Læseklub: Urmagerens datter + vind bogen

Så skyder vi læseklubben i gang igen ovenpå en lang vinterpause. Og jeg glæder mig umådeligt til atter at læse med jer, synes altid I har så gode betragtninger og det er spændende at høre om andres læseoplevelser. Min største luksus er at hive en time eller to ud af lørdagen til at læse, men
...

Seneste kommentarer
  • Betina Jeg bruger også 15-20 min hver eneste morgen på at læse. Det er sådan en ..
  • Emma Jaa, den ønsker jeg mig! Det kunne være en god bog til næste gang, jeg ..

Gravid uge 12-15: De varme lande, surf, sult og en mager fastelavn

Tilbageblik til da jeg var gravid i uge 12-15 (midt januar til midt februar) Nærmest lige som jeg går ind i uge 12, tager jeg med en veninde på yoga- og surf-retreat på Sri Lanka. Turen har vi købt og planlagt inden jeg blev gravid. Faktisk købte jeg både den tur og et startnummer til
...

Seneste kommentarer
  • Emily Salomon Haha... du er godt 'opdraget' og nej, man skal nemlig være en stjerne og vente ..
  • Maj Det var på dine billeder fra Sri Lanka at jeg opdagede, du var gravid, men ..

3 boganbefalinger

Så er der ny inspiration til jeres læsestak. Læser I? At læse er min største luksus og en af mine største glæder. Det beriger mig, udfordrer mig eller underholder mig og gør mig nysgerrig, ydmyg og åben. Der er perioder, hvor jeg sluger bøger – sådan har 2019 været indtil videre – og så er
...

Seneste kommentarer
  • Emily Salomon Ej hvor dejligt og det var bestemt så lidt. Rigtig god læselyst :) ..
  • Mathilde Jeg har lige slugt Millionæren fra Singapore i påskeferien, og den er rigtig god! Tak ..

Sådan blev jeg gravid

Bare rolig. I skal ikke med Nikolaj og jeg i seng. Men det var altså dér, det skete. I sengen. Derhjemme. Ligesom sidste år (ok, da var det faktisk måske i Italien), da jeg blev gravid og aborterede spontant, er denne graviditet naturlig. Forstået på den måde, at der ikke var medicinsk hjælp eller i...

Seneste kommentarer
  • Emily Salomon Jeg købte den på deres egen hjemmeside (ovusense.com/eu tror jeg det er) :) Pøj pøj ..
  • Mette Sikke et skønt indlæg, selv det ikke er nyt længere er det super relevant. Jeg ..

Mine favoritter

Skønhedsfavoritter

Jeg har fået en del spørgsmål til, hvad jeg bruger af skønhedsprodukter, nu hvor jeg er gravid. For at være ærlig, så har jeg ikke skiftet særligt meget ud, fordi jeg de sidste mange år har haft en forkærlighed for såkaldt ‘grønne og rene’ produkter. Ja, de seneste halvandet år har jeg tilmed været ganske fanatisk. Se mit ‘regelsæt’ her, nederst i indlægget. Eller fanatisk og fanatisk, jeg har stadig brugt mine yndlingslæbestifter fra Nars og Chanel i ny og næ og jeg har stadig brugt min favoriteyeliner fra Lancôme. Men derudover er stort set alt, hvad jeg bruger, af den rene slags. Altså skønhedsprodukter, der ikke potentielt laver kuk i hormonerne og som også helst tager hensyn til miljøet.

Det kræver selvfølgelig, at man lærer at læse indholdslister og ved, hvad man vil undgå og/eller, at man finder nogle mærkningsordninger, man føler sig tryg ved. Jeg er glad for bl.a. Svanemærket i særdeleshed og også Eco-cert (nu COSMOS på kosmetik) og gerne i kombination. Men alt det, og mine tanker og forholdsregler omkring ‘dagligdagens kemi’ i alt fra rengøring til makeup, vil jeg gerne fortælle mere om i et eget indlæg snart.

I dag skal det altså ‘bare’ handle om helt almindelige skønhedsfavoritter, men de er (præcis som dem jeg plejer at anbefale), nogle jeg trygt bruger. Også nu hvor jeg er gravid.

Ps. Overvejer eller planlægger du at blive gravid, så kan det allerede nu være et hit at kigge dine skønhedsprodukter efter i sømmene. Især dem du bruger i store mængder og/eller på store områder af kroppen og som bliver på huden. Eller sagt med andre ord: Start med din bodylotion og din ansigtscreme. Så kan du altid kigge på eyeliner eller concealer, hvis du orker, senere hen.

Pps. Se flere skønhedsfavoritter her.

Active Light concealer

Jeg er først for nylig skiftet over til en mere ren concealer, da jeg først skulle bruge min gamle op (sådan en holder altså ret længe) og valget faldt på denne fra Jane Iredale. Den minder om YSL’s gode Touche Eclat i udformning og indhold, er let i konsistens og dækkeevne og nem at påføre. Den er genial til under øjnene og så bruger jeg den også ved næsefløjene, hvor jeg kan være lidt rød. Den dækker ikke nok til at kunne klare en stor, højrød bums, men den er fin til lige at camouflere en mindre urenhed lidt.

Active Light concealer fra Jane Iredale kan bl.a. fås her.

Creme Blush Suntouched

Denne creme blush fra Kjær Weis har vitterligt den smukkeste farve. Jeg bruger den duppet på æblekinderne og så ligner man en, der lige har været ude i solen (på den gode måde) eller som har været ude at løbe en tur i blæsevejr.

