Så skete det. Pandehåret. Og det endte heldigvis meget lykkeligt (synes jeg selv) og nu forstår jeg slet ikke det lange tilløb. At jeg ikke bare gjorde det noget før. Tror jeg har overvejet det i et lille halvt år – også med jer som vidner. Herregud det er jo bare hår.

Noget andet nyt under solen er, at jeg er blevet fuldstændig forelsket i organiske barok ferskvandsperler efter at have stiftet bekendtskab med Ro Copenhagen, der laver smykker lige efter min næse; i de bedste ægte og ædle materialer, så det er smykker, man kan have hele livet igennem.

Smykker med en særlig historie og betydning, der kan følge en og som potentielt kan være med til at bringe personlige fortællinger og minder videre i generationer, når de går i arv. Det er fint.

Sådan er det også, når jeg åbner mit smykkeskrin og når jeg kigger på de smykker, jeg går med dagligt. Der knytter sig dejlige minder om personer, jeg holder af og oplevelser, jeg har haft, til de smykker. Det er som små amuletter, der indkapsler min historie.

Smykkerne her i indlægget var blot til låns og er fra den nye Fryd-kollektion fra Ro Copenhagen. Men næste gang, der sker noget særligt herhjemme, noget der skal fejres eller på anden vis markeres og være med til at skabe nye historier, så ved jeg godt, hvad jeg ønsker mig eller vil forære mig selv: Den smukke perleørering eller den yndige signetring med et hjerte af små diamanter.

Og så kan jeg måske ønske mig perlehalskæden i julegave ;)

Bag Ro Copenhagen står designeren Helle Leiberg Nissen og navnet henviser til den oplevelse Helle har, når hun laver smykker: Ro.

Alle smykkerne er i 18 karat rød- eller hvidguld og de fineste diamanter, ædelsten og ferskvandsperler.

Vidste I i øvrigt, at smykker i rene, ædle metaller er noget af det mest bæredygtige, når det kommer til accessories? Fordi rent guld (eller sølv, hvis det er tilfældet) enten netop går i arv eller også bliver brugt på ny og smeltet om. Det samme gælder for ædelsten, diamanter og perler. Fordi det kan holde nærmest for evigt både i værdi, men også fordi det er slidstærke materialer, der blot bliver smukkere ved brug, kommer de aldrig ud af kredsløbet igen. For ingen smider ægte guld eller sølv ud, som det ellers kan være tilfældet med smykker, der eksempelvis er forgyldt og dermed også sværere at genanvende.

Seneste kommentarer
  • BrittaHvor er du smuuuuk. Får lyst til at bestille tid til frisøren ASAP! ..
  • Emily SalomonJa ikke? Synes også de er helt fortryllende og elsker at det er smykker der ..

 

Det var ikke kærlighed ved første blik, da jeg flyttede til Bryggen for lidt over tre år siden. Men heldigvis var jeg ret forelsket i manden, jeg flyttede ind hos og så måtte jeg jo tage nabolaget med.

Måske det var fordi, jeg i det hele taget var lidt på en lyserød sky, men jeg sænkede hurtigt paraderne og lod også Islands Brygge vinde mit hjerte. I dag kan jeg ikke forestille mig at bo et bedre sted. 10 minutter fra Rådhuspladsen, tæt på vandet og med Amager Fælled, heste og dådyr i baghaven.

Her har jeg samlet mine Brygge-yndlinge indenfor alt fra croissanter til interiørforretninger, for her er nemlig det hele og lidt til, herude på havnedelen af Amager.

Kom med en tur rundt i mit hood ♥

 

Havnebadet

Det er noget af det folk virkelig kender til ved Islands Brygge og som trækker mennesker til i hobetal om sommeren, når vejret er godt. Og mens Bryggen kan meget mere end det, så er jeg altså også forelsket i, at jeg kan tage hav(ne)bad 20 meter fra min hoveddør. Og jeg bruger det flittigt. De seneste par år har jeg badet fra april til oktober, men i år har jeg meldt mig ind i Vinterbad Bryggen og har således saunaadgang og ingen undskyldning for ikke at fortsætte vinteren over.

