Vinderne af Essies smukke vinterkollektion er Nina S., Mette Marie, Karla H., Signe N. og Anna O.
Tillykke til dem :) Og tak til alle jer, der var med!
Se guiden til fine festnegle her.
Vinderne får direkte besked.
-
Rena I love this winter collection from Essie, hopefully I can get this collection very soon ..
For et år siden var der jul i pigekollektivet…
Mit liv som det så ud på den lille blog i december måned for et år siden. Åh hvor var det altså hyggeligt at bo sammen med sine to bedste veninder og jule igennem. Er stadig så glad over, at vi tog chancen og boede sammen i et år. Sjoveste og bedste ting nogensinde. Bliver lige dele varm om hjertet og nostalgisk, når jeg tænker på det.
Og så er det altså det skæggeste at kigge tilbage i de her indlæg. Synes på sin vis det nærmest var i går, og samtidig kan jeg næsten ikke kende mig selv. Og synes, der er sket så mange ting i mellemtiden. Det er der nu også virkelig i dette år, på godt og ondt, men den tager vi i nytårsindlægget ;)
Kan I have en fabelagtig 2. søndag i advent!
Ps. Kig forbi senere hvor der er adventskonkurrence med en Clarisonic Aria på højkant.
Pps. Jeg har haft en helt fantastisk, men ganske travl weekend (og er på vej på stylingjob nu) og ser frem til at brygge en stor kop te og hygge med at svare på jeres kommentarer på de seneste indlæg i eftermiddag :)
ENGLISH RECAP: December a year ago as documented here on the blog.
… og den stakkels hund trak i sit julegevir…
… jeg var for en gangs skyld helt i sort og gråt…
… jeg skrev stakkevis af julekort…
… lavede nem grønærtesuppe med broccoli…
… var kontormus i guldhæle. Dem må jeg lige have fundet frem igen…
… flashede mit prinsessepas…
… Penny + søster Be i sneen… og andre rare ‘små ting’…
… jeg hoppede i dyreprint og frynsestøvler…
… fik en fin plakat op at hænge…
… bød på grønkålssalat med granatæble, tranebær og karamelliserede pecannødder. Mums!…
… havde en fin, broderet kjole på…
… inviterede jer med i seng…
… og ønskede jer glædelig jul i tern på tern og grønt :)
-
Hahaha perfekt :) ..
-
Det gevir der, det passer også en hest ;-) Se: https://www.facebook.com/photo.php?fbid=10152880397072855&set=a.419585517854.196320.534652854&type=1&theater ..

YAY! Så blev det fredag og weekenden står lige for døren. Jeg skal godt nok arbejde søndag, men det er et interiørstylingjob, så mon ikke det kommer til at føles mere som leg. Det tror jeg. Men nok om søndagsarbejde, for det er fredag nu og jeg skal ud at spise og ryste træbenet lidt i aften og som om det ikke var nok, skal en af mine bedste veninder giftes i morgen.
Så kan det vist kun blive en dejlig weekend :)
Det skal fejres med en lækker drink og i dag er der hele to varianter af klassikeren White Russian på fredagscocktailmenuen. I juleversioner om man vil. Opskrifterne er at finde nedenfor.
Rigtig god weekend til jer søde mennesker <3
ENGLISH RECAP: The weekend is here! Let’s celebrate with a White Russian with cinnamon or mint chocolate syrup. Cheers!


KLASSISK WHITE RUSSIAN
4 cl vodka
2 cl kaffelikør (Kahlúa, Toussaint eller Heering Coffee Liqueur)
6-8 cl sødmælk (eller anden slags mælk)
masser af isterninger
- Hæld vodka og kaffelikør i et glas.
- Fyld glasset med is og hæld forsigtigt mælk ned over en ske, så det lægger sig ovenpå spiritusen.
- Pynt evt. med et par kaffebønner.
- Rør lidt rundt med sugerør inden den drikkes.
Jeg synes sødmælk smager bedst, men man kan sagtens bruge letmælk eller skummetmælk. De rigtigt frække bruger fløde ;)
Shaket udgave
- Fyld et glas med is og hæld kaffelikøren i glasset.
- Ryst mælk og vodka skummende (uden is!) i en shaker.
- Tilsæt herefter masser af isterninger og ryst igen, så det hele bliver nedkølet.
- Hæld straks den skummende, cremede vodkamælk forsigtigt over, så den lægger sig ovenpå likøren. Pas på, at der ikke kommer isklumper fra shakeren med. Tag det sidste skum ud med en ske og læg det ovenpå drinken.
Tip: Sæt gerne glassene i fryseren 20 min. før brug. Så holder drinken sig kold længere og isen smeltere langsommere. Og fyld altid glasset med is, kommer man kun et par isklumper i, smelter de lynhurtigt og vander drinken ud.

