At gå morgentur barfodet. Jeg havde egentlig troet, at jeg (as per usual) ville blive ramt af gigantiske post-ferie-blues, efter at have spenderet det meste af januar på varme, vidunderlige Sri Lanka og efterfølgende blive beamet tilbage til pivkolde Danmark. Men sådan gik det – overraskende n...
-
Emily Salomon I Photoshop :) Klem E ..
-
Mathilde Gode forslag, dem vil jeg tjekke ud tak (: ..
Billede herfra Jeg er heldig at have en helt igennem pragtfuld – og egentlig ret broget – flok af veninder, som jeg beundrer hver især. Og respekterer, ser op til og (selvfølgelig) holder ufatteligt meget af. Ja, faktisk elsker jeg dem og det siger jeg også til dem ved lejlighed og omvendt. Udtalt k...
-
Hun lyder da mega sej, hende kan jeg godt forstå du ser op til. Og ..
-
Ja, hun er en gutterkvinde og den slags fortjener opmærksomhed og at blive hyldet. Hverdagens ..

Selvom man er en jahat og prøver at tage det meste muntert, så betyder det jo ikke, at alting altid er fuldstændig fjong. Ugens op- og nedture.
Ned:
At være hjemme i Danmark. Shit her er koldt.
Når man hver gang man har taget en ren kjole på, på ferie, spilder ned af den eller dypper den i maden/kaffen. Hver evig eneste gang. Endte med at gå med den samme saron bundet på 100 forskellige måder det meste af ferien.
At opdage at en hel myrekoloni har indtaget ens kuffert, og har lagt æg i ens sidste rene tøj. Welcome to the jungle. Hurra for at alt kunne stilles ud i ‘fryseren’, så snart jeg kom hjem.
Når ens sidemand på flyet er af den overbevisning at armlænet mellem jer er hendes alene. Og også lidt af pladsen ovre hos dig. Alle 9 timer.
Grå hår. Halløjsa?! Hvor kom I fra?
At Drømmemanden har været i Odense for at kommentere X-Games for TV2 hele weekenden og jeg derfor ikke har set ham i 17 dage.
Folk der ikke er søde ved deres børn.
Op:
At være hjemme i Danmark. Hurra for dagrenovation og internet der spiller. Og rent vand i hanerne. Blandt meget andet jvf. dette opslag.
Yoga. Er om muligt blevet endnu mere bidt af det.
Solnedgange på farve-crack.
Gode rejseminder og ditto venner.
Pisket smør. På optursbrød fra Hart.
Tur med hundedyret i snevejr.
Udsigten til at Drømmemanden har brunsviger med hjem fra Odense i morgen.
Udsigten til at Drømmemanden kommer hjem fra Odense i morgen.

-
[…] her på bloggen, fra læsere der skrev at de havde set ting derhenne. I ..
-
♡ ..

Hovsa. Der gik liiiidt mere ferie i den end oprindeligt planlagt, men internetforbindelsen har mildest talt været sparsom og svingende (ja, ja altid smart at skyde skylden på noget andet end ens egen formåen), så derfor er det ikke blevet til helt så hyppige opdateringer, som jeg ellers havde forestillet mig. Tak for jeres tålmodighed. Også i kommentarfeltet ♥
Men det her indlæg havde jeg faktisk planlagt inden afgang (og glemt igen), så det ville være synd og skam ikke at bringe det i en ruf.
Selvom der lige nu er langt fra min feriepåklædning (saron bundet på 100 forskellige måder og klipklappere) til fløjlsbukser, strikhuer og en smuk genbrugstrøje, så var det altså, hvad jeg havde på hjernen inden afgang. Og tænker det hurtigt bliver fristende igen, når jeg rammer frostkolde Danmark på fredag. Begynder så småt at glæde mig en smule. Ok, måske mest til gensyn med Drømmemand og Penny-hund og til at indtage fastelavnsbollesæsonen…
Nummer 11 er noget af det jeg har fået allerflest spørgsmål på nogensinde på insta-stories. Jeg har nu været glad (gen)bruger af bivokspapiret i et halvt år og kan varmt anbefale. Vi bruger hverken sølvpapir eller plastikfilm derhjemme og det her gør det ekstra nemt.
Reklamelinks:
- Multifarvet strik fra Proenza Schouler
- Økologisk håndsæbe fra I Love Eco Essentials
- Den Veganske Måltidskasse fra Aarstiderne
- Øjenbrynskit (der også kan bruges som øjenskygge) fra Miild
- Grydeske i 100% bambus fra Endeavour
- Vide fløjsbukser i mørkeblå fra ARKET
- To-go kaffekrus i bambusbioplast fra Eco SouLife
- Hvid bluse med flæser fra All That Remains
- Oversized beanie i uld fra Aiayu
- HydroBalance fra Smuuk Skin
- Genanvendelig madindpakning fra Bee’s Wrap
-
Håber det er ok at følge op på din kommentar om din acne musubi taske. ..
-
Det var så lidt :) ..