Læs mere: Havnebade & badezoner

 

Il Buco

Det var kærlighed ved første bid, da jeg første gang fik en croissant hos Il Buco. Eller dengang hed det Alimentari, men nu er den altså blevet indlemmet under storesøster Il Bucos vinger og her kan man få alt fra dejlig morgen mad og god kaffe, til pastaretter som mama lavede dem.

Croissanterne er til den tungere side og med godt med smør. Og kaffen er god. Rigtig god.

Læs mere: Il Buco

 

Greenify

Min yndlings plantepusher har endelig også fået en fysisk butik efter flere år som webshop. Og jeg kan næsten kigge ned i butikken fra vores lejlighed og er derfor lige vel fristet til ofte at smutte forbi efter en ny, grøn baby til vores hjem eller lidt bland-selv-afskårne blade eller blomster.

Læs mere: Greenify

 

Selvforkælelse: Krop Kopenhagen & Anita Falslund

Jeg er fornylig blevet noget så forfalden til zoneterapi. Både som afspænding og forkælelse, men også som led i at få balance i hormonerne. Det er noget af det mest pragtfulde og jeg er i den syvende himmel efter en tur i Carinas kyndige hænder hos Krop Kopenhagen (billedet til venstre).

Betrækket i ansigtet får Anita Falslund, der har den smukkeste klinik også på Bryggen, lov at tage sig af. Og det gør hun fabelagtigt. Hun behandler bl.a. i produkter fra Ling og er genial til både dybderens og forskønnende ansigtsmassage.

Læs mere: Krop Kopenhagen og Anita Falslund

 

Au Bistrot

Sammen med 3 veninder, der også bor på Islands Brygge, har jeg en madklub Pigerne fra Bryggen hedder den og vi mødes ca. en gang om måneden og går ud og spiser på Islands Brygge. Tanken er at vi skal prøve et nyt sted hver gang indtil der ikke er flere. Således har vi været på både grillbar, førnævnte Il Buco m.fl og vi har også været på Au Bistrot, der overraskede positivt med et klassisk og virkeligt dejligt, fransk bistrokøkken.

Pigerne fra Bryggen har stadig Alouette til gode, som vi også er så heldige at have fået herude, men planen er at vi skal have vores julefrokostmadklub dér.

Læs mere: Au Bistrot

 

Yo Studios

Her har jeg for alvor fået øjnene op for yogaens vidunderlige verden, ligesom jeg også flittigt benytter mig af deres barrehold m.m. Dejligste lille new yorker-inspirerede træningsstudio, med den fineste, rolige stemning og fantastiske undervisere.

Læs mere: Yo Studios

 

 

Shopping: No. 217, Kirkegaards Antikvariat & Min Helsekost

Mens det ikke vrimler med butikker herude, så er der til gengæld nogle virkeligt gode af slagsen. Hos interiørbutikken No. 217 kunne jeg købe mig meget fattig, for de har så utroligt mange pæne sager. På selve Islands Brygge (det hedder vejen der løber langs med kajen) ligger Min Helsekost og her kommer jeg ugentligt og køber cashewnødder, kombucha, kosttilskud og andre fornødenheder og selvfølgelig for at hilse på butiks-chihuahua’en Jack, der er min mindste hundeven. Lige ved siden af ligger det fineste antikvariat, hvor jeg holder meget af at kigge på smukke plakater, lækre designbøger eller stikke næsen i bogskatte af ældre dato.

Studio Arhøjs fabriks-shop og butikken Koloni er også et besøg værd hvis man er på Bryggen og i shoppehumør.

Læs mere: No. 217Min Helsekost og Kirkegaards Antikvariat.

 

The Fat Pike

En af de nyeste restauranter på Bryggen ligger dør om dør med Il Buco og serverer alt godt fra havet på moderne facon. Og de har også en bøf, hvis man som jeg har en ikke så fiskeglad makker. Men er man til fisk og skaldyr, så er det her stedet. Jeg er så stor fan, at jeg holdt min fødselsdag her og Pigerne fra Bryggen-madklubben har selvfølgelig også spist her.

