5 x hverdagsfrokost

Først og fremmest: Tak, tak, tak for jeres søde respons på det nye blogdesign og -flytningen. Det gør mig uendeligt glad, at I har taget så godt imod det!

Jeg synes, det er vanvittigt spændende (ja, ja jeg er nem at begejstre), at se hvad andre mennesker spiser. Tak til Instagram for at jeg nu nemt kan dyrke den hobby helt åbenlyst. Og det er ikke kun de storslåede måltider eller de syndigt søde (der, inklusiv hos mig selv, oversvømmer Instagram og lignende) jeg gerne vil se, men egentlig bare hvad folk spiser til frokost eller aftensmad til hverdag.

Med det in mente satte jeg mig for at dokumentere min egen frokost alle hverdagene i en uge. Resultatet følger nedenfor.

Lige da jeg begyndte at arbejde hjemmefra, glemte jeg at spise frokost til sædvanlig tid, fordi jeg hele tiden ‘lige skulle…’. Hvilket resulterede i at jeg, ør i hovedet og med meget lavt blodsukker, slugte nogle meget uinspirerende knækbrødsmadder kl. 16.

Så det har jeg forsøgt at gøre op med her i det nye år. Og spiser nu som regel kl. 12.30 og prøver at gøre lidt mere ud af frokosten.

Og fortæl mig endelig en ting: Hvad spiser I til frokost?

ENGLISH RECAP: I’ve documented my (sometimes weird) weekday lunches for a week. 

MANDAG: Jeg spiser en hel del ‘regbuesalater’ med alt godt frugt og grønt fra køleskabet i mundretter bidder og med limesaft og olivenolie over.

Her er det grønkål, kikærter, majs, ovnbagte søde kartofler, tomater, basilikum, mynte, granatæblekerner og pekannødder. Og et par stykker ananas. Af og til passer det slet ikke sammen (indrømmet, denne her er lidt noget rod) og af og til harmonerer tingene super godt. Der er et par bedre bud på sammensætninger her og her.

TIRSDAG: Min frokost bliver også ofte ‘bare’ en gentagelse af min morgenmad. Elsker morgenmad og kan spise morgenmadsagtige måltider døgnet rundt.

Her er det scrambled eggs med tomater og basilikum, grapefrugt og køleskabsgrød med blåbær, granatæblekerner, kokosflager, bipollen og mandler.

ONSDAG: Denne her delte jeg opskriften på i sidste uge. Salat med rejer, edamame, pink grape og mynte og en lækker grøn juice ved siden af.

TORSDAG: To af mine favoritmadder på ristet rugtoast. Jeg fik en brødrister i julegave og har spist rigtig, rigtig meget ristet brød siden. Det er ligesom om alle slags brød, bliver lige en tand bedre efter en tur i risteren.

Til venstre er det tunsalat med mayo, majs og granatæblekerner og med masser af tabasco og limesaft. Til højre er det peanutbutter med bananskiver, et lille drys havsalt og kanel. Og så en kokosvand til. Der findes mange vamle varianter af kokosvand, men denne smager rigtigt godt. Hvis man er til den slags vel at mærke.

FREDAG: Blandede salater og en vegetarfrikadelle fra min yndlingsfrokostbiks, Encke & Duers. Og en Naturlig bar (fancy figenstang) til dessert. Den med kakao og den med lakrids er toppen! Og en rest tranebærjuice fra da jeg lavede Cosmopolitans.

FREDAGSSNACK: En rest (uden rom!) ananas/kokos-shake med lime og mynte fra min Piña Colada-produktion. Cremet og milkshake-agtig og alligevel frisk.

 

(Visited 6.197 times, 2 visits today)

Skriv en kommentar

22 Kommentarer

  1. Lækker inspiration! Det må altså være en af fordelene ved at arbejde hjemme, hvis man forstår at udnytte det :) Min frokost i dag er så kedelig som et halvt spidskål, der fik tyve minutter i ovnen i går og så en snackpeber on the side… Øv.. Jeg må til at foodpreppe noget mere :)
    Men, jeg ville egentlig høre, hvor du har de fine flasker på de to sidste billeder fra?

    1. Haha… ja, der hjælper det virkelig lidt at være i nærheden af sit eget køleskab. Dog tog jeg også ofte ‘regnbuesalater’ med på arbejde før i tiden. Så preppede jeg grøntsager, bønner m.m. om søndagen og skar så friskt grønt hver morgen. Altså i nogen perioder ;)

      Det er nogen der har været juice i fra Frankly juice (som jeg tipper om i gårsdagens indlæg).

