I samarbejde med Visit Sweden.

Forrige weekend var jeg i Skåne med en af mine bedste veninder. For at spise kanelbullar, lösgodis og lækker mad, drikke vin, sludre og hygge på svensk, men bestemt også for at få en på naturopleveren, da vi havde indbygget en god cykel- og vandretur i weekendprogrammet. Med andre ord en tøsetur af den lidt mere aktive slags og hvor vi nød at opleve den fantastiske og anderledes natur, der er ‘lige derovre på den anden side’.

Jeg bliver bestandigt fascineret af kuperet landskab og højder. Og når det så kan kombineres med kyst- og strandliv og altsammen endda er indenfor en god times bilrejse fra København, så er lykken altså gjort. Det gør mig så glad, at der er så meget fint at opleve i Sverige og resten af Skandinavien for den sags skyld og at man ikke behøver rejse langt for at få tilfredsstillet rejselysten og appetitten for det eksotiske. For bjerge (og det der ligner), kæmpemæssige skove i bakket landskab og gigantiske søer er altså også ret eksotisk for mig.

Måske I har lyst til at gøre os turen – eller dele af den – efter? Nedenfor er adresser og højdepunkter. Selv gad jeg mægtigt godt tage på en udvidet efterårsvandretur i Skåne. Og allerhelst med Penny også.

Mölle Grand Hôtel

Vi overnattede i Mölle, den hyggeligste, lille havneby lige ved Kullaberg. Her boede vi på Mölle Grand Hôtel, der ikke bare kan bryste sig af noget nær perfekt belligenhed og vidunderlig udsigt, men også en glimrende restaurant, som vi spiste på den ene aften.

Læs mere: Mölle ved Kullen og Mölle Grand Hôtel

Mölle Krukmakeri

En anden Mölle-favorit, hvad end det er til fika (svensk for kaffepause, gerne med lidt sødt til), frokost, stenovnspizza om aftenen eller bare souvenirshopping er Mölle Krukmakeri, der som navnet antyder, sælger krukker og keramik, men også har en dejlig café og ditto stenovnspizzeria.

Læs mere: Mölle Krukmakeri.

Der er så hyggeligt og fint overalt i Mölle og jeg har i tillæg så mange gode minder derfra, da vi sejlede en del dertil, dengang jeg var barn.

Se, Penny skulle have været med ;)

Cykeltur på Kattegattleden

Lørdag morgen lejede vi cykler i Helsingborg og cyklede derfra ad Kattegattleden ‘hjem’ til Mölle med stop ved Sofiero og i Höganäs. Den smukke og næsten bilfri cykelrute strækker sig hele vejen fra Helsingborg og til Göteborg. I alt næsten 400 km og for det meste langs kysten. Ret oplagt, hvis man vil på en længere cykeltur og samtidig opleve Sydsverige. Vi nøjedes dog bare med de første 22 km til Höganäs og derfra ad almindelig landevej til Mölle. Omtrent 35 km i alt og så var vores fika vist også tjent hjem ;)

Læs mere: Kattegattleden.

I Sverige er de (også) vinterbadeentusiaster og denne skønhed af en badeanstalt ligger lige udenfor Helsingborg.

Sofiero og Brödkultur

Første stop på vores cykeltur var på slottet Sofiero, hvor bl.a. Dronning Ingrid ferierede som barn. Slottet har en helt vidunderlig og meget imponerende park med MASSER af rhododendron og andre blomster. Sidstnævnte nød vi godt af og så kom vi også til at hapse lidt af de mange frugttræer og buske. Jeg må tilbage næste år i forsommeren og opleve når alle rhododendronbuskene står i fuldt flor.

Tæt ved slottet ligger Brödkultur 2.0, en bagerbiks deluxe og et rart sted at spise en kanelbulle (eller kardemomme, min favorit) og tage en kaffe.

Læs mere: Sofiero Slot og Brödkultur 2.0.


