Venindebog: Hannah Løffler

I dag skal I møde Hannah. Hun er min både min agent og en kær ven. Og en bad ass mor, lystfisker, Havaianas-afficionado og lidt af en ressource, når det kommer til social media marketing. Med andre ord er hun noget af en multikunstner (og -tasker). Jeg kender ingen, der har så stort et drive eller så vild en energi som Hannah. Eller som er sådan en ja-hat, men fint afrundet, forstået på den måde, at hun langt fra er lalleglad (som undertegnede ja-hat kan have en tendens til at være) og sagtens kan sige både til og fra. Både på egne og andres vegne. Kæmpe girlboss.

Hannah er gift med Anders, mor til Walde og Veneda og medstifter af Social Zoo, det influent-bureau der bl.a. repræsenterer mig selv og en god håndfuld andre seje damer. Ligesom de løser diverse branding-opgaver for alt fra internationale modehuse til Copenhagen Fashion Week.

Tanken med venindebogen er som altid, at præsentere jer for nogle seje kvinder, jeg kender og inspireres af, og invitere jer med indenfor i deres univers. Forhåbentlig I også bliver inspirerede :)

Ps. Venindebogen rummer masser af forskellige damer, jeg kender. Læs de tidligere med Sanne Cigale Benmoyal, Anne Mette HancockPetra NagelEmma SlebsagerLeonora Christina Skov, Anine BingAnne LoseAlice BrunsøSarah SkarumPernille TeisbækJulie WettergrenAnne GrønskovChristine DanielsenSine GerstenbergMarie WorsaaeAndrea Elisabeth Rudolph og Stine Bramsen.

Pps. Du kan følge Hannah på instagram her.

ES: Du er uddannet Cand.soc – Management of Creative Business Processes fra CBS og har en baggrund i tv-branchen. I dag har du fingrene helt nede i influencer-marketing, ditto management og ikke mindst i modebranchen. Hvordan er du ‘endt’ der? Og hvorfor er det et spændende sted at være?

HL: Jeg endte jo i den her branche for små 8 år siden af totale omveje. Jeg lavede tv i mange år. Både før, under og efter min uddannelse. Jeg havde på daværende tidspunkt et firma med en god veninde fra tv-branchen. Jeg mødte Pernille Teisbæk til en påskefrokost, og vi havde øjeblikkeligt god kemi. Hun fortalte, hvad hun lavede, og fordi jeg havde en helt anden baggrund, stillede jeg en masse spørgsmål, da jeg slet ikke vidste noget, om det hun beskæftigede sig med. Min eneste berøringsflade med modebranchen på det tidspunkt var, at jeg havde lavet tv-produktionen Topmodel et par sæsoner og også havde arbejdet som show-producer hos Stine Goya i 3 sæsoner. På baggrund af en virkelig sjov påskefrokost, spurgte Pernille mig, om jeg kunne tænke mig at være hendes agent. Hun havde opdaget at de store influenter i udlandet havde sådan en, og tænkte, det var rigtigt for hende. Der var så vidt jeg ved ingen, der arbejdede som influent herhjemme, der havde en agent på det tidspunkt, så vi var meget foran vores tid. Vi klikkede så meget, både arbejdsmæssigt og personligt, og det tog fart virkelig hurtigt både med forretningen og med vores venskab. Pernille havde og har så meget tillid til min måde at arbejde med hendes brand på, og jeg har så meget tillid til den måde Pernille arbejder på og ved præcis hvad hun vil og ikke vil. Det var og er en rigtig god kombination. Så jeg arbejdede hele tiden ½ år – 1 år foran og planlagde og forhandlede alt hvad Pernille skulle, og så var hun bare ude og være den stjerne hun er.
Der kom rigtig mange henvendelser primært fra udenlandske brands, men mange danske brands opdagede også, at vi havde gang i noget. Så vi blev bombaderet med henvendelser – mange af de henvendelser passede bare ikke rigtig ind i Pernilles brand. Så vi snakkede så småt om, at det kunne være sjovt at rådgive mange af de her brands til, hvordan de skulle arbejde sig ind på markedet. Og parallelt var der andre influenter (bl.a. verdens sødste Emily Salomon ;)) der tog fat i mig og ville drøfte muligheden for samarbejde. Det var egentlig sådan Social Zoo startede. Jeg begyndte at arbejde som agent for andre profiler. De første var dig og Emilie Lilja. Og det var skide skægt at prøve kræfter med nogle helt andre kunder og projekter. Vi kunne med det samme se, at vi også sad med en niche-vare, nemlig et kæmpe udenlandsk netværk. Fordi Pernille rejste så meget og mødte gud og hver mand, og jeg havde så meget dialog med udenlandske brands og bureauer. Så vi tænkte, vi kunne skabe en masse hype for Copenhagen Fashion Week og danske brands, hvis vi fandt en måde at aktivere det netværk i Danmark. Og da vi ramte plet med den idé, tog det virkelig fart. Og det er egentlig der vi er nu. Vi har fået en fantastisk partner (Barbara Saouma) med på holdet. Hun har været en kæmpe gave for os, som en sparringspartner, der havde en anden baggrund end os og nogle andre input. Og så har vi været utrolig heldige med de medarbejdere vi har. Vi er i høj grad med til at præge hvordan man arbejder kommercielt med influenter herhjemme og vi sætter barren utrolig højt. Derfor er det så spændende at gå på arbejde hver dag. For vi bestemmer langt hen ad vejen selv, hvad vores arbejde skal bestå af, og så er vi enormt privilegerede at arbejde sammen med en håndfuld af de dygtigste influenter herhjemme på meget tæt hold. Jeg elsker mit arbejde!

