For et år siden havde jeg overalls og rullekrave på…
November måned 2015 vil altid være ganske særlig for mig. Ud over masser af gode ting, som I kan se i nærværende indlæg, fik jeg nemlig hjernerystelse. Og selvom det på mange måder var en skrækindjagende og ubehagelig oplevelse og et hårdt og underligt sygdomsforløb, så lærte jeg så utroligt meget af det, at jeg næsten ikke ville have været det foruden.
For jeg blev meget klog på mig selv og på hvor mine grænser gik. Jeg lærte at slappe af og tage pauser. At jeg godt kunne hive stikket uden at verden ramlede (den lagde stort set ikke mærke til det). Og at søvn var min allerbedste ven. Og at det gjorde mig godt af og til bare at sidde og kigge op på skyerne.
Det har jeg også gjort i denne uge, det med skyerne. Og nydt naturen og bjergene. Blandt andet. Vi kører hjem fra Østrig i morgen efter en helt igennem herlig, lille uges tid med sne under skiene. Og jeg glæder mig endnu engang til biltur med ham, jeg bedst kan lide. Det er der altså noget helt særligt fint ved og jeg elsker de snakke vi kan have på sådan en lille rejse. Nå ja og alle de ting vi får spist os igennem. Køresnacks må der til. Det er vist noget særligt dansk, det der med at skulle proppe i hovedet fra man sætter sig i bilen til man ankommer til destinationen ;)
Rigtig god weekend allesammen, håber den bliver rar ved jer <3
Ps. Flere tilbageblik her.
… jeg delte Små ting fra Marokko…
… hoppde i den sundeste tee…
… delte min månedsønskeliste med 10 ting jeg ville lave…
… fik hjernerystelse…
… havde en masse gæstebloggere i den forbindelse, der delte deres fortolkning af Små ting. Bl.a. Ditte…
… og Sidsel…
… og Cathrine…
… og Ditte. Blandt mange andre søde piger, der var så gode at passe bloggen, så jeg kunne passe på mig selv <3…
… imens lyttede jeg til lydbøger, sov og sov og sov og gik ture. Og havde stribet trøje på…
… lavede en lækker og let (altså ikke på kalorier) dessert med karamel og Oreos…
… tog til London…
… hvor jeg bl.a. drak en grøn juice… eller tre…
… fortalte lidt om min bedste ven og det at købe hund…
… tog en bordeaux cap på…
… og delte lidt amaryllisglæde…