Manner, hvor har jeg glædet mig til at dele denne her venindebog med jer. Ja, det har jeg i og for sig hver eneste gang, der bliver føjet endnu en dame til venindebogskredsen.

Og selvom min drøm og plan egentlig var, at denne udgave skulle være udkommet i sidste uge, så nåede jeg det ikke og det er måske held i uheld. For Anne Mette Hancock, der er forfatter til to krimier (Ligblomsten fra 2017 og Mercedes-snittet fra 2018) høstede på weekendens Bogforum endnu en pris til samlingen. Og således kan jeg præsentere hende som Årets Forfatter 2018. Hvor sejt er det ikke lige?

Når man så tilføjer, at hun har vundet Det danske kriminalakademis debutantpris i 2018, at hun var nomineret til Martha-prisen i år og at hendes første kriminalroman, Ligblomsten netop nu ligger på bestsellerlisterne i både Frankrig og Norge, så kan I nok forstå, hvorfor jeg synes hun er et spændende bekendtskab. Det er nemlig velfortjent med alle de priser, hendes bøger er hårrejsende spændende og vanvittigt velskrevne Og så er vi endda slet ikke nået til, at hun også er meget mere og andet end ‘bare’ forfatter. Hun er mor til to, virkelig sjov, nede på jorden og ‘lige ud ad posen’, dødpæn og så sørgede hun tilmed for, at jeg cyklede småsnalret (på den dejlige måde) hjem gennem Frederiksstaden, og var nyforelsket i København, efter jeg havde været hjemme at fotografere hende, i det hjem hun deler med sin mand og børnene.

For Anne Mette serverede som den første i venindebogens historie ikke kaffe, te, kage eller godter for mig, men diskede op med egne favoritter; hvidvin, oliven, charcuteri og andet haps. Det var noget så lækkert og jeg blev tipsy på den der måde, som man kun kan blive det, når det er midt på dagen.

Ps. Venindebogen rummer masser af forskellige damer, jeg kender. Læs de tidligere med Petra Nagel, Emma Slebsager, Leonora Christina Skov, Anine Bing, Anne Lose, Alice Brunsø, Sarah Skarum, Pernille Teisbæk, Julie Wettergren, Anne Grønskov, Christine Danielsen, Sine Gerstenberg, Marie Worsaae, Andrea Elisabeth Rudolph og Stine Bramsen.

Pps. Du kan følge Anne Mette på instagram her.

Med kig til Marmorkirken.

ES: Du barsler med 3. bind i serien om journalisten Heloise Kaldan og politimanden Erik Schäfer, der skal udkomme til foråret næste år. Hvordan ser en typisk hverdag ud i dit liv, når du er i gang med at skrive en ny kriminalroman?

AMH: Nu, hvor jeg er i gang med at skrive min tredje krimi, har jeg opdaget, at der ikke er noget, der hedder ’en typisk hverdag’ hjemme hos mig. Jeg har haft tre meget forskellige skriveprocesser, hvor jeg i perioder har arbejdet bedst ude blandt andre mennesker med masser af larm og klirrende kaffekopper omkring mig.

I øjeblikket vil jeg allerhelst være alene med manuskriptet; jeg vågner tidligt om morgenen og har helt enormt meget lyst til at skrive. Det er i øvrigt en følelse, der kommer og går, og når den ikke er der, føles det temmelig uoverskueligt at skulle skrive en roman. Så det er bare om at ride på bølgen, når den kommer, og nyde suset, inden den breaker igen.

ES: Hvorfor skal vi læse krimier? Og hvilke læser du selv?

AMH: Det, der driver mig som krimilæser, er altid gåden: Hvordan i alverden hænger det hér sammen? Det er en fed form for mental gymnastisk i en tid, hvor vi ofte sidder og kigger på mobilen, mens vores hjerneceller visner én efter én. Og så er det stort set den eneste type fiktion, jeg selv læser. Der kan godt snige sig en halvbiografisk roman ind på min læseliste every blue moon, men derudover læser jeg udelukkende fagbøger, nyheder, historiske udgivelser, videnskabsstof og krimier.

Gangen er dedikeret til børnekunst og -sager. Så fint ♥

ES: Du har en baggrund som journalist. Hvordan kom du i gang med at skrive fiktion og hvad var motivationen?

AMH: Jeg har altid været ret god til ord, så jeg vidste tidligt, at det var den vej, jeg skulle. Men jeg havde ikke overvejet at skrive fiktion, før jeg blev færdig som journalist og opdagede, at arbejdet faktisk ikke sagde mig det store. Jeg syntes, det var enormt begrænsende, at det død og pine skulle være faktuelt, dét, jeg skrev. Så jeg begyndte at overveje, om jeg ikke skulle prøve at lade fantasien styre i stedet, og det udviklede sig så langsomt til Ligblomsten.

ES: Jeg er så fascineret af, hvordan dine krimier både er velskrevne og rummer de mest hjernevridende mysterier. Hvordan i alverden hitter du på dine plots? Og hvad med alt det makabre og væmmelige, hvor kommer det fra?

