Venindebog: Sarah Skarum

I denne måned har jeg fået journalist, juleentusiast, FCK-fan og plaidsamler blandt meget andet, Sarah Skarum, til at være med i min venindebog. Og har i den andledning været på besøg i hendes hyggelige hjem på Vesterbro, hvor hun bor sammen med mand og stedbarn. Sarah er journalist på Berlingske Tidende og har før det arbejdet på BT, Urban, Costume og Politiken.

Mens jeg selv læste på universitetet arbejdede jeg som studentermedhjælper på AOK på Berlingske Tidende. Dengang talte Alt Om København en ganske stor journaliststab (i alle tilfælde sammenlignet med i dag) opdelt i både en online- og en printredaktion. Udover at jeg fik lov at beskæftige mig med et af mine yndlingsemner: København og hvad der sker i byen, så skulle det også vise sig at være det bedste studiejob i forhold til mit senere virke, for her lærte jeg min presseetik, at skrive tekster til nettet, lidt billedregigering og så lærte jeg en masse dygtige mennesker, som Sarah, at kende.

For en uge siden inviterede hun indenfor på rugbrødsmadder og te og så talte vi ellers løs om blødt tøj, fredagsblomster, læseglæde, underlige presseture, stilletter, fodbold, Chanels nummer 5 og meget andet. Og så udfyldte Sarah selvfølgelig venindebogen.

Læs og kig med nedenfor. Forhåbentlig I også bliver inspirerede :)

Ps. Sarah har også lavet alletiders (!) juleliste til bloggen.

Pps. Venindebog med Signe WennebergPernille TeisbækJulie WettergrenAnne GrønskovChristine DanielsenSine GerstenbergMarie WorsaaeAndrea Elisabeth Rudolph og Stine Bramsen.

Københavnske baggårde <3 

Hvert år til jul får Sarah et par (lækre!) stilletter af sin mand. En tradition  jeg også godt kunne abonnere på. Hint hint Drømmemanden…

ES: Et af dine stofområder som journalist er mode. Hvorfor er det et felt, der er spændende at dække og skrive om?
SS: Hvis man synes, at verden er interessant, er mode det også. Det tøj, den enkelte tager på, afspejler, hvem de er eller gerne vil være, og det tøj vi sådan generelt tager på for tiden, afspejler, hvordan vi ser verden. Hvorfor klipper så mange piger sig ekstremt korthårede? Hvad siger det egentligt om os, at vi alle sammen går i sneakers, og hvorfor står folk i kø for dem? Hvorfor er Vetements så hypet? Hvorfor er der så helvedes mange blomster i moden? Det hele hænger sammen, og derfor er mode sjovt at interessere sig for. Det er ikke ret interessant, synes jeg, hvis det bare er ’køb en sort trøje’, men det er vildt spændende, HVORFOR tingene er som de er. For nylig var jeg til præsentation af Samsøe & Samsøes nyeste kollektion. Deres tema er ”off line – in life”. Det er et tema, jeg selv bokser meget med, hvordan får man levet sit liv med og på sociale medier uden at gå glip af det rigtige liv, og det er da vildt spændende, hvordan kreative og begavede mennesker forholder sig til store emner. Mode er interessant, fordi det forholder sig til sin samtid, som kunst også gør. Og fordi alle forholder sig til moden.

Tre af passionerne: (Jule)puder, plaider og strikketøj.

ES: Du er ikke bange for at dele tips og lufte dine meninger om dette og hint på Facebook, hvor du nærmest mikroblogger til stor glæde (og af og til sorg ) for dine mange Facebook-venner. Hvad er det, der er interessant ved at dele og snakke sammen via sociale medier?
SS: Jeg er storesøster til fire, og jeg har en af og til ret belastende trang til at fortælle andre, hvordan de burde opføre sig. Det er helt klart noget af det, jeg bruger Facebook til. Men jeg elsker også at få andres gode råd. Jeg spørger tit, hvordan folk har gjort det ene eller det andet. På den måde fik jeg f.eks. anbefalet nogle skoskabe i Jysk, som jeg aldrig havde fundet ellers, fordi jeg er alt for snobbet til at gå i Jysk. For mig er Facebook som en landsby, hvor man kan hjælpe hinanden. Twitter bruger jeg til især til at snakke om fodbold og FCK, det er et godt nørdeområde. Og Instagram bruger jeg til at huske mig selv på, hvor meget skønhed og hyggelighed og rarhed, der findes i verden. Og i mit liv. Når man bruger al sin arbejdstid på at holde øje med, hvad andre mennesker laver, skriver, tænker, syr, gør og i øvrigt er ret nysgerrig, er der jo så meget at fortælle om. Bare se på de her svar. De er jo vanvittig lange, fordi jeg liiiige kunne sige noget mere.