CHOCOLATE MINT WHITE RUSSIAN
- Følg samme opskrift som ovenfor men hæld 1-2 spsk pebermyntechokoladesirup (denne her fra Monin er lækker – også i kaffe) i sammen med kaffelikøren.
- Pynt med en bolchestok.


SUGAR AND SPICE WHITE RUSSIAN
- Følg samme opskrift som til klassisk white russian, men kom 1-2 spsk sugar and spice-sirup (opskrift nedenfor ellers er denne også god) i sammen med kaffelikøren.
- Pynt med en eller flere stænger kanel og evt. et par hele kardemommenkapsler.


Jeg ville gerne lave en super nem sirup, der ikke skulle varmes og som var klar på 2 sekunder. Denne fungerer fantastisk og er også lækker i kaffe eller chai. Kan selvfølgelig ganges op efter behov. Her er der blot en lille portion til 2-4 drinks.
SUGAR AND SPICE-SIRUP
2 spsk ahornsirup (eller anden sirup)
1/4-1/2 tsk stødt kanel
1/8 tsk stødt ingefær
1/8 tsk stødt kardemomme
- Hæld 2 spsk sirup i en kop.
- Tilsæt krydderierne og rør dem grundigt ud til der ikke er flere klumper.
- Hæld resten af siruppen i og rør.
- Voilà!

Og på trods af, at jeg ellers ikke er stor fan af søde drinks (eller mælk for den sags skyld), så elsker jeg altså White Russians. Synes virkelig at de kan et eller andet. Især i de her versioner hvor de nærmest bliver til en dessertcocktail :)

