{Når morgenen ser sådan her ud. Køleskabsgrød, kaffe og scrambled eggs}
Et udpluk af stort og småt, der gjorde den forgangne uge lidt bedre. Egentlig burde min søndag også have været med. For det var en usædvanligt god søndag. Så god, at jeg åbenbart helt glemte at forevige den.
Den startede med brunch på The Union med nogle nogle af de bedste og dygtigste bloggerdamer jeg kender (altsammen foreviget så fint ovre hos Christina, inklusiv undertegnede grinebidder) og så stod den på søndagsarbejdshæng med en meget sød én på Laundromat. Efterfulgt af en tur i biffen at se Foxcatcher, der virkelig var god og kradsede og skurrede noget så eftertrykkeligt under huden længe efter.
Jeg håber, at I også havde en glimrende uge og ikke mindst en dejlig søndag i går?
Og ønsker jer under alle omstændigheder en rigtig dejlig mandag og kommende uge :)
ENGLISH RECAP: The little things that made the past week extra special. Breakfast for champions, when the sun finally comes out (mud aside), pretty shoes, a cosy corner and actual daylight in my living room, an afternoon break with green juice and a book, Swedish pastries and a classic Danish candy bar I tried for the first time this weekend.
{Find Penny (mudderbandit). Mudderet er jeg ikke så begejstret for, men glad hund og sol over Damhusengen er til gengæld et hit}
{Fineste sko fra Ganni, der kommer i butikkerne til sommer}
{Det her hjørne, i det dér lys}
{Eftermiddagspause med grøn juice og Stillidsen}
{Gæster fra Sverige der medbringer semlor. Intet over}
{Mit livs første Holly-bar. Som dessert efter hyggelig tøsemiddag i fredags. Har heller aldrig smagt en Yankie, så det må jeg nok også hellere få gjort noget ved…}
-
Emily Salomon Tror den deler vandene. Har hørt andre der har helt samme oplevelse som dig og ..
-
Maria Jeg bliver simpelthen nødt til lige at spørge ind til din oplevelse af Foxcatcher, Emily! ..

Jeg er som udgangspunkt ret ordentlig. Tenderende til det ekstreme vil nogen mene. I alle tilfælde når det kommer til overflader og alt det, der er synligt med det blotte øje. Når det kommer til nede i skuffer og inde i skabe, er jeg ikke så dygtig. Overhovedet.
Eller det var jeg ikke førhen. Så jeg var splittet. Mit stakkel ordenshjerte blødte nemlig lidt, hver gang jeg åbnede en skuffe (dem med dullegrej især) eller et skab (her er det køkkenskabene, der er værst).
Nu er jeg blevet bedre til at at have orden under overfladen også og i går blev det endelig tid til at få orden på skufferne i mit lille ‘sminkebord’.
Jeg bor småt. Og jeg har mange ting. Det er ikke den ideelle kombi, men jeg har lært at få det til at fungere og tricket – simpelt, men ikke altid nemt at indføre i praksis – er at ALTING har en bestemt plads. Også alle de der ting, der normalt ikke har en plads og bliver det der ender med at ligge og flyde (uåbnet post, handsker, høretelefoner osv.).
For mig er kasser, bakker, holdere (på væggen til eksempelvis post og blade), kurve og æsker løsningen.
Det gør det både nemt og fornøjeligt fortsat at holde orden og så kan man (næsten) altid finde sine ting. Ja, ja, det er ikke raketvidenskab, men om ikke andet er det noget de fleste jeg kender, bakser med.
Hvad med jer? Er I gode til at holde orden på overfladen og/eller i skuffer og skabe eller er der plads til forbedringer?
ENGLISH RECAP: Even though I’m really tidy overall and especially regarding surfaces, the drawers where I keep my beauty products are usually a royal mess. Yesterday I cleaned them up and installed several dividers to prevent future clutter.

Et område der virkelig trængte til oprydning og organisering var mine skønhedsprodukter. Jeg har en lille kommode, der huser makeup, ansigtspleje og neglelak. Og som var ét stort rod. Hvilket (på samme måde som med en garderobe i uorden) resulterede i, at jeg brugte det samme igen og igen, nemlig det der lå øverst og forrest.

