
I går var jeg på et ‘Gør det selv’-kursus. Altså ikke sådan på DIY/dims/krea-måden, men mere ‘Sådan lærer du at hænge hvad som helst op/skrue hvad som helst i en hvilken som helst væg’-kursus.
Og jeg har sjældent haft så mange aha-øjeblikke på så kort tid eller prøvet noget, der var så empowering.
Pludselig selv at kunne betjene og indstille en boremaskine (og en slagboremaskine!), vælge de rette bits og plugs og til slut save forskellige stykker træ ud, med forskellige typer af elektriske save og bygge en lille hylde (som jeg kunne gå hjem og hænge op selv), var lige dele frihed og som at have lært et nyt sprog.
Havde meldt mig til det sammen med to veninder og det var altså sådan en god og hyggelig ting at gøre sammen. Og nu vil vi bare bygge og hænge ting op, haha.
Det har irriteret mig (men åbenbart ikke nok) stort set hele mit voksne liv, at jeg altid har skullet bede om hjælp eller betale mig fra selv de mindste opgaver i hjemmet. Og at gå fra det udgangspunkt til pludselig at have blod på tanden til at bygge espalierer og selv hænge dem op på husets ydermure på et 5-timers kursus er en ret mageløs følelse.
Dermed ikke sagt, at det er for alle, men lad det være en opfordring til, at det aldrig er for sent at lære noget nyt og at det er SÅ givende at knække koden til noget, man ikke før har troet, man kunne.
Uanset om det så er at stå på rulleskøjter, tale fransk eller kunne betjene en dyksav.

Min stakkels, smukke blåregn, der har sådan brug for et espalier at klatre på. Nu må vi se om jeg lykkes med at bygge et og hænge det op. Jeg tror det.

Seneste indlæg på nærværende blog omhandlede (udover duftmani og en ode til butikken, hvor jeg lægger mange af mine sparepenge) den frygtede skolestart.
Nu er den veloverstået. Blandt ander deraf den manglende opdatering herinde. For denne uge har ikke bare budt på SFO/skolestart med dertilhørende nervevrag af en mor, men også på en fødselsdagsfejring af min bedre halvdel og så var det også ugen, hvor vi flyttede mine forældre fra meget (meget!) stor lejlighed til meget (meget) mindre lejlighed.
At fejre min mands fødselsdag er selvklart bare festligt, men det gjorde også, at jeg kom lidt skævt fra start på ugen, idet jeg brugte lidt for mange sene aftentimer dagen inden, på at pynte op, pakke gaver ind og sætte bolledej over. Nå, ja og måske jeg også doomscrollede lidt og pludselig var klokken langt over midnat. Hyggeligt, men måske ikke smart.
Det er i øvrigt en balance, jeg har svært ved at finde i det hele taget. Den mellem det rare og praktiske. Men det kan blive et helt indlæg for sig en eller anden gang.
Alle store begivenheder er krydset af listen nu og det seje, nyslåede skolebarn klarede det hele med bravour. Så langt så godt.
Men nu er der helt udsolgt hos undertegnede. Et meget solidt forbrug af antihistamin i april og maj, hjælper nok heller ikke på energien. Er helt sikker også PMS’et. The perfect storm med andre ord.
I aften skal jeg fejre min bedste venindes fødselsdag, det ser jeg frem til. På trods af fladmasthed.
Og så håber jeg ellers på en nogenlunde rolig næste uge.
Med ønsket om en præcis så rolig eller festlig weekend, som I lyster <3
Klem
Emily
-
Tak, fine jer, for at skrive sådan <3 ..
-
Dejligt at du blogger. Ord kan bare noget helt særligt. ..