AMH: Det makabre har altid fyldt i mine tanker, så det er naturligt for mig at skrive om det, og plottet kommer simpelthen bare snigende. De første to-tre måneder af arbejdet med en ny bog, skriver jeg ikke et ord. Jeg går bare og finder på, hyggeplotter og lader mig inspirere af folk i S-toget, i nyhederne, på mine ungers fritidshjem eller lignende. Og så samler jeg på spøjse eller uhyggelige ting, jeg læser om i avisen eller i fagbøger. Og pludselig en dag er historien på plads – og så begynder jeg at skrive.

ES: Og så til noget langt væk fra retsmedicin og deslige: Du har nogle lækre sager på dit badeværelse og er også selv en mere end lækker dame. Hvad er hemmeligheden og hvilke 5 produkter kan du anbefale?

AMH: Årh, hvor er du sød. Tak! <3

1. Day wear fra Estée Lauder, tinted med SPF 15, giver en lækker, varm sommerglød.
2. Tromborgs Peach Puff creme blush til kinderne.
3. Sunset; en lille olie-roll-on fra Amazing Space. Det er verdens bedste parfume – folk spørger altid, hvad jeg har på.
4. Sephora brow pencil; dark charcoal. Pæne bryn er altid en vinder.
5. En god concealer til at dække mørke rande, rødme og pigmentpletter. Jeg bruger et par forskellige fra MAC og Clarins.

VENINDEBOG:
Kælenavn: Da jeg var helt lille, kaldte mine forældre mig Bebber. I gymnasiet hed jeg Aagaard eller AM. I dag er det skat, Hancock, AM eller mommy – alt afhængigt af, hvem der kalder på mig.
Yndlingsfarve: I brætspil vælger jeg altid den blå brik. Når det gælder tøj, er det sort.
Livret: Et hav af lækre oste, groft brød med god skorpe, blommetomater, saltet smør, bøffelmozzarella med chili og citronskal, stenbiderrogn og blinis, ørredmousse med dild og iskold californisk Chardonnay. Og risalamande med kirsebærsovs!
Hvis du kunne tage en slags slik med på en øde: Mælkechokolade med nødder.
Drinken du bestiller igen og igen: Chardonnay. Og Danish Sour.
Yndlingsduft: Duften af sommerhus, som er blandingen af hav, lyng, nåletræer, mos og brændeovn. Og så elsker jeg den særlige, lidt syrlige duft, som lindetræer har. Den minder mig så meget om min barndom i Frankrig.
En restaurant eller café, du kan anbefale: Jeg er lillesøster til Anders, der ejer Madklubbens restauranter, så den relation har selvfølgelig præget min smag og færden på gastro-scenen i København. For tiden er mine favoritter: Bistro Royal til morgenmad, Pastis til frokost og Bazaar eller Restaurant Frank til middag. Sidstnævnte er i øjeblikket byens bedste restaurant, synes jeg.
Yndlingssang: The Power of love med Huey Lewis and the News og The show must go on af Queen. Brothers in Arms med Dire Straits kommer ind på en skarp 3. plads. (Og ja, jeg kan pludselig godt selv høre, hvor gammel jeg lyder.)
Bedste bog, du har læst: Indenfor krimigenren er det enten The Poet af Michael Connelly eller Postmortem af Patricia Cornwell. Jeg kan ikke vælge.
Yndlingsfilm eller tv-serie: Det er umuligt at vælge én film, men jeg har lige set Strictly Ballroom for 12. gang, og den er altså ret fantastisk. Jeg tuder altid, når jeg ser den – både af grin og fordi, den er så rørende. Jeg græder generelt utrolig meget, når jeg ser film. Der skal ikke meget til, før tårerne triller. Mine yndlingsserier for tiden er Billions, Modern Family, The Killing og Sopranos.
5 ting i din taske: iPhone, Macbook, Visakort, tyggegummi og en masse krøllede kvitteringer, fnuller og rod.
Hvad gør dig glad: Min familie. Glade læsere. At spise middag med mine veninder. Solskin.
Yndlings-emoji: Pinerne i abe-udgave ???, skriget ? og hulker af grin-emojien ?.
Hvad gør dig glad: At vågne om natten og se på min mand og vores børn, som ligger og sover hulter til bulter omkring mig i dobbeltsengen. Jeg vågner for det meste dagen efter med ondt i ryggen, men det er det værd!
Det værste du ved: Angst. Knud Romer har engang sagt, at et angstanfald føles som et stikke pikken i en stikkontakt. Jeg kommer af gode, anatomiske grunde aldrig til at vide, hvordan lige netop dét føles, men angst kender jeg, og beskrivelsen lyder ret spot on. Jeg har i hvert fald aldrig prøvet noget, der føltes værre.
Kendis-crush: Tom Hardy.
Guilty pleasure: Chips og hvidvin.