Program
6.30-7.00: Meditation
7.00-8.30: Svedig (bogstaveligt talt) Vinyasa-yoga på tagtoppen med kig til en dansende påfuglehan på nabotaget. Og udsigt til kokospalmer og andre utrolige vækster.
8.30-9.00: Hurtig tur på det nærliggende marked for at købe krydderier, jordnødder, frugt og kigge på fremmedartede grøntsager og det herligste leben og handlen.
9.00-10.00: Morgenmad. Mango, papaya, ananas, passionsfrugt og banan, der smager som det (søde) drømme er lavet af. Yoghurt og granola og ristet brød med avocado og spejlæg.
10.00-10.15: Med tuk-tuk til nærmeste surfspot.
10.15-12.00: Surf. Geniale, mellow bølger. Nemme at fange, nemme at ride. Alt er godt og selvtilliden vokser proportionalt med successerne.
12.00-13.00: Stranddaseri under en parasol. Læsning, lur eller kiggen på surferne.
13.00-13.15: Lille gåtur til rart frokoststed.
13.15-14.30: Frokost. Lækreste falaffel-bowl akkompagneret af endnu lækrere hjemmelavede granatæblesodavand med citrongræs og lime. Damesnak med sødeste piger fra yogaretreatet.
14.30-14.45: Med tuk-tuk til spa-sted.
15.00-16.45: Full body massage og shirodara, en vidunderlig ayurvedisk behandling hvor man får dryppet varm olie i panden og håret og siden masseret hovedbunden.
16.45-17.00: Gåtur hjem til villaen.
17.30-18.30: Yin yoga og solnedgang på taget mens kæmpeflagermusene svæver på himmelen og tæt, tæt ved. Magisk og betagende at se de store pattedyr flyve ud i flok.
19.00: Aftensmad. Forskellige curries, ris, salat og papadums. Frisk ananas og mango til dessert.
20.30: Yoga nidra.
21.00: Godnat.

-
Helt ok :) God påske. Kram E ..
-
Undskyld.. det står jo i en af kommentarerne ovenfor .. ..
Min intention når jeg dyrker yoga, har i lang tid været at ære min krop. Ja, ja det lyder måske højtravende. Vi kan også bare kalde det, “at gøre noget godt for min krop”. Men der er nu alligevel lidt mere til det end som så. For jeg har været opfyldt af tanken om at
...
-
Kære Emily, Jeg har lige 'læst' "Baseret på en sang historie" af Vigan med ørerne - ..
-
Tusind tak Mie-Lisa, sikke en herlig besked at komme hjem til <3 Så dejligt hvis ..

… Sri Lanka.
En ø nedenunder Indien med de smukkeste strande (håber jeg, det ser sådan ud på billederne) og fantastisk surf (igen, håber jeg, det er hvad jeg har set og hørt). Først skal vi på en uges yoga-retreat i Mirissa nede på sydvestkysten og siden rykker vi lidt længere sydpå til Ahangama, hvor vi håber på perfekte, clean surfbølger.
Jeg rejser med en veninde, for nok er Nikolaj vild med surf, men jeg kunne ikke helt overbevise ham om yoga-retreat og i tillæg har han kun en uges ferie tilbage i år og den skal altså bruges med ski under fødderne. Og det er allerede edderhyggeligt at være på dametur. Det kan altså virkelig også noget. Nu glæder vi os til at komme frem og ikke mindst til 7 dage med yoga flere gange dagligt, lækker vegetarmad, ayurveda-behandlinger og at læse og dase og kigge op på himmelen og være. Måske også snakke med en gadehund eller to og lære den et lille trick.
I flere år har jeg drømt om at skulle på sådan en yogaferie, men af en eller anden årsag har jeg fået gjort det til noget uopnåeligt og netop noget jeg blot kunne drømme om. Spørg mig ikke hvorfor. Sådan har man (jeg har i alle tilfælde) af og til selvbyggede forhindringer foran forskellige ting, man gerne vil. Men i efteråret sidste år annoncerede min yndlingsyogalærer, at hun arrangerede en uges retreat på Sri Lanka i januar, hvor der også var mulighed for surf og det blev vendepunktet.
Jeg må indrømme, at det føles som en sær og nærmest forbudt luksus sådan ‘bare’ at skulle følge et fastlagt program i en uges tid. Altså der er fritid, hvor man kan gå på marked, gå på stranden eller lave ingenting, ligesom man spiser frokost for sig selv hver dag, og idéen om ikke at skulle tænke over så meget andet end det appellerer virkelig til mig. Men det står samtidig i stor kontrast til den måde, jeg ellers primært har rejst på i de sidste mere end 10 år. Hvor det at kunne planlægge selv, uforudsigelighed og at opleve så meget som muligt har været i højsædet. Men nu glæder jeg mig til at skulle være yogaturist og bare følge med ;)
Udover yoga, surf og afslapning har vi ikke så forfærdeligt meget andet på programmet, men det er nu også meningen. Og så vil vi også gerne ud at se blåhvaler, det skulle være muligt på de kanter. Men hvis der er noget andet, vi ikke må gå glip af – det kan også bare være en café eller en biks med fine sager – så tip mig endelig. I plejer altid at være gode for de bedste råd og idéer uanset om turen går til Ebeltoft eller Sanibel, så tænker, at jeg også er heldig at et par stykker af jer, har været på Sri Lankas sydprovins.
-
Vi gav 6.000 pr. næse idet vi delte værelse. Ellers lå priserne fra 7-9.000 inklusiv ..
-
Hvad koster sådan en tur? :-) ..































