Hvad jeg godt gad lige nu

barca2

Jeg ved godt, at jeg indtil flere gange har advokeret for, at det er tumpet at brokke sig over vejret. Men sandheden er, at jeg er ved at kaste op over det her evighedsregnvejr. Virkelig! Jeg bader og tørrer nogens mudrede poter og maveskind fire gange om dagen og alt jeg selv har haft på ude, er også smurt ind i mudder. Jeg kan ikke tage billeder til min bog, fordi det er blygråt hele tiden. Mit hår ligner crap non-stop, fordi hår med tendens til krus og krøl bare ikke er venner med støvregn eller det, der er værre.

Og så stopper brokkeriet også her. For det ER dumt (og nytteløst) at brokke sig over vejret. Og det er nogle meget bittesmå, tarvelige problemer sammenlignet med så meget andet. Jeg ved det godt.

Nå, men det eneste jeg har lyst til lige nu er at tage tidsmaskinen tilbage til sommeren 2010 (hvor alle billederne også er fra), der var noget nær den perfekte sommer med både Roskilde, Barcelona og sommerhusliv. Og min 25-års fødselsdag. Awwww! Og som tilmed også rummer et af mine lykkeligste minder: Patti Smith koncerten på Roskilde lørdag eftermiddag. Nærmere bestemt da hun sang Perfect Day (Lou Reeds originalversion er en af mine yndlingssange) og jeg sad og sippede vin på tribunen i høj sol og omgivet af de bedste mennesker. Av, det var godt!

Heldigvis stopper det (forhåbentlig) med at regne igen og egentlig har jeg mere end rigeligt med ting at glæde mig over lige nu, så det er slet ikke så slemt endda. Det er jo bare vand (og mudder) ;)

ENGLISH RECAP: As the rain keeps pouring down here in Copenhagen I dream of the summer of 2010 which was one of the sweetest I’ve yet experienced. It included a spectacular Patti Smith concert at the Roskilde Festival and a the best trip to Barcelona.

P1030026P1030181DSC_0085barca27DSC_0251DSC_0193barcalook32P1030089P1030062P1030331

Seneste kommentarer
  • Emily Salomon JO! ..
  • Caroline Wistoft Lige mine ord! Det regner f* HELE tiden!!! Så hellere noget sne, ikke? ;) ..

Små ting

{Arbejdshæng + frokost på Taxa}

Sidste uge handlede primært om at få startet hele maskineriet op ovenpå juleferien og få en masse ender til at mødes. Og tage stilling til mangt og meget. Så er det blot at håbe, at jeg har valgt rigtigt :)

Derudover fik jeg set en masse mennesker, spist ude flere gange og var tilmed to gange i biografen (efterlever allerede mine nytårsforsæt). Det er virkelig noget jeg nyder og prioriterer, altså at komme en hel del ud. Også på hverdage, efter at jeg er begyndt at arbejde hjemmefra. Som ekstrovert kan jeg nemlig godt få lidt ‘burkuller’ ellers, når jeg er alene hele dagen, men så har jeg en rar undskyldning for at få set folk og komme ud eller have gæster om aftenen.

Denne uge står for alvor i bogskrivningens tegn. En masse skal færdiggøres og finpudses og derudover ser jeg frem til et par pressearrangementer og møder i løbet af ugen, vino og drinks med gode damer på fredag og hyggeaften med gamle veninder på lørdag.

Håber at I også får en dejlig uge!

ENGLISH RECAP: The small things that made the past week a little sweeter and more fun. Edamame toast and french fries, when the sun peeks out once in a while, puff pastries, a photo book I made for my grandmother (and flipping through it with her), a green corner at a friends place, the prettiest pale pink suede jacket and saturday waffles. 

{Når solen en gang imellem kigger frem}

{Sæsonen er i gang (som omtalt i dette indlæg) og jeg er i fuld krig. Fastelavnsbollelykke}

{Hygge hos min mormor med åkander og gennemgang af den fotobog, jeg forærede hende i julegave}

{Fine små grønheder hos en veninde}

{Måske den pæneste jakke nogensinde. Biker i lyserødt ruskind}

{Vaffling hos en sød en (opskrift her)}

Seneste kommentarer
  • Amalie en opskrift på de fastelavns boller er hvad der kunne gøre mig mega glad ..
  • Emily Salomon De sidste 2 ugers tid tror jeg ;) Tak søde du :) ..