Læs mere: The Fat Pike

 

Amager Fælled

Sidst men på ingen måde mindst skal verdens bedste baghave, Amager Fælled nævnes. Her er både dådyr, harer og havtorn og det er efter min mening den bedste grønne oase København har at byde på. Tilpas stor og vild og en god kontrast til de byens mindre og mere trimmede parker. Her nyder jeg at gå eller løbe ture dagligt.

Læs mere: Amager Fælleds Venner

 

Seneste kommentarer
  • NannaJeg er også glad for roast ✌🏼 ..
  • Emily SalomonTusind tak Katrine og hvor dejligt at høre, at du har så gode erfaringer med ..

Intentioner og ønsker. I oktober vil jeg…

  • På date night med min mand på Era Ora. Vi var så heldige at få et gavekort dertil i bryllupsgave og nu skal det være.
  • Lave en god og nærende varm drik dagligt. Matcha latte, golden milk, varm kakao med rå kakao og andre gode sager m.m.
  • Til Bogforum med min gode veninde og ditto læsehest.
  • Ligge i min seng kl. 22. Jeg snakker meget om det og jeg elsker når det sker, men virkeligheden er ofte anderledes. Til gengæld har jeg det vidunderligt, når det lykkes.
  • I Drive in bio. Vi bruger den i Lynge, da den er tættest på. Det er fast efterårstradition og det er perfekt nu, hvor det bliver tidligt mørkt, men ikke er alt for koldt.
  • Have pyntegræskar på altanen. Og et par af de store også, udskårne og med lys i.
  • Huske at købe slik, knas og stille ovennævnte græskar ud til Halloween. Gider ikke være hende, der skuffer børnene med rosiner og mandler endnu et år.

Jeg ser især frem til…

  • Barselsvisit hos denne her lækkerbidsken i morgen.
  • At hænge rigtigt meget ud med Penny. Hun er ENDELIG kommet hjem fra sommerhus med mine forældre og jeg glæder mig til ture med hende igen på daglig basis.
  • Skovture med Penny (og Nikolaj) rundt omkring på Sjælland jvf. alle jeres pragtfulde tips til dette opslag ♥
  • Træning med Penny. Gammel cirkushund kan vel også lære nye tricks.
  • Løbeture med Penny. Tiltrængt for undertegnedes kondi.

Månedens outfit…
… bliver helt sikkert noget med strik, skøre bukser og brændte farver à la her og her. Og så er jeg altså frygteligt lun på denne her varme sag med genbrugsdun. Er bare bange for at den er for lang til mig/jeg er for kort til den.

Jeg skal spise…
… kantareller og svampe i det hele taget. Og græskarsuppe i stride strømme.

Det skal jeg lytte til…
… Kim Larsen i alle afskygninger. Og Guds bedste børn af Morten Pape som lydbog, han læser selv højt og det er lige så dystert, trøstesløst og godt som Planen.

Det skal jeg se…
Den store bagedyst, Vild med dans og Bonderøven. Normalt ser jeg ikke så meget ‘rigtigt’ tv, men lige nu peaker mit tv-liv.

Jeg skal læse…
… Merete Pryds Helles Vi kunne alt og Hella Joofs Dage med mildhed, modgang og mirakler.

Månedens drøm…
… er at køre en tur til Berlin (hvor jeg ikke har været siden jeg lavede denne guide) eller Hamborg med Nikolaj og være der en god håndfuld dage. Vi skal bare lige se, hvornår vi kan passe det ind i kalenderen.

Jeg er taknemmelig over…
… endelig at have fået bioaffaldsspand – knuselsker den!!!

… at føle mig rig på venner.

… min nye hverdag, som jeg er næsten lige så vild med som førnævnte skraldespand. Og det siger ikke så lidt.

Jeg gider ikke...
… ordne ægte voksenting som at forholde mig til og sætte mig ind i pensionsopsparing. Men jeg gør det alligevel. Det er en af de der ‘gør noget ved det’-ting, som ikke er til diskussion. Det er især kvinder, der risikerer at blive tabere i ‘pensionsspillet’ (pga færre år på arbejdsmarkedet grundet barsler m.v.), så sæt jer godt ind i det d’damer.

… sammenligne mig med andre. Basta.