Nu har jeg ryddet grundigt op i skufferne og så er der kommet små rumdelere i (før var det bare et stort rum/rod), der hver især huser hver deres type produkter.
Alle ting, der var for gamle, defekte eller som jeg aldrig kunne finde på at bruge igen, er røget ud.
Alle rumdelere og æsker i skufferne er fra Ikea i øvrigt.

Resultatet er masser af overblik og at jeg rent faktisk husker at få brugt forskellige farver læbestift, ansigtsmasker, cremer osv.
Og at mit lille ordenshjerte er stoppet med at bløde ved synet at skuffernes indhold.

Og så er der skuffen med neglelakker. Her var der virkelig en samling, der havde brug for at blive organiseret og hvor der var et behov for øget overblik.

Hvis alt andet går galt åbner jeg en neglesalon…

Ovenpå kommoden bor et par krukker, der igen huser de der ting, man ellers ikke har en plads til…

Nemlig vatrondeller og kontaktlinser.
-
JA! ..
-
Næ hvor fint altså! :D Kunne godt bruge lidt mere orden i mit make up...! ..

Okay, jeg har fundet kuren mod vintertristesse:
Inviter jeres venner på Piña Coladas med masser af pynt!
Hvis man virkelig vil muntre folk op, kan man jo passende lave hele stuen om til Tiki-bar og servere Mai Tais og Zombies også. Jeg nøjedes dog med en næsten klassisk Piña Colada, mens vi hørte denne her på repeat og det virkede storartet. Næsten lige så godt som en ferie til de varme lande ;)
Apropos varme lande. Tak, tak, tak for alle jeres gode tips og idéer til Dubai i sidste indlæg. I er for seje!
Og så tilbage til tropedrinken. Jeg brugte friskpresset ananassaft og tilsatte også lidt limesaft. Synes nemt, det bliver en meget sød drink ellers. Er man rigtig fræk, blender man også lidt frisk mynte med.
Piña Coladas fungerer i øvrigt også rigtig godt som virgin cocktail eller mocktail, om man vil. Så er det bare en lækker, cremet ananas/kokos-shake (evt. med lime og mynte).
Rigtig god weekend allesammen!!!
Opskrift nedenfor.
Ps. Ja, jeg mangler nogle hurricane-glas. Det må være næste tilføjelse til min (Tiki) bar. Så kan jeg også lave Singapore Slings.
ENGLISH RECAP: Do you like Piña Coladas? Well, I do! Especially with lime juice to give the otherwise very sweet and heavy drink a citrusy spark. Have a lovely weekend!


Piña Colada – pr. drink
4 cl hvid rom
6 cl kokoscreme*
12 cl ananasjuice (har man en juicer, kan det anbefales at presse selv)
1 kop isterninger
evt. saften af 1/2-1 lime
evt. en lille håndfuld frisk mynte
- Juice ananasen (knap 1/4 ananas pr. drink), hvis du selv presser.
- Hæld alle ingredienser i en blender og blend til det er ensartet og skummende.
- Hæld op i et (hurricane) glas og servér. Gerne med en haps ananas, en skive lime og masser af kitschet pynt :)
* denne her er optimal, jeg brugte bare alm. kokosmælk, så får man en lidt mindre tung/fed drink, men stadig cremet og med lækker kokossmag.




-
Måske i Tiger? Men er ikke helt sikker. Kram E ..
-
De ser virkelig lækre ud og er mega flot pyntet. Da du lavede dem i ..
I søndags købte min veninde og jeg en rejse til Dubai. Eller en rejse og en rejse, det er ret beset ‘kun’ en flybillet, for vi skal bo hos en anden veninde, der er udstationeret i Dubai. Hvilket helt bestemt ikke er at kimse ad.
Vi rejser midt i februar og jeg glæder mig usandsynligt meget til en uge i andre omgivelser. Og til sol, varme, afslapning, shopping og ny inspiration. Og masser af lækker mad fra en af mine yndlingsregioner, når det kommer til gastronomi.
Billederne her er fra, da jeg var i Dubai i 2007. Der er sket en del siden. Både med undertegnedes kamerafærdigheder, men helt sikkert også med Dubai.
Så hvis I har været der for nylig, må I meget gerne fortælle mig hvad vi skal se eller lave og hvor vi skal spise og gå på stranden.
Tak :)
ENGLISH RECAP: I’ve just booked a trip to Dubai in February, so please let me know if you have any tips on what to do and where to eat while I’m there :)
-
Tusinde tak og tak for gode tips :) ..
-
Jeg har selv været i Dubai 3 gange. Tager hver gang ud til global village, ..

