Smilet ovenfor er ikke afstedkommet af jeres historier til forrige indlæg – eller jo på sin vis for mange af dem har jo heldigvis en ‘lykkelig’ udgang omend det ikke mindsker tabet – jeres historier fik mit hjerte til at bløde og jeg føler sådan med jer. Jeg vidste jo godt vi var mange, men jeres beskeder, kommentarer og mails har gjort tallene og statistikkerne virkelige. Ville ønske jeg kunne kigge jer alle i øjnene og give en krammer og sige hvor meget jeg forstår sorgen, smerten og den efterfølgende bekymring.

Men det jeg smiler så stort over, er hvor seje, jeg synes I er. Jer der har delt og alle kvinder i det hele taget, der er i gang med at forsøge at skabe liv, uanset hvor de er i processen. Det er vitterligt ikke for sarte sjæle. Det er alle jeres historier vidnesbyrd på. Og så er de også en fortælling om at ingen skal føle sig alene eller forkert.

Jeg syntes det var scary at dele min historie, men I gjorde det til noget fint og rigtigt. Tak. Bare tak ♥

Jeg har læst alle jeres kommentarer, fældet en hel del tårer og vil rigtig gerne svare på så mange som muligt i løbet af weekenden.

Med ønsket om den bedst tænkelige torsdag til alle jer utrolige damer ♥

Ps. Til de af jer der for nylig har mistet eller stadig har sorgen tæt inde på livet, så tippede en af jer mig om Landsforeningen Spædbarnsdød der er for alle, der mister et barn – på et hvilket som helst tidspunkt i graviditeten, under fødslen eller i de første leveår.