I går mistede jeg besindelsen. Mit ældste barn skal starte i skole næste uge og dét triggede åbenbart et væld af følelser. Hos mig. Barnet glæder sig bare.
Hvor i alverden alskens bange anelser, panikfornemmelser og tusinde stemmer i hovedet med ‘har vi nu valgt rigtigt og gjort det godt nok’ kom fra, skal jeg ikke kunne sige. Synes jeg har været ret chill hidtil i mit moderskab i lignende situationer. Og jeg havde selv en overvejende lykkelig og ukompliceret skolegang, så det er nok heller ikke dér hunden ligger begravet. Måske er det, at ens (første) barn skal starte i skole bare en virkelig stor ting?
Alt andet lige kunne jeg altså ikke helt kende mig selv. Det tror jeg heller ikke min mand kunne, da han måtte bruge hele sin aften på at lytte til mine ikke så muntre forudanelser og maniske googling af Steinerskoler i stedet for at se det nyeste afsnit af The Last of Us.
Men i det mindste duftede alt godt – ja ikke bare godt, himmelsk – imens. For:
Som I nok har luret holder jeg af Skall. Og ikke bare tøjet, men hele universet. Butikken i særdeleshed (og de meget flatterende spejle i prøverummet ej at forglemme!), der kunne jeg flytte ind any day. Men ikke nok med at der er pææææænt, så dufter der også mere end dejligt. Da jeg var derinde for nylig for at hente et par yndlingsjeans, de havde repareret, slog den liflige, men diskrete duft mig igen i møde og jeg kiggede højt og lavt efter både duftlys og diffusere, duftpinde eller andet, der kunne være ophav til velduften. Uden held. Jeg snusede sågar til blomsterne (japanske/sommerfulge ranunkler selvfølgelig, årets blomst), men de var helt duftløse. Så jeg dristede mig til at spørge, hvad det var der duftede så pragtfuldt.
Den søde ekspedient lærte mig at der var tale om en room spray fra (selvfølgelig igen) Le Labo. De har behændigt nok butik skråt overfor Skall og der driblede jeg så over med mine reparerede jeans under armen og spendere derefter uden at blinke mere på en room spray end de fleste af mine parfumer koster.
Men så er jeg til gengæld i den lykkelige situation, at mit hjem dufter helt fortryllende, mens jeg får meltdowns over snarlig skolestart…
… og den slags er ikke sådan at kimse ad ;)


“Ræveår” tog mig fuldstændig med storm og er med sit fuldstændigt vidunderlige billedsprog måske noget af det bedste, jeg har læst endnu i år. Tror ikke, den er for alle, men jeg fandt den helt betagende.
Støvlerne jeg nærmest lever i og som både er pæne, rare og gode at gå i haven med. Købt her (reklamelink).

Mamma Mia, nu er det forår <3
Har for øvrigt lige lært, at magnolietræer (som bregner) stammer helt tilbage fra dinosaurernes tid. Og altså inden der fandtes bier. Derfor udviklede træerne de kæmpestore blomster, så datidens (kæmpestore?) biller kunne kunne bestøve dem. Naturen er mageløs.
Når det er sagt, så har magnolieblomsterne ikke nogen værdi for nutidens bestøvere i Norden. Så selvom det bringer uendeligt med skønhed og glæde for haveejeren, så behøver man ikke plante sin grund til med dem (men et enkelt rækker også langt), hvis man vil gøre noget nyttigt for biodiversiteten. Præcis som med hortensia, som heller ikke har den store nytteværdi for dyrelivet på vores breddegrader.

