Et år siden

crumble5jpg_effected-001_zpsa46e4c0b

^^^For et år siden lavede jeg bagt morgenmad med bær og knas…^^^

Januar for et år siden bød på en genfunden glæde ved selv at presse saft, køkkensyslerier generelt, tanker omkring positivitet og tilbageblik på det nyligt forgangne år i outfits og gode køb.

Forhåbentlig skinner det igennem det meste af tiden, at jeg ELSKER at blogge. Jeg elsker at dele de ting, jeg holder af og som inspirerer og glæder mig. Det er ligesom grundpræmissen. Men så er der alle de ting, jeg får med i tillæg og som bare gør det endnu mere fornøjeligt.

En kæmpestor bonus er det fællesskab af ligesindede kvinder, som denne blog også er. Alle jer der tilkendegiver dette og hint gennem likes, kommentarer eller som deltager i diskussioner. Eller slet og ret ‘bare’ læser med.

Dernæst kommer hele arkivet. At jeg har dokumenteret så store og små dele af mit liv gennem de seneste mere end 5 år er så værdifuldt og det glædes jeg virkelig over, når jeg laver tilbageblik som dette.

For de gamle billeder og indlæg bygger direkte bro til dage og begivenheder som var. En slags hukommelsesport, der åbner op for minder, som jeg ellers ikke er sikker på, at jeg ville kunne huske.

Nedenfor er der eksempelvis et billede af popcorn med rosmarin og parmesan og selvom indlægget ikke handler om det, kan jeg huske at pigerne jeg boede sammen med tog i forvejen til Thailand den dag og at de fik en pose popcorn med i taxaen til lufthavnen.

Eller at Anne var på besøg den dag, jeg lavede glimmerbakkerne længere nede og at vi gik tur med Penny på Amager Strand og købte rødbedejuice hos dengang ukendte Wulf & Konstali på Lergravsvej.

Det er rart at kunne mindes den slags ting.

Rigtig god weekend fineste mennesker!

ENGLISH RECAP: My January a year ago.

juice2_zps04a597cd

^^^ … og frisk rødbedejuice…^^^

2013o9_zps0351f22220132o3_zps96eb4534

^^^ … lavede opsamling af det forgangne års outfits. Del 1 her, del 2 her og del 3 her…^^^

smut3_zpse8c2e09f

^^^… og fine negle…^^^

joy

^^^… skrev et indlæg om at vælge at være glad + en opfølgning på det…^^^

glitter6_zpsee6fb4f6

^^^… DIY’ede glitrende smykkebakker…^^^

Skumfidus2_zpsd6ce15f5

^^^… producerede hjemmelavede skumfiduser til den store guldmedalje… ^^^

3

^^^ … hoppede med på en sej udfordring og opfordrede jer til også at deltage… ^^^

kringle5_zpsa728a14a

^^^ … fik verdens bedste kringle forærende (opskrift her)… ^^^

boligliv_zps69ca0508

^^^ … pigekollektivet var i BoligLiv… ^^^

paeligrejuice3_zpsfa9210b8

^^^ … juicede noget mere. Denne gang pære- og myntejuice… ^^^

popcorn6_zpsc25f62b6

^^^ … serverede popcorn med rosmarin og parmesan… ^^^

rafflesgul12_zps5ec34f0f seng2_zpse11cee2a

^^^ … og delte mine 10 bedste køb i 2013.^^^

Seneste kommentarer
  • Emily Salomon Jo :) ..
  • Emily Salomon Det vil jeg gøre :) ..

Læseklubs-update

stillidsen1_zps6f9a3459

Nå, men jeg var jo en sløv lille læsehest, der ikke formåede at få færdiggjort december måneds bogklubsbog, Stillidsen, i tide. Og som stadig ikke er færdig. Kombinationen af tyk moppedreng og decemberfestivitas en masse skulle vise sig ikke at fungere. Det var nok ikke så gennemtænkt fra min side. Den tager jeg helt på min kappe. Og selvom jeg fik læst en masse i juleferien, er jeg endnu ikke i mål.

Men jeg er VILD med den og glæder mig til at tygge mig igennem de resterende 200 sider. Diskussionen er rykket til d. 31. januar. Jeg kunne forstå at I også er en del, der ikke er blevet færdige, så nu er der ingen undskyldning ;)

Er man slet ikke startet, kan man endda lige akkurat nå at være med.

Og så lige en uforbeholden undskyldning til de af jer, der har læst den færdig. Det er jeg ked af, at jeg ikke også har. Men glæder mig til at diskutere den med jer lige om snart.