ES: Gennem begge dine “barsler” har du valgt at arbejde og har haft din baby med til møder og på kontoret. Hvorfor kan det (også) være fedt og givende? Og hvordan har du fået det til at hænge sammen i praksis.

HL: Det er sjovt, jeg har faktisk aldrig set på det som et valg. Jeg tror ikke jeg har følt jeg havde et valg. Men det har det jo nok været. Hvis du spørger de fleste selvstændige, er det nok et dilemma. For sagen er den, at du vil gerne have masser af tid med dit barn, men du har jo også skabt et lille ”barn” i den virksomhed, du har bygget op, eller er i gang med at bygge op. Og den vil man også gerne give opmærksomhed. Vi startede Social Zoo den dag jeg fødte min søn for 4 år siden. Så mødtes jeg med dig, Emily, på en bænk i Kongens Have og snakkede mens jeg ammede, eller fløj ham med til Stockholm til modeuge. Så fik Pernille sin første søn. Så fik jeg min datter. Så fik Pernille sin anden søn. Ha ha … Sådan har det kørt i 4 år. Vi kender ikke til andet. Jeg ville lyve hvis jeg ikke sagde, at det har været enormt hårdt. Men jeg har altid følt mig meget privilegeret, at jeg kunne få det til at hænge sammen. Anden runde med små børn, som vi faktisk stadig er midt i, har jo også hængt sammen fordi vi har fået en partner og ansatte. Dvs. noget hjælp til at løfte forretningen. Det har været en kæmpe lettelse. Men det har ikke betydet, at jeg har arbejdet mindre, men jeg har kunne vælge nogle andre typer opgaver, der passede lidt bedre ind i mit liv der ellers er enormt ad hoc hele tiden. Jeg har faktisk tænkt over, om jeg ville gøre det anderledes hvis jeg kunne vælge om. Det ville jeg ikke. Jeg har elsket at have noget at tage mig til, mens jeg havde både min søn og datter med rundt til alt hvad jeg skulle af møder og events. Men jeg er til gængæld også effektiv på et plan, jeg ikke troede var muligt. Jeg kan trykke start i min hjerne og så kommer der idéer eller løsninger lidt på kommando. Og så har jeg følt mig heldig, at jeg har haft mine børn med til alt. Jeg har været så meget sammen med dem, mens jeg lige passede et ”lille” arbejde ved siden af.

 

ES: Hvordan balancerer du et ret pakket og hektisk arbejdsliv med at være nogens mor og kone? Hvad er hemmelighederne til at bevare jordforbindelsen? 

HL: Det er jo så det, der kan være et privilegie ved at være selvstændig. Selvom jeg har arbejdet under begge ”barsler” og altid er på arbejde, når vi holder ferie eller i weekender, hvis der er noget akut, så har jeg jo ikke en chef der, bestemmer hvornår jeg henter mine børn. Hvilket jeg gør tidligt, ligesom de to andre i vores virksomhed, der er mødre. Eller nogen der bestemmer hvornår jeg rejser. Eller om jeg tager i sommerhus på en torsdag. Det er en livstil, der passer mig godt. Særligt fordi jeg er blevet meget bedre til at prioritere. Så jeg sætter min telefon på flight-mode om aftenen, da min hjerne har brug for pause. Eller jeg har mange aftener, hvor jeg ikke arbejder, fordi jeg ikke gider være på altid. Man er nødt til at holde fri. Så folder jeg vasketøj i stedet for, når børnene sover. Det kan jeg godt lide. Det er meditativt for mig, ha ha. Så har man jo også en naturlig alarm, når balancen skal findes og det er de der børn, der er sjove og dejlige at være sammen med, og derfor er samværet med dem, noget jeg naturligt prioriterer meget højt. Og vi er gode til at bruge vores eftermiddage sammen. Anders (min mand) møder tidligt på arbejde og har tidligt fri, så vi er meget heldige, at vi kan lave mange hyggelige ting sammen om eftermiddagen. Og ja, så tager vi i sommerhus så ofte som muligt! Det er det bedste sted jeg ved. Jeg slapper af på en helt anden måde deroppe. Vi fisker, leger i haven, jeg løber rent faktisk ture når vi er deroppe. Og vi griller, er opfindsomme med maden, laver bål og alt det der bare er godt for sjælen.

