Gravid uge 35-36: Lykkerus, forskudsbulesavn og rejeost

Min graviditet de sidste to uger. Går ind i uge 37 i dag, men her er altså ‘dagbog’ fra uge 35 og 36.

Mest af alt er jeg bare lykkelig. På den ret euforiske måde. Jeg er SÅ glad og taknemmelig over, at få lov at opleve det her. At mærke min lille dreng, boltre sig i min mave. At se hans far blive netop det. Far. Og så optager det mig ret meget, at han i princippet snart kan komme. Tarzan altså. Og at der lige såvel kan gå 4-7 uger. Det er altså et ret stort spænd. Det eneste jeg ved, er at det bliver på et eller andet tidspunkt derimellem. Jeg hænger mig ikke så meget i min terminsdato (25. juli). Både fordi det hører til sjældenhederne, at ramme lige akkurat den dato, men også fordi jeg tror, min er forkert. Jeg havde jo ikke regelmæssig menstruation, så min er et skøn lavet udfra henholdsvis en tidlig scanning i uge 8 (en såkaldt terminsbestemmelsesscanning) og derefter blev den rykket lidt ved nakkefoldsscanningen i uge 12.

Forventningsfuld, magelig og lidt dummere

Uanset hvad er jeg så spændt. Og forventningsfuld. Det kommer sikkert til at give bagslag, og selvom jeg måske ikke decideret glæder mig til fødslen, så ser jeg virkelig frem til den og den oplevelse, det bliver. Så håber jeg bare, at det overordnet set bliver en god oplevelse.

Jeg føler mig stadig ikke særligt hæmmet eller begrænset fysisk og træner fortsat og bevæger mig en masse, men jeg kan mærke en ny tyngde i kroppen. Ikke kun pga. den ekstra vægt – jeg har taget ca. 9 kilo på, på nuværende tidspunkt – men mere som sindsstemning. Jeg føler mig lidt lad og magelig og prøver at omfavne det, selvom det ikke altid falder mig lige let.

Dagligt må jeg lede efter ord, når jeg taler. Ikke kun fremmedord, jeg bruger sjældent, men også de helt nemme dagligdagsord. De forsvinder bare for mig. Og generelt føler jeg mig ca. 30% dummere end sædvanligt, måske mere. Det er som om både min krop og hjerne har målrettet ressourcerne et helt andet sted hen og det er så også fair nok. Jeg GLÆDER mig til jeg går på barsel, for jeg må blankt erkende, at hverken intellekt eller overskud helt kan følge med længere. Lysten til at bygge rede og trække mig, som jeg har beskrevet i de seneste par graviditetsindlæg, bliver kun stærkere og stærkere.

 

Tudemarie med separationsangst

Jeg græder meget for tiden. Som regel på en god og forløsende måde og det føles egentlig rart. Men der skal ikke meget til at udløse gråden. Jeg skal nærmest bare tænke på Penny, så bliver øjnene våde. Og så savner jeg også min mormor og min far særligt meget i disse uger. Jeg ville så gerne have, at de kunne opleve det her. At få et barnebarn og et oldebarn. Men det kan altså også bare være reklamer, der spiller på følelsesregisteret eller et par velmenende ord, der får mig til at sidde og hikste.

Nikolaj må helst heller ikke være for langt væk. Og jeg savner ham (sådan helt på barndommens hjemveagtige måde), når han er på arbejde. Faktisk vil jeg helst være sammen med ham hele tiden og jeg er også ekstra forelsket i ham, hvis man ellers kan være det. En morgen vågner jeg og finder sengen ved siden af mig tom. Og går helt i panik og kalder febrilsk på ham. Han var (selvfølgelig) bare på toilettet, men panikfornemmelsen sidder i mig resten af dagen og jeg er (meget lidt rationelt) bange for, at han forlader mig.

