Min graviditet de sidste to uger. Er lige gået ind i uge 32 (føler på en og samme tid at jeg har været gravid i 100 år og at tiden farer afsted), men her er ‘dagbog’ fra uge 30 og 31.
Selvom jeg virkelig har været forskånet (indtil nu), så er det altså skægt, det med graviditet. For det er så utroligt foranderligt. Den ene dag er man helt på toppen og den næste, er man på allerlaveste blus emotionelt eller fysisk. Eller begge dele. Noget jeg især mærker til her i tredje trimester. Der er dage, hvor jeg absolut intet orker og helst vil være for mig selv og bare putte og bage mit barn færdigt og så er der dage, hvor det fungerer som det plejer og alt kører i vanligt Duracell-tempo.
Men mere overordnet kan jeg virkelig mærke et skift i energi. Inden jeg selv blev gravid, må jeg være helt ærlig at sige, at jeg syntes det var lidt overdrevet, at offentlige ansatte gik fra 8 uger før termin, altså med mindre de havde et krævende fysisk job. Nu forstår jeg det til fulde og synes at det er mere end velfortjent. Og at det er benhårdt gået af alle dem, der kæmper på til 4 uger før eller senere endda. Jeg har planlagt at starte min barsel fra 1. juli (har termin d. 25. juli), men tror nu også jeg så småt begynder at drosle lidt ned på arrangementer og møder allerede fra nu af. Heldigvis kan meget jo klares pr. mail og telefon.
Til ELLE Style Awards på den helt store gyldne klinge. Holdt dog kun til midnat. Så blev jeg til et græskar og trillede hjem.
Hvem er han?
Jeg kigger på baby- og børnebilleder af Nikolaj og drømmer om, hvordan vores søn mon ser ud.
Mens det i starten kun handlede om, at han skulle blive der, er det, der fylder allermest i mine tanker nu, hvem vores dreng er og hvordan han ser ud. Sidstnævnte er slet ikke på en forfængelig måde, men jeg er SÅ nysgerrig på, hvem han ligner. Hvis han overhovedet ligner nogen. Ligner han den ene af os mere end den anden? Eller en blanding af os to eller måske en af bedsteforældrene? Og hvem er han mon? Jeg er så spændt på at møde ham og lære ham at kende ♥
Bagsiden af at jeg overhovedet er begyndt at tænke på, at vi skal møde vores lille søn og alt det der skal ske efter fødslen, er at min underbevidsthed er gået amok. Det kommer til udtryk i nærmest feberagtige mareridt, hvor jeg glemmer vores nyfødte dreng diverse steder. Eller glemmer at give ham mad. Eller stopper ham ned i en rygsæk, som om han var en bog og glemmer ham dér.
Det er heldigvis helt normalt, har jeg ladet mig fortælle. Det er sindets måde, at forberede sig på, at skulle være mor lige om lidt. Det hjælper lidt på den dårlige samvittighed, jeg har om morgenen, når jeg vågner efter endnu en gang at have svigtet mit barn i drømmeland.
Halsbrand, kvalme og sygdom
Da jeg gik ind i uge 30, blev jeg ramt af en treenighed af nederen. Først begyndte jeg at blive plaget af halsbrand og sure opstød, der til at begynde med – og inden jeg helt fandt ud af, hvad jeg skulle gøre ved dem – var så slemt, at jeg ikke kunne ligge ned at sove. Slet ikke, hvis jeg havde spist bare det mindste efter kl. 20. Så det er jeg stoppet med. Derefter blev jeg snotforkølet og fik feber. Og oveni det begyndte jeg at kaste op i tide og utide. Om det var en maveinfektion eller graviditetsbetinget, fandt jeg ikke ud af, men det stod på i en uges tid sammen med forkølelsen. De sure opstød varer dog ved, men det er til at leve med nu. Spiser Galieve (efter aftale med lægen), hvis det er rigtigt slemt og ellers prøver jeg at holde det nede med små, hyppige måltider og masser af bananer, mandler og havregrød, der virker godt for mig. Men der er altså pres på systemet. Min mave er stor og sidder højt og jeg er ikke så lang, så der er slet og ret ikke så meget plads at fordele det på og min mavesæk bliver klemt noget så eftertrykkeligt.
