Det skal være nemt og hurtigt og ikke kræve for mange redskaber eller dikkedarer. Min hverdagsmakeuproutine that is. Her er den trin for trin og inklusiv de produkter jeg sværger til for tiden. Og hele molevitten tager under 5 minutter :)
-
Mette Ja, den er jeg også stødt på, men kan ik’ se, at den bli’r forhandlet ..
-
Emily Salomon Helt klart Nars'! Den er genial. Intet mindre. Har stadig Laura Merciers tinted moisturizer til ..
Ingen jul uden gaver. Og I skal selvfølgelig også have. Eller nogle af jer i alle tilfælde. Selvom jeg gerne ville give hver og en af jer en gave ♡ Denne første søndag i advent er der det fineste smykkesæt med mine personlige favoritter fra PANDORA på højkant til én heldig en af jer.
En kæde i guld af den ægte slags og det pæneste vedhæng med måner og stjerner. Og så et smukt armbånd i sølv, der kan bruges som det er eller sammen med vedhænget.
Præmien har en samlet værdi af 2.847 kr.
For at deltage skal man blot lægge en julehilsen i kommentarfeltet ♡
Konkurrencen slutter onsdag d. 6. december kl. 12.00. Vinderen bliver fundet ved lodtrækning og får besked pr. mail.
-
smukt ..
-
Glædelig, glædelig jul ! Må det blive en hyggelig og smuk en af slagsen <3 ..
Billede fra denne fine instagramprofil.
Weekend, weekend, weeeeeekend! Slap nu af du har fri… og så videre. Syng den lige for dig selv engang. Det har jeg i alle tilfælde gjort i dag. Godt nok bare inde i hovedet (synger ikke særligt godt og plejer at skåne andre for det), men alligevel. Lørdagen har været helt vidunderligt langsom. Vaffelmorgenmad og Mads & Monopolet, adventsgaveindkøb og en lang tur i Hareskoven med hundepølsen. I morgen skal vi til julehygge hos Nikolajs familie i Sverige og i aften, skal vi bare slappe den og flette fingre og bikse noget godt sammen i en wok. Det er lidt 00’er det med wok’en, og havde i årevis (netop i 00’erne) en thai-agtig sag med rød karry som hofret. Den fortjener en genudsendelse i dag.
Hvad skal I mon lave? Spise croissanter, klippe-klistre, lave eksamensopgaver, til håndboldstævne eller noget helt andet?
Her er uanset hvad lidt herligheder, mærkværdigheder og finurligheder at slappe af med i weekenden:
Lad julerierne begynde! Hvad med at lave lækker konfekt eller en fin DIY julekalender?
Inspirerende projekt, der udfordrer moden og den typiske model.
Tips til julefrokostmakeuppen.
Emojierne ser ud til at være kommet for at blive. Skræmmende eller spændende?
Prince Harry og Meghan Markle. Ååårh!
Og 5 beautytips fra Meghan Markle herself.
Hør udviklingen af Apples Mac-startlyd.
Hvis du vil styre udenom turistfælderne i Italien.
10 hurtige og lækre opskrifter på morgenmad.
Taske og julepynt i ét – what’s not to like?
I Amsterdam findes der 3D-printede bænke der er lavet af genanvendt plastik.
Det er måske godt for dig at rejse med krystaller.
Honningkagens (ikke så søde) historie. Og en opskrift på en fancy en af slagsen.
Lidt tips og tricks til hårpleje til fint hår.
5 nemme planter til dit hjem.
Skal du ud i weekenden? Her er 6 forslag til dit party-outfit.
Du kunne også få inspiration fra denne ‘udfordring’. Modigt!
Om flot, rødt tøj og tips til at style det.
-
Jo det var da en god idé. Næste gang jeg laver den, fotograferer jeg og ..
-
Kunne du ikke tænke dig at dele din opskrift på din hofter? Jeg elsker den ..
Hvis I har det bare en anelse som jeg, så er det der med jule- og adventsgaver til (drømme)manden af og til lidt svært. Der er selvfølgelig de gange man er heldig og lige ramler over den der helt særlige gave, som man bare ved han bliver overlykkelig for og overrasket over ikke mindst. Men så er der alle de andre gange, hvor man er lidt uinspireret og enten plukker en ting fra hans ønskeseddel (hvis man er så heldig at han har skrevet sådan en) eller køber det der kedelige, man selv synes han mangler (ansigtsvask og sokker).
Og der er altså hverken noget galt med sokker eller ønskesedler. Men lige når det kommer til ens elskede, så vil man jo også gerne overraske lidt og trumfe med den der helt gode gave, som han ikke lige selv havde tænkt på, men ønskede sig rigtigt meget.