Yndlingskogebøgerne, der tydeligvis bruges flittigt.

ES: Du er dygtig og ikke mindst flittig og nysgerrig i køkkenet. Hvorfor er det vigtigt at lave mad selv og fra bunden?
SS: Jeg er vokset op i en familie, hvor al mad var hjemmelavet, så alt andet føles lidt som snyd. Jeg kan godt lide det. Der er noget meditativt over at lave mad, noget med hænder, der arbejder og tanker, der holder fri, og jeg kan godt lide at spise mad, som jeg ved, hvor kommer fra. Jeg synes, det meste mad, man køber færdigt, er for dårlig kvalitet, og så er det latterligt dyrt, at andre skal skylle salaten for en. Jeg forsøger at lægge så mange af mine indkøb lokalt og i noget, der ikke er store butikker drevet af kapitalfonde. Det lokale LØS på Saxogade, hvor man selv har emballage med, Mercato på Enghavevej, som importerer de bedste italienske grøntsager, Birkemosegaards grøntkasse, som jeg henter i ODC på Gl. Kongevej. Jeg kan godt lide tanken om, at jeg med mine indkøb gør andre mennesker i stand til at leve gode og rare liv, lige om hjørnet, hvor jeg bor. Og så er det helt basic virkelig sjovt at lave mad. Jeg bager surdejsbrød hver weekend, og det er aldrig helt det samme. Man kan altid variere noget og eksperimentere, og dejen er aldrig helt den samme. Jeg kan godt lide det nørdede i det, miraklet, når dejen hæver smukt, den måde den dufter på. Der er også noget med, at mad, der er lavet af gode ting, mætter mere. Når min mand eller jeg bager med surdej, ikke med gær, spiser vi ca. 1/3 mindre, har jeg opdaget. Det er da syret – at kroppen mættes bedre af nogle ting end af andre. Den slags mærker man bedre, når man selv laver mad og gør sig umage med, hvad man får. Det er noget inderligt tilfredsstillende over at lave mad. Man starter med råvarer og ender med et måltid. Og inden jeg selvantænder af selvtilfredshed, så spiser jeg også ret mange nemme ting, rugbrød og et spejlæg. En toast (på surdejsbrødet) med en skarp salat til. Jeg har fryseren fyldt med chili con carne og pastasauce og den slags, så jeg kan undgå færdigmad, men stadig være doven.

Smart skraldesortering à la Skarum på bagsiden af døren til køkkentrappen.

Robotstøvsuger. Sådan en burde alle have ifølge Sarah.

ES: Jeg ved, at du hver fredag forærer dig selv en lille buket blomster, fortæl mig lidt mere om det koncept.
SS: For et par år siden var jeg i Japan, og jeg blev meget fascineret af, hvordan japanerne fokuserer på skønhed og på det enkle. De betaler meget dyrt for en melon med et smukt mønster. Når de anretter mad, får man små portioner, hvor alt er perfekt afstemt. Det er virkeligt less is more. Det kunne jeg godt tænke mig at indføre i mit eget liv, bare lidt i hvert fald, og mine blomsterbuketter er et lille skridt. Jeg lægger mere mærke til den enkelte blomst end når jeg købte 3 bundter tulipaner. Jeg værdsætter den mere, og så kan jeg bedre forsvare over for mig selv, at jeg køber noget så overflødigt, som blomster jo er. De små buketter her koster mellem 45-75 kroner, og de skifter farve hen over måneder, i efteråret mere orange og gule, lige nu julerøde og til januar bliver de hvide, tror jeg.