-
Hov, det er da også en fejl ;) Det er blot fordi det er nemmere ..
-
Hej Til Sugar and Spice versionen, skriver du at der skal bruge 2 spsk ahornsirup (eller ..
Jeg har længe godt kunne tænke mig at lave små interviews om dette og hint med nogle interessante kvinder og mænd. På sigt forestiller jeg mig, at det kan blive en tilbagevendende ting ca. en gang om måneden og med alt fra aktuelle forfattere og designere til kokke og makeupartister (indenfor emner der allerede findes på bloggen selvfølgelig). Men allerførst bliver det i min egenskab af Essie-ambassadør, at jeg har spurgt to seje damer (næste i rækken er stylist og DJ Maria Barfod) om deres forhold til det med neglelak.
Julia Lahme er uddannet etnolog og driver en virkelig sej kommunikationsvirksomhed, der beskæftiger sig med branding og PR. Og så er hun også forfatter og har 5 bøger på samvittigheden. Og tv-vært (måske du har set hende i Danmarks Dejligste Badehoteller i sommer?). Hun holder også foredrag. Og skriver klummer og artikler til magasiner. Og har to børn. Og en god blog!
Her giver hun sit bud på hvad det er med kvinder og neglelak foruden en virkelig god idé til hvad man skal give et barn i julegave. Læs med nedenfor.
Emily: Du har opfundet begrebet glimmeronsdag, hvad går det ud på og er det også neglekompatibelt?
Julia: Glimmeronsdag handler om at min kollega Fie og jeg kom til at tale om, hvor meget glimmer vi egentligt har i vores skabe, og hvor lidt vi bruger det; vi blev enige om at i stedet for at lade det hele hænge til de få fester vi som småbørnsmødre rent faktisk ender med at deltage i, så skulle det ud og luftes. Så vi begyndte at bære glimmer hver onsdag, tage billeder og lægge dem på instagram med hashtagget #glimmeronsdag. Det blev ret hurtigt ret stort, og nogle onsdage er der virkeligt mange, der gør det samme. Og det ville være skønt om flere ville være med! Det er noget med at fejre hverdagen og kaste glimmer over den. Og ja; det er i høj grad neglekompatibelt!
Emily: Og kan man godt være en sej, selvstændig forretningsdrivende og samtidig gå op i negle og glimmer? Er det ikke modsætningsfyldt?
Julia: Det kræver et længere svar… Det er efterhånden gået op for mig, at det vigtigste i livet er at vælge sig selv til, og stå ved den man er. Man kan hurtigt blive fristet til at se på andre kvinder, og sammenligne lår, sko, hår og tasker – og alle former for succes – og synes at det vigtigste er at spejle sig i dem. At leve op til andre. Min forretning handler om, at jeg har dygtige, kreative kollegaer, og ingen af dem er her hos mig, fordi de ligner nogen anden. Alle er sig selv, og at stræbe efter at være det, er helt ekstremt vigtigt. Og for nu at svare ordentligt på dit spørgsmål: Måske står det ikke i facitlisten for direktører at man går mere op i glimmer end i nålestriber, men det er sådan jeg er, så det gør jeg.
Emily: Neglelak er mere populært end nogensinde før og der bliver for første gang i historien solgt flere neglelakker end læbestifter, hvordan tror du det kan være?
Julia: ”The Lipstick Index” har siden begyndelsen af 00-erne været en indikator for verdensøkonomien. Jo flere læbestifter man solgte, desto værre var økonomien. Kvinder køber en lille ny ting frem for en stor, dyr en af slagsen, når vi har en usikker økonomi, og her er neglelakkerne brudt igennem og har overhalet læbestifterne. Neglelak er blevet relevant og attråværdigt fordi vi er begyndt at se den type produkter som tilbehør frem for makeup.
Og så fordi lakkerne er en nem måde at læne sig ind mod en sæson og mod trendfarver, og endelig fordi vi har mere og mere fokus på at det første møde med andre mennesker, skal vise hvem vi er. Her har finanskrisen også haft indflydelse; for dit håndtryk og din velplejethed er ikke længere en biting i den store konkurrence om arbejdspladser og indflydelse. Essies er nok dét førende brand når det kommer til at ramme sæsonens trendfarver, og at skabe kvaliteter, der gør dem nemme at arbejde med, og har på den måde også banet vejen for at vi køber mere lak end læbestift.
Emily: Hvilken er din yndlingsfarve fra Essie?
Julia: Det er umuligt at svare på! Jeg er vild med det meste. I dag har jeg den røde double breasted jacket på, men jeg er også vild med jump in my jumpsuit, end anden lækker rød. På den ene hånd nåede jeg tre negle med guldglimmer as gold as it gets, indtil min yngste, Sofus, stod op midt om natten. Og det er også det neglelak er for mig – en halv time, hvor jeg er totalt indisponibel. Andre mediterer, jeg lægger lak på.
Emily: Julen er lige om hjørnet. Hvad ønsker du dig selv allermest og kan du komme med bud på et par skudsikre gaver til andre?