ES: Du og din mand har lige fejret 5-års bryllupsdag, tillykke! Fortæl os lige lidt om jeres bryllup, det var ret eventyrligt, sejt og anderledes. Har du et par bryllupsguldkorn at dele med kommende brude?

HL: Det var sådan et godt bryllup. Jeg har været til rigtig mange gode både før og efter, og den er så vild den dag, hvor man bliver enige om, at det er dig og mig for evigt. Både når det drejer sig om ens eget bryllup, men også at være vidne til at gode venner eller familie bliver gift.
Anders friede, efter vi havde været sammen i 1 ½ år og så gik planlægningen ellers i gang. Det gik faktisk op for mig, at jeg aldrig rigtig har drømt om et bryllup eller skænket et potentielt bryllup en reel tanke. Det første der skete, var som sendt fra himlen: Min gode veninde Maria spurgte mig, om jeg ville låne hende brudekjole. Dem der kender mig godt ved, at jeg bestemt ikke har nogen shoppepasion i mit liv, så bare tanken om at skulle ud og lede og prøve kjoler, kunne jeg have fået stress over. Det nåede jeg slet ikke. Men ellers havde det nok været det sidste, jeg havde fundet. Sådan en uge før brylluppet under tvang fra en eller anden der sagde: ”Så! Nu gør vi det.” Men Maria tilbød, at jeg måtte låne hendes. Hun syntes, det var synd, den kun skulle bruges en gang og den hang alligevel bare der i skabet. Heldige mig. Den passede perfekt. Som i perfekt! Jeg følte ikke, det kunne være bedre.
Vi vidste fra start at vi gerne ville holde et lidt anderledes bryllup. Vi havde ikke rigtig nogen drøm om at blive viet i en kirke. Vi fandt verdens sejeste præst, der var frisk på at vie os på en båd. Så vi lejede en kanalrundfart, og det var der vielsen skulle foregå.
Anders mødtes med vores gæster i Nyhavn og alle steg ombord på kanalrundfarten der. Min svigermor havde lavede blomsterkrænse til alle pigerne i alle mulige farver, så de matchede mig ,der også havde blomsterkrans. Jeg ville ikke have en brudebukket, så det var en god måde at integrere blomster i mit bryllupssæt. Jeg tog med min far og præsten til trappen ved vandet foran Amaliehaven og ventede på båden der. Ingen på båden vidste, at jeg stod klar der, og det var også første gang Anders så mig. Hvad vi ikke lige havde tænkt på var, at det er et meget turistet sted at blive samlet op. Så der stod seriøst 100 japanske turister og filmede og fotograferede hele seancen hvor båden kom sejlende og alle hujede og klappede, da de så mig stå der. Jeg steg om bord og Anders og jeg sad oppe foran. Da vi kom til en af kanalerne, blev der sat et remix af den bedste Rihanna-sang på for fuld udblæsning og det var lidt vores ”så nu starter vielsen”. Præsten viede os med mikrofon forrest i båden, mens vi sejlede helt stille ned ad kanalen.
Så blev vi sat af ude på Refshaleøen og gik over til en stor hal. Vi havde lejet Det Kongelige Teaters tidligere lagerhal, så der stod masser af gamle kulisser fra teateret. Det var ejerne af et bådteater, der havde det derude, og de var klar på den værste. Vi havde besluttet os for at holde indendørs havefest. Vi havde sat åbne telte op indenfor, pyntet med ægte træer og kulørte lamper og da folk kom ind, havde vi sat fuglekvidder på, så det føltes autentisk. Vi er ikke så dessertede nogen af os, så vi besluttede os for at spise dessert/brullupskage om eftermiddagen. Jeg elsker jordbærtærter, så folk skulle stå og bygge deres egen jordbærtærte. Det var vildt hyggeligt.
Så satte vi os til bords, og det var simpelthen den bedste aften. Vi lavede krebsegilde og man skulle selv op og skære sin salat ved sådan en midsommerpæl. Alle havde hagesmække og krebsegildehatte på. Vi havde bedt vores toastmastere om at koordinere at alle taler var færdige kl. 22.00 hvor maden også var færdigseveret. De synes det var en umulig kabale at få til at gå op, da mange jo normalt sidder til bords til kl. 24.00, men det lykkedes og folk holdt virkelig effektive og skønne taler. For vi ville bare gerne starte festen! Jeg bad dem sige til lige inden den sidste tale, for så skulle jeg ud og klæde om til en kort rød kjole. Da sidste tale var færdig, var der ingen, der vidste, hvad der ville ske. Men så gik porten til hallen op, og ind kom et 15 mand stort sambaorkester og 5 sambadansere ind og fyrrede total op for stemingen. Anders og jeg havde været på Stepz danseskole hos sødeste Helen, og lære en Samba-koreografi som var vores brudevals. Folk fattede ingenting, da orkestret pludselig stod rundt om mig og Anders og vi lavede vores koreografi. Da sambafesten var færdig, kom alle tjenerne rundt og serverede drinks til vores gæster og sødeste Mads Emil (dj) var allerede gået i gang med at spille, så vi gik direkte over i festen. Vi dansede til den lyse morgen og jeg føler nærmest aldrig vi gik hjem.