Höganäs Saluhall & Garage

I Höganäs ventede endnu en godbid og belønning for vores cykeltur. Her er der både et dejligt madmarked, Höganäs Saluhall, hvor vi handlede lidt spiselige souvenirs og dør om dør ligger en diner-agtig sag, Garage Bar, hvor vi fik benzin til den sidste bid af turen i form af lobster-rolls og en heftig milkshake til deling.

Læs mere: Smag på Höganäs og find Höganäs Saluhall og Garage Bar.


Kullens Fyr

Søndag morgen stak vi op til Kullens Fyr oppe på Kullaberg og nød udsigten og blev blæst igennem højt oppe over vandet, inden turen gik videre mod mere kaffe/kage (when in Rome og det der) og ikke mindst vandretur og besøg i Söderåsen Nationalpark lidt længere inde i landet.

Når vi er i Hornbæk er det netop Kullaberg, man kigger over på, når man er på stranden, så det var lidt hyggeligt, at stå og kigge den anden vej

Læs mere: Kullaberg og Kullens Fyr.

Söderåsen Nationalpark & fika x 2

Vi tankede benzin i form af endnu en bulle, et stykke prinsesstårta (anbefales!) og kaffe hos Flickorna Lundgren ved Skäret. Tænk svensk idyl à la Astrid Lindgren tilsat masser af kagelækkerier, den hyggeligste have og masser af mys. 

Og så gik turen ellers til Söderåsen Nationalpark, hvor vi med hjælp fra en sød naturvejleder valgte den blå vandrerute, der var den mest kuperede, men ifølge hende også suverænt den fineste og den med mest variation. Og således begav vi os ud på en meget smuk tur, både nede i dalen og oppe på åsen. Med udsigt over skov så langt øjet rækker. Magisk.

Ruten var sat til at være ca. tre timer, men vi gik den på ca. to inklusiv et par pauser. Jeg vil vurdere at alle kan være med, men der er lidt op- og nedstigninger. Og ja, jeg vandrer i Vans. Ved godt det er skørt og jeg ejer vandrestøvler, som jeg bruger af og til, men jeg går allerallerbedst i Vans og Havaianas og hopper først i støvlerne, når det er for koldt til det andet.

Hvilket leder mig til en anden pointe: Det behøver altså ikke kræve alt muligt udstyr, at hike eller sagt på godt gammeldags dansk – at vandre i naturen. Sko man har det godt i og står fast i og rart tøj er alt man behøver. I alle tilfælde til en start. Så kan man jo altid nørde udstyr, hvis man bliver bidt af det.

Efter turen var vi skrupsultne og tog forbi Lotta på Åsen (endnu et hyggeligt, rødt træhus med fika og mys), hvor vi fyldte på med en omgang klassiske, svenske rejemadder og en vaffel og kaffe til deling inden turen gik hjem mod Danmark igen.

Læs mere: Flickorna Lundgren, natur i Skåne, Söderåsen Nationalpark og Lotta på Åsen.

Sådan en dejlig tur og mere end herligt at få set og oplevet lidt mere af søsterlandet. På gensyn fine Sverige ♥


Rejemadder og delevaffel hos Lotta på Åsen inden vi stak næserne hjemad.



“Hej Kronborg”. Lidt hyggeligt at Danmark ligger lige derovre på den anden side.


Det spidse ‘tårn’ øverst på bakken er Mölle Grand Hotel. Ret flot beliggenhed.

En bulle om dagen…



Seneste kommentarer

Mens jeg holdt blogfri, var Nikolaj og jeg en tur i Portugal. Min papirbryllupsgave til ham. Egentlig har vi først vores rigtige sommerferie nu, men vi stak af til Fonte da Telha syd for Lissabon i en lille uges tid i juli.

Men inden vi kommer tilbage til den dejlige surftur i noget nær pastelhimmelen, kan vi så lige tale om hvor morsomt/typisk/ironisk det er, at vi i skrivende stund er på vej på 14 dages camping (!) i Danmark i regnvejr?! Efter snart tre måneder med strålende solskin og hedebølge. Vi griner og græder (ok, ikke rigtigt, vi glæder os egentlig mest) mens vi pakker til al slags vejr og krydser fingre og tæer for, at det ikke bliver non-stop regn. For regn i sommerhus er ok hyggeligt synes jeg, men regn i campingvogn er altså ikke helt så spændende.