Jeg offentliggør i øvrigt februar måneds bog på søndag, så der er noget at gå i krig med, hvis man er artig og har læst Stillidsen færdig eller hvis man vil være med fra næste omgang af læseklubben :)

stillidsen4_zpsa82c2451

 

Seneste kommentarer
  • Bente Haha, jeg har ventet med at læse din update, for jeg var nemlig også en ..
  • Emily Salomon :) ..

3 beautyfavoritter på budget

Det er ved at være længe siden, at jeg har delt mine skønhedsfavoritter og i januars spareånd napper vi tre budgetdarlings, som har været faste gæster på min badeværelseshylde og mit sminkebord de sidste mange måneder.

Har jeg egentlig nogensinde fortalt jer om da jeg gik til Makeup og hudpleje på Frederiksberg Ungdomsskole, da jeg var 13-14 år gammel? I dag synes jeg, at det er lidt skægt, at de overhovedet havde oprettet sådan et hold. Men det var vanvittigt populært og der blev efterfølgende lavet et fortsætterhold for os og min interesse for alt skønhedsrelateret blev grundlagt dengang. Og egentlig også meget af min viden om og færdigheder i skønhedsdiciplinen. Overplukkede øjenbryn undtaget.

ENGLISH RECAP: 3 beauty faves on a budget. Well and a long rand in Danish about my early teens.

2-3 timer hver torsdag mødtes vi (10-15 piger fra forskellige skoler på Frederiksberg) og blev undervist af Annika, der var frisør og kosmetolog og som vi alle så vanvittigt meget op til, i hvordan vi skulle rense og passe vores hud, at vi ikke måtte pille i urenheder, hvordan vi skulle lægge neglelak, lave hjemmelavet hårkur og ansigstmasker, lægge eyeliner og øjenskygge osv. osv. osv.

Alt imens vi sladrede til den helt store guldmedalje. Den var en hyggelig hønsegård uden lige og vi havde alle fælles bekendte på kryds og tværs af skolerne og gik til de samme ungdomsklubfester (Lønstrupgård i Vanløse var meget populær, men Huset, Louis P og Ungdomsskolen på Frederiksberg var også gode, og allerbedst eksotiske Klub 10 i Virum, som jeg havde kort til, fordi min far boede i Søllerød).

Nå, det var et lille tilbageblik på min spæde ungdom. Måske nogle af jer er kommet de samme steder? Og vi engang i en fjern fortid har danset limbo sammen til Backstreet Boys’ Get down i stroboskoplysets skær? Eller måske I har gjort akkurat det samme et andet sted dengang i sluthalvfemserne?

Men tilbage til det, det faktisk skulle handle om. 3 gode skønhedsprodukter alle til (en del) under en hund:

Denne Master Graphic eyeliner fra Maybelline har en skæg forhistorie. Altså ikke på den lårklaskende måde, men så skægt som det bliver for en eyeliner. Jeg modtager mange (!) skønhedsprodukter til test. En meget lille del af dem havner på bloggen. Nemlig dem jeg har brugt gennem længere tid og virkelig synes er værd at anbefale. Rigtig mange bliver droppet efter et par forsøg og en hel del når jeg aldrig at prøve. 2 gange om året pakker jeg al overskudsdullegrejet i kasser og afleverer det hos Reden eller et kvindekrisecenter.

Denne her eyeliner var havnet i sådan en kasse. Jeg havde end ikke prøvet den, for syntes virkelig ikke den lignede noget for mig. Snarere noget for Amy Winehouse, må hun hvile i fred. Men en veninde fiskede den op og sagde “Denne her skal du altså prøve, den er virkelig god”. Så det gjorde jeg. Og det ER den! Helt vildt.

Tusch-spidsen er fast og præcis og farven flyder villigt (det synes jeg altid er et problem med tusch-eyelinere, de bliver hurtigt ‘svage’ i farven). Man kan tegne den mest nøjagtige tynde streg med den eller man kan vinkle den let for et mere dramatisk cat-eye.

L’Oréal Paris har begået en rigtig god eau micellaire, Pure Micellar Cleansing Water, der mildt og skånsomt, men effektivt renser huden. Og også formår at fjerne al min øjenmakeup. Helt uden parfume. Helt perfekt til dem med meget sart hud, der bliver irriteret af rens med vand og for mit eget vedkommende til de sene eller dovne aftener, hvor man ikke gider at gå i krig med Clarisonic eller vaskeklud og lignende.

Fugt et par vatrondeller med rensevandet og stryg forsigtigt vattet over huden.

Topshop er leveringsdygtige i gode og holdbare læbestifter med masser af farvepigment og tilmed i virkelig pæn emballage. OG så er der nogle virkeligt gode farver at vælge mellem. Desværre er det ikke de allerflotteste (efter min mening) farver, der er tilgængelige i butikkerne herhjemme, så man kan evt. overveje at shoppe dem på nettet. MEN denne perfekte, klare, orangerøde ‘Rio Rio’ kan man få fingrene i inden for landets grænser. Den kan jeg så til gengæld ikke finde online. Min er købt i Topshop på Strøget.

