For et år siden udgav jeg første omgang små ting, som herre i helt eget bloghus…
Febrauar sidste år var ret skelsættende for bloggen. Det var nemlig her, jeg for alvor rykkede for mig selv efter nogle dejlige år hos Eurowoman og inden det Bloggers Delight. Det er lidt skægt at kigge tilbage på, for på sin vis føles det, som om det er meget længere tid siden. Alligevel kan jeg tydeligt huske, hvor nervøs jeg var. Ville det briste eller bære? Kunne det overhovedet lade sig gøre at være helt alene ude på det store internet?
Det kunne det heldigvis og lidt til. Og det er rart nu at sidde med mere rolig mavefornemmelse omkring fremtiden og det at være selvstændig. Nu glæder jeg mig bare til at se hvad det næste år bringer :)
Rigtig god weekend allesammen <3
My February a year ago in pictures.
Have a lovely weekend everyone <3
… viste hvordan 5 gange hverdagsfrokost kunne se ud hos mig…
… min fingerphilodendron/monstera var lidt mindre end den er nu ;) …
… delte 10 ting jeg ville lave i februar…
… viste 15 af mine yndlingsoutfits fra arkiverne….
… havde noget nær den perfekte søndag…
… udgav flere Små ting…
… og skrev lidt om mit nye morgenritual…
… og hvordan jeg bevarer fatningen, når jeg har pressede perioder…
… postede flere små ting, blandt andet med meget fin ros i Berlingske Tidende…
… tog et smut til Dubai, hvor jeg havde den bedste feriedag…
… fik nyt sengetæppe…
… delte små ting fra Emiraterne…
… og et postkort fyldt med billeder…
… og sidst men ikke mindst, var der nogen plettede nogen, der havde fødselsdag.
Elsker simpelthen de her små tilbageblik! Hvor er det vildt, at du og bloggen allerede har stået på egne ben i et år! Tillykke med det (:
http://cammi.dk
SÅ hyggeligt at høre Cammi og mange tak <3
En sær bekendelse, men det gør mig besynderligt glad at se, at det ikke kun er mig, der ikke altid kan få vaflerne til at få den perfekte hjerteform hele vejen rundt, haha! :D
Jeg er stadig så forelsket i det bordeauxfarvede sæt; jeg blev ramt af en ren nostalgibølge da jeg så det på Insta tidligere :)
// http://www.moonlitmadness.dk
Haha…. du er sød Lisbeth ;)
Nu var jeg ikke trofast læser, da du trak i bordeaux, men synes det var noget så hyggeligt at kunne vinke til Penny, da du boede i det område, hvor billedet er taget.
Man kan ikke få det hele og nu læser jeg så med – uden at vinke til Speedy Gonzales.
Tror virkelig også at Penny savner det udkigsvindue, ren Fjernsyn for dig for Border Collier ;) Og Leo, hendes første store kærlighed <3
Dejligt at du læser med!
Kram
Savner dog ikke deres fælles sultestrejke. Godt det fik en ende med alle de bekymringer og grå hår det medførte.
Kram og klap tilbage.
Åh, jeg husker tydeligt den fine lyserøde kjole!
Jeg var på jagt efter den – fandt den – og hængte den tilbage igen :-( Mine store babser kunne ikke være der i :-( Den klæder dig sindssygt godt :-)
Tak for en tur ned af memory-lane (Y)
Selv tak og hvor hyggeligt <3 Er generelt en lillebitte smule misundelig på store babser, men lige i dette tilfælde var det måske ikke så tosset med de små så ;) Kram
Jeg savler hver eneste gang jeg ser det sofabord, det er simpelthen så fint! Og lækkert billede fra dubai, jeg drømmer mig til syden for tiden :)
Sissechri.dk
Dét er virkelig også et af de bedste loppefund jeg nogensinde har gjort mig :D Uh ja, det kan du tro at jeg også gør for tiden. Sommer nu tak! ;)
Hej Emily! Tak for en super blog og en lækker bog :-)
Jeg bor i Norge og kunne tænke mig sommerferie på Sjælland i år. Nogle tips til gode steder? Har 1 barn på 1,5 år, så natur, evt strand, have, dejlig mad og kultur må det gerne være ;) Og også gerne et sted vi kan komme til uden at køre i bil, for det har vi ikke. Vi flyver til København.
KH Anne
Ikke så forkert at drømme lidt om sommeren, vel? :-)
Hej Anne,
Hmm… Mine forældre har sommerhus i Hornbæk og der elsker jeg at være. Dejlig strand og lille by, tæt på Helsingør og Humlebæk (Louisiana museum) og 45 minutter fra København. Der er også dejligt i Tisvilde, ligeledes i Nordsjælland.
Der findes helt sikkert også mange andre dejlige steder, men må indrømme at jeg ikke rigtigt har været ‘turist’ på Sjælland ellers, så har ikke så meget andet at byde ind med.
Og jo man må så gerne drømme om sommer, det kan du tro at jeg også gør :)
Rigtig god tur,
Klem
Emily