Favoritmagasinet.

(Barsk) Juleferielæsning.

ES: Du er (også) en læsehest. Hvornår finder du tid til at læse og hvad giver det dig?
SS: Jeg synes som de fleste, at jeg læser alt for lidt. Nogle gange tager jeg perioder, hvor jeg læser 20 minutter hver dag. Det kan man altid mase ind i sin tid, tyve minutter, det er ikke lang tid, og når man er inde i vanen, bliver det nemt, og med tyve minutter kommer man også forbløffende hurtigt gennem en bog. Jeg læser tit, før jeg sover. Jeg læser aviser og magasiner om morgenen. Guardian har en long read, som er god morgenlæsning på de dage, hvor man ikke har supertravlt. Jeg læser også meget, når jeg rejser. Jeg synes, det er så sygeligt kedeligt at flyve og vente i lufthavne. Jeg tror, man bliver klogere af at læse, både sådan rent faktuelt men også på andre mennesker. Det er så nemt at være sur på andre og synes, at de da bare lige alt muligt… Jo mere man læser, jo mere tænker man ’jeg aner ikke, hvad der foregår inde i hende eller ham’, og jo mere blød bliver man over for andre. Det kan vi alle sammen trænge til. Jeg har sagt det mange gange før, men jeg synes, man skal få sig et forhold til sin lokale boghandler eller bibliotekar. Få anbefalet en bog, læs den og bed om noget, der ligner eller noget, der overhovedet ikke ligner. Jeg hader f.eks. al science fiction, og jeg kan godt lide bøger med et plot, sådan noget alt for følsomt forfatterskole-halløj går jeg kold på. Det ved min boghandler.

VENINDEBOG

Kælenavn: Sådan et har jeg ikke. Men i modebranchen bliver jeg tit kaldt Skarum. Min steddatter kalder mig nogle gange den falske mor. Det er et genialt tilnavn, synes jeg. Det er det, man er. En falsk mor.

Yndlingsfarve: Marineblå! Det er en beroligende farve. Når jeg bliver rig, køber jeg fire ruller stof, en tyk uld, en tynd uld, en tynd og en tyk silke i samme blå farve, og så skal Ole Yde sy alt mit tøj, og jeg skal være marineblå hver eneste dag. Grå uld er også godt. Jeg har urimelige mængder, men alle ved, at grå er hyggens farve.
Livret: Den skifter med sæsonen, men jeg tænker tit, at hvis jeg måtte vælge et sidste måltid skulle det være Søren Wiuffs asparges, der både er hvide og grønne, perfekt dampede med et porceret æg ovenpå, og ægget skal være fra mine forældres høns. Og så brunet smør og lidt karse ovenpå. Spist langsomt af en smuk tallerken med altandøren åben. Men jeg elsker også al mellemøstlig mad. Jerusalem af Ottolenghi er min yndlingskogebog, min mormor voksede op i det jødiske kvarter i Thessaloniki og nogle af retterne i bogen smager, som den mad hun lavede.  Frste gang jeg spiste nogle kødboller med hestebønner, græd jeg. Det er femten år siden, hun døde, men jeg savner hende stadig, og den ret fik mig for et øjeblik tilbage til hendes køkken i Hellerup med røde vægge. Og for resten, horta som betyder urter på græsk. Det varierer hvilke urter man bruger, men på min sommerferieø laver de det af vlita, som man koger og spiser med citron og olie. Jeg spiser det to gange om dagen, når vi er der, og sidste år dyrkede vi det også i vores nyttehave på Amager. En skive nybagt surdejsbrød med smør er også vidunderligt. Eller med laks. Eller fjordrejer. Og en solmoden tomat spist med salt. Men klart salte og syrlige ting, jeg synes, desserter er kedelige. Som regel spiser jeg bare en skefuld af min mands, det er rigeligt.
Hvis du kun kunne tage en slags slik med på en øde ø: Jeg synes, slik er ret kedeligt. Må jeg ikke bruge pladsen på en flaske olivenolie og en citron? Det smager godt på de fleste grøntsager, og dem håber jeg, der er nogle af på øen.