 

Flotte Tarzan

Til endnu en vækstscanning kan vi se, at vores aktive, lille dreng, stadig vokser fint og følger sin kurve flot. Alligevel vil de gerne se os til endnu en (og formentlig) sidste scanning umiddelbart inden termin. For at sikre sig, at min moderkage stadig giver ham nok næring til den tid. Det føles på en gang trygt og samtidig havde jeg nok også lidt håbet, at denne gang var sidste gang. På trods af min kromosomfejl (Faktor V Leiden), der er hele årsagen til, at de holder ekstra øje (plus selvfølgelig at baby er til den lille side), så får jeg stadig ikke blodfortyndende medicin. Mit blodtryk er lavt (hvilket er godt i denne sammenhæng) og jeg binder ikke væske (ok, lidt i mine små pølsetæer), så lægerne skønner, at jeg det fortsat ikke er nødvendigt. Det er jeg glad for med tanke på den forstående fødsel.

 

Rejeost, rabarberdrik, brød og collagen

Jordbærrene er stadig min nummer ét, men en ny kærlighed på craving-listen er rejeost. Ahmen så lækkert jo! Og der er rent faktisk rejer i rejeosten nu til dags. Mange endda. Derudover er rabarbersaft et kæmpe hit. Vi får en helt vidunderlig en på Samsø og jeg er ked af, at jeg ikke købte et par kasser med hjem. Må forsøge at lave selv snarest. Derudover er jeg ikke så spændende på cravingfronten. Jeg har en hel del lyst til brød med smør og ost igen. Lidt à la i starten af 2. trimester omend ikke helt så voldsomt og tvangspræget. Jeg har fortsat ret lidt plads i maven og bliver hurtigt mæt (baby sidder højt og presser på mavesækken), så udover masser af frugt og grønt forsøger jeg at spise ret energitæt. Vil jo gerne sætte lidt godt ammefedt.

Og så tager jeg collagentilskud. Altså udover multivitamin til gravide, fiskeolie, jern osv. Har læst, at det kan være med til at forebygge strækmærker. Ikke at jeg er så bange for dem igen. Jeg tror nok mest på, at det er genetisk. Kommer de, så kommer de og så tager jeg det med. Men derfor er det nu dejligt at smøre maven og den efterhånden noget udspilede hud ind dagligt alligevel. Og drikke rigeligt med væske, spise gode fedtstoffer og tage collagen. Hele molevitten gavner også resten af kroppen, så det føles ikke spildt uanset hvad og så har jeg i alle tilfælde gjort, hvad jeg kan.

Ps. Gravid uge 32-34Gravid uge 30-31Gravid uge 28-29, Gravid uge 26-27Gravid uge 21-25Gravid uge 16-20Gravid uge 12-15Gravid uge 8-11Gravid uge 6 og 7 og Gravid uge 4 og 5.

Pps. Vi skal være forældre.

Ppps. Sådan blev jeg gravid.

(Visited 9.403 times, 6 visits today)

Skriv en kommentar

16 Kommentarer

  1. Du bærer din mave så smukt! Må jeg spørge, hvilket collagen tilskud du tager?
    Vh. Emilie

    1. Tusind tak :) Lige nu tager jeg Youth Optimizer fra Smuuk Skin, da den indeholder marint kollagen, der netop skulle være godt ift. strækmærker. Men ellers bruger jeg også Vital Proteins Collagen Peptides (blandet i smoothies, et glas vand eller i min matcha latte), men det er bovint kollagen. Det skulle dog også gøre gode ting for huden. Så jeg bruger dem lidt i flæng.
      Knus Emily

  2. Du ser så flot ud ?
    Må jeg høre hvilket collagen tilskud du spiser? Overvejer det selv, men der er en del forskelligt så har svært ved at vælge..