Seneste kommentarer
  • Emily Salomon Tak skal du have Selma, knus igen :) ..
  • Emily Salomon Ih hvor hyggeligt. Jeg kan slet, slet ikke sy, så måske jeg også skulle have ..

Je suis Charlie

IMG_20150107_201436

Jeg sad klar med min kaffe på morgenkvisten og skulle lige til at finpudse og derefter udgive et indlæg om skønhedsfavoritter. Og det føltes helt, helt forkert. Jeg kan slet ikke ryste gårsdagens grufulde attentat i Paris af mig og er så uendeligt trist, at det gør helt ondt indeni.

De skal nok komme senere, skønhedsfavoritterne og bogklubsopdateringen. Men lige nu lader jeg dem hænge. Og sørger for Frankrig, Paris, Charlie Hebdo, ofrene, ytrings- og pressefriheden.

Uden anden sammenligning i øvrigt beskriver dagens Wulffmorgenthaler-stribe præcis, hvordan jeg har det.

Seneste kommentarer
  • Janne Tak fordi du nævner det....det er så trist for verden, som så mange andre håber ..
  • Jeanne We are all Charlie! Thank you for your post! ♥♥♥ Jeanne http://fashionmusingsdiary.com ..

Mine favoritter

10 ting jeg vil lave i januar

Ny måned er lig med ny månedsønskeliste. Januar er umiddelbart en lidt kedelig bandit, men når man kigger lidt efter er der masser af dejligheder at gå i krig med. Bl.a. starter fastelavnsbollesæsonen, årets vigtigste højtid, hvis I spørger mig (og den eneste kur jeg skal på i januar/februar), ligesom der er lidt mere tid til fordybelse og selvforkælelse, og al den slags man ikke når i mere hektiske måneder med masser af sociale aktiveteter og arrangementer.

Nedenfor kommer min januarønskeliste, men først skal decemberlisten lige evalueres. Jeg nåede det hele (og lidt til). Altså lige pånær ét punkt og det er lidt pinligt, for det var nemlig lige akkurat det punkt, jeg også har engageret en del af jer i. Jeg har ikke fået læst december måneds læseklubsbog færdig. Ups. Så frygt ikke hvis I også er langsomme, vi napper diskussionen midt/slut januar i stedet.

Og undskyld til de af jer, der har læst den færdig og er klar, parat på diskussion. I er seje. Det var jeg ikke. Men vi gør det lige så snart jeg har fået læst de sidste 200 sider. Amager og halshug!

^^^ Kalenderen er designet af Astrid Rasmussen og kan købes her.^^^

Her er mine 10 ønsker for, hvad jeg gerne vil lave den kommende måned:

  1. Spise fastelavnsboller. Sæsonen starter så småt op nu og frem til det rent faktisk er fastelavn d. 15. februar er jeg en lykkens pamfilius, der skal spise mig igennem alle slags af himmerigsbollen (jeg diskriminerer ikke og kan lide dem alle).
  2. Bage fastelavnsboller. Først og fremmest de her, men måske jeg også skal eksperimentere med andre. Link endelig, hvis I kender en god opskrift.
  3. I biffen (januar er biografmåned for mig) at se Birdman og Foxcatcher.
  4. Rydde op (og ud) i min garderobe og evt. også mine skuffer med dullegrej.
  5. Stimulere indersiden af hovedet med et abonnement på The New Yorker.
  6. Forbi Barburritos nye take away i Gothersgade. Så kan man drømme sig til Tulum og hvide sandstrande, selvom det er januar og gråvejr.
  7. I saunagus og spa på budget i Frederiksberg svømmehal med hende her.
  8. Forbi Kunstforeningen Gl. Strand at kigge på Red Noise udstillingen inden den slutter d. 18. januar. Og nappe Extract med nu jeg er der.
  9. En tur på biblioteket at læse aviser og kigge i bøger og nulre rundt mellem alle reolerne. Det var noget af det bedste jeg vidste som yngre (har brugt hovedparten af min barndom på Frederiksberg Hovedbibliotek) og det er ikke bare alletiders sted at slappe af, men også en god kilde til gratis inspiration og læsning.
  10. Ud at spise på Lillebror, som jeg har hørt mange gode og spændende ting om.

Jeg GLÆDER mig til at høre jeres tilføjelser og hvad I går og drømmer om at bruge den kommende måned på?

Læs decemberlisten her, novemberlisten her, oktoberlisten her, septemberlisten her og augustlisten her.