Yndlingssted:  Inde i mig selv. Jeg har det ret rart de fleste steder, for jeg kan virkelig godt lide mit eget selskab. Men for nyligt er det gået op for mig, at jeg faktisk forsøger at gøre alle steder til mine. Jeg flytter ret meget ind. Jeg er sådan en, der indretter min plads på avisen med plakater og et lammeskind og pæne krus og planter, jeg har altid blødt tøj med, når jeg rejser. Jeg har tit et tæppe med, når jeg flyver, jeg har et duftlys, som jeg kun bruger på rejser, så jeg føler mig hjemme. Men mit eget køkken lørdag morgen med nybagte boller, kaffe og aviser. Det er et godt sted. Eller måske Værnedamsvej, hvor jeg hver fredag køber en lille buket i Blomsterskuret, ost i Helges Ost og skinke i Le Gourmand, så vi har til morgenmaden lørdag. Der starter weekenden for mig, og jeg føler mig meget privilegeret, når jeg kan gøre det. Agistri, en lille græsk ø, tæt på Athen, hvor jeg holder ferie med mine forældre og søskende og kærester, koner, nevøer, steddatter og i år også min brors bedste ven og hans kæreste, er også højt på listen. Når vi ankommer med færgen, og porten åbner sig, er det som at træde ind i en ferie, der aldrig slutter. Vi laver ingenting, bader, læser, sover, spiser dejlig mad og snakker. Jeg tager altid hjem med fornemmelsen af at have fået glattet hjernen ud.
Drinken du bestiller igen og igen: Champagne.. Min mand og jeg har fået den gode vane, at vi køber en flaske champagne, når vi er ude at spise. Så kan man altid få et enkelt glas rødvin til hovedretten. Man kan altid drikke champagne.