Men så kan vi da få spillet nogle spil (jeg skal lære at spille 500, kan INGEN kortspil og det irriterer mig) og få læst nogle (flere) bøger.

Men tilbage til Portugal. Vi var i Ericeira sidste år og blev helt forelskede i landet, bølgerne og kulturen. Så vi måtte tilbage, denne gang til Fonte da Telha. Egentlig er det bare en flække af en fiskerby, der oplever en opblomstring henover sommermånederne, men en flække af en fiskerby –  med muligheder for surf forstås – var lige akkurat vores definition på et ferieparadis skulle det vise sig. Der var perfekt lidt at se og lave og da vi til sidst var gennemafslappede på fjerdedagen tog vi ind til dejlige Lissabon (der ligger en halv times tid væk) en dag og fik tilfredsstillet storbyabstinenserne. Her havde vi fået et par gode anbefalinger med i kufferten af søde venner. Se dem her og se min mini-guide til Lissabon og omegn.

Ude i fiskerbyen boede vi på Petite Mira Mar, der er en lille bed & breakfast. Helt primitivt, nogle gange uden lys og varmt vand, men helt, helt rigtigt. Maden er efter et princip om, at bruge hvad der er og ikke lade noget gå til spilde og tilmed overvejende vegetarisk. Og så er der ikke spild med uendelig rengøring af værelserne eller vask af linned og håndklæder.

Spartansk men alligevel yndigt og med den mest udsøgte morgenmad. Det er min veninde Emilies kæreste, der har åbnet det lille hotel (her er bare to værelser) sammen med nogle venner og derfor er der også håndklæder og sengetøj fra hans linnedfirma, Tekla. Så pæne ting.

Blev helt forelsket i Petite Mira Mar og de får mine varmeste anbefalinger. Vi overvejer selv en tur derned igen til efteråret, når bølgerne er blevet større og strandene mere øde.

Seneste kommentarer
  • AnneHej Emily og andre Det med flyrejser ER bare super svært. Jeg er selv kommet frem ..
  • MaxVelkommen hjem! Der ser virkeligt skønt ud! ..

Kjolekærlighed

Jeg lever i kjoler for tiden. Hvis det skal være avanceret en nederdel og en top. Men kjoler altså. Kan vi lige tale lidt om dem?

Verdens bedste beklædningsgenstand (for de dovne). Man skal ikke til at opfinde eller sammensætte et outfit, men får fluks hele ‘sættet’ forærende.

Stornyder de her hede sommerdage, hvor man bare kan trække en kjole over hovedet om morgenen og ikke behøver at tænke på andet. Suger det til mig og gemmer det i hjertet, til når efterårsrusket og vinterdagene rammer og vi atter skal pakkes ind i tusind lag og praktikaliteter.

Og det er særligt to kjoler, jeg har i rotation for tiden. Den korte er lånte fjer fra Dorothee Schumacher og den anden er mit augustkøb. En fintstrikket sag fra Aiayu.

Nu krydser jeg bare fingre for at det er vejr til kjoler og bare ben lang tid endnu. Og i alle tilfælde gerne de næste par uger, Nikolaj og jeg drager nemlig Jylland med campingvogn på mandag. Desværre ikke det i fine lille rugbrød nedenfor, det var blot et jeg kom forbi, men drømmer altså om at have sådan en camper en dag.

Pakke alle sydfrugterne og bare køre derudaf på ubestemt tid.

Men vi starter lige med 14 dage i det jyske ;)



Seneste kommentarer
  • Emily SalomonHaha... Dét kender jeg så godt. #holidayweight Møs ..
  • Emily SalomonVi skal til Silkeborg, Mols, Skagen og Klitmøller :) Så håber sådan sommeren kommer tilbage. ..

