Nytårshat?

Er det jo ikke ligefrem, men de er store og shiny, så tror at mine Zarah Voigt øreringe kommer til at gøre det ud for hatten i år.
Havde ellers hat på sidste år, sådan en lille en med slør, og er ret glad for alt der minder om udklædning, så overvejer stadig. Ellers må jeg bare lave en kæmpe knold, så jeg føler jeg har noget på hovedet.
Og så er jeg blevet snotforkølet – fuck! – det er simpelthen kommet snigende i løbet af dagen og nu sidder jeg i et tæppe og snotter og nyser. Ikke optimalt. Drikker te og popper c-vitaminer, men sandsynligheden for at det er væk i morgen er nok ikke så stor. ÆV!

Nytårsfortsætter og årets sidste rengøring

En af mine yndlingsudgaver af fransk Vogue: Temanummer om fabelagtige Charlotte Gainsbourg fra årsskiftet 07/08.

I 2010 vil jeg:

  • Huske mine venners fødselsdage (og derfor skrive dem ind i min kalender nu).
  • Lære at kigge i min kalender.
  • Max. drikke 3 kopper kaffe om dagen.
  • Blive dygtig til at bruge mit spejlreflekskamera (fatter ærlig talt hat af det, så bruger altid kompaktkameraet), enten ved selvstudium eller en omgang aftenskolehalløj.
  • Få et brush-up på mit franske. Er synd og skam at lære et sprog, for så bare at lade det sygne hen. Har stort set ikke talt fransk i 4 år, hvis man trækker skiferie og en Paris-tur fra. Må finde et franskkursus, noget samtalegruppe-agtigt. Kunne også være overskudsagtig og blive mentor for en fransktalende studerende på mit fag. Hmm… eller nøjes med den helt nemme løsning: Forny mit abonnement på fransk Vogue, se nyhederne på fransk og hapse en fransk film om ugen. Året vil vise hvad det bliver.
  • En tur til Paris og Bruxelles, si possible. Kan jo egentlig retfærdiggøres og indlemmes under punktet ovenfor ;) Har boet i Bruxelles og savner byen. Og Paris savner jeg bare sådan i almindelighed.
  • Løbe min. 2 gange om ugen og styrketræne 2 gange om ugen. Er egentlig det jeg i forvejen gør, så her er der bogstaveligt talt tale om et fortsæt.
  • Besøge min veninde Line i Indien (hun skal arbejde for Mellemfolkeligt Samvirke i en længere periode).
  • Besøge min veninde Søsser i Odense. Hun læser medicin dér og vi ses kun når hun er hjemme i Kbh. Hvilket er for dårligt, så nu må det være min tur til at lette rumpetten og tage til Fyn. Så langt er der jo ikke. Og har faktisk heller aldrig været i Odense, så det skal nok blive spændende.
  • På Roskilde. Har ikke været på festival de sidste to år, fordi jeg var ude at rejse lige oven i, men i år skal det være. 
Det var vist det. Man skal jo heller ikke tage munden for fuld og lave alt for urealistiske planer ;)
I så fald ville mine nytårsfortsætter se således ud:
  • Vinde min. 1 million i Lotto
  • Find true love
  • Blive 10 cm. højere
  • Kunne tale russisk og arabisk
Det er vel at mærke en ikke prioriteret urealistisk liste, sætter selvfølgelig ikke penge over kærlighed.
Har I nogle gode fortsætter?
I dag har jeg for en gangs skyld ingen planer, så vil slappe af med en bog, en film og en hovedrengøring. Nok i omvendt rækkefølge. Kan ret godt lide at gøre rent (jep er meget Monica på det punkt) og synes at det er en rart at have gjort rent og i orden til det nye år.
Seneste kommentarer
  • Emily Salomon Yeah zloty, det bliver så sejt. Og forhåbentlig uden brækket arm (min) under armen (din). ..
  • Ninz Glæder mig til at gøre Roskilde '10 usikker med dig under armen! ..

Pineapple sunset og nytårs-tristesse

Good morning smoothie med ananas, papaya og mango. Frugten er skåret i stykker og blandet og tilmed i portionsposer. Føtex har dem bl.a. og denne her slags lyder altså navnet Pineapple Sunset (fruit for smoothies el. lign). Havde altså forventet et lidt mere solgult resultat, men smagen var helt fino.
Blendede frugten med A38, sojamælk, vanillepulver, proteinpulver og hørfrøolie. Très delicieux.