Yndlingsduft: Duften af nybagt brød, når man åbner hoveddøren. Det er duften af hjemme for mig. Hvis vi taler parfumer Chanel no. 5, som jeg har brugt i hvert fald i tyve år. Jeg elsker duften, og jeg tror også, at den passer godt til min egen huds duft. Jeg får i hvert fald mange komplimenter for den. En gang brugte jeg den kun til fest, så for mig dufter den stadig af forventninger, skægge aftener og glæde. Men jeg bruger også andre parfumer, så jeg ikke bliver duftblind. Chanel no. 22 er også god, den er lavet af samme parfumør som ham, der lavede no. 5 og fra 1922. Og Boy fra Chanel er også godt alternativ. Den dufter som man ønsker sig, at en herreparfume duftede på en. Frisk, men ikke sådan for meget.
En restaurant eller café du kan anbefale:  Uh, der er mange. Pastis er altid god. Jeg har en veninde, hvor vi mødes der fast og booker bord til næste gang, før vi går hjem. Dejlig mad, god stemning. Jah Izakaya på Gasværksvej, deres øl er fremragende og maden skarp. Sans Souci, meget usvært brasserie og skæg betjening, min mand blev fyret i en fyringsrunde for et år siden, og på dagen gik vi derop og spiste smørrebrød og drak 1000 fadøl. Nu kommer vi der af og til for at skåle for, at det endte så lykkeligt, for han fik nyt job tre uger efter, og det fejrede vi skam også. Noodle House i Abel Catrines Gade ligner en ækel grill, men de laver vidunderlig mad. Bare bed dem om at finde på noget til jer, så får man et udvalg. Havfruen til frokost, om aftenen er der for mange modetyper til mig. Veve, som er Henrik Ydes nye vegetariske restaurant. Jeg elsker, at det er luksus, bare uden kød. Falafel House på Købmagergade til en hurtig frokost, tricket er at bede om persillesalat og den hjemmelavede yogurtdressing og stoppe pitabrødet med hvidkålssalaten, der står på disken. Det koster 33 kroner og smager SÅ godt. Palægade til smørrebrød. Vi spiste der, da vi var blevet gift i sommer. Vi havde så svært ved at finde ud af, hvordan vi skulle giftes, skulle vi til New York, skulle vi rejse væk. Vi havde booket bord på Palægade 10. juni, og en uge før sagde jeg ’skal vi så ikke blive gift den dag, så ved vi også, hvordan vi skal fejre det.’ Der var ingen, der vidste vi blev gift, så det var et tomandsbryllup, jeg havde en gammel blå kjole på, og det var den perfekte dag for os. Og hvis man er i Paris, så Paul Bert. De laver verdens bedste peberbøf. Bed om bord 15, så sidder man mellem vinduet og baren ved et lille bord og har udsigt over gaden.
Yndlingssang:  Jeg græd, da Bruce Springsteen spillede The River på Roskilde. Den  minder mig om at være lille og min mor, der oversatte teksten for mig.
Bedste bog du har læst:  Det kan man umuligt sige. Der er så mange, som har ramt mig på forskellige tidspunkter i mit liv. Men Selma Lagerlöf er jeg ret vild med. GID jeg ikke havde læst Gösta Berlings Saga, så jeg kunne læse den for første gang igen. Lige for tiden prøver jeg at købe en bog, der foregår det sted, hvor jeg rejser hen.  Så jeg har læst Krigen har ikke et kvindeligt ansigt i Rusland i år og Døden i Venedig i.. ja gæt selv. Det giver en rejse et ekstra lag.
Yndlingsfilm el. tv-serier: Jeg har et meget blødt punkt for Matador, som jeg har set utrolig mange gange. Min søster og jeg kan citere lange passager og nogle gange sender vi hinanden sms’er om, hvad Godfred Lunds kone egentligt hedder eller om man nogen sinde ser hende med hjemmebageriet, som Jørgen Varnæs ender hos. Svaret er Lilli og nej. Jeg har fået min steddatter med i sekten, så nu ser vi den hvert år. Vi begynder, når vintertid begynder og skal være færdige før sommertid. Jeg elsker også Poirot med David Suchet, jeg har fået bokssættet med alle sæsoner. Muligvis den bedste gave ever. The Crown, som er ret ny, er også virkeligt god.
5 ting i din taske: Telefon, blokke og kuglepenne, rød læbestift, gerne Russian Red fra MAC, høretelefoner, så jeg kan høre podcast – jeg er meget stor fan af FC København og derfor hører jeg altid FC Københavns fanradio, fodboldministeriet og FodboldFM, men Strangers og Revealed er også ret gode – og et eller andet, man kan læse i. Måske min Kindle, hvor jeg læser Guardian eller et gammelt New Yorker.
Yndlings-emoji: Jeg bruger ikke ret mange emojis. Jeg tror, det er fordi jeg skriver så meget. Det er dovent at bruge emojis, skriv dog noget rammende i stedet. Men den der ’skriget’ emoji (?) er god. Især hvis man liveopfører den.
Hvad gør dig glad:  Engang havde jeg skrækkelig kærestesorg af slagsen, hvor man vågner grædende om natten. En dag cyklede jeg langs Søerne, og lige der gik det op for mig, at jeg havde et valg. Jeg kunne vælge mismodet og tristheden og gå til bunds i det eller jeg kunne vælge at fokusere på alt det, der er godt. Det kan man lære sig, hvis man vil. At være taknemmelig over alt det gode, man faktisk har. Fra de helt små ting som et smukt lys på himlen, fornemmelsen af fødder på brosten, at man kan gå, at man har en seng og glat sengetøj. Når man først går i gang, er det virkelig meget at at være glad over. Og nej, jeg siger ikke, at man skal være dummeglad, hvis man er syg eller deprimeret, men de fleste af os har mange ting at glæde os over. Jeg øver mig i ikke at tage alt for meget for givet. En gang brækkede jeg benet. Når man har mærket knoglerne i sit ben gnide mod hinanden, bliver man glad for at kunne gå. Jeg kan blive ramt af dyb glæde over noget så simpelt som at kunne cykle, sådan en morgen i forårslys på vej på avisen, tænk hvor kæmpe stor en gave det er at være i live. Yoga er virkelig godt redskab til at lære at være til stede i sig selv, holde sig selv ud og nyde nuet. Jeg går hos Mette Ørum, der har Copenhagen Yoga, og hende vil jeg virkelig anbefale.
Det værste du ved: Dumhed, hyggeracisme og Kærgaarden.
Kendis-crush: Robert Redford som ung. Kæft han var en flot mand.
Guilty pleasure: Jeg er voksen, jeg må alt, hvis jeg har lyst. Af og til. Udover at tage stoffer, det er SÅ sløvt, og samtidig støtter man alt, der er grimt i verden, vold, bander, kriminalitet, rockere, mafia, kvindehandel. Jeg foragter folk, der tager stoffer og støtter det lort. Når jeg ikke bliver blændet af min egen glorie, er jeg da ikke stolt over, at jeg, der går så meget op i gode råvarer, faktisk godt kan lide dåsemajs.