Tusind tak for jeres dejlige respons på mit seneste indlæg. Den er så værdsat og jeg er glad for at ‘være tilbage’. Det er herligt at I er mange, der synes godt om de ting og emner, der kommer til, men jeg vil også gerne understrege, at meget af det gamle også får lov at blive.  Omend noget af det måske i en ny form. Men her bliver fortsat ‘lyserødt’ og ikke kun ‘grønt’. Jeg elsker jo stadig stil, madlavning, indretning, dullegrej, rejser og ikke mindst bøger. Så det var hyggeligt, at I var flere, der skrev, at I håbede bogklubben bestod. Og bare rolig. Dét gør den.

Jeg har slugt bøger her i min lille blog- og insta-pause og hvilken luksus. At have ni læste bøger på sommersamvittigheden, er noget nær himmerige for mig og jeg kan ikke huske, hvornår jeg har kunnet gøre sådan et indhug i sommerlæsestakken sidst. Da jeg læste på universitetet måske. Eller da jeg var barn?

Hver sommer har jeg skrabet en god bunke sammen, som jeg gerne vil læse, men som regel når jeg – hvis nu ret skal være ret – kun igennem et par stykker eller fire, men i år har jeg frådset og rålæst. I kan se hele stakken her og i skrivende stund, mangler jeg bare at læse to af dem.

Det har været intet mindre end vidunderligt og jeg har fået så mange gode og utroligt forskellige læseoplevelser på altanen, på stranden herhjemme og i Portugal og ikke mindst i de mange søvnløse hedebølgenætter. Og hvis det i starten af sommeren ikke var varmen, der holdt mig vågen, så var det den umanerligt spændende Kvinden mellem osder ikke bare var den første sommerlekture, jeg fortærede, men også juli måneds bog i læseklubben.

Og den skal vi snakke om nu. Nedenfor følger, ganske som sædvanligt, mit indtryk af bogen og selvfølgelig et diskussionsoplæg. Og så glæder jeg mig ellers til at høre hvad I syntes. Har man ikke læst bogen, så kan jeg varmt anbefale den som sensommerlæsning. Det er en uhyre spændende og snu thriller. Men lad i givet fald ENDELIG VÆRE MED at læse videre. Der bliver spoilet så det basker.

Jeg inhalerede Kvinden mellem os og kunne stort set ikke lægge den fra mig før jeg var færdig med den. Og den tog r**** på mig. Og det endda i flere omgange. Selvfølgelig midt i bogen, hvor det viser sig, at Nellie og Vanessa er en og samme person, men også videre hen ad vejen med snedige twists på twists. Det er med at holde tungen lige i munden og jeg tillod mig da også at genlæse den og opdagede på den måde, hvor mange fiffige ledetråde, der er lagt ud helt fra start.

Miljøet som fortællingen tager afsæt i, emmer på sin vis af chick lit, snarere end klassisk spændingsroman og det var herligt forfriskende og medvirkende til, at jeg labbede den i mig. Det fungerede (for mig i alle tilfælde), at der var tequila-shots, Versace-tasker og drømmemænd i thriller-mikset og var for mig som læser, en spændende afveksling fra de nordiske femi-krimier og de mere mandsdominerede, klassiske spændingsromaner. Det medvirkede til at hårene rejste sig et par millimeter ekstra på mine arme også selvom historien egentlig ikke er nervepirrende i sig selv. Fordi det hele var så genkendeligt og ubehaget dermed til at føle på.

Bogen starter nærmest ud som en romantisk historie, der dog, side efter side, viser sig at være fortællingen om et ægteskabeligt mareridt og fængsel, som det kræver kvindelist ud over det sædvanlige og tilmed et offer at slippe ud af. Et offer der viser sig selv at have en skjult dagsorden. Og da romanen slutter virker alle de hovedimplicerede da også som både skurke, ofre og tabere.

Og manner, hvor var jeg godt underholdt undervejs. Og narret til sidste side.

Nu er jeg dødspændt på at høre, hvad I syntes om Kvinden mellem os?

