Udsalg, filmen i går og Tolstoj

Var med min mor inde at kigge lidt på udsalget i Magasin i dag. Købte undertøj, hvilket jeg næsten altid gør på udsalg. Lækkert undertøj er normalt for dyrt synes jeg, men på udsalg er det til at komme i nærheden af. Således fik jeg en fin underkjole, en Huit bh og et par Calvin Klein trusser.
Og så de mere ‘lillepigede’ ting på billedet nedenunder, hehe lignede at jeg købte ting til to forskellige piger. Men sådan er jeg nok, lidt halv-skizo eller alsidig om man vil. Uglen til en 50’er kunne jeg ikke stå for. Har et eller andet med ugler, måske det er noget Twin Peaks noget ‘The owls are not what they seem’ ;)
Det allersjoveste ved udsalg er at kigge på mændene. Uanset om de er der af egen fri vilje eller om de er blevet slæbt med, ligner de nogen der er røget en tur i skærsilden. Helt perplekse og forvirrede i forhold til de målrettede og kampklare kvinder.
Efter udsalgsræset holdt vi pause hos Joe and the Juice, hvor der var den flotteste udsigt op på det Kongelige Teater.
Nu kommer Nina og så skal vi hygge og se sidste afsnit af Krig og Fred på DR2. Den kan virkelige anbefales og det kan Tolstoj i almindelighed også, hvis man ikke har stiftet bekendtskab med ham. Han er som en slags Jane Austen i mandlig, russisk udgave. I al tilfælde hvad Anna Karenina og Krig og Fred angår.
Filmen i går (The Imaginarium of Doctor Parnassus) var så smuk! Helt fantastisk og meget anderledes billedunivers. Lily Cole var meget imponerende, selvklart med hensyn til udseende (hvor høj er hun egentlig?), men hun spillede også super. Og det samme gjorde den savnede Heath Ledger. Shit hvor er det bare trist, at så stort et talent fik så kort tid at udøve det i. D’herrer Depp, Law og Farrell gjorde det også kæmpe fint og hovedrollens skiftende ‘ansigter’ var blevet flettet fint ind i historien. Så vil jeg ikke sige mere om den andet end; smut ind og se den!
Seneste kommentarer
  • Emily Salomon Enig! Skønno hvis jeg kan have god indflydelse på nogen, så har jeg i al ..
  • Acie Uh - Tolstoj! Det bedste Rusland har fremavlet (skarp forfugt af hende der den bette ..

Love is out there

Så den her på vej hjem fra biffen i går. Synes, at det er ret fint. Hvadenten den er faldet sådan tilfældigt eller der er nogen der har lagt den lille elastik sådan, så må det betyde at kærligheden er derude.

Love
Emily

Godteposen

Nu skal jeg på en lille juledate (er det egentlig stadig jul? for mig er det jul indtil nytår ca.) ind at se The Imaginarium of Doctor Parnassus. Jeg har alle mulige forventninger til filmen og om ikke andet så er det da et sandt overflødighedshorn af hunks. Nu er det jo efterhånden længe siden, at jeg har sludret om drømmemænd (eller noget) så tillader mig at gå lidt amok nu. Jamen for christ sake women: Heath Ledger, Johnny Depp, Colin Farrell og Jude Law i en og samme film! Det er da en julegave af høj karat. Kan ikke helt finde ud af, om det er morbidt at synes Heath Ledger er lækker (may he rest in peace)? På den anden side synes jeg jo også vældig godt om Humphrey Bogart og James Dean i den retning og de er også døde, men er det mere legalt når det er længere tid siden? Anyway, så længe man tænker at manden var vanvittigt dygtig til sit fag og tilmed vældig pæn og charmerende, kan det vel ikke være så slemt. Og ellers må jeg nøjes med de tre andre og sprællevende hapser.
Seneste kommentarer
  • Thea Jeg vil erklære mig enig med Liv - det er jo den levende udgave af ..
  • Liv Ha, hvor er du heldig. Synes det er helt lovligt at mene Heath Ledger er ..

Frederiksberg Have og Rungstedlund i går

Først på en dejlig tur i det dejlige vejr (endelig!), der var den smukkeste udsigt ind over byen oppe fra Frederiksberg Slot.
Hjem med vaflingen og så en hurtig frokostpause; mors hjemmebagte boller med brie, pølse og pesto, simple but good.
og så på Rungstedlund, det er simpelthen sådan en smukt sted.

This is where the magic happened :)

Seneste kommentarer
  • Emily Salomon Præcis ;) ..
  • Line&Trine ej hvor er det smukt! drømmested! (:-Trine ..

Mine favoritter

Ferielæsning

Her i ferien er det rart at slappe lidt af også læsemæssigt. Derfor har jeg givet de højere lixtal en pause og i stedet kastet mig over en lille sexet chicklit sag. Købte One Fifth Avenue, da jeg var i London og er lige startet på den. Synes at det lover rigtig fint. Candace Bushnells chicklit er mere intelligent og skarpt end så mange andres og igen igen maler hun et insiderbillede af New York, som jeg gerne slubrer i mig.

Crop top from Topshop

Ville bare lige sige hej og vise min nye crop top + de øreringe jeg fik i julegave. Kunne godt finde på at have blusen på sådan her i byen. Ellers ville jeg nok kombinere den med en højtaljet nederdel og/eller have en body under (måske Sonia Rykiel’en?), men er skisme lidt sært det der med at måtte vise mave igen. Er det ikke ved at være 10 år siden sidst? Og kunne godt være at jeg skulle brune maveskindet på den ene eller anden måde, inden jeg begiver mig ud i det. Hmm…

Har haft en hyggelig dag med tur i Frederiksberg Have (yes, endelig opholdsvejr) og udflugt til Karen Blixen museet. Mere om det + billeder i morgen.
Nu vil jeg julehygge videre med familien, gid julen varede lige til påske!

Seneste kommentarer
  • Emily Salomon Hej igen, normalt går jeg ikke så meget i gennere inde i byen, men mere ..
  • Anonymous Okay tusind tuisnd tak! ..

Tanten

Nu er jeg på vej til Karen Blixen Museet, eller Rungstedlund om man vil, i Rungsted nord for København. Jeg har ikke været der siden jeg var barn og glæder mig rigtig meget. Karen Blixen er absolut et af mine forbilleder og jeg er meget fascineret af hende. Selvfølgelig allermest af hende som forfatter og af hendes historier (som hun sikkert selv ville have foretrukket at hendes litterære mesterværker blev kaldt), men også af hendes fandenivoldske personlighed og uovertrufne stil. Og så var hun også et hundemenneske. Og en overlever. Og et dekadent og excentrisk verdensmenneske, der tilsyneladende ikke brød sig så meget om hvad andre tænkte.
Det er en stor fejl, at hun aldrig modtog nobelprisen i litteratur, synes jeg. Det syntes Hemingway også, hvilket han gav udtryk for, da han modtog den i 1954: “Tanten skulle have haft den”, sagde han :)

Bøger