Pizza, koldskål og is
På trods af at maven er under pres (bogstaveligt talt), så er min pizzalyst intakt. Dog er der nogle ting, der virkelig trigger sure opstød for mig, så dem må jeg droppe. Bl.a. er min sædvanlige vand med presset citron om morgenen totalt no go, ligesom avocado slet ikke duer. Hvor jeg i 2. trimester cravede spicy mad, vil jeg nu allerhelst have min barndoms kendte favoritter. Pizza, koldskål og is er i top tre og is kan både være sodavandsis eller flødeis (sidstnævnte dog med måde, da det også kan trigge opstødene). Det er skægt, for har aldrig rigtigt været til sodavandsis før, men nu synes jeg, det er det dejligste.
Min krop?
… eller er det? Det føles lidt som om min krop er blevet allemandseje. Eller alle jeg passerer på min vej, har i alle tilfælde ‘fået ret’ til at kommentere på den. Og det er i alle retninger. Fra “Hold nu op, hvor er du stor, er I virkelig sikre på, at han ligger under vægtkurven? Det kan man da ikke se på dig” eller “Er det lige oppe over?” til “Du har jo kun lige akkurat taget på, på maven, bagfra kan man slet ikke se, at du er gravid”. Det er noget forvirrende, både at få at vide at man er stor som et hus og at man nærmest ikke har taget på samtidig, og jeg er glad for, at jeg har det så godt med min (gravide) krop. Ellers tror jeg for at være helt ærlig, at alle de kommentarer ville bide på i en eller anden grad. Der er heldigvis ikke nogen, der rører. Ikke uden at spørge. Er lidt spændt på, hvordan jeg reagerer når/hvis det sker. Jeg er ikke sikker på, det bliver kønt. Er med andre ord stadig til den lidt kortluntede side ;) Men i en lidt mindre arrig grad end den jeg beskrev i sidste graviditetsindlæg. Det er nok meget godt.
Rede byg dig
Redebyggeriet forsætter i stor stil. Altså hvor jeg til at begynde med og langt ind i graviditeten, var hende, der ikke havde købt så meget som en babysok, så skal jeg da lige love for, at jeg er vendt på en tallerken. Af og til kan jeg slet ikke kende mig selv og/eller tænker, at jeg er blevet sindssyg. Som da jeg i forgårs febrilsk sad og gennemtrawlede internettet for håndlavede barnevognsguirlander?!? Altså WTF? På den konto er alt således ved at være i hus og selvom mange siger, at butikkerne også har åbent, efter man har født, at man altid kan lave børneværelse osv., så føles det for os dejligt, hyggeligt og trygt, at vi har de vigtigste ting (barnevognsguirlande hører ikke herunder). Og at vi ikke skal ud at skaffe en masse eller male, samle eller deslige, når vi står med en nyfødt på armen. Dejligt at gøre det nu, mens vi har tid og kan hygge os med det.
Ps. Gravid uge 28-29, Gravid uge 26-27, Gravid uge 21-25, Gravid uge 16-20, Gravid uge 12-15, Gravid uge 8-11, Gravid uge 6 og 7
og Gravid uge 4 og 5.
Pps. Vi skal være forældre.
Ppps. Sådan blev jeg gravid.
Pssst… Kjolen her og meget af det preggo-tøj jeg har været allergladest for, er fra Boob, der laver ventetøj, der både er bæredygtigt og ammevenligt. Og har lokket en rabatkode ud af dem. EMILYXBOOB hedder den og den giver 20% indtil d. 31. maj :)
De har også lavet et fint interview med mig om min graviditet og mine forventninger til moderskabet. Det kan man læse her.