Tag gerne udgangspunkt i spørgsmålene nedenfor eller fortæl om noget helt tredje, fjerde eller femte, du lagde mærke til i din læsning af bogen og dine oplevelser med den.

Hvad kunne I bedst lide ved romanen?

Jeg kunne rigtigt godt lide den underliggende historie om, hvordan man som individ kan ændre karakter, hvis man gradvist får overskredet sine grænser. Det er netop det, der sker i psykisk og/eller fysisk voldelige forhold. De eskalerer gradvist og nærmest umærkbart og det kan snildt ske for tilsyneladende ‘stærke’ kvinder (eller mænd), netop fordi der nærmest er tale om en tilvænning. Ting man aldrig ville have godtaget indledningsvis, bliver lidt efter lidt hverdagskost.

Jeg syntes også at hele plottet var skruet ualmideligt godt sammen og kunne mægtigt godt lide, hvordan spændingen blev holdt til det sidste. Selv da jeg var nået halvvejs og hele Vanessa/Nellie/Emma-forvirringen var opklaret, blev jeg næsten til slut ved med at være lidt i tvivl om Vanessa nu også var lidt fra den og så spøgelser eller om Richard nu også var den skurk, hun anklagede ham for.

Hvad rørte jer mest?

Historien om hvordan Richard først giver Nellie schæferhunden Duke, for siden at tage den fra hende og få det til at se ud som om den er forsvundet, lige da hun for alvor har knyttet sig til den og fundet stor glæde ved dens selskab, var hjerteskærende. Og satte virkelig på spidsen, hvor sygt deres forhold var. At Richard havde behov for hele tiden at holde Nellie bange og afhængig af ham. Endnu værre var det med historien omkring deres barnløshed. At det formentlig var Richard, der havde problemer med fertiliteten, men lod Nellie gå igennem et lang, opslidende forløb, måske endda helt uden nytte. Den del af historien var dog lidt tynd for mig. Hun havde jo været gravid før, så hun havde jo et ret håndgribeligt bevis for sin formåen på den konto.

Var der noget der irriterede eller generede jer?

Jeg mistænker, at det måske (bl.a.) kan skyldes, at bogen er skrevet af hele to forfattere, men i passager virkede den lige lovligt gennemtænkt og ja, decideret konstrueret for mig. Som om den var lavet efter en domestic noir-opskrift (hvilket den måske også var, den var i alle tilfælde meget tro mod genren) og med lidt for stereotype karakterer. Måske jeg savnede lidt mere flow, vildskab og skarpe kanter.

Og så blev jeg også lidt træt af, hvordan det skulle forklares og nærmest forsvares (?!) hvorfor Richard nu også var endt med at blive så ualmindeligt ubehagelig og manipulerende bag hele den ulastelige og charmerende fernis. At udsætte den i forvejen voldsomt nervøse Vanessa/Nellie for både systematisk psykisk terror og korporlig vold, var selvklart modbydeligt og ondskabsfuldt, men som læser gjorde det ikke til eller fra – jo måske det faktisk netop gjorde det sidste – at blive fodret med oplysninger om, hvor ondt den stakkels Richard havde haft det som barn. Det blev lidt for (overflødigt) belærende for mig. Som om forfatterne ville understrege at “Børn der oplever vold og uroligheder i hjemmet, kan selv ende med at blive psykopater, husk endelig det”.

Hvad syntes I om måden bogen sluttede på?

Jeg syntes det var kvikt, at der var endnu et twist i posen. At Vanessa havde ‘ofret’ Emma, men at Emma også hele tiden havde været ude efter Vanessa. For hvem var egentlig ‘kvinden, der kom imellem’?

I skrivende stund er jeg lige startet på Spejl, skulder, blink af Dorthe Nors og den tegner også lovende omend den er i en helt anden genre.

Seneste kommentarer
  • Karoline JJeg er også glad for at høre at bogklubben består :) Det er ikke lykkedes ..
  • SidselEr netop blevet færdig med bogen - uden, åbenbart, at opdage Vanessa og Nellie er ..