Så i et forsøg på at komme lidt mere ind i Drømmemandens hoved og ikke mindst (forhåbentlig) hjælpe nogle af jer lidt på vej, så bad jeg ham om at komme med sit bud på en flok gode gaver til alle de andre drømmemænd derude. Og jo, han er lidt til den outdoorsy side…
Eftersom han læser med her, så kan jeg ikke afsløre hvad jeg giver ham, men I må meget gerne tippe retur, hvis I har fundet på noget godt, at give jeres mænd og kærester :)
Reklamelinks:
- Sabrina 80´er vinyl
- Toilettaske fra Douchebags
- Olivengrøn button down skjorte i økologisk bomuld fra danske Oh Dawn
- Funktionel nøglering fra Huckberry, Key Smart og Nomad (fås også til Android)
- Kompakt powerbank fra Goal Zero
- Vandresistente og varme sneakers fra Karhu
- Stealth skistøvler fra Rossignol
- Verdens mindste Smart Lock designet af Bjarke Ingels Group for Friday Lock
- Økologisk undertøj og sokker fra danske Organic Basics
- Ur fra Komono
- Varm og behagelig face-mask fra Airblaster
- Fuck Off sandaler fra Raised By Wolves
- Oppusteligt stand up paddleboard (SUP) fra Billboard
- Mini-lanterne fra Goal Zero
- Vandafvisende og skridsikker “sneaker boot” fra Halo x BrandBlack x Vibram
- Funktionel duffel bag fra Douchebags
- Dekorativt skateboard fra Desillusion (The Death of Cool)
- Sneaker cleaner fra Jason Markk
- Primaloft jakke fra Soulland x 66°North
- Biografi af og om Laurent Finon
-
Tak til dig - og ikke mindst din mand - for en god ønskeliste. En ..
-
Dejligt inspirerende liste :) Ved du om man kan få nr 4 i Europa? Bare for ..
Nuvel. Det er bestemt ikke raketvidenskab det her. Endsige som sådan en cocktail. Det er ‘bare’ varm kakao med rom i. Men efter at have fået genopfrisket mit bekendtskab med lumumbaen, noget så eftertrykkeligt i de østrigske alper i forrige uge, har jeg ikke helt kunne få den ud af hovedet og syntes således den fortjente en plads her. Det er alletiders alternativ (eller supplement) til gløgg. Tror næsten alle kan lide lumumba (også de der ikke kan lide varm kakao ellers) og holder man bare lidt af romkugler, så er det altså et must. Do it! Drik en lumumba i dag og bliv julelykkelig. Det var så lidt.
Jeg synes selvfølgelig der skal flødeskum på sådan en (og refill hen ad vejen), men er man ikke til flødeskum (why??), så lader man selvfølgelig bare være. Vil man have den ekstra julet (det vil man), kommer man et drys kanel i sammen med kakaopulveret. Lykke i en kop og balsam for sjælen.
Lumumba
– 1 person
2-4 cl mørk rom eller cognac (jeg synes rom er bedst!)
1-2 dl varm kakao
1 knivspids kanel
2 spsk letpisket fløde
- Varm kakaoen og kom evt. kanel i.
- Hæld varm kakao i et glas eller en kop.
- Kom rom eller cognac i. Kan også gøres omvendt, det spiller ikke den store rolle
- Top op med flødeskum og nyd.
Man kan selvfølgelig snildt bruge færdig kakaomælk og ellers er det også ret nemt at lave den selv:
Kakaomælk
6 dl mælk
2 toppede spsk kakaopulver
2-3 tsk sukker
- Rør kakao og sukker ud i en lille smule mælk i en kop eller meljævner. Hæld det sammen med resten af mælken i en lille gryde og varm op. Smag til med kakao og sukker.
Vil man rigtig kræse for sin lumumba (og den man skal drikke den med), så brug denne opskrift til den varme kakao.
Og har man lyst til at eksperimentere, har jeg hørt at Malibu og Baileys også skulle være lækkert i en lumumba.
-
Det er fra Royal Copenhagen :) Knus Emily ..
-
Nøj dit stel er smukt, hvor er det mon fra?:) ..
… er selvfølgelig ham. Drømmemanden. Det er klart. Men skal vi nu bevæge os over i den materialistiske arena, så har jeg samlet et par ret gode og temmeligt allround bud på, hvad d’herrer kan forære deres julehjerter, sukkergrise og deslige.
For jævnført mit indlæg om hvordan mine små hints falder til jorden (og jeg i stedet får gear og gadgets), så må der af og til mere eksplicitte hentydninger til. Skulle I være i samme båd, så er det blot at copy/paste listen, eller endnu nemmere sende linket til dit hjertes udkårne.
Og så må jeg også i samme åndedrag minde om PANDORAs ret så smarte hint-funktion, der netop også er udtænkt til at hjælpe de kære mænd (og måske også damer) lidt på vej.
For vi har allesammen set scenen i Love Actually hvor den midaldrende mor spændt og glædesstrålende åbner en gave fra sin mand, i forventningen om at finde en fin halskæde og der i stedet gemmer sig en cd bag papiret.