En rest påskekage, kaffe med kaffefløde, lego-blomster fra det ældste barn og blomstrende frugt- og magnolietræer ude foran vinduet. Så var det helt ok, at komme tilbage til hverdagen faktisk.
Egentlig var det både rart og tiltrængt at komme tilbage til hverdagen. Jeg har gode, sjove arbejdsting, der kræver min opmærksomhed. Og også bare almindelige, tilforladelige, trivielle gøremål som nu engang er nemmere, når der ikke er en 3- og en 5-årig hjemme. Alligevel er jeg ramt af de mest bittersøde påske-blues.
Jeg er, som mange af jer ved, uhyre sentimentalt anlagt og som barn blev jeg ægte ulykkelig, hver gang noget dejligt tog slut. Ferier i særdeleshed.
Nu kan jeg lidt bedre forstå at ‘sorgen’ kommer af at det, der var, var godt og noget jeg virkelig nød og bliver derfor snarere fyldt af taknemmelighed og bittersøde fornemmelser og dem kan jeg nu engang godt lide. Ja måske jeg endda dyrker dem lidt, vil nogen mene.
Nuvel, denne påskeferie var altså god og indfriede stort set alle undertegnede påskegris’ drømme for sådan en. Vågnede i morges og havde lyst til at tage 10 dage mere hjemme med børn, udflugter, kreative-projekter, komsammen’er og havearbejde.
Sådan havde jeg det i øvrigt IKKE efter juleferien, så det er altså ikke fordi mine børn er særligt artige eller jeg er særskilt tålmodig. Nogle gange er den der, og andre er den ikke.
Og det var så dejligt at den ‘var der’ nu og så tiltrængt ovenpå et januar, februar og marts, der forsvandt mellem hænderne på mig i rejser, influenza (var syg i 3 !?! uger, har aldrig prøvet lignende) flytning for mine forældre og en sønderknusende nyhed om rigtig alvorlig sygdom hos en af de allervigtigste.
Men denne ferie var både helende og forløsende og fik mig til at lande på benene og så endda et sted, hvor jeg både kan rumme den sorg, der arbejder i mig og glæde mig og se fremad på alt godt i vente. Det føles som om, det godt kan (og skal) sameksistere.
Kram
Emily



Så megen havelykke lige nu. Første rabarberhøst, drivhuset fuld af spirer og små planter og de forårsløg, jeg lagde i efteråret, der pibler op af bede, krukker og plantekasser alle vegne. Gør mig så glad.
-
Så dejligt at høre, tak <3 ..
-
Glædelig påske! 🐣 Og hvor dejligt med et blogindlæg. Det føles på en eller anden ..

På det seneste (læs: det sidste halve år, host host), har jeg syslet med at få sat skik på vores repos på 1. sal, som i tillæg er mit hjemmekontor. Det har ikke været et højprioritetsprojekt, hvorfor det også først for alvor er blevet fikset nu. Altså her 3,5 år efter vi er flyttet ind…
Nuvel, selvom slow decorating er noget jeg praktiserer og kan anbefale, så var det her måske alligevel lidt for slow, kan jeg godt se på bagkant. For ikke nok med, at det har gjort en verden til forskel for arbejdsglæden og behaget mit øje mægtigt, så føles det også næsten som om et tungt åg er fjernet fra mine skuldre (ja, ja maler med den helt brede pensel nu ;)).
Eller sagt på en anden måde: Det er godt nok rart, at det, der i flere år har været husets roderum nr. 1, nu er pænt, ryddeligt og et dejligt og inspirerende sted at være.
Og dermed også en kærlig reminder til mig selv, om at få fingeren ud og få fikset den slags ting. For det bringer mig umådelig energi og glæde, når mine omgivelser er rolige og rare. Og det modsatte når de ikke er.
Gad af og til godt være sådan en, der var ligeglad og kunne stortrives uanset. Især fordi livet af og til fordrer at dét og dét bliver sat på pause i kortere eller længere tid, for så at kunne blive taget op igen (flere år) senere.
Hvordan har du det med rod og strandede projekter?

-
Den har jeg lavet selv :) En 'hobbyplade' fra Jem og Fix beklædt med en ..
-
Hvor er det fint! hvor er opslagstavlen fra? :-) ..