(Visited 8.615 times, 4 visits today)

Skriv en kommentar

23 Kommentarer

  1. Ej hvor var det bare hyggelig søndagslæsning! Ville ønske indlægget fortsatte og fortsatte…

  2. Jeg har det på helt samme måde som Ninette. Jeg elsker dine venindebøger, og jeg bliver både inspireret og draget af dine skønne bekendtskaber. Jeg håber, der kommer mange flere i det nye år! Rigtig god søndag / T

  3. Enig med de andre piger! Så dejlig venindebog. Man havde bare lyst til at læse mere og mere, og gav virkelig inspiration til at se på de lysere gaver i livet :)

  4. Jeg er VILD med dette koncept! Så fint et interview, og ligeså fint var det sidste med Signe Wenneberg! Du vælger altså nogle gode interessante kvinder og formidler det så fint, både med billeder og ord. Sådanne indlæg som dette gør altså at du er i en liga for dig selv blogmæssigt!

  5. Jeg synes dine venindebogs indlæg er super gode! Da jeg så på Instagram at du havde lagt en venindebog op med Sarah Skarum hvinede jeg. Jeg ELSKER Sarah – jeg synes hun er så cool og inspirerende!

  6. Hun er altså ret sej, hende Sarah. Jeg elsker at følge hende på Instagram.
    Nu vil jeg også til Agistri til sommer. åh.

  7. “Hvert år til jul får Sarah et par (lækre!) stilletter af SIN mand.”

    Glædelig Jul og tak for en god blog!

    1. Må 2017 blive året hvor jeg endelig lærer det. Tak for rettelsen og glædelig jul lige tilbage til dig :D Kram Emily

  8. Skønt indlæg, virkelig inspirerende og smukke, ærlige billeder. Mange tak for aftenlæsning!

  9. Ih hvor er det hyggeligt. Jeg interviewede Sarah hjemme i hendes lejlighed til mit bachelorprojekt for lidt over et år siden. Ofte når jeg cykler på Vesterbrogade, så tænker jeg på hende. Hun virker enormt inspirerende. Sikke en dejlig venindebog at læse – nu føler jeg, at jeg kender hende lidt mere.

  10. “Når jeg ikke bliver blændet af min egen glorie, er jeg da ikke stolt over, at jeg, der går så meget op i gode råvarer, faktisk godt kan lide dåsemajs.”

    Dét er sjovt og virkelig fabelagtigt sagt :)

  11. Hej søde damer,

    SÅ herligt at læse, at I kan lide venindebogen. Lover at der nok skal komme flere i det nye år, for det er bestemt også en fornøjelse at lave dem :)

    Kram
    Emily

  12. Så fint indlæg! Sarah var ude på min højskole, da jeg gik der sidste år, og holde et oplæg om klummer. Og hun er simpelthen den sejeste kvinde!

  13. det er simpelthen verdens mest GENIALE føljeton, Emily! Så livsbekræftende og inspirerende bekendskaber, du har! Det ved jeg, du sætter pris på, og det gør dine læsere også! Så godt! :)

  14. Den ultimativt bedste venindebog! Jeg vil kende Sarah, jeg vil spendere tid med hende, jeg vil lære af hende. Jeg vil have mere – et ugentligt Sarah Skarum indlæg her på bloggen?