5 julegaver han (næsten) ikke kan gå galt i byen med
- Smykker er altid en god idé. Og nej, hun tror ikke det er et frieri fordi du forærer hende en ring. Giv hende nu bare et pænt smykke. Du må selv lige tjekke efter om hun går med guld eller sølv. Eller begge dele. Hvis hun (også) går med sølv, så er de her smukke ringe fra PANDORA et hit. Det synes jeg også øreringene her er. For ikke at tale om det her armbånd, som man kan bruge som det er eller supplere med et vedhæng.
- Og parfume er heller aldrig dumt. Må jeg foreslå en fra Byredo. Pæn og god og stadig lidt nicheagtig. Så kommer du til at fremstå som coinnaisseur. Blanche er et safe bet, men hvis du tror hun kan lide mere træagtige noter (musk, sandeltræ m.v.) så vov dig ud i Mojave Ghost. Er hun til den mere flippede side, så nap min egen yndling, Gypsy Water.
- Skal du overraske og score intellektuelle point, så forær hende en bog. En kærlighedsroman selvfølgelig. Og helst en af klassikerne. Må jeg foreslå Anna Karenina eller min egen stor(tude)favorit Kameliadamen. De ender godt nok ulykkeligt (men det gør de bedste kærlighedshistorier i fiktionens verden, Stolthed og fordom undtaget), men så kan du jo lægge et lille kort ved med noget à la: “Vores kærlighed er mindst lige så storslået, som den mellem X og X, men heldigvis ender vores historie lykkeligt. God jul XX” – ok, det kommer du ikke til, men giv hende en bog alligevel.
- En taske. Dette punkt er selvklart budgetfølsomt, hop blot til et af de andre punkter, hvis det er helt skørt. Men hvis du alligevel er ved at gå planken ud, så er halvmåneklassikeren fra A.P.C. et skudsikkert bud. Vil du satse lidt større er denne her skønhed fra Gucci et hit. Eller denne her selskabsdrøm fra Chloé.
- En gave med en indbygget oplevelse. Her kender hver mand forhåbentlig sin egen dame bedst, men i stedet for ‘bare’ at forære en oplevelse, så kunne det eksempelvis være et par skøjter sammen med et klippekort til onsdagsdates på skøjtebanen inkl. varm kakao og fingerfletning. Eller en smuk morgenmadsbakke sammen med en voucher til morgenmad på sengen en valgfri søndag. Eller noget lækkert undertøj (ikke rødt! med mindre du ved hun elsker rødt undertøj) og et klippekort til …
Bevares. Damer er forskellige. Og det er smag (heldigvis) også. Tilføj, byt og pil ud efter behov :)
Og ja, ja det er ikke videre julet med den avocado-smoothie. I know… Men det var nu engang det jeg havde lyst til, da vi tog billederne. Og bare rolig, der kommer meget mere julet (og boozy) varm kakao på bloggen senere i dag ;)
Fotos: Julie Bjarnhoff
-
Den er fra Halberstadt :) Klem ..
-
Det lyder dejligt! <3 Er nødt til at spørge, hvor dine måneøreringe er fra? :D ..
Er du i tvivl om hvad du skal ønske dig eller give i jule- eller adventsgave? No problemo. Jeg har fundet 22 mægtig gode sager frem og der er noget for enhver smag og pengepung.
Sådan cirka i alle tilfælde. Man kan trods alt aldrig være alles kop te og det er også ok.
Men her er under alle omstændigheder fine ting at gøre nogen søndagsglade med eller lægge under træet. Og jeg skulle mene, at der er noget til både døtre, kærester, mødre, søstre og veninder.
Nå ja, og bedstemødre ej at forglemme ♥
Reklamelinks:
- Strikket trøje fra H&M
- Halskæde fra Maria Black
- Resurrection Aromatic Hand Wash fra Aesop
- Ur med læderrem fra Cluse
- Duftlys Baies fra Diptyque
- Takt og tone – Hvordan vi omgås
af Emma Gad
- Strikket badekåbe fra Aiayu
- Makeuppung fra Ellies and Ivy
- Rullekrave i blå
fra Inwear
- Acai Body Lotion Limited Edition fra Rudolph Care
- Hue i lyserød strik fra Kiomi
- Krus med Mumitrolde fra Arabia
- Radiance Renewal 28 Day Programme fra Jurlique
- Pixi bager grønne kager
af Christel Pixi Hielscher og Søren Ejlersen
- Chunky metallic sweater
fra Stine Goya
- 2018 vægkalender fra Cahetu
- Parfume Love Story fra Chloé
- Starfluted Christmas salatskål fra Royal Copenhagen
- Champagneskåle
fra Ferm Living
- Alvar Aalto skål i blå fra Iittala
- Skjorte med lange bånd
fra By Malene Birger
- Skuldertaske fra A.P.C.
-
De gyldne er enormt smukke på, og jeg kunne godt tænke mig at se nogle ..
-
Hej Anne, alle farverne er her: http://emilysalomon.dk/2017/10/28/golden/ Men tænker du, hvor jeg har dem på? ..













