Jeg er vild med at man kan købe Kjær Weis produkterne som refill, så man slipper for unødig emballage.

Creme Blush fra Kjær Weis i farven Suntouched fås bl.a. her og refill her.

Økologisk Ansigtsolie

Jeg har før rablet om, hvor vild jeg er med hybenkerneolie (blandt mange andre olier) og denne ansigtsolie er et lækkert miks af gode, rene og økologiske olier, heriblandt fra hybenkerner. Derudover indeholder den bl.a. også hindbærkerneolie, som jeg vist også har lovprist tidligere, og så er der gode, gamle kendinge som jojobaolie i og nyt og smart i form af havtornolie. Den er sammensat så den fugter og nærer, men ikke tilstopper og så er den også lavet med den sarte hud for øje. Jeg bruger den om morgenen eller aftenen efter behov blandet i eller ovenpå min creme.

Økologisk ansigtsolie fra Naturligolie kan bl.a. købes her.

Mommy & Me

Den fedeste, lækreste balm som smelter ind i huden. Jeg bruger den morgen og/eller aften på den voksende mave (og de ømme bryster) og har gjort det stort set dagligt her i min graviditet. Jeg ved godt at strækmærker primært er en genetisk sag, men det føles nu alligevel godt at smøre maveskindet ind. Huden er under alle omstændigheder belastet (især nu, hvor bulen for alvor vokser) og om ikke andet føles det rart at massere det ind og jeg snakker også ofte med den lille imens.

Balmen er i øvrigt det smarteste all in one produkt, der også er god til baby efterfølgende. Har så mange veninder der bruger den og berømmer dens effekt på røde numser, tørre pletter, eksem osv.

Mommy & Me fra Rudolph Care kan bl.a. købes i Magasin, Matas og her.

Jeg er helt besat af ansigtsmasker for tiden, så her kommer tre af slagsen. Én eksfolierende, én dybderensende og én fugtende.

SMART Charcoal & Mud Repair mask

Det her er egentlig ‘bare’ en god gammeldags muddermaske (dog også med noget smart kul) og den gør lige akkurat det en god gammeldags muddermaske skal: Opsuger urenheder (nej, det betyder ikke at den fjerner deciderede hudorme, men den kan være med til at mindske og forebygge dem), overskydende fedt og snavs. Bruger jeg den jævnligt 1-2 gange om ugen (og gerne i flæng med andre masker der fugter eller eksfolierer), kan jeg se en tydelig forbedring af huden.

SMART Anti-Pollution Charcoal & Mud repair mask fra Mádara kan bl.a. fås her.

Refine & Polish Miracle Balm

Denne smarte 2-i-1-peeling har både en fysisk, let skrubbende effekt fra risklidkorn, ligesom den indeholder frugtenzymer, der går ind og eksfolierer i dybden. Vil man have den fulde effekt kan man BÅDE påføre den i cirklende bevægelser for at lade risklidkornene gøre deres job OG lade den sidde i 5-10 minutter efterfølgende, så enzymerne kan gøre deres. Man kan også vælge en af delene efter tid og behov.

Refine & Polish Miracle Balm fra Aurelia kan bl.a. fås her.

Drink Up Intensive Overnight Mask

Når det kommer til fugtmasker foretrækker jeg den slags, der med fordel kan blive siddende på huden natten over. Både fordi jeg nok er lidt doven (denne slags masker kræver ikke mere arbejde end at smøre creme på), men også fordi jeg synes/bilder mig ind, at de så virker bedre idet de har bedre tid til at trænge ordentligt ind.

Denne yderst velduftende (har overvejet at spise den) sag fra Origins er netop sådan en overnight-sag og gør et glimrende job, når det kommer til at holde huden fugtfin, glat og pæn.

Drink Up Intensive Overnight Mask fra Origins kan bl.a. fås her.

Seneste kommentarer
  • Emily Salomon Niks ikke længere. Bruger Kure Bazaar og Nailberry nu ♡ Kram Emily ..
  • Klara Hvad med neglene? Husker at du altid har været stor fortaler for Essie (som jeg også ..

Gravid uge 8-11: Mere kvalme, hotdogs og tissetrang

  Tilbageblik til da jeg var gravid i uge 8-11 (slut december til start januar)   Denne del af graviditeten er præget af samme massive kvalme hele døgnet som i forrige ‘afsnit’, mens brysterne begynder at slappe lidt af. Altså de bliver selvklart ikke mindre igen, men de stoppe...

Seneste kommentarer
  • S Det er altså bare den dejligste, hyggeligste føljeton, og jeg nyder sådan at følge med ..
  • Emily Salomon Ja, det er I flere der har skrevet. Har fortalt det til min kloge mor ..

Fredagsslik/værtindegave

Bare en lille, beskeden omgang fredagsslik… Det er desværre ikke til mig. Omend jeg indrømmet spiste en del, da jeg fyldte i glasset, ligesom der ‘desværre’ også blev lidt tilovers. Glasset var en foræring til et hold særligt søde damer (med en særligt sød tand), og da gaven faldt i god jord og jeg ...

Seneste kommentarer
  • Mathias Genial idé at putte det i glas. Må jeg også prøve, selvom det er farligt ..
  • Emily Salomon Ja, den er heller ikke tosset :) Knus Emily ..

Bøger