^^^ ruskindsjakke Second Female// skjorte Topshop (gammel)// jeans Rag & Bone// støvler Storm & Marie// taske Céline// smykker Marianne Dulong, byBiehl// skull-halskæde Beadhouse// ur Michael Kors ^^^
Jeg tror min all time favoritfarvekombination er sart lyserød og flaskegrøn. Så meget at jeg tilmed engang prøvede, at implementere det i kæmpestore flader i en stue med en rosa sofa og grønt gulvtæppe. Det var så pænt, da jeg forestillede mig det, men ikke rigtigt godt i virkeligheden. Så nu holder jeg mig til kun at gøre det i garderoberegi.
Skjorten er i øvrigt en af mine yndlings og har været med gennem næsten hele bloggens historie. Kig bare med bl.a. med her, her og her.
ENGLISH RECAP: One of my all time fave color combinations is pale pink and dark, deep green. I tried it for my living room once though (pink sofa green rug) and it unfortunately doesn’t work in larger scales.








-
Sikke en flot taske, hvor har du købt den? :) ..
-
Hej Emily. Kan du evt. give et lille råd i forhold til størrelsen på dine ..
Sundhedsoptrapningsmåneden over dem alle er over os og i den forbindelse ‘genudsender’ jeg mine tanker om kost, motion, velvære og sundhed.
Indlægget her blev oprindeligt skrevet i i efteråret sidste år i samarbejde med Duolac mælesyrebakterier. Dem tager jeg stadig og resten af min tilgang til sundhed har heller ikke ændret sig stort, så jeg fik sådan lyst til at dele mine tanker omkring sundhed og velvære med jer igen :)
Som barn var jeg lidt af et skravl og ret ofte syg, men i løbet af mit voksenliv er den trend vendt. Heldigvis. Ting ændrer sig selvfølgelig, men jeg vælger nu også at tro, at det skyldes, at jeg har fundet ud af, hvad der fungerer godt for mig og min sundhed, når det kommer til kost, motion, kosttilskud, søvn, afslapning og nydelse.
Sådan er det selvfølgelig ikke hele tiden. Af og til lever jeg dumt, kommer til at overskride mine egne grænser og tegn på sygdom og så ender det som I sommer, hvor jeg var mere syg (med lungebetændelse), end jeg har været de sidste ti år. Det tog jeg ret alvorligt og som et tegn på, at jeg ikke passede godt nok på mig selv.
Her kommer mine idéer og tanker om og helt konkrete tips til, hvordan jeg passer på mig selv og min sundhed. Og holder mig rask og glad :)
Jeg vil også rigtig gerne høre hvad sundhed er for jer og hvordan I passer på jer selv og holder jer raske og friske?
Morgenmad
Jeg spiser morgenmad hver morgen og det er mit yndlingsmåltid. Jeg kan nærmest glæde mig til at skulle op, fordi jeg ved, at der er noget lækkert på morgenmadsmenuen. Så hermed også et tip til dem, der har lidt svært ved at komme ud af fjerene ;) Hvad min morgenmad består af varierer efter årstid og humør, men kunne typisk være et blødkogt æg og køleskabsgrød med bær eller almindelig havregrød evt. ledsaget af et spejlæg eller en ostemad.
Jeg er ret vild med skægge og sunde toppings til min morgenmad som tørrede morbær, gojibær, bipollen, afskallede hampefrø og lignende som man kan finde på hylderne i helsekostforretninger og velassorterede supermarkeder.
Kosttilskud
Det er også om morgenen, at jeg tager kosttilskud i varierende mængder. Jeg synes den verden er ret spændene og eksperimenterer også lidt og kan kigge lang tid på hylderne i Matas, på apoteket og i helsekostforretninger, men der er en håndfuld tilskud, som jeg tager dagligt og er ret trofast overfor. Det er følgende:
- Multivitamin. Der er masser af for og imod og det er næsten lidt af et religionsspørgsmål, men jeg tager altså en multivitaminpille stort set hver dag og supplerer i vinterhalvåret med ekstra D-vitamin. Jeg tager som regel Apovit, der kan købes på apoteket.