Seneste kommentarer
  • Julie MænnchenDet er så hyggeligt med drive-in bio :) Selvom jeg er for Nordjylland, skulle vi ..
  • HaldEj hvor fedt! Tak for info :) Det vil jeg glæde mig til. ..

Jeg har prøvet lidt smarte sager fra Me & the Met i anledning af, at de holder mid-season sale fra i dag og frem til og med d. 14. oktober. Jeg har ledt deres shop igennem efter favoritter (ikke at det var svært) og kom frem til to outfits: Ét til hverdag og ét til fest.

Og begge med lyserøde sko ;)

På trods af at min blog er lyserød (lidt endnu), så er jeg ellers ikke den, der er mest begejstret for pigefarven over dem alle. Der er en enkelt klat hist og her i vores hjem, men sjældent i min garderobe. Men på fødderne er det en helt anden sag. Dér kan jeg bedre kapere det og synes ligefrem, det er noget så pænt.

Det synes jeg også resten af herlighederne i indlægget her er. Silkekjolen er så lækker og så smuk i den fedeste silke, at jeg påtænker at købe den. Som mit oktoberkøb og som præmie for vellykket loppemarked i går. Især når nu der er rabat.

Rabatkode 
For der er nemlig 25% rabat på alle varer* hos Me & the Met fra i dag og til og med d. 14. oktober med koden Emily25 

Glædelig søndag ♥

*Gælder alt undtaget nyheder og i forvejen nedsatte varer.

Hverdagsfin

Kan godt lide, at kjolen fra Lovechild er så kort, at den kan bruges over bukser, men samtidig er så lang at den også fungerer fint uden.

Den smukke og hyggelige leo-cardigan er fra By Malene Birger og de rosa sneakers er fra New Balance.

Señorita Askepot til fest

Til efterårets og vinterens fester. Den flotteste røde señorita-kjole fra Résumé og en drøm af et par Askepot-sko fra fra Stine Goya. Dog ikke i glas (heldigvis) men i satin og smykket med glitrende sten.

Seneste kommentarer
  • Satina WandelNøøøøj, den røde kjole er pæææn! http://nouw.com/satinawandel ..
  • Sara M.Ej, den røde kjole og de lyserøde sko er jo bare helt fantastiske! Suk.. 😍 ..

De her billeder er egentlig fra før sommeren, men det er sådan ca. det samme jeg går rundt i på repeat for tiden. Yndlings-jeans fra Levi’s (altid Wedgie-modellen eller gode gamle 501), vamset, blød strik, armyjakke og så pumps eller støvler.

Elsker hvordan fodtøj lige kan give det lille ekstra og gøre, at man ser nogenlunde kontoregnet ud.

Og nej, normalt cykler jeg ikke rundt indenfor, men billederne blev taget i forbindelse med en kampagne for Unicef på Skt. Petri (når man lejer deres cykler, donerer hotellet til Unicef) og jeg fandt dem lige ved et tilfælde og tænkte, de var for fine til ikke lige at dele. Det er knalddygtige Morten Nordstrøm, der har taget dem. Og det samme med denne fine, lille video. Det kommer nok ikke som nogen overraskelse, hvor jeg cykler hen ;)

Hvis ikke I følger Morten på Instagram, så må I endelig lige gøre det. Stemningsfulde billeder af København med mere.

Men i dag skal det hverken handle om at cykle indenfor, støtte op om gode formål eller flødeskumskager. Det skal handle lidt mere om den der livsfilosofi, jeg af og til pipper op om: ‘Gør noget ved det eller lad det være’.

Den som er så såre simpel og alligevel mægtigt svær at udleve.

Jeg øver mig dagligt og af og til går det helt i ged, mens jeg andre gange har en oplevelse af at formå at prioritere og balancere. Og bruge mit krudt de rigtige steder. Og være helt zen omkring at lade det andet ligge.

‘Lad det være’-delen hænger tæt sammen med ‘skidt-pyt-musklen’, som jeg har snakket en masse om i dette indlæg. Det er vigtigheden af at kunne slippe ting (med ro i sindet) og/eller hvordan man lader være med at bekymre sig om noget, man ikke er herre over.