Seneste kommentarer
  • Camilla Hej Emily, Fik du nogensiden bestilt det abonnement til The new yorker? ..
  • Emily Salomon Åh hvor hyggeligt med en ligesindet :) ..

Husk det lige…

Da jeg var yngre – ok, faktisk indtil for ganske få år siden – havde jeg en skidt vane. En vane der drænede mig. Og jeg er ikke alene om den. Jeg vil tro, at den ligger nummer et over ærgerlige ting, man kan bruge sin tid på. Især for piger. Langt over at bide negle og lignende sager.

Jeg sammenlignede mig med alt og alle. Hvilket nemt bliver en øvelse i at slå sig selv i hovedet. Det er hverken konstruktivt eller opbyggende og jeg må give Roosevelt ret: Det var en glædestyv af kaliber.

Betyder det så, at man ikke må drømme eller efterstræbe noget? Sætte barren lidt højere for sig selv? Nej, selvfølgelig ikke. Gør endelig det. Mål og pejlemærker er gode. Synes jeg.

Problemet opstår, når man bliver så opslugt af sammenligningslegen, at man kun ser på, hvad man ikke har og helt glemmer at kigge efter de gode, små og store ting man rent faktisk har eller kan.

Det kan være meget fint at huske på, når man navigerer rundt i ‘Store-slå-sig-selv-i-hovedet-måned’ a.k.a. januar. Og når man bevæger sig rundt i verden generelt. Hvad end det er veninder, kollegaer, bloggere, fitnessguruer, celebriteter eller nogle helt andre man måler sig op imod.

Mit liv er ikke rosenrødt, men jeg vælger aktivt at se det gennem de lyserøde briller.

Det er det, jeg gerne vil dele her.

Og jeg gider ikke at bruge min tid på at sammenligne mig, mit liv, arbejde eller min maves fladhed eller mangel på samme med andres.

Men jeg vil gerne glædes og begejstret over andres resultater. Fejre dem, dele dem og beundre dem.

Ligesom jeg vil det med mine egne.

Falder I også i sammenligningsfælden?

ENGLISH RECAP: When I first read the quote above it was like finding a missing piece in a puzzle. I didn’t realize how much it drained me to constantly compare myself, my looks, my work etc. with others. Now I strive to be thankful for what I have and to admire and celebrate the achievements of others without reflecting them on myself. 

Seneste kommentarer
  • sofie Jeg tænker altid på at huske kun at sammenligne mig med mig selv... så kan ..
  • Emily Salomon Tusinde tak Anne. Kan godt lide ros. Meget bedre og mere konstruktivt end sammenligning ;) ..

Små ting

{Smukke, selvom de synger på sidste vers}

Små rarheder og herlige øjeblikke fra den forgangne uge, der var et lidt pudsigt (men dejligt) miks af fest, ferie, lidt arbejde, den hyggeligste tømmermandsdag 1. januar med de bedste piger, et par ture ud at spise og også en tur på museum og i biografen. Når nok ikke helt så mange fornøjeligheder i denne uge, nu står den nemlig for alvor på bogskrivning og arbejde generelt, men det bliver (forhåbentlig) også hyggeligt.

I dag har været så fin og det var slet ikke tungt at komme igang igen, hvilket jeg ellers havde frygtet lidt. Ferien havde åbenbart gjort underværker for motivationen og lysten til hverdagsliv :) Startede tidligt med løbetur (i mørke, gys) med Penny og har indtil videre haft en yderst produktiv dag i det lille hjemmekontor. Jeg kører på et par timer endnu og så står den på godt selskab, True Detective og surt slik.

Har jeres første arbejdsdag efter ferien (hvis det da var den første) været ok eller var det hårdt at komme op i morges?

ENGLSH RECAP: The little things that made the past week (even) better. A beautiful bunch of roses, the Paula Modersohn-Becker exhibition at Louisiana, two new health books, my NYE dress from H&M, a trip to my old neighborhood and some really delicate pizzas.

{Paula Modersohn-Becker udstillingen på Louisiana, der er anbefalelsesværdig, både pga. de i samtiden kontroversielle og nyskabende nøgenstudier, men også stillebenerne, som jeg især var vild med}

{To gode bøger, hvis du vil leve lidt sundere eller slankere i 2015. Ditte Ingemanns Low Carb og Michelle Kristensens Mission Sund}

{Min nytårskjole (fra H&M!) og yndlings-dance-move}

{Gensyn med Amager Strandpark (som jeg stadig savner) i går}

{Før-nytårsfejring med veninder med sprøde pizzaer og cocktails hos Neighbourhood}

Seneste kommentarer
  • Ellen Hvor er den nytårskjole bare flot Emily! Hvor meget har den kostet og hvilken afdeling ..
  • Emily Salomon Ouch. Held og lykke :) ..

Bøger