- Mælkesyrebakterier. Jeg tager hver dag en kapsel med mælkesyrebakterier, fordi jeg er overbevist om at et godt immunforsvar starter med en sund tarmflora og at sundhed i særdeleshed kommer indefra. Så selvom jeg ikke skal ud at rejse eller har ondt i maven, så plejer jeg fordøjelsessystemet med masser af små, venlige superbakterier, der sørger for at min ellers noget sarte mave og immunforsvar får et kærligt boost. Lige nu tager jeg en kapsel af mærket Duolac hver dag. Det findes også som velsmagende pulver, man kan drysse på yoghurt.
- Fiskeolie. Godt for både hele indersiden, men også huden. Kan snildt tages i kapsler, men jeg foretrækker Möllers Tran (tag den med citron!) idet den indeholder mere af alt det gode og til færre penge. Til gengæld smager det frygteligt, så lad være med at hælde det over mad eller i smoothies. Ned med en spiseske og tag så en slurk juice eller et stykke frugt lige bagefter. I perioder tager jeg også et mix af hørfrø- og kæmpenatlysolie.
- Extras. Lige nu tager jeg Juice Complex (superbær og -frugter i kapselform) fra VitaViva og spirulina. Det kunne også være Chlorella og Q10. Det svinger lidt efter sæson og humør. Og det er i denne kategori, at jeg er knapt så trofast og lidt mere eksperimenterende.
Planlægning
Det er måske et pudsigt punkt at have med i et indlæg om sundhed, men at planlægge og sætte realistiske (ok, her halter det lidt/der er plads til forbedringer) mål for hvad jeg skal og kan nå, er en kæmpe hjælp. Det gør, at jeg ikke skal have alle planer, gøremål og aftaler i hovedet og giver mig et overblik, der gør at jeg nemmere kan slappe af, når det er tid til det.
Kost
Det kunne blive et kæmpe punkt og også her kan man bevæge sig ind på nærmest religiøs grund efterhånden. Jeg spiser ikke efter nogen særlig diæt eller princip og jeg spiser med glæde al slags mad, så længe det er veltilberedt og af en ordentlig kvalitet. Og fra dyr der har haft det nogenlunde rart. Jeg har aldrig talt kalorier eller været på en decideret kur og for mig handler det om at nyde mad (med måde), fodre kroppen med noget ordentligt og mærke efter, hvornår man er mæt.
Jeg spiser oftest en ret plantebaseret kost og trives virkelig godt på den. Det er mest af hensyn til miljø og dyr (og min pengepung), men det fungerer også rigtig godt for mit velbefindende og mit energiniveau og jeg synes, det er sjovt at lave måltider, der ikke nødvendigvis har kød i centrum. Få inspiration til grønne måltider i det her indlæg.
Men jeg spiser altså også kød af og til og jeg kan stadig drømme hede drømme om denne her bøf. Ligesom stegt flæsk med persillesovs er min livret ;)
Motion og friluftsliv
Jeg elsker at være ude i naturen og at bevæge mig. Sådan har jeg ikke altid haft det. Tvært imod. Som barn var jeg dårlig til næsten al idræt. Det eneste jeg ville og var god til, var at ride og det gav heldigvis også en lyst til at komme ud i naturen. Men ikke til motion sådan rigtigt. Det var først noget, der kom, da jeg var i starten af tyverne og fandt ud af, hvor essentielt det var for mit velbefindende og energiniveau. Og det var så motiverende, at jeg er fortsat op gennem tyverne omend med forskellige former for motion.
Det seneste års tid har jeg løbet en hel del (og nyder at jeg kan igen ovenpå en ankeloperation forrige vinter) og for tiden løber jeg 25-30 km om ugen fordelt på 3-4 ture og altid med verdens bedste, gladeste og mest motiverende løbemakker. Som jeg også går en frygteligt masse ture med. Jeg ville egentlig også gerne i gang med at dyrke yoga igen, noget jeg har været glad for tidligere. Det må blive et vinterprojekt :)
Jeg kunne godt tænke mig at skrive et indlæg om at løbe, hvis det er noget, der er interesse for?
Selvforkælelse
