lemon bars // citronsnitter

Fransk citrontærte med marengslåg er en af mine absolutte yndlingsdesserter. Derfor vidste jeg med det samme jeg så deres amerikanske kusiner; Lemon bars, at det var noget jeg måtte forsøge at lave. Lemon bars og den franske udgave er stort set identiske i ingredienser, fremgangsmåde og smag, men Lemon bars – eller citronsnitter om man vil – bages i en bradepande, skæres ud i firkanter og drysses derefter med flormelis. Og så slipper man med to gange i ovnen, mod tre gange med franskmanden, så det er et hit for dovne citronelskere ;)

Jeg har stort set fulgt denne opskrift, men for en god ordens skyld kommer den her med mål som er til at forstå:

Citronsnitter
bund –
225 g smør, v. stuetemperatur
1,2 dl sukker
4,7 dl mel
1 knips salt

citronlag –
4 xl æg, v. stuetemperatur
4 dl sukker
1 spsk + 1 tsk revet citronskal (fra ca. 3-4 usprøjtede citroner)
1,6 dl friskpresset citronsaft
1,6 dl mel

Flormelis til at drysse over

  • Varm ovnen op til 175 grader og beklæd en 23×33 cm bradepande med bagepapir.
  • Pisk smør og sukker let og luftigt med en håndmixer. Bland mel og salt og hæld det i smør/sukker-blandingen. Pisk et par gange med håndmixeren og ælt det derefter sammen med hænderne. Bare til det lige akkurat er samlet.
  • Tryk derefter dejen ud i formen, til den danner et jævnt lag og ca. 2, 5 cm op ad kanterne. Stil den herefter på køl (gerne i fryseren) i 20-30 min.
  • Prik den med en gaffel og bag den herefter i 15-20 minutter eller til den lige akkurat er blevet bare en anelse lysebrun.
  • Pisk æg, sukker og citronskal og -saft sammen med melet. Lad være med at piske det luftigt (så undlad at bruge elmixer eller meget stærk mand). Det skal bare lige piskes glat/sammen.
  • Hæld citronblandingen over bunden og bag hele herligheden i 25-30 minutter. ‘Ryst’ lidt på formen, hvis det stadig ‘skvulper’ er kagen ikke færdig endnu.
  • Lad den køle af på en rist og skær den derefter i firkanter og drys flormelis over gennem en sigte.
  • Nyd og del :)

ENGLISH RECAP: This weekend I made lemon bars for the very first time. But definitely not the last. These zingy treats makes summer seem just around the corner. Recipe here.

Billederne er taget med Nikon D7000/85mm 1.4

bloglovin

Seneste kommentarer
  • Rachel Okay, nu er det lidt sent at jeg blander mig, men alligevel. :) Du kan SAGTENS ..
  • Emily Salomon Hej Lene, det har jeg ikke prøvet og tænker umiddelbart at citroncremen vil opføre sig ..

dry skin remedy kit: body

Jeg nåede så småt at forberede dette indlæg, inden jeg fik alle jeres super gode råd til min tørre ansigtshud. Dette er mere tænkt som et råd til at komme tør vinterhud på kroppen til livs og så kommer der et indlæg nr. 2, når jeg har fået testet jeres ansigtstips :)

Ovenviste er gamle favoritter hos mig og selvom min hud i ansigtet er ved at falde af, så går det altså rigtig fint med resten.

A-Dermas Exomega olievask bruger jeg både i ansigtet og på kroppen og den brillerer ved at rense skånsomt og være sæbefri.

Rudolph Cares Body Oil bruger jeg både sommer og vinter og den sørger for bløde ben og arme. Den er også virkelig et hit efter barbering. Og som olie til neglebåndene. Og så elsker, elsker, elsker jeg den milde og appetitlige RC signaturduft.

Olivenolie er uden sammenligning det mest effektive jeg er stødt på i kampen mod tørre ben. Men da de fleste af os ikke er så vilde med at dufte af italiensk køkken, så nøjes jeg med at bruge den som ingrediens i en scrub, der efterfølgende skylles/vaskes af. ‘Opskriften’ kommer her:

Hjemmelavet body scrub: Bland 1,5 dl olivenolie med 1-2 tsk groft køkkensalt og 2 spsk rørsukker + evt. et par dråber æterisk olie eller lidt revet citrusskal (for duftens skyld) og skrub dig med det i badet efter at du har vasket dig. Skyl det grundigt af, men LAD VÆRE med at bruge body shampoo/sæbe. Dup dig tør. Resultatet er blød og glat hud, der ikke engang behøver bodylotion.

Som mange af jer også tippede om mht. tør ansigtshud, så skal man også huske at have indersiden med. Jeg tager hver dag en spiseskefuld fiskeolie og har nu også suppleret med hørfrø- og kæmpenatlysolie. Derudover er det jo altid en god idé at spise masser af grønt og frugt og drikke masser af vand (ca. 2 l dagligt).

Ren kokosolie er endnu en olie fra køkkenbordet, der snildt kan komme tørre ben, knæ og albuer til undsætning. Og hvis man som jeg er vild med kokosduft, så er det bare en ekstra bonus.