Vinder: Gavekort til REDGREEN

redgreen12_zpscb7438f6

Vinderen af et gavekort på 2.000 kr. til REDGREEN er Kristina M.

Tak til alle der deltog :)

Vinderen får direkte besked.

Seneste kommentarer
  • Emily Salomon Ih hvor dejligt at høre og selv tak :) ..
  • K Endnu en gang, kæmpe tak :-D Har bestilt Barbara-jakken, en bluse og så en skjorte til ..

Mine nytårsforsætter

Jeg tror, jeg har sagt det tidligere, men jeg er ikke rigtig fan af nytårsforsæt. I alle tilfælde ikke i den klassiske afladsforstand. Jeg fungerer usandsynligt dårligt med forbud og hvis der er noget, jeg ikke må eller skal holde mig fra, så er det helt sikkert, at det er stort set det eneste, jeg tænker på og har lyst til at gøre.

Så i stedet for at sætte mig selv op til at fejle, har jeg valgt at fokusere på nogle ting, jeg gerne vil lave (mere af) og dyrke i 2015 + et lidt mere alvorligt punkt, for sådan nogle må der også gerne være. Så er det bare et spørgsmål om ikke at få det formuleret som et forbud ;)

  • Gå mere i biografen. Da jeg studerede, var jeg meget flink til at holde mig opdateret på, hvad der rørte sig i filmland og se en masse film i biografen. Det har jeg ikke været så dygtig til de seneste par år, men det vil jeg være igen.
  • Planlægge en tur til Paris for mine veninder omkring min 30-års fødselsdag til sommer. Har fablet om Paris hele sidste år og NU skal det være. Og sammen med de bedste jeg kender.
  • Løbe et maraton. Og det kunne godt blive til maj her i København. Min oprindelige plan var egentlig at 2015 skulle være halvmaratonår, men den distance kunne jeg allerede krydse af forrige fredag og i en ok tid, så nu bliver det den helt lange distance i stedet :)
  • Lære at tilberede kød. Både at kunne lave en steg (lam, vildt eller okse) til mange og at mestre at stege en bøf, så den får fin stegeskorpe, men er medium stegt indeni.
  • Udfordre min musiksmag lidt. Jeg hører det samme, noget deprimerede – mine venner kalder min yndlingsplayliste for ‘Slit-your-wrist-listen‘- musik igen og igen og igen. Elsker Leonard Cohen, Patti Smith, Nick Cave, Jeff Buckley, Kent og Lana del Rey for at sige det kort. Men skal prøve at lege mere med hiphop og pop. Forslag modtages med kyshånd.
  • Og så til den alvorlige: Have et lidt mere løsagtigt forhold til min telefon. For nylig spurgte en god veninde mig, halvt i spøg halvt i alvor, om jeg havde en magnet i håndfladen, som min telefon sad fast på. Av! Jeg skal selvklart ikke stoppe helt med at bruge den, men snarere lære at lægge den væk, når jeg har brugt den, til det jeg skal. Og ikke gå i gang med ‘den onde spiral’: Det er der hvor jeg tjekker Instagram, blogkommentarer, mail 1, mail 2, Facebook, Snapchat, Messenger og så forfra igen. Der når stort set at ske noget nyt på hvert medie, mellem hvert kig, så det er skruen uden ende.

Har I nytårsforsætter og i så fald hvilke?

Seneste kommentarer
  • Line Waldemar Hej Emily :) Lyder som nogle dejlige nytårsforsæt. Ønsker dig god vind med maratonet og ..
  • Emily Salomon Jeg er på Android, så håber den findes til det. Ved ikke helt om jeg ..

Mine favoritter

Læseklub i februar: Mig før dig

Så er det tid til at løfte sløret for februar måneds læseklubsbog, således at I har god tid til at nå at købe eller låne den, inden vi skal læse den i løbet af februar og diskutere den i slutningen af samme måned (det bliver enten 28/2 eller 1/3).

