I dag skal I møde Petra Nagel i bloggens venindebog. Hun er mor til Pelle Emil, kæreste med Asbjørn og for tiden på barsel med førstnævnte. Når hun ikke er på barsel, laver hun prisvindende tv på Danmarks Radio. Med sig selv som vært og forsøgskanin på dates i udlandet, til psykolog og på fødestuen i færd med ja, at føde. Men Petra behøver næppe den store introduktion, for du har garanteret allerede set et eller flere af hendes medrivende, ærlige, herlige og relaterbare programmer.

Petra inviterede mig midt på sommeren på mango og variationer over temaet ‘genbrugsbagværk med romessens’ (aka romkugle, træstamme og studenterbrød) og kaffe. For ikke nok med, at vi er enige om, at stegt flæsk er en dejlig spise, så har hun også helt styr på at ‘restekagerne’ er det ægte bagerguld. Ja, faktisk er hun en endnu større connaisseur end mig og introducerede mig således for studenterbrød. Det havde københavnersnuden her, aldrig prøvet før. Hvilket jeg nu ved, er en kæmpe fejl. Petra tippede mig i øvrigt om, at den økologiske bager, Bagerdygtigt, på Istedgade laver byens bedste studenterbrød.

Ps. Venindebogen rummer masser af forskellige damer, jeg kender. Læs de tidligere med Emma Slebsager, Leonora Christina Skov, Anine Bing, Anne Lose, Alice Brunsø, Sarah Skarum, Pernille Teisbæk, Julie Wettergren, Anne Grønskov, Christine Danielsen, Sine Gerstenberg, Marie Worsaae, Andrea Elisabeth Rudolph og Stine Bramsen.

Pps. Du kan følge Petra på instagram her.

ES: Du har for nyligt fået verdens sødeste, lille dreng, stort tillykke med ham og jer! Hvordan har det ændret dit – ret skrappe (jvf selvværdsprogrammerne) – syn på dig selv at blive mor?

PN: Jeg synes det har ændret sig en hel del. Jeg har fået en funktion nu… Altså hvor mig og min krop før kun var min; en form for reklamesøjle for min person, mit humør, min seksualitet, så har den nu en funktion for et andet væsen. Den har skulle vokse et menneske indeni sig, den her skulle føde det og nu sidder han på mig rimelig mange timer af døgnet :)

Jeg kan rent faktisk godt lide tanken om, at min krop nu bliver “brugt” til noget konstruktivt. Jeg tror, der er mange, der ikke bryder sig om præcis dét aspekt – altså at ens krop ikke kun er din – men det synes jeg er ret smukt. I mange år har min krop, bare været en stor byrde for mig, jeg har følt mig forkert, men pludselig har den givet mening. At min mave stadig ligner en stor brøddej, er da ikke vildt ophidsende, men det prøver jeg for så vidt ikke at fokusere på. Man må ikke shame en krop, der har født, det er sgu for banalt.

ES: I fjernsynet har vi kunnet opleve dig i alle mulige og umulige situationer, men hvis det ‘bare’ skulle være en helt igennem rar og herlig hverdag eller måske lørdag à la Petra, hvordan skulle den så se ud?

PN: Asbjørn spurgte mig faktisk så sent som i går, hvad jeg ville lave, hvis jeg havde en hel dag for mig selv, hvor jeg helt selv bestemte. Så ville jeg starte min morgen ud med at være sammen med Pelle Emil og Asbjørn herhjemme. Drikke kaffe sammen, give Pelle Emil hans morgengrød. Give dem begge to en krammer og kys og så ville jeg tage min cykel og drøne ind til byen med musik eller lydbog i ørerne.

Jeg gad godt, at jeg havde fået et “gå amok i Amazing Space” gavekort. Så ville jeg have en hel formiddag og måske lidt til, med hele pivtøjet: massage fra top til tå, pedicure, manicure, svømme en tur, sauna, ansigtsbehandling, få lagt en fin makeup og ordnet hår. For selvforkælelse er der ikke meget af for tiden…for ikke at sige, at der ikke rigtig er noget overhovedet. Det kunne jeg virkelig godt bruge.

Siden ville jeg elske at cykle til Nørrebro for at spise på mine veninders restaurant, Cicchetti, hvor alle mine veninder selvfølgelig skulle være, og så skulle vi drikke god vin, spise fantastisk italiensk mad og sludre.