Siden har jeg også skrevet om ‘gør noget ved det’-delen. Første del af den i alle tilfælde.

Den af og til kedelige, men også nødvendige. Den om at få ‘overstået’ de ting, der nu engang skal gøres. Og få det gjort i en ruf og uden for meget brok og for mange svinkeærinder.

Men i dag skal vil tale om den lidt sjovere, men måske også angstprovokerende del ved at ‘gøre noget ved det’. Den der handler om at turde eller give sig selv lov til at gå efter det man gerne vil.

Om at ændre på tingenes tilstand, hvis ikke man er glad og trives.

Det valg og den mulighed har man nemlig (næsten) altid.

Do what you love. Den tag-line flyder internettet og de social medier over med.

Sådan en gang bullshit.

Sorry.

For mens det er super dejligt med en ‘hobby-med-et-indbygget-job-i’ og jeg helt bestemt er tilhænger af, at det man bruger majoriteten af sit liv på, overordnet skal fylde en med glæde, så tror jeg hele do what you love-dogmet, får flere til at føle sig frustrerede, triste og som om de netop ikke har fundet deres rette hylde, end det inkluderer og inspirerer.

Sidste år omkring denne tid ramte jeg muren. Og mens det især handlede om hormonelle problemer, der udmundede sig i en ekstrem træthed og fysiske gener, så satte det også en masse andre tanker i gang.

Jeg var nemlig ikke glad længere. Men når man står i en mindre livsomvæltning, så er det naturligt nok og mit råd er helt klart (også til mig selv dengang) i den sammenhæng ‘lad det være’. I alle tilfælde for en stund. Det er ikke tiden til at søge nyt job eller udfordringer. Selv den mest positive forandring kræver noget af en, så jeg vidste godt, at det ikke var tiden til at handle. Men i foråret da jeg havde det godt i kroppen igen, mærkede jeg efter. Tog temperaturen på basalhumøret så at sige. Og selvom jeg overordnet set brugte min tid på det, jeg elsker; at blogge, så var der efterhånden også fulgt for meget med, der vitterligt ikke gjorde mig glad. I alle tilfælde ikke længere. Og ikke på fuld tid.

Jeg tænkte og tænkte og tyggede på det. Og når man er løbet sur i noget eller drømmer om noget andet, så er det altså svært lige at komme på hvad man så vil. Det er der, man bliver lidt træt af, at blive præsenteret for do what you love. Altså med mindre man kan få et job, der består i at klappe hundehvalpe, der aldrig bliver ældre end 12 uger.

Så jeg tænkte videre. Og tyggede lidt mere. Og mærkede efter.

Jeg kom frem til, at jeg gerne ville arbejde lidt mindre. Eller i alle tilfælde mere indenfor nogle afstukne tider. Selvom jeg har været rimelig struktureret i mit selvstændige liv, så bliver det altid med lidt flydende grænser. Sådan er det når man har sit eget. Når man er en enmandshær og eneste ansvarlige. Jeg ville gerne til at have rigtigt fri igen. Om aftenen og i weekenden. Den slags handler jo især om at gribe i egen barm. Om at være fokuseret og effektiv, når man arbejder og netop ‘gøre noget ved det’. Uanset om man er selvstændig eller lønmodtager. Det ved jeg godt.

Noget af den generhvervede fritid skulle bruges til familie og venner. Alle dem der er allervigtigst for mig. Både de hurtige kaffeaftaler, men også roen, muligheden og overskuddet til virkelig at være der for dem. Samværet med dem jeg holder af har utrolig stor værdi for mig og er noget af det, jeg gerne vil fylde mine dage mere med.

Sidst men ikke mindst ville jeg i særdeleshed gerne arbejde lidt mindre med mig selv som omdrejningspunkt. I takt med, at jeg er blevet ældre, er idéen, om at tage afsæt i mig selv i alt hvad jeg gør, mindre og mindre tillokkende.

Jeg ville egentlig ‘bare’ gerne på arbejde og blive udfordret på og anerkendt for mine kompetencer. Ikke mit udseende eller toning af mavemuskler (eller mangel på samme) eller hår eller hvor mange likes dét og dét har fået på instagram. Jeg havde lyst til og brug for også at have en anden knage at hænge mig selv op på.