Det var dagens olietips, vender tilbage når jeg har nyt om ansigtet, der altså er i mærkbar og synlig forbedring takket være jer :)

ENGLISH RECAP: Oils to the rescue for dry legs and winter skin. Olive oil for a homemade salt/sugar/oil scrub, pure coconut oil as a rich and fragrant body oil, fish oil for the inside, A-dermas cleansing oil to cleanse and soothe face and body and Rudolph Cares luxurious and gorgeously smelling Body Oil for all of the body (including cuticles and newly shaved legs). Well, it’s official: I’m an oil-aholic ;)

bloglovin

Seneste kommentarer
  • Et år siden: Lemon bars, leobuks og Louboutins | Emily Salomon […] … tippede om mine yndlingsolier… […] ..
  • Thea Husk, at vi jo også får væske gennem kosten. Den mængde skal jo trækkes ..

winner: Max Factor give away

 Vinderen har fået direkte besked. Tak til alle, der deltog :)

The winner has been contacted, thanks to everybody who participated :)

bloglovin

Seneste kommentarer
  • Emily Salomon Mange tak :) Jeg er rigtig glad for Ganni. Ellers handler jeg en del hos ..
  • Frederikke Jeg synes simpelthen at du har verdens fedeste stil. Hvilke tøjmærker er dine yndlings? :) ..

look of the day: three in one

Outfit details: Skirt and jacket Zara// shirt Tommy Hilfiger (gifted)// shoes Adidas// scarf Besos// earrings Julie Sandlau// bag Balenciaga// gloves Markberg// sunglasses H&M

Jeg er en hund efter mønstermix og er ikke bleg for at gå planken ud og hoppe i leopard, paisley og camouflage på én gang. Og lidt blomster på solbrillen sågar. Bare så man ikke er i tvivl om, at jeg mener det ;)

Hvis man har lyst til at eksperimentere med mønstermix, men synes det er lidt angstprovokerende at kaste sig ud i at skulle koordinere så mange farver på én gang (for det er det, det handler om), så er her et par tips til at komme i gang:

  • Klassisk leopard går til stort set alt og det samme med camouflage (selv ‘svære’ mønstre som blomster). De to mønstre sammen (og resten i sort/anden mørk farve) er også altid et hit og et ret sikkert sted at starte.
  • Sammen med de forskellige mønstre er det en god idé at have en eller flere flader/beklædningsgenstande, hvor øjet kan finde ro. Så gerne en ensfarvet jakke/ ditto jeans eller lignende. Og gerne i samme farve som en af de dominerende farver i et af mønstrene.
  • Blomsterprint er oftest lidt sværere at mikse ind, da det er et lidt kaotisk print. Skab en kontrast til et vildt blomstret skørt med en sort- eller blåstribet klassisk bluse. Og/eller en camouflagejakke.
  • Mønstermix er ikke meget anderledes end at sætte farver sammen, så se efter om de dominerende farver i de mønstre du vil sætte sammen, passer sammen og/eller skaber en køn kontrast.
  • Hav gerne et eller flere fikspunkter i outfittet og en rød tråd. Ovenfor er Paisley skjorten eksempelvis udgangspunktet, den mørkeblå farve fra den, går så igen i jakken og det røde spejler sig i skoene. Camouflage og leopard bliver således kontraster til et ellers afstemt look.

Og så dagens vigtigste tip: Lad være med at gå rundt om Søerne i København mellem jul og nytår i bidende frost iført florlet og transparent skjorte. Det var koldt. Meget, meget koldt.

ENGLISH RECAP: I love mixing patterns and I’m not afraid to wear three different in one outfit. The more the merrier ;)

bloglovin

Seneste kommentarer
  • Pernille HAHAHAHA.. det sidste tip er det bedste! Lige da jeg så billedet tænkte jeg: "Hold ..
  • Cecilie Er halskæden også fra Julie Sandlau? ..

Mine favoritter

little things

Ugerne flyver afsted, synes jeg. Så er ret så taknemmelig for, at jeg har valgt at dokumentere en del af mit liv pr. blog. På den måde er det som om jeg kan holde på de der små særlige øjeblikke og oplevelser lidt længere. Slet og ret ved at dele dem med jer.

Pæn morgenmad, en middagslur, et fabelagtigt teaterstykke, en bagt doughnut og hverdagspailletter har gjort mig ekstra glad denne uge.

Citrusfrugter er mine yndlingsvinterfrugter. Her sammen med granatæblekerner, usaltede pistacienødder, mynte og cashewnødder.

Jeg er begyndt at nappe en lur af og til her på det seneste og det er for mig den vildeste og dejligste luksus. Penny er også med på den.

I onsdags så jeg Bliktrommen på Betty Nansen og det var intet mindre end fantastisk. Meget humoristisk i forhold til oplægget synes jeg, men den slags er op til fortolkning og uanset hvad var det vanvittigt flot og veleksekveret.

En fin bagt (i modsætning til de oliekogte, som dog stadig er favorit her) doughnut med bærglasur, som min mors mand begik. Find opskriften her.