Nu har jeg trukket jer gennem Der bor Hollywoodstjerner på vejen (diskussion her) og Stillidsen, så denne gang er det en lidt lettere sag, der er på tapetet. Nemlig Jojo Moyes Mig før dig.

Chick-lit, romantik og feel good for alle pengene og dermed den perfekte februarbog, synes jeg. Det håber jeg også, at I kommer til og om ikke andet, så glæder jeg mig til at høre jeres mening om den til diskussionen.

Læs mere om ‘reglerne’ for vores læseklub her.

UPDATE: Læs diskussionen af Mig før dig her, men kun hvis du har læst bogen. Ellers er det lidt af en spoiler ;)

Rigtig god læselyst! Jeg glæder mig til at hygge igennem med uldsokker, te og masser af romantik :)

Læseklub i virkeligheden
Nogle af jer har ytret ønske om måske at mødes i virkeligheden. Det synes jeg er alletiders idé. Det er desværre ikke noget, jeg har mulighed for at organisere. MEN I skal være mere end velkomne til at lægge en kommentar til dette indlæg, hvor I skriver hvis det er noget I måske kunne være interesserede i (husk at udfylde mail-info korrekt).

Så sender jeg efterfølgende de interessede en fællesmail, som I så selv kan tage videre derfra :)

NB! I skal ikke skrive jeres email i selve kommentaren, blot i den boks hvor man skal udfylde med mail. Så er det nemlig kun mig, der kan se den.

Seneste kommentarer
  • Mai Den er bare SÅ god! http://maaiiiblog.wordpress.com/ mvh. Mai ..
  • Lærke Jeg har endnu ikke deltaget i din online læseklub, men jeg har længe gået med ..

Bien & Beanie

^^^ frakke Ganni (her i grå og rosa)// læderjakke Inwear// tørklæde Maya Copenhagen// tee Madewell// jeans Rag & Bone// taske Adax// støvler Sam Edelman// ur Skagen// halskæder byBiehl og Jane Kønig ^^^

Hueklædt type i gammelt tøj. Ej, tørklædet er nyt, men ellers er alting meget old news og gamle kendinge. Og yndlinge. Således har støvlerne netop fået nyt såler, så de kan klare en sæson til. Har sådan en periode, hvor jeg kun har lyst til at gå i mine ‘comfort clothes’. Sorte jeans, tee og læderjakke. Beanie og aviators. Mere klassisk rock, mindre feminin eklekticisme. Ikke fordi humøret fejler noget.

Tvært imod :)

Det er i øvrigt søde Mie, der var rar at forevige mig på Superkilen i stiv kuling i fredags. Hold nu op, hvor er jeg bare ved at blive fan af Nørrebro!

Min weekend tyvstartede allerede lidt torsdag aften med date på Gorilla (fik østers, lobster roll og noget ricottafyldt pasta med friteret, meget lækkert) og er fortsat i samme gode stil med rart selskab og gode oplevelser. Hvilket også betyder, at jeg i dag skal indhente noget af det forsømte. Men det er ok, når der er kaffe i koppen, en varm hund på fødderne og solen strømmer ind ad vinduerne.

Ønsker jer en dejlig søndag!

ENGLISH RECAP: I’m currently revisiting old wardrobe favorites and wearing variations of my fave comfort clothes (black skinny jeans, tee and leather jacket) around the clock.

Seneste kommentarer
  • Emily Salomon :) ..
  • Ida Spændende :) Det er dejligt med lidt kriller i maven. ..

Sidste chance

redgreen13_zps6cad1f01

I kan lige akkurat nå at være med i konkurrencen om et gavekort på 2.000 kr. med frit valg på alle hylder til REDGREEN.

Det er lige her det foregår.

Fortsat rar weekend! Jeg er tilbage med tøj jeg har på, sniksnak og næste måneds læseklubsbog i morgen :)

Seneste kommentarer
  • Susanne G Uhh, der er mange fine ting;-) Jeg ville forkæle min kæreste med denne skønne jakke: ..
  • Anna C. F. Min Kæreste har i alle de år vi har været sammen, talt om en jakke ..

Bøger