Kæreste jer. Rigtigt godt nyt år herfra. Det bliver ingen nytårstale, men derimod et (fra min side i alle tilfælde) glædelidt gensyn og kiggen fremad mod alt godt i vente. Jeg har både store og små forhåbninger og planer for det kommende år, og lige præcis det her – at børste støvet af bloggen og dyrke dette elskede medie igen – er allerhøjest på min liste.
Jeg blev SÅ umådeligt glad for alle jeres rare tilkendegivelser, da jeg stak hovedet ind forbi sidste år. Også selvom det har taget mig lidt tid, at vende retur igen. Meget er sket, siden jeg for alvor bloggede sidst og jeg skulle lige hitte ud af en bæredygtig måde at gøre det på. Noget tid og energi måtte frigives andre steder først.
Men nu er jeg her og følgende glæder jeg mig til (mere af) i 2025:
- At lave ingenting. Og have det ok med det. Jeg føler det er lidt forbudt. Ikke at være i gang hele tiden. Om ikke andet så med en eller anden syssel, der gør mig glad.
- Gå på loppemarked. Både i virkeligheden og på Facebook Marketplace og DBA. Blandt andet på jagt efter vintage-havemøbler. Intet overgår glæden ved et godt genbrugskup.
- En tur til Japan. Det har jeg aldrig været før og jeg ser sådan frem til det. Generelt vil jeg (i en eller anden forening med også at lave ingenting) gerne prøve et par nye ting i år.
- Tage et kursus på Folkeuniversitetet med en veninde. Savner ofte at gå i skole. Og kan grine af, at jeg slet ikke værdsatte det nok, mens jeg læse på universitetet.
- Skrive en bog. Skal nok fortælle mere snart. Den skal afleveres til november og udkommer i foråret 2026.
- Planlægge og fejre min 40 års fødselsdag. Glæder mig!
- Dyrke min have. Intet har bragt mig større begejstring, de seneste par år. At kunne gøre så stor forskel på så lidt plads og tid er berusende. Også selvom selveste Claus Dalby med glimt i øjet fortalte mig, at det med at opdage haveglæden er et soleklart aldringstegn ;)
- Lave rare ting med mine børn, der både fylder mig op og gør dem glade. Eksempelvis maler vi sammen, læser bøger, spiller spil, bygger lego, danser og går ud i naturen og finder ting. Og laver krea. Har fundet ud af at jeg er uendeligt dårlig til (læs uengageret) i rollelege, men at vi godt kan lave noget som er fedt for begge parter. Og at det gør mig til en ret meget federe legekammerat.
- Få fjernet nogle dumme modermærker, jeg gerne har villet have ordnet længe. Måske ikke ligefrem noget jeg decideret glæder mig til, men bliver rart at få det overstået.
- På en storbytur med drengene og Nikolaj. Vi var i Paris forrige år og det var alletiders. Nu har jeg kikkerten rettet mod Berlin. Men andet godt i køre-/togafstand har også interesse, hvis I har gode forslag?
- Blogge en gang om ugen eller mere efter lyst og mulighed.
Del ENDELIG også gerne, hvad I drømmer om her i det (stadig ret) nye år.
Kram fra mig

-
Året 2025 skal være MIT år! Jeg afsluttede sidste år et forløb på psyk og ..
-
Kære Emily Kæmpe stort velkommen tilbage!! Jeg blev så ovenud glad, da du annoncerede bloggens comeback ..

Altså wow for en velkomst. Både her og i beskedindbakken på instagram. Tak for den og for den betænksomme omsorg ikke mindst.
Hvis I gerne ville give mig blod på blogtanden igen, så lykkedes det.
Og stof til eftertanke. Fordi så mange ønskede sig ‘Slow Content’. Enten i stedet for eller også som supplement til instagram, der efterhånden kan føles mere og mere hæsblæsende. Det oplever jeg også. Både som kreatør og følger.
Jeg skal lige regne ud, hvordan det løser sig i praksis, men jeg vil gerne give den både et skud og en skalle herinde igen.
Når både jeg og I har savnet mediet, så ville det jo være helt skørt, bare at lukke ned. Hvilket jeg ellers, ret skal være ret, havde overvejet. Sådan en gammel, tung blog er dyr at have liggende i serverplads m.m. Især hvis den ikke bliver brugt ;)
Men bruges skal den igen. Basta.
Og nu siger jeg det højt, for så forpligter det:
To gange om ugen kommer der atter nye indlæg.
Så kan jeg altså skrue op eller ned efter lyst og interesse, men tænker, det er et godt sted at starte.
Tak for jer og for hep og pep ♥︎
Ønsker jer en fortryllende uge, fuld af netop det.
Vi skrives ved snarest,
Kram
-
Det lyder fantastisk, glæder mig allerede! ..
-
Så dejligt at du er vendt tilbage, har savnet dig ! ..