Hmm… føler mig en kende nytårsdepri. Sådan har jeg det næsten hvert år, men ikke desto mindre er jeg lidt trist. Har det på samme måde når jeg skal hjem fra en ferie og generelt når noget slutter.
Sidste år på denne tid havde jeg lige slået op med min kæreste, sagt mit gode studiejob op og taget orlov fra mit studie. De to sidste ting simpelthen fordi jeg panikkede og ikke anede hvad jeg skulle med mit liv. Nu er jeg meget glad for at jeg stoppede op og mærkede efter, men shit hvor kan pauser være angstprovokerende. Nu er der efterhånden atter ro på settet og jeg har nogenlunde styr på sagerne (eller så meget som man nu kan have), men har generelt haft et meget rodet og underligt 2009, så egentlig burde jeg vel tage i mod det nye år med kyshånd. Det nye årti er det jo faktisk. Det skal nok blive godt… håber jeg.

Bif og beer

Så er jeg hjemvendt efter en hyggelig eftermiddag med Julie. Først var vi i Grand at se Coco før Chanel og siden på værtshus at drikke øller. Hvis alle dage kunne være sådan…
Filmen var smuk og virkelig rørende uden at blive følelsesporno-agtig.
Nu vil jeg bare glæde mig til Coco Chanel og Igor Stravinsky, de viste traileren inden filmen i dag og det ser skisme lækkert ud. Masser af Mads Mikkelsen og couture, my kind of porn!
Seneste kommentarer
  • Emily Salomon Den er fra ASOS ;) ..
  • Anonymous årh en smuk frakke - hvor er den fra?? ..

Mine favoritter

Nytårskjolen

Købte denne Helmuth Lang kjole på udsalg i London (i Libertys, yep jeg forelskede mig virkelig i det sted) og den vil jeg have på til nytår, sammen med Kirkwood støvlerne.
Er i syv sind mht. mit hår. Ville egentlig gerne have lidt lyse reflekser i + pandehår inden på torsdag, men tror måske ikke lige, at det er til at få en tid til frisøren nu. Og skal ikke ud i panikløsninger à la gør det selv eller prøve en anden frisør.
Så måske det bare skal være mit nytårsfortsæt? Altså at gå til frisøren. Det tror jeg godt jeg kan overholde ;)
Undskyld at billedet af kjolen er så ringe, nogen var gået med lyset i mit soveværelse. Skal nok lige se om jeg kan nå at hoppe i den og hapse et par billeder i morgen.
På ryggen er der fine detaljer, da den er syet i to materialer; bomuld og silke. Vil lyne bæltet helt op, så det kommer til at sidde i taljen, i stedet for at hænge og slaske foran som et underligt kyskhedsbælte…
Nu skal jeg med Julie ind at se Coco før Chanel. Endelig! Har villet se den siden den fik præmiere, men al det der eksamen og jul spændte ben pour un rendez-vous contre Julie, Coco et moi.
À plus tard
Bissous bissous
Seneste kommentarer
  • Emily Salomon Tusind tak, hvor er du sød. ..
  • Anonymous Du blir meget, meget smuk i den, hvordan dit hår så end ender med at ..

Game on

Jeg er blevet udfordret til en lille blogleg af sødeste Malsen. Jeg er det største legebarn, så den er jeg selvfølgelig med på.

3 ting jeg husker, som var det i går:

  • Mit første kys
  • Lyden af mit ben, der brækkede tre steder under en skiulykke (så kan man lære at lade være med at skulle blære sig)
  • 11. september 2001

3 ting jeg ikke kan lide:

  • Holocaustfornægtere
  • Folk der ikke er søde ved deres hund (og alle andre dyr for den sags skyld)
  • Nyrer (i spisesammenhæng forstås, nyrer i almindelighed er jo en god ting, er særdeles glad for mine egne)

3 ting jeg godt kan lide:

  • Kærlighed
  • At læse
  • Min nye opstilling på min kommode med Mummitroldene jeg fik i julegave og et gammelt billede, jeg lige har fundet af min far (billedet øverst)

3 blogs jeg besøger dagligt:

3 sange jeg hører for tiden:

  • Glas Vegas, ‘Daddy’s Gone’
  • Jay-Z feat. Alicia Keys, ‘Empire State of Mind’
  • One More Time, ‘Highland’ (Don’t ask. Hvis du har gået på Landbohøjskolen/LIFE forstår du det nok. Ellers så læn dig tilbage og nyd denne lækkerbidsken fra 90’erne).

3 tv-programmer jeg følger med i:

  • Californication
  • Gossip Girl
  • hmm… kan simpelthen ikke komme på mere. Nyhederne? Tæller ikke rigtigt. Ser næsten aldrig fjernsyn, men er til gengæld totalt filmjunkie.

3 bloggere jeg udfordrer:

Dagens

Jakke fra Topshop og kjole fra Oasis
Seneste kommentarer
  • Skille Wauw, jeg elsker virkelig alt ved det outfit. Simpelt, men fedt (: ..
  • Emily Salomon Takker ;) ..

Bøger