  2. Jeg kommer fra et hjem med rugbrød, fordi min mor bager selv. Jeg elsker rugbrød! Så derfor spiser jeg stadig rugbrød næsten hver dag til frokost, især efter at min kæreste og jeg er begyndt at bage selv også, de sidste par år. Han elsker det også. Jeg bliver aldrig træt af det, fordi pålægget aldrig behøver være det samme. Det er jo desværre bare ikke så sundt, at spise så meget brød (øv!)… Så jeg prøver så vidt muligt kun at spise 1-2 stykker, hvor tilbehøret så får lov til at mætte i stedet – hytteost, hjemmelavede tun-, torskerogns-, eller æggesalater, grøntsager, æg etc.

    1. Det lyder også godt. Altså når det er hjemmebagt. Ellers er jeg ikke den store rugbrødsfan. Og jeg hører nu engang til dem der tror at brød slet ikke er så slemt endda, så spis du dit dejlige rugbrød med god samvittighed :)

  3. Du må seriøst have verdens mest inspirerende køleskab? Man kan bare ikke lave lige så lækre retter, når man kun køber “nødvendighederne”. På en god uge (som i dag haha) står den på pizzasnegle i madpakken på studiet. Men kunne virkelig godt bruge noget mere inspiration til næring gennem dagen (:

  4. Hvor ser det lækkert ud. Elsker dine inspirerende billeder og indlæg! :) På hvilken hjemmeside har du lavet/oprettet din hjemmeside, så at sige? :)

    1. Så dejligt at høre, tak :)
      Det er en webdesigner og programmør, der har lavet det fra bunden. Du kan finde et link til dem allernederst i højre hjørne her på bloggen :)

  5. Salater er bare noget af det bedste til frokost! :D Personligt bliver jeg aldrig træt af en solid portion hytteost på en salat med avokado, snackpeber, tomat (helst de sødere cherry-tomater) og rosenkål – det er bare SÅ godt! Har for nylig læst, at en avokado om dagen skulle være noget af det bedste, du kan nære din krop med, og hvis ikke jeg spiser den til min hytteost, elsker jeg en avokado-mad med ristet rugbrød, pesto og flagesalt :-)

    1. Det lyder virkelig også lækkert og godt!

      Jeg kan desværre ikke tåle avokado (dummeste ting ikke at kunne tåle!), så den må jeg undvære :(

  6. Det ser enormt lækkert og indbydende ud! Jeg er selv virkelig dårlig til at lave/anrette mad, så det ser lækkert ud. Og det gør altså noget, når man anrette maden fint! – så dejligt med lidt inspiration

    Og hey super fedt layout på bloggen!
    Emily

  7. Wow du spiser lækker frokost :-) Ser så skønt ud! Jeg laver også altid salat til madpakke, men det er bare ikke ligeså pænt i en plast-boks ;-)

    1. Ja, det kan jeg godt huske fra da jeg havde salater med på arbejde. Efter at være blevet rystet rundt i cykelkurven ser det knapt så fantastisk ud ;)

  8. Jeg bliver aldrig rigtig træt af hjemmebagt rugbrød med avokado og salat eller grøntsagsstænger on the side. Da jeg har nogle travle pendlerdage til hverdag, er hverdagsfrokosten stort set altid rugbrød med æg, avokado, humus, bønnespread eller lignende samt noget grønt til. Når jeg spiser derhjemme, går der lidt mere krea i den med omelet, en mere fyldig salat eller gode restesalater som din øverste. :)

    1. Åh, omelet! Det havde jeg helt glemt som frokostmulighed. Tak for at minde mig om det :)

  9. haha, min frokost er næsten altid uinspirerede knækbrødsmadder med peanutbutter eller laksepaté – og måske lidt frisk kokos eller kokosvand hvis jeg flotter mig ;) …til gengæld er både morgen- og aftensmaden, hvor jeg har mere tid, generelt rigtig farverig og varieret, så mon ikke det går?

    1. Det tror jeg ;) Peanutbutter og laksepaté er nu heller ikke sådan at kimse ad!

  10. Dejligt med noget inspiration. Min kantine lukker snart i TO(!!!) måneder, hvilket jeg har pænt meget krise over, for jeg er vant til at bruge den hver dag. Desværre laver de så god mad, at de er blevet alt for populære, så de bliver nødt til at bygge om. Nu må jeg hellere snart få støvet min madkasse af, suk.

  11. Hvis du elsker gode tips og opskrifter vil jeg da lige slå et slag for instagramsiden @simpelsundhed !!!! :-)))

    Endelig kig forbi den!