Tilbage på blogpinden igen. Ovenpå en intet mindre end vidunderlig sommer. En måneds tids pause blev det til og den er hvirvlet væk, men også udnyttet gevaldigt. Både til at reflektere og læse og til en ordentlig skvis af det, jeg længtes efter; at være og opleve uden nødvendigvis at dokumentere. Få fyldt på med input og inspiration.

Foruden masser af bøger, Uno og rosé, strandture, venindeaftaler med og uden børn (elsker at jeg efterhånden også kender så mange små mennesker), hundeørenusning, fødselsdagsfejring (er blevet 33 !?!), havdyp, middage med venner, polterabender og tilmed et spontant smut til Portugal for at surfe og lave ingenting.

Jeg glæder mig mere end nogensinde til at dele med jer her, men det bliver på en lidt anden facon end hidtil. Generelt er jeg tilhænger af don’t tell it, show it, så ændringerne vil jeg mestendels lade jer opleve løbende hen over den næste tid. Men som udgangspunkt kommer der til at være mindre indhold eller i alle tilfælde sjældnere indlæg. De to ting hænger nemlig ikke nødvendigvis sammen. Det beror bl.a. på, at jeg har fået et ‘ægte’ job, som jeg starter på 1. september. Mere om det, når vi nærmer os.

Dernæst har jeg mere eller mindre aflivet alle de gamle darlings, men et par af dem får lov at bestå, omend de ikke længere kommer til at udkomme med fast interval og nogle af dem ændrer måske også navn. Gammel vin på nye flasker og omvendt, men også et skvæt af noget helt nyt. Blandt andet vil jeg gerne snakke meget mere med jer om sundhed, velvære, bevægelse, grøn livsstil, genbrug og – hvis der overhovedet er interesse for det – om hunde af og til.

Jeg har jo ikke bare Penny, men også en baggrund som hundetræner (noget jeg for nyligt har taget op igen) og det er virkelig et emne, jeg brænder for og gerne vil give en lomme her på bloggen. Hvis ellers jeg kan få det til at passe ind. Men tænker, at I må være mindst lige så mange derude, der har hund, som kvinder der går op i skønhedsprodukter eller tøj, så hvorfor ikke? :)

Og jo (!), der kommer også fortsat til at være læbestift og neglelak (fortrinsvis af den rene, grønne slags dog), opskrifter, drinks, hverdagshistorier, anbefalinger til dette og hint, smart tøj, læseklub og fis og ballade i det hele taget. Og så får bloggen også en (efterhånden tiltrængt) ansigtsløftning i løbet af denne måned. Glæder mig helt vildt, det bliver SÅ pænt.

Jeg glæder mig til at blogge for jer på tiende år ♥





Digital Detox – hvordan og hvorfor

Og hvorfor så i øvrigt det der digital detox og hvorfor overhovedet annoncere at man ‘gør det’. For at adressere det sidste først, så har jeg ikke så høje tanker om mig selv, at jeg for alvor tror, at I savner mig, fordi jeg melder mig ud af den digitale verden et par uger.

Næ, grunden til at tale højt om det, er for det første, at man så står til ansvar for det (lidt som hvis man siger til andre, at man er stoppet med at ryge) og dernæst at man måske kan inspirere andre til samme og/eller skubbe lidt til vores forestilling om, at vi altid skal være ‘på’ og tilgængelige. Dernæst gav det mig også en helt anden ro, at jeg rent faktisk havde meldt det ud. Lidt som når man siger til sine kollegaer, “Nu går jeg på ferie, hav en dejlig sommer.” Så ved de, at man ikke er der til at løse dén eller dén opgave. Og det føltes rart.

Det samme gjorde det at holde helt fri. Min kamerarulle er lidt fattigere end den ellers ville have været, når ikke jeg skal dokumentere til blog eller instagram, så glemmer jeg lidt at tage billeder. Lige netop dét, er jo en af mine yndlingsbivirkninger ved at dele med jer. Men i hovedet er der propfuldt af minder fra den bedste sommer. Denne sommer har været lidt lige som dem, man husker fra sin barndom. Endeløs, varm, vidunderlig. For det meste i alle tilfælde. Jeg kan også godt mærke at en lille del af mig, er lidt bekymret over det usandsynligt gode vejr. Og deraf den ekstreme tørke og alle skovbrandene. Det er, for at sige det på godt gammeldags dansk, fandme uhyggeligt.

