Dilemma

Jeg er blevet inviteret med til et bryllup i Mexico. Eller det er faktisk min veninde Josefine, der er blevet inviteret og hun har så inviteret mig med som sin plus 1.
Er simpelthen så fristet. Hvis I har set Babel, kan I forstå hvilke forventninger jeg har til et mexicansk bryllup, tror at det kunne være alt for vildt at deltage i. Masser af dans og affyring af skud op i luften. Og hvornår får man lige den chance igen? På den anden side er det lige midt i semestret og man tager jo ikke til Mexico for en weekend og flybilletten er ikke gratis (om end meget billigere end jeg havde regnet med). Oh, men er ret klar på hvide sandstrande, sol og varme, tequila, fajitas, chihuahuas, fiestas og millionbyer, ai caramba – kan jeg overhovedet sige nej?

Seneste kommentarer
  • Emily Salomon Hahaha... Ja I har nok ret piger. Må hellere snuppe sombreroen og bestille billetten;) ..
  • Ninz Okay.Lad mig gøre det lidt nemmere for dig.- Leverpostej vs guacamole 0-1 (ja for leverpostej ..

Pretty pretty

Jamen hellige makrel hvor var den fin, Avatar. Mine forventninger var jo nærmest i minus og havde forberedt mig på næsten 3 timer i Sci-Fi-helvede og et ekstra skvæt kvalme oveni tømmermændene, pga. 3D-halløj.
Men jeg blev ret fascineret af det smukke billedunivers og helt betaget af Pandoras flora og fauna og ikke mindst Avatarerne. Wow! Og selvom plottet var lidt tyndt, ret banalt og set mere end en gang før, blev jeg altså rørt af hele ‘naturen tager til genmæle’-historien. Men well, var også lidt tyndslidt og grådlabil grundet manglende søvn.
Ham der har den største og ondeste drage vinder, sådan er livet bare :)

Seneste kommentarer
  • Emily Salomon kunne ikke have sagt det bedre selv :) ..
  • Anne Havde det helt på samme måde!Gad næsten ikke ind og se den for er normalt ..

Endelig kom den

Fik denne jakke af min mor i julegave, men den var længe undervejs… Hun bestilte den i slutningen november og den er først lige kommet. Men det var det værd. Er så tilfreds med den og kvaliteten er bedre end jeg havde turdet håbe på.

Er stadig ret fladmast… Skal ind at se Avatar senere, som skrevet tidligere med ret lave forventninger. Nå, bliver vel meget hyggeligt om ikke andet og 3D er jo altid skægt. Og rart med popcorn og mere cola ;)

Seneste kommentarer
  • Emily Salomon 2300 Happiiiness - du køber bare løs ;) jakken er fra Glitzy.se.Filmen var rigtig fin, ..
  • Anonymous Hej EmilyJeg er for nyligt faldet over din blog - og lad mig sige, at ..

Undskyld her roder…

… men jeg flytter lige lidt rundt og ændrer lidt på farver og skrift… er en anelse baglam, så I må endelig sige til hvis det er helt hen i vejret. Eller hvis I kan lide det :)
Havde lige brug for lidt lyserødt. En farve jeg egentlig holder meget af, men som jeg nærmest aldrig går med og som heller ikke rigtig er repræsenteret i mit hjem. Men så kan den jo komme til sin ret her i mit virtuelle hjem i stedet.
Fedter nok lidt videre med det her de næste par dage. Også headeren, men tror den bliver næsten magen til. Der er dog kommet mange sko til samlingen siden det billede blev taget, så vil i al tilfælde tage et nyt. Eller måske lave noget helt andet, vi får se.

Mine favoritter

Doggy Style

Haha… fandt lige de her billeder fra et galleri, jeg besøgte i Warszawa sidste sommer, der udstillede ‘hundekunst’. Synes den er så fin, så den får også lov til at residere fast ude i sidebjælken. Woof!