Pailletter. Bare sådan helt generelt. Og i særdeleshed til hverdag.

ENGLISH RECAP: Some of the small things that made me happy this week. A pretty breakfast, napping with my side-kick, a great theatre play (Günther Grass’ The Tin Drum), baked nutmeg doughnuts with berry icing (recipe here) and a little everyday glamour.

bloglovin

Seneste kommentarer
  • Anna-Nathalie Næ hvor fint.. Jeg har også bare haft teater cravings længe.. Måske man skulle gøre ..
  • Emily Salomon Nej desværre, det er meget længe siden det er købt. 7 år tror jeg... ..

plus

Hos min arbejdsplads storesøster Downtown, som de fleste af jer nok kender, har de netop lanceret et sejt tillæg til det sædvanlige Downtown, nemlig Downtown Plus.

Jeg tror ikke jeg kender nogen, der ikke bryder sig om at handle med rabat, så vil lige tippe jer om Downtown Plus. Hos Plus kan man købe lækre kvalivaresager til en god pris og i første ‘nummer’ af Plus, er der således penge at spare på bl.a. John Masters hårprodukter, de luneste og blødeste cashmeretørklæder og -huer fra Lubarol, en overdrevet sej stavblender og andre lækre og håndplukkede produkter.

Man kan læse mere om alle produkterne og historien bag dem, i et tjekket magasin her, hvor der også er lækre opskrifter på bl.a. Raw Chokolademousse og Græskarsuppe. Mmm… kunne godt spise begge dele lige nu, dog i omvendt rækkefølge ;)

Jeg skal helt sikkert hamstre John Masters produkter, hvoraf mine favoritter er Lavender & Avocado Intensive Conditioner og Citrus & Neroli Detangler (genial som leave-in conditioner). Og så overvejer jeg lidt om jeg ikke også skulle have lidt cashmere at pakke mig ind i, nu hvor det er blevet afsindigt koldt igen. Det tror jeg, jeg skal ;)

Seneste kommentarer
  • Tanja Gotthardsen Jeg synes, at det er nogle super fede tilbud de kører pt :) dog har ..
  • Diana @Katrine: Tilbuddet på Bamix'en inkluderer en masse ekstra-udstyr, som man normalt køber ved ..

sales picks // mine udsalgsfavoritter

1. Zoe Karrsen tee, 534kr. 340kr. 2. Hanky Panky BH, 399kr. 216kr. 3. Fair Connexion jeans, 3263kr. 975kr. 4. Ganni støvler, 1.795kr. 875kr. 5. A.P.C. tee, 1.640kr. 815kr. 6. Hofmann cardigan, 2.600kr. 1.560kr. 7. Pilgrim øreringe, 449kr. 249kr. 8. Adidas tee, 249kr. 199kr. 9. Vanessa Bruno Athé nederdel, 1.405kr. 985kr. 10. Adidas sneakers, 799kr. 599kr. 11. Isabel Marant nederdel, 1.800kr. 1.080kr. 12. Zalando Collection frakke, 869kr. 629kr. 13. Wildfox halskæde, 969kr. 609kr. 14. IRÓ sweater, 2.200kr. 1.320kr. 15.  Zalando Collection skjorte, 289kr. 239kr. 16. Gerard Darel tørklæde, 519kr. 389kr. 17. Raquel Allegra tee, 2.110kr. 630kr. 18. Abaco skuldertaske, 2.405kr. 1.085kr. 19. Stylesnob armbånd, 149kr. 79kr. 20. 2nd Day nederdel, 1.495kr. 959kr.

Hvis ikke jeg allerede havde brugt en hel pose penge til udsalg hos Youheshe, så ville jeg fluks have bestilt nogle af ovenviste lækkerier. Og kommer nok til at trykke køb på en ting eller to alligevel ;) Er især lun på de gyldne jeans, t-shirts’ne, mini-skirts’ne og øreringene. Og de grønne støvler. Og BH’en. Og…

Jeg elsker web-udsalg hvor man i ro og mag kan overveje, om man gerne vil have den pågældende ting eller ej og ikke ender med at slå flik-flak af udsalgsstress og ditto panik. Ja, jeg er ikke så god til udsalg ude i den virkelige verden, kan I nok forstå…

Den sorte frakke har jeg allerede, men da det er den ting, der suverænt er blevet spurgt mest til i kommentarerne de sidste par måneder, tænkte jeg at I nok var et par stykker, der gerne ville tippes om at den nu er på udsalg :)

Ps. Den grå Adidas tee er desværre allerede udsolgt (og var lidt for træt i går aftes/nat til at lave collagen om), så har sat link ind til en sort i stedet.

ENGLISH RECAP: I’m mostly up for tee’s and mini-skirts this sale. Well, and the ocational pair of golden jeans and green boots :)

bloglovin

indlægget indeholder affiliatelinks

Seneste kommentarer
  • Emily Salomon Haha... Ih dem er jeg virkelig også lun på! Heldige heldige dig og det var ..
  • Francesca Hov, det var dagens første overspringshandling :) Et par meget smukke armygrønne Ganni-sko er på ..

Bøger