Men tilbage til den digitale detox. For den gjorde godt og havde den tilsigtede effekt. Ægte ro i hovedet og en fornyet lyst til atter at dele, men også med en mere afslappet tilgang til det hele. Og meget mindre FOMO.

I er mange, der har spurgt til hvordan ‘man gør’ og der er ikke én måde at gøre det på, men jeg gjorde sådan her:

  • Aftalte med mig selv, at jeg ville leve to uger uden Instagram. Både i forhold til at dele selv og følge andre/bruge app’en i almindelighed.
  • Derfor slettede jeg app’en helt. Da de to uger var gået (+ et par dage, blev så glad for pausen, at jeg forlængede) downloadede jeg bare app’en igen. Vær dog opmærksom på at kladder bliver slettet, når man sletter app’en, så gem de billeder/tekster først.
  • Instagram er der hvor jeg har mit ‘afhængighedsproblem’. Jeg bruger sjældent Facebook og Snapchat er kun med venner, så dem beholdt jeg. Havde jeg haft et lidt for lidenskabeligt forhold til dem også, var de også blevet slettet i pausen.
  • Jeg har holdt weekender med digital detox løbende det seneste halve år, hvilket er et godt sted at starte, hvis det med flere uger føles lidt for angstprovokerende.

Og jo, det er helt skørt og lidt skræmmende, at det overhovedet kan være angstprovokerende ikke at kunne følge med på diverse sociale medier, men ikke desto mindre er det sådan, rigtig mange har det og det spørgsmål jeg (oprigtigt) har fået fra flest har været, “Var det ikke svært?”.

Derfor synes jeg, det er federe at adressere det og tage tyren ved hornene omkring at mange (mig selv inklusiv) bikser lidt med balancen, når det kommer til offline/online. Jeg gider nemlig ikke sidde tilbage med følelsen af, at jeg har scrollet mit liv væk og samtidig vil jeg gerne kunne dyrke alt det gode, som sociale medier også kan. Og en pause kan virkelig være god til at få sat det hele lidt i perspektiv, synes jeg. Til lige at nulstille.

Det er ikke noget, jeg som sådan har lavet regler for, men hvis jeg skal skitsere hvordan min brug af sociale medier er nu, kan det opridses til følgende regler:

  • Den første times tid af min dag, vil jeg have for mig selv. Til at vågne og komme i gang. Med min egen dag i stedet for andres.
  • Det samme gælder om aftenen, inden jeg går i seng. Telefonen (og ‘de andre’) kommer ikke med i soveværelset.
  • Når jeg ‘er på’, er jeg det fordi jeg aktivivt har valgt det (typisk et par gange i løbet af dagen) og så bruger jeg tid på det og engagerer mig. Deler, liker og kommenterer. Jeg bruger det ikke som pauseklovn, når jeg står i kø, spiser, mens jeg er sammen med andre eller lignende. Jeg vil, at min hjerne får de småpauser, der naturligt er på en dag, uden at jeg partout skal fylde tiden ud med at scrolle. Til gengæld vil jeg også gerne udforske, opleve og få noget ud af det, når jeg så er på.
  • På den måde er der meget man går glip af. Og sådan er det. Ligesom jeg på et tidspunkt måtte erkende, at jeg aldrig får læst alle de bøger, jeg gerne vil eller besøgt alle de lande i verden, jeg drømmer om. Man kan slet og ret ikke nå det hele. Og det er helt ok.

Seneste kommentarer
  • Carina PEj jeg glæder mig til mere hund!! Det har jeg så meget savnet. Vil elske ..
  • Emily SalomonDen er fra Gai Lisva. Så hyggelig ikke? Klem E ..

Instagram: @emilysalomon