I den karrygule periode og med kirsebærsandaler.
I vinter viste jeg 15 af mine yndlingsoutfits fra bloggens arkiv og jeg tænkte, at det kunne være sjovt at gøre det igen, så her er endnu 15 af mine garderobemæssige favoritøjeblikke fra de sidste 4 år.
Det er skægt at se tilbage på hvordan ens stil både udvikler sig, men også har nogle grundelementer, der går igen. Og selvom nogle af disse outfits har en del år på bagen, så ville jeg faktisk gerne hoppe i hver og et af dem igen. Fordi jeg følte mig mægtigt godt tilpas i dem. Og måske især fordi, det er nogle, jeg tænker tilbage på med et smil på læben. Måske fordi de også knytter sig til en god dag og dermed bliver en huskenøgle til andre gode minder.
Har I en favorit? Og har I selv nogle all time favorite påklædningsminder, som I kan huske flere år efter?
Casual i ting der stadig er garderobefavoritter og med Pletten <3
I sommerhus i koral og orange og med Alexa.
Den bedste ‘cirkus-sweatshirt’ og datidens yndlingslædernederdel.
Til modeuge i pailletnederdel og yndlingslæderjakken.
Da jeg gik i skoven i blondetop og meget høje hæle.
I flower power buks og med min gode gamle cykel.
Da jeg var i Berlin med frynsestøvler på.
Da jeg dyrkede kombinationen af bordeaux og neongul.
Yndlingsjakken igen igen (og rynkemund).
Med en lille leopard på og røde sneaks og læber.
I Senegal iført buksedragt og røde sandaler.
Da jeg havde vilde sølvhæle på.
I et sjældent (næsten) helt sort outfit.