Cola du er min allerbedste ven – Det er fyre med dårlig attitude til gengæld ikke

Hallu dejligste læsere. Jeg er ramt i dag. Ondeste tømmermænd, men har virkelig selv været ude om det. Drak vin i går. Og øl. Og cider. Og drinks. Og er der noget jeg ikke skal, så er det at blande. Var til fredagsbar på min venindes studie og senere på Understellet. Sluttede af med durum mix, filosoferen om livet og fritter på Konya ved runddelen kl. 6 om morgenen. Konya er et af mine favorit kebabsteder, måske ikke fordi de har den bedste kebab (spiser ikke nok af det til rent faktisk at kunne sammenligne eller bedømme), men fordi jeg har så mange gode minder fra det sted. Og så har de en samovar, hvilket var et stort hit i går hvor det var så koldt, fik drukket varm te i spandevis :)
Lige nu er den lille cola-mand min bedste ven. Livseliksir på flaske!
Ved ikke om det skyldtes, at mit hår er blevet et par toner lysere, men måtte høre på usandsynligt mange klichéprægede scorereplikker i går. I så fald har blondiner det både hårdere og sjovere.
Nu må I endelig ikke misforstå mig, jeg bliver selvfølgelig smigret og tager det som en kompliment, at nogen overhovedet viser interesse. Det skal på ingen måde lyde som noget hovent blær. Bare så vi lige har det på det rene.
Men det her er jo mest en pigeblog og jeg betragter Jer der læser med, som en slags veninder. Og sådan nogen kan jo godt få lidt af sladderen fra byturen ikke?
Der var en fyr der i ramme alvor spurgte mig om det virkelig kunne passe, at man kun måtte fyre fyrværkeri af nytårsaften. For der var det smukkeste fyrværkeri foran ham lige nu. Say what?
Fik et par til i samme stil, og det er altså for sjovt og helt ok og sødt og uskyldigt. Men altså ikke lige det der rykker for mig.
Noget jeg til gengæld synes er en underlig trend blandt scoretaktikker hos fyre, er den arrogante og lidt nedgørende stil: Eksempelvis fyren der kommer hen for at snakke og indleder samtalen med at spørge hvad 40 divideret med en halv er. Sådan noget tænder jeg altså helt af på. Også selvom jeg godt ved det er 80, fordi det er det samme som at gange med 2. Men hvad hvis jeg ikke havde vidst det? Var jeg så blevet erklæret ikke egnet? Eller netop egnet? Valgte at svare og så skride og undgå idioten resten af aftenen.
En anden variation af den arrogante og nedladende type er dem der først kritiserer noget ved pigens udseende (som regel en lille ting, men nok til man føler sig ramt på sin forfængelighed) for derefter at prøve at score hende. Sådan lige pille hende lidt ned, for selv at føle sig lidt sejere og føle de har styringen eller jeg ved ikke hvad.
Den allerbedste, eller i virkeligheden værste, var fyren, der købte mig en øl på Understellet inden lukketid og som jeg snakkede lidt med. Han var faktisk helt sød, indtil han blev oprigtig fornærmet over at jeg hellere ville ud at spise kebab med pigerne end at lære ham bedre at kende. Han blev virkelig sur. Som om han havde ‘købt’ mig med den øl. Han kunne jo have spurtg om mit nummer eller noget. Men direkte at forvente at jeg skulle med ham hjem er da for groft….
Men hvorfor alle de underlige spil? Hvorfor kan en fyr ikke bare sige til en pige ‘Hey jeg synes du ser rigtig sød ud (ikke noget med fyrværkeri eller stjerner), vil du snakke/danse/drikke en øl med mig’ og så kunne de jo spørge hvad man laver/hvad man drømmer om/ hvad ens yndlingsfarve er i stedet for at stille matematikspørgsmål eller sige at ens øjne sidder ret tæt eller konsekvent kalde en for Emilia, når man har skåret ud i pap og klappet at man hedder Æ-M-E-L-I.
Seneste kommentarer
  • Laura din beskrivelse af nattens strabadser, incl. self righteous ass faces (iform af stive hankøn), kunne ..
  • Emily Salomon Ja, tænkte nok at det var der skoen trykkede. Det er sgu for sygt ikke? ..

Sing Sing

Var ikke i Sing Sing, det berømte og berygtede fængsel i New York, i går. Men på Sing tehus med Josefine og det var absolut en fornøjelse, selvom teen måske er lige pricey nok (70 kr. for en kande til 2 pers.)…
Vi fik chaite med varm mælk til og jeg fik også en helt fantastisk blåbærkage (26 kr.). Det bedste var dog den helt rolige og afslappende stemning, der var derinde. En lille, fin, stille oase ;)

Bøger