Thises vanilleis er livet. Især for en, der har været på flydende/ingen kost i en uge.

Endelig er jeg ved at være nogenlunde på højkant igen. Ovenpå den værste omgang sygdom, jeg har prøvet på egen krop i 7 år eller mere. Der er en lille smule katharsis over det, sådan at være rask igen, som om alt opleves helt på ny. En frisk start. Lidt ekstra blod på tanden og mod på dette og hint.

Well, inden det bliver helt højtravende, så kan jeg berette at mit nye, friske jeg lige er faldet over en legetøjslastbil og at jeg slog mig noget så eftertrykkeligt. Så måske det er universets måde at sige, at jeg fortsat skal tage den lidt med ro og ikke få for mange fikse idéer.

Det er en noget mager omgang ‘Små ting’, denne gang. For jeg har oplevet utroligt lidt den seneste uge. Men lidt godbidder (både dem til munden, dem til øjnene og dem til sindet) har der trods alt været, om ikke andet i går og i dag, hvor jeg har været lidt ude i den virkelige verden igen. Rart.

Jeg håber, at jeres uge indtil videre har været god og at hverken I eller jeres kære er ramt af sygdom ♥

Ps. TAK for gårsdagens kommentarfelt. I er verdens bedste, klogeste, sjoveste læsere og det er ikke bare noget jeg siger. Tænk at være så heldig med dem, der læser med ♥

Krøllede, smørfarvede tulipaner.

Inden jeg blev syg, på toppen af Amager Bakke på ski-date. Snart igen.

Kigger på buer og sten og farver, alle vegne jeg går.

Og det begynder at ligne noget. Farver, materialer og teksturer er ved at være på plads. Så mangler vi bare et sæt nøgler.

Nykrøllet hår. Og samme joggingbuksenumse.

Nikolaj forkælede mig med virkelig lækker mad i weekenden. Han havde fået liiiiidt hjælp…

Ude at se på vintergækker med min gamle hundeven.

Vesterbro <3