Jeg elsker at forkæle andre og hygge om folk, men jeg tror også på, at det er vigtigt at kunne gøre det samme for sig selv. Så jeg forærer mig selv blomster hver torsdag, arrangerer hygge-hjemme-spa-aftener for mig selv og så taler og tænker jeg pænt om mig selv. Og min krop. Der er alt for mange (unge) kvinder, der bruger alt for meget tid på at tænke dårligt om dem selv. Det tror jeg ikke man bliver hverken gladere eller smukkere af. Det kan næppe være motiverende. Giv dig selv et kram og køb et bundt blomster.
Afslapning
Ok, denne her er min største udfordring. Jeg er ekseptionelt dårlig til at slappe af i klassisk forstand. Jeg bilder mig selv ind, at jeg slapper af når jeg løber (det er i alle tilfælde afstressende og meditativt for mig), men det tæller vist ikke rigtigt. Så nu øver jeg mig i at tage pauser. Også selvom jeg ikke er færdig med alting (det bliver man alligevel aldrig) og i løbet af dagen. Og det der fungerer bedst for mig, er at læse.
Juicetur
Det nærmeste jeg kommer en kur er at tage en ‘juicetur’ en gang imellem. Jeg synes det føles som om, jeg får renset lidt ud og givet mavesækken en pause og tid til at ‘nulstille’ sig. Så af og til tager jeg en juicedag (kun én dag, gider ikke mere) hjemme. Og så drikker jeg ofte friskpresset frugt- og grøntsagssaft sådan helt generelt. Er sikker på at det er flydende sundhed :) Læs mere her og her.
Nydelse
Jeg tror på, at det er vigtigt at nyde (og give sig selv lov til det) en masse ting, men holder mig lige til mad i denne omgang ;) Jeg elsker lækkerier, kage, chokolade, godt brød med masser af smør, hvid, hvid pasta og andre syndige sager. Jeg spiser dem ofte og jeg nyder dem. Jeg spiser dem med måde og så kunne jeg ikke drømme om at give mig selv dårlig samvittighed imens. Eller efter. Du hører aldrig mig sige, “nå, men så må jeg løbe en ekstra lang tur i morgen”, efter at have spist et stykke kage. Jeg fører slet ikke den slags regnskaber.
Søvn
På ét punkt har jeg været virkelig dum, de sidste mange år. Jeg ved egentlig godt, at jeg trives allerbedst med ca. 8 timers søvn og at det er at forestrække, hvis de 8 timer ligger i tidsrummet mellem 22 og 6. Alligevel har jeg været en skurk og ‘lånt’ lidt timer, lidt for ofte lige akkurat i det tidsrum. For når der er for lidt timer i døgnet, kan man jo bare sove lidt mindre ikke? Fejl! Men det har jeg først for alvor forstået nu og der var min lungebetændelse i sommer altså en stor øjenåbner. Nu har jeg en aftale med mig selv om, at jeg skal ligge i min seng senest kl. 22.30 alle hverdage og gerne før. Og det virker altså på både humør, energi og udseendet ikke mindst :)
Nu glæder jeg mig til at høre, hvad der giver jer sundhedsfaktor?
-
Et super fedt indlæg. Dejligt inspirerende! Et løbe-indlæg kunne være vildt sjovt! Gerne med et ..
-
Dette indlæg har jeg læst nogen gange, og nu slår det mig hvorfor det er ..
^^^ Løber i sart rosa og navy fra Urban Outfitters. ^^^
Jeg er lidt rastløs for tiden og det bedste jeg ved i sådanne situationer, er at rykke rundt på møblerne og lave større eller mindre ændringer i hjemmet. Men eftersom jeg nærmest lige føler, at jeg er flyttet ordentlig ind og kommet på plads (ups, mangler stadig gallerivæggen), så virker det lidt skørt at lave større ændringer.
Men det behøver jo ikke at betyde, at man ikke lige kan snige et lille, nyt tæppe, et par lysestager eller et sofabord/sidebord ind vel?
ENGLISH RECAP: Three rather cheap interior additions I’m thinking about welcoming into my home.
^^^ Lysestager i cement fra Anthropologie.^^^
^^^ Sofaborde i messing-finish fra ELLOS.^^^
(indlægget indeholder affiliatelinks)
-
Åh det er desværre ikke hos mig, men et billede fra en webshop, så det ..
-
Planterne fra øverste billede - hvor er du fra? Så lækre ..


















