Og så vil jeg cykle hjem med lidt mad i en pose til Asbjørn, så han også kunne få lidt :) Sidst ville jeg lægge mig ind i sengen og snuse til min baby og tænke; at jeg er verdens heldigste.

ES: Du har brugt dig selv personligt og endda privat i dit arbejde de seneste mange år, hvorfor er det meningsfuldt?

PN: Det giver mening at vise omverdenen og især de unge, at de tanker de går rundt og tumler med er fuldstændig normale og helt okay. Om det er fordi de er ensomme, bøvler med lavt selvværd eller hvad det end måtte være, så kan de måske spejle sig i mig – for selvom jeg er tv-vært, og det måske lyder glamourøst og enormt priviligeret, så er jeg ligesom dem.

Jeg har præcis de samme tanker og følelser, og det er min vigtigste opgave, at videreformidle at vi på mange måder er ens, sådan at de ikke føler sig alene. Nu skal jeg ikke hæve mig selv op til at være en eller anden form for Moder Theresa – slet ikke. Men det har bare vist sig, at når jeg lukker seerne ind i mit liv, så hjælper det dem til at tro på, at alt nok skal gå, for hende Petra har det sgu på samme måde.

ES: Hvad er det lige, der er med de studenterbrød? Og mange tak for at introducere mig til dem i øvrigt.

PN: Jeg eeeeelsker studenterbrød. Der lå en bager, på vejen hjem fra den skole jeg gik på i Roskilde og op til toget til Lejre, hvor jeg boede med mine forældre. Den bager havde de bedste studenterbrød. Og de kostede kun 10 kr… OMG jeg lyder gammel, når man snakker om, at ting var mega billige engang :)

Men jeg er vild med alt med romessens: Romkugler, træstammer, selv de dér vamle pyramider fra Netto, elsker jeg. Studenterbrød topper bare lige dem allesammen, fordi – hvis de er lavet rigtigt – har et lag marmelade og så er bunden en form for mørdej. Mmmm… jeg bliver helt salig og sliksulten ved tanken om dem.

ES: Vi har været med dig på date, til psykolog og set dig føde (et af de i øvrigt smukkeste tv-øjeblikke, jeg kan mindes. Jeg tudbrølede. På den gode måde), hvad skal der ske nu?

PN: Nu skal jeg først lige lære min søn alle de basale men vigtigste ting i livet; at spise lækker mad. At gå. Og at man siger tak. Ja, for stort set alt i livet. Altså hvis man bare siger tak, så kan det ikke gå helt galt, vel?

Men når min barsel er slut, skal jeg tilbage på DR og lave et nyt program, håber jeg. Det skal bare ikke tage udgangspunkt i mig. Jeg kan ikke lade være med at bruge mig selv, men det skal handle om andre. Det trænger både jeg, men også seerne vist til :)

VENINDEBOG:
Kælenavne: Pipi (min lillebror kunne ikke sige Petra, da han var lille, så nu kalder hele min familie og en del venner mig det).
Yndlingsfarve: Afhænger af humør og årstid. Elsker gul. Og marineblå. Og flaskegrøn og bordeaux :)
Livret: Vietnamesisk salat. Og stegt flæsk
Hvis du kun kunne tage en slags slik med på en øde ø: Alt i skum.
Drinken du bestiller igen og igen: Jeg har fået én, jeg ikke aner hvad hedder, men den smagte virkelig godt. Passion og lakrids. Elsker søde drinks.
Yndlingsduft: Alt med Patchouli.
En restaurant eller café du kan anbefale: Cichetti.
Yndlingssang: Uh svært. Here Comes the Sun (Beatles), What comes around goes around (Justin Timberlake) eller With every heartbeat (Robyn). Sange jeg ALDRIG bliver træt af.
Bedste bog du har læst: Da jeg på skolebiblioteket læste Hobbitten og min hang til magi, og fantastiske universer åbnede sig. Bla læser jeg alt fra Murakamis hånd.
Yndlingsfilm el. tv-serier: Braveheart (ja…Mel Gibson kunne bare et eller andet engang) og mht. serier er det Six feet under.
Yndlings-emoji: Den med cowboyhatten (den mest kiksede emoji overhovedet).
Hvad gør dig glad: Asbjørn, Pelle Emil, ost og studenterbrød.
Det værste du ved: Nærighed.
Kendis-crush: Nikolaj Lie Kaas.
Guilty pleasure: Engelske krimier.