  3. Jeg gik også hele graviditeten igennem med en klar opfattelse af, at min terminsdato var helt skæv. Vi har været i ICSI-behandling, og der er derfor absolut ingen tvivl om, hvornår ægget er blevet lagt op. Selvfølgelig kan man ikke vide, nøjagtigt hvilken dag det har sat sig fast, men her snakker vi maks et par dages tvivl. Så da Hvidovre hospital gav mig en terminsdato, som lå 14 dage tidligere end den, vores fertilitetslæge oprindeligt havde udregnet, syntes jeg, det var lidt fjollet. Den nye terminsdato var udelukkende baseret på vores søns størrelse. Men altså, jeg fødte sgu på den terminsdag, som Hvidovre skød på til nakkefold, så…

    Rigtig meget held og lykke med alt det dejlige, der venter jer. Og hvor er du dog bare fin. ❤️
    Kh Anne Bruhn.

    1. Ej hvor skægt og sikke et tilfælde fristes man næsten til at sige. Men ja, babyerne bestemmer jo også selv, hvornår de er bagt færdigt og for nogen er det lidt før, for andre lidt senere.
      Tusind, tusind tak. Stort klem Emily

  4. Hej Emily,

    Mht rabarbersaften, så er det virkelig også noget jeg elsker denne sommer (er pt gravid i uge 19). Jeg har fået en masse rabarber forærende, som nu er ordnet og ligger i fryseren, så jeg nemt kan lave et par flasker. Min opskrift er simpel, men så lækker, synes jeg (og så smager det så dejligt friskt med danskvand i).

    Ingredienser:
    1 liter vand
    500 g rabarber
    2 dl rørsukker
    Evt. saft fra en citron

    Fremgangsmåde:
    Rens rabarberstængler og skær dem i mindre stykker.
    Kom rabarber, vand, rørsukker og evt. citronsaft i en gryde.
    Kog op og lad det koge i ca 10 minutter.
    Lad saften køle af.
    Sigt saften gennem en sigte og kom dem på skoldede flasker.

    Den kan holde sig et par uger i køleskabet. Jeg har også hældt saft i isterningeposer – fungerer også godt :)

    1. Ej hvor er du altså bare sød. Tusind tak for opskrift. Og helt enig mht farven, den er så fin <3 Knus E

  5. Jeg er også nysgerrig efter at vide, hvilket collagentilskud, du tager? Vil du måske lave et indlæg om det?

  6. Åh kan virkelig godt sætte mig ind i det du beskriver med at savne sin kæreste noget enormt. Jeg er i uge 21 og har en kæreste der arbejder i udlandet og derfor er væk flere dage i træk. Det er relativt nyt for os (jobbet altså) og jeg troede ikke at det ville være så svært for os som det har været, men havde selvfølgelig heller ikke regnet med graviditetshormoner der gør en skør i hovedet og giver en masse dumme tanker lov til at fylde. Tænker dog at det er smart biologi, det er meningen at vi skal være tæt ved vores partner i den her periode og dyrke kærligheden og “bonde” endnu mere end man er i forvejen, som om at man ligesom hamstrer til de tider der kommer med fokus på baby og manglende fokus på forholdet…
    Ville bare sige, forstår dig og du er ikke alene i panik følelsen når man vågner alene i sengen ;-)

    1. Ej, det lyder da også som et hårdt tidspunkt, at skulle være væk fra hinanden. Føler med dig <3
      Ved det er en ringe trøst, men min bedste venindes kæreste var udstationeret under HELE hendes første graviditet. Ikke sjovt, men de fik det bedste ud af det og alt endte lykkeligt. Stort kram E

  7. Det er så hyggeligt at følge dig og bulen her i dit fine univers❤️ Prøv evt. valdemarsros rabarbersaft! Så god!

  8. Jeg havde det på præcis samme måde i slutningen af graviditeten med min datter. Christian måtte ikke være for langt væk og jeg kunne slet ikke klare, hvis vi skulle være hver for sig (vi gik begge ledige på det tidspunkt). Jeg tror, det underbevidst ligger i én, at fødslen kan ske “hvert øjeblik” nu og man vil være sikker på, at faren er til rådighed. Men det kan virkelig føles altopslugende og ubehageligt at have det sådan! Samtidig led jeg også meget af svimmelhed og synsforstyrrelse, så jeg turde ikke rigtig tage steder hen uden ham.

    http://nouw.com/satinawandel