Forstå mig ret; jeg havde og har ikke lyst til at slippe blog og så videre, men jeg har bare lyst til også at være noget andet end det.

Og så kom jeg også frem til, at jeg var virkelig glad, dengang jeg underviste i hundetræning. Især hvalpeholdene apropos ovenstående afsnit om hundeklapningsdrømmejobbet.

Løse tanker og ønsker altsammen, men ikke desto mindre hjalp det mig stort, at sætte den slags kriterier op. Og det var dejligt at komme frem til, at det jeg egentlig gerne ville, var at skabe en rar, men spændende hverdag. Med udfordringer på arbejde og god tid til familie, venner og fritidssysler. Leve lidt langsommere. Det var ikke uopnåelige luftkasteller som det fluffy do what you love synes at lægge op til.

Men hvad gør man så derfra? Hvordan konkretiserer man sine løst definerede delmål og fører dem ud i verden?

Jeg startede med at rydde op i mine arbejdstider og selv aktivt skabe mere ro og mere tid til det, jeg også gerne ville. Holde fri. Rigtigt. Lave små heller med digital detox over en weekendt hist og her. Og siden henover sommeren.

Og så søgte jeg et job. Ikke hundeklapningsjobbet, men tæt på, på drømmejobsskalaen. Efter snart 5 år som selvstændig og 9 år med bloggen føltes det helt skørt og lidt som at være nogen utro. Men hvis ikke jeg fik det prøvet af, så ville jeg jo aldrig finde ud af om mavefornemmelsen omkring det meningsfulde (for mig), i at arbejde for nogen andre, holdt stik. Og så var det tilmed en (som udgangspunkt) tidsbegrænset projektansættelse. Med andre ord en god mulighed for at teste for en periode.

De her ting skete ikke fuldstændigt lineært og samtidig med nogle af ovenstående ‘gør noget ved det’-handlinger, så skrev jeg til den hundetræningsklub, hvor jeg før i tiden underviste og spurgte om de havde brug for et par ekstra hænder af og til. Måske var det endda noget af det første jeg gjorde, nu jeg tænker efter.

Netop for at komme i gang med at ændre på min situation og ikke mindst ud fra devisen om at mere avler mere. Og det var glæden jeg ville have mere af. Igen.

Selv det allerstørste gravearbejde skal starte med et lille spadestik ikke? Eller noget ;)

Og i det her tilfælde virkede det efter hensigten. Det var rigtigt rart at stoppe op og evaluere og korrigere lidt på nogle parametre. Se og mærke det sprede sig. Få overskud til det, der virkelig betyder noget og giver mening for mig.

 

Som med meget andet er tingene ikke statiske. Og selvom jeg på mange måder levede det, der var min drøm for nogle år siden (en drøm jeg havde knoklet hårdt for at nå), så passede den drøm ikke rigtigt længere. Som en frakke der er blevet for lille eller hvor man pludselig ser, at farven slet ikke er så god til en. Eller at den i alle tilfælde ikke er god at gå i hver eneste dag.

Vi bliver bombarderet med historier om spændende start-ups, selvstændiges eventyr og ikke mindst folk, der ser ud til at leve af at være på ferie (tro mig, det kræver også sit, jeg har kun snuset lidt til det erhverv, men nok til at jeg ved, at det er benhårdt).

Men what you love eller ‘drømmen’ behøver jo ikke nødvendigvis være i de luftlag. I alle tilfælde ikke altid. Eller for alle. Så sort/hvidt er det ikke. Heldigvis.

Det kan også ‘bare’ være at have en god hverdag. Med tid og rum til det og dem man elsker og med noget interessant at rive i som beskæftigelse.

Og at turde gå efter det.

Seneste kommentarer
  • EmmaKære Anna og Gitte! Tusind tak for jeres enormt hjertevarme og hjælpsomme kommentater! I har fuldstændig ..
  • Emily SalomonDejligste damer! Tak for jeres gode kommentarer og for at I også deler så meget ..

Instagram: @emilysalomon