 

Hannahs bryllupstips:
Det behøver ikke koste en bondegård at holde bryllup. Man skal bare være lidt kreativ med sine løsninger. Og gæsterne er ligeglade med, hvad det har kostet, bare det er hyggeligt, der er masser at drikke og vigtigst; at brudeparret har en fantastisk aften, slapper af og hygger sig – for det smitter så meget.
Hvis du som jeg, er sådan en rigtig “produktions-excelskema-ha’-orden-i-alting”-type, så ville jeg nok få et menneske på til at afvikle aftenen. Normalt ville jeg slet ikke kunne finde ud af at slappe af, jeg ville nok hele tiden skulle sikre mig, at der var styr på det. Jeg havde en fantastisk kollega fra tv-branchen der kom og afviklede det hele, og jeg var ikke stresset over noget én gang. Hun kiggede flere gange på mig med sådan nogle: ”der er total styr på det” øjne.
Dj dj dj … få en god dj på! Det er altså virkelig vigtigt.
Og hvis du har mødt en der er rigtig for dig, så bliv gift. Ikke for titlen ”gift” men for festen. Det er sådan en unik dag, og det er så fantastisk at jeg her 5 år efter stadig synes, det er den bedste dag nogensinde.

 

ES: Og i samme åndedrag (og fordi du tydeligvis er min livsguru), har du et par råd til nybagte (selvstændige) mødre?

HL: Okay jeg har det for fedt at være nogens livsguru! :D
Lad være med at træffe beslutninger om vigtige livsændringer, mens du er på barsel. Altså hvis de kan vente selvfølgelig. Alt er lidt på spidsen, mens man render rundt med en baby, og det bliver altså mere ”hverdag” på et tidspunkt. Hvis jeg skal give et eksempel, bor vi i Indre By. Der er ikke en stille krog noget sted. Så de to gange jeg har været på ”barsel” og gået byen tynd med barnevogn, er jeg blevet så frustreret over at bo lige midt i en pulserende storby. Når man er lidt træt hele tiden og har meget at se til, og man bare skal have sin baby til at sove, så er man altså tilbøjelig til at ønske sig langt væk fra steder og ting, der stresser en. Så begge gange har jeg sagt: “NU FLYTTER VI!”. Men vel ude på “den anden side”, har jeg altid været glad for, at vi ikke forhastede os. For jeg er faktisk glad for at bo, hvor vi gør. Det samme gælder egentligt, hvis du overvejer at skifte arbejde. Der er mange, der skifter arbejde under deres barsel. Og jeg forstår det godt, for jeg tror slet ikke man kan overskue, at skulle tilbage til de rammer, man var i før. For hvordan skal man få et nyt lille mini-menneske til at passe ind i det. Jeg synes arbejdspladser skulle være bedre til at lave individuelle planer for kvinder, der skal tilbage efter en barsel, så det ikke føles så uoverskueligt.
Lad være med at slå dig selv i hovedet over alt muligt ligegyldigt. Man kan seriøst ikke nå det hele, og det er okay at sætte ambitionsniveauet ned. Det kan godt være de andres barselsliv ser perfekt ud på instagram. Men det er det ikke. Så ros dig selv over, at du klarer det flot!
Husk alt det lort man får sagt til hinanden fordi man er træt, ikke tæller. Man er altså ikke den bedste version af sig selv, når man er presset og ikke har sovet. Bare husk at sige undskyld, tilgiv og kys.
Planlæg og find nogle rytmer der passer DIG! Hvis ikke det passer med mødregrupper, og barselskaffer og alt muligt andet hele tiden. Så lad være. De rigtige venner er der stadig, når du har overskud igen, det er ikke rigtigt, at man har masser tid ”bare fordi man er på barsel”. Så find ud af hvad du har tid til og hvad du har lyst til.

