For nogen tid siden snakkede jeg om at læse med ørerne og tippede i samme åndedrag om 3 gode, danske krimier, der er værd at lytte til. Og så inviterede jeg jer til at lytte til Katrine Marie Guldagers En uskyldig familie for siden (og der er vi så nu) at diskutere den sammen à la det vi gør i bloggens sædvanlige læseklub.
Diskussionen finder I længere nede i indlægget, men først vil jeg dele de tre bøger, jeg har på min lytteliste til efterårsferien OG så er der også en lille efterårsgave fra Mofibo i form af en måneds gratis abonnement, til de af jer der har til gode at prøve det.
Efterårsgave. Prøv Mofibo gratis i 30 dage
Massevis af e- og lydbøger. Læs og lyt til dem gratis og uden binding i 30 dage. Tilmeld dig her.
Gælder indtil d. 31. oktober og kun nyoprettelser.
3 lydbøger til efterårsferien
- Et lille liv af Hanya Yanagihara. Denne har jeg fået anbefalet af flere belæste venner og ser frem til, hvad de beskriver som en på en gang “smuk og grusom” roman. Om fire studiekammerater der flytter til New York og hvad voksenlivet bringer af hjertesorg og hjemsøgen af fortiden.
- Planen af Morten Pape. En dannelsesrejse med afsæt i ghettoen Urbanplanen på Amager. Svigt og mønsterbryderi og et indblik i en helt anden og alligevel nær verden. Har været på min to read-liste i lidt for lang tid efterhånden og nu skal det være.
- Shoedog af Phil Knight. Om Nike og hvad Nike er (udover sportssko og -tøj) skrevet af manden bag superbrandet. Om vejen fra at låne 50 dollars af sin far til at være et verdensomspændende firma, der omsætter for mange milliarder. Min mand har lige læst den og var svært begejstret og inspireret, så nu er jeg lun på at lytte til den. Just do it ;)
Det er selvfølgelig en anden oplevelse at lytte til en bog med ørerne end rent faktisk at læse den med øjnene. Jeg holder, som I ved, vanvittigt meget af at læse ‘ægte’, men jeg er også mere end glad for at supplere med at lytte til bøger. Det gør slet og ret, at jeg får ‘læst’ meget mere (hvilket er et kæmpe plus, når man er en grådig læser), fordi lydbøger fungerer fantastisk i masser af situationer, der ikke er kompatible med at læse med øjnene. Når jeg er i bad, løber, lakker negle, kører bil, redigerer billeder, går tur osv. osv. Og så er det også noget så lækkert af og til bare at ligge på sofaen og lade nogen læse højt for sig, mens man kigger ud ad vinduet eller på indersiden af øjenlågene. Overkommelig luksus.
Diskussion af En uskyldig familie
Ligesom oversætteren præger en bog, hvis man læser den på et andet sprog end den er skrevet på, så former oplæseren af en lydbog også min perception som læser/lytter. Jeg har hørt lydbøger, hvor jeg måtte kæmpe mig igennem, fordi jeg ikke brød mig om oplæseren, men egentlig godt kunne lide bogen. Og så findes der også oplæsere, der højner oplevelsen. Benjamin Hasselflug, der har indlæst En uskyldig familie er sådan en. Hold nu bare op, hvor var han god og sikke en indlevelse! Det blev næsten som et radiospil. Så inden vi for alvor kommer til bogen som sådan, må jeg altså lige sende lidt ros i hans retning og ikke mindst er jeg sikker på at min begejstring for Katrine Marie Guldagers roman, delvist kan tilskrives ham.
For jeg var begejstret og blev fuldstændig suget ind i romanens på sin vis muntre, hverdagslige forløb og historier og på samme tid lidt triste og dunkle – omend meget relaterbare – fortælling. Den var så spækket med alle tænkelige menneskelige følelser (gode som dårlige, pæne som grimme) og kortlagde så fint hvor kompleks, forvirrende og fascinerende en størrelse sådan en familie egentlig er. Eller kan være det.
Det er ikke fordi mine forældre minder om Jytte og Holger – ikke i udpræget grad i alle tilfælde – eller fordi jeg selv er en rodløs stræber med ondt i sjælen som Frederik, men der var sådan en følelse over hele bogen af noget alligevel enormt genkendeligt og ja, menneskeligt. At der slet ikke er noget, der er sort på hvidt. Eller statisk for den sags skyld. At man altid er sine forældres barn, uanset hvor meget man prøver at distancere eller flytte sig. Og at livet ikke er perfekt. Man roder rundt, prøver ting af, begår fejl og alt imens man roder mere rundt og begår flere fejl, så begynder man måske så småt (hvis man er heldig), at finde ud af hvad der egentlig har værdi og betyder noget.
Og selvom bogens essens netop er ovenstående. Det uperfekte. Så er En uskyldig familie også ret letlæst (også med ørerne) og måske endda lidt letbenet, det er et, synes jeg, fermt stykke underholdningslitteratur fra Katrine Marie Guldagers hånd. Det på trods af det nemme, både retter en kritik mod de narcissistiske forældregenerationer i 60’erne og 70’erne, men i særdeleshed også mod samtiden.
☊
Har I også læst eller lyttet til En uskyldig familie?
Hvad kunne I bedst lide?
Og er I enige med mig i, at oplæseren var et hit?
Var der noget i ikke kunne lide, eller karakterer der irriterede jer eller som I slet ikke kunne forstå?