 

VENINDEBOG:

Kælenavn: Mor, Hanse, Mouse

Yndlingsfarve: Kan generelt godt lide farver, men har ikke én yndlings. Har fx nærmest ikke 1 stykke sort tøj i min garderobe. Synes ikke sort klæder mig. Bliver faktisk lidt deprimeret af sort tøj.
Livret: Hele min barndom var det fiskefrikadeller. Det har faktisk lidt hængt ved ☺ Med remoulade! Ellers er alt om sommeren dejligt – pil selv-rejer (som er min søn Waldes livret) og alverdens ting på grillen.
Hvis du kunne tage en slags slik med på en øde: Den var svær! Jeg har ikke rigtig én slags yndlingsslik. Til gengæld ville jeg gerne tage en jordbærtærte med! Måske en af de store, så der er til et par stykker.
Drinken du bestiller igen og igen: Altid Pina Colada når jeg er i varme lande, og herhjemme kan jeg bare godt lide et godt glas hvidvin, eller min mand Anders’ hjemmelavede magarita. Den er virkelig god, og afsindig stærk.
Yndlingsduft: Jeg bruger sjældent parfume efterhånden, men den her er en mega favorit.
En restaurant eller café, du kan anbefale: Jeg må altså sige at jeg er blevet glad for Babylon (Frederik Bille Brahes nyeste skud på stammen). Og så er der åbnet den hyggeligste café lige overfor hvor jeg bor i Fiolstræde, den hedder Brøg Litteraturbar  (det er lige noget for en littertur-mus som dig Emily – lækker mad, kaffe , vin og bøger og så holder de vist sådan nogle mega knase litteraturaftener). En restaurant vi kommer meget på, også med børn, er Pluto. Den er skøn, særligt om sommeren hvor man sidder på bænke udenfor.

Yndlingssang: Jeg er en ægte poptøs! Har altid været forelsket i Robbie Williams, dør over Beyonce, og danser til alt med Justin Bieber. Men når jeg er ude elsker jeg at danse til elektronisk musik.
Bedste bog, du har læst: Jeg har læst mange gode, men min yndlings er en jeg har arvet af min mor, og som hun læste, da hun var en lille pige. Desiree af Annemarie Selinko. Har læst den utrolig mange gange, den handler om Napoleons første kærlighed. 
Yndlingsfilm eller tv-serie: Altså de helt klassiske er jo Beverly Hills 90210 og Sex and The City jeg har set hele min opvækst og som altid vil frembringe nostalgi. Men i nyere tid er jeg ret besat af serier fyldt med advokater, ha ha. Hvis jeg skulle gøre noget om, havde jeg jo nok læst jura. Så alle serier med en bad ass advokat har jeg med garanti set. Min søster Esther er mit go to leksikon på nye serier. Men jeg får desværre set alt for lidt film. Jeg har fx ikke været i biografen, siden før jeg fødte Walde for 4 år siden. Hvis jeg får muligheden for at gå ud, kommer jeg altid til at vælge en aktivitet hvor jeg kan drikke vin fremfor at sidde og spise popcorn i en mørk sal.
5 ting i din taske: Sutter til min lille datter, min Mayland-kalender (jeg har alle de piger vi repræsenterers kalendere på min telefon, og har rigeligt i at deres liv popper op altid, mit eget liv skriver jeg ned på papir), snacks til børn, min telefon og allergimedcin (pollenallergi er en forbandelse i mit liv)
Yndlings-emoji: Jeg elsker den med damen med pagehår der klapper sig i panden. Der er så meget der er fjollet hele tiden, så den er meget sigende om fjollede ting.
Hvad gør dig glad: Når min søn på 4 år siger han elsker mig og at jeg er sød.
Det værste du ved: Pollenallergi og al den utryghed der er i verden.
Kendis-crush: Der har ikke rigtig været nogle seriøse kendis-crush siden Robbie Williams fra min teenagetid.

Guilty pleasure: Ristede hotdogs.

 

Ps. Hannahs hyggelige, skæve, gamle lejlighed i hjertet af København er til salg.

(Visited 4.104 times, 12 visits today)

Skriv en kommentar