Julia: Jeg har mange ønsker i år, blandt andet den her jakke.
Som jeg vil bruge til alt. Og så er jeg på jagt efter den perfekte taske, som jeg vil investere i, så snart jeg finder den, eller sætte den øverst på ønskesedlen.
Hvis man skal give en gave til et barn i år, vil jeg anbefale en globus. En klassisk én med lys i, så man sammen kan opleve hvor stor verden er.
Min mand – som forhåbentligt ikke læser med her – vil jeg meget gerne begave med en rejse, så jeg kan få ham for mig selv i nogle dage. Og ellers, synes jeg aldrig man går galt i byen med et smykke. Jeg er vild med Stine As ting; og især dette armbånd.
-
Kæmpe stor fan af Julia Lahme (og neglelak)! Jeg tror lige jeg er nødt til ..
-
Dejligt at høre at det kan bruges Ulla! ..
Hermed min egen ønskeseddel, der både rummer fornødenheder, gamle favoritter som jeg enten er løbet tør for eller har brug for flere af og så lidt litteratur, lidt pænt til hjemmet og halsen og lidt fint dims.
Jeg følger snarest op med en gaveguide til ham (far/bror/kæreste) og hende (mor/søster/veninde).
Hvad ønsker I jer til jul???
{1} Den yndigste vægkalender fra Selma Lamai, 199 kr. Jeg har gået i gymnasiet med Selma og bliver igen og igen fortryllet af hendes store, grafiske kunnen, udtryk og talent.
{2} Sødeste lille smykkebakke, der ikke bare vil pynte ved vasken på mit badeværelse, men også passe på mine ringe. Eiffel-smykkeskål fra Anthropologie, ca. 95 kr.
{3} Drømmehalskæde fra byBiehl i massivt guld og med diamantvedhæng, 4.995 kr. Overvejer lidt at forære mig selv den som tillykke-med-‘nyt’-job-og-bog-gave. Men omvendt måske en liiiidt flot julegave til en selv ;)
{4} Fordi jeg har en ubændig trang til at bage kopkager igen snart. Fineste sæt med muffinforme og stjernetoppers fra Meri Meri, 79 kr.
{5} Lir til min bar. Krystallignende coastere til at sætte under glas, ca. 75 kr. stk. hos Anthropologie. Og en sej cocktail shaker med cl mål på selve glasset, så smart. Fra WMF til 249 kr.
{6} Jeg elsker at skrive lister og det ville kun blive bedre med denne kønne Today’s To do’s, ca. 100 kr., til at holde styr på alle gøremålene.
{7} Der er noget så hyggeligt på min vej og folk har levende lys i lanterner på trappestenen foran husene og i forhaverne. Jeg har et par små fra Ikea, men jeg vil gerne være med på de store, man kan have et eller flere bloklys i. Lanterne fra Ellos, 279 kr.
{8} Jeg har brugt dem de sidste 3 år og de er uovertrufne. Går ikke i stykker og jeg kan klare en sæson med 3-4 par. De allerbedste, tætte, matte strømpebukser Pure Matt 100 Denier fra Falke i sort, 249 kr. (der er køb 4 betal for 3).
{9} Elsker ristet brød (det er i øvrigt også den eneste måde jeg lige akkurat kan lide rugbrød på) og må derfor snart eje en brødrister, denne her er ok pæn, men uden at koste en formue. Brødrister fra OBH Nordica, 249 kr.
Er der i øvrigt nogen, der kan fortælle mig, hvad denne her brødrister (til 2.799 kr!!!) kan? For jeg synes den er virkelig pæn, men tænker, at det måske er lige i overkanten for at få ristet sit brød? Men hvis den også smører brødet og laver morgenbakke, så vil jeg da overveje.
{10} Nogen er kommet til at spise af mit Hay-sengetæppe, så jeg ønsker mig et nyt, vildt ét fra Urban Outfitters, ca. 1.650 kr., det her er også flot og det samme med dette billigere alternativ. Så kan I selv gætte, hvem det er, der bør forære mig et nyt sengetæppe ;)
{11} Jeg har den jo allerede (og knuselsker den), så ønsker mig den ikke, men det synes jeg, at I skal ;) Se den ordentlig (også indeni og på) her og her. Den er i det lækreste, bløde læder og har masser af rum + to aftagelige stropper. Powder Leo Bag fra Markberg (mit design), 1.199 kr.
{12} Jeg fik sådan en sidste jul og har siden drømt om en til, så jeg havde en at bruge, mens den anden var til vask. Genial at løbe med i de kolde måneder! Først uden noget over i efteråret og så under en løbejakke om vinteren og man er varm og tør. Uldundertrøje fra Kari Traa, 499 kr.
{13} Jeg er stor fan af Helle Helles forfatterskab og ønsker mig hendes nyeste roman Hvis det er, 199 kr. Så ved jeg, hvad jeg skal læse i juleferien.
{14} Er løbet tør for min alleryndlingsparfume, så ønsker mig en ny. Bliver aldrig træt af dens mystiske violduft. Balenciaga Paris, 50 ml, 660 kr.
ENGLISH RECAP: My own wish list for Christmas this year. Gift guides for him (father/brother/boyfriend) and her (mother/sister/girlfriend) coming up next.
(indlægget indeholder affiliatelinks)
-
[…] Ps. Se min egen juleønskeliste her. […] ..
-
Haha, tak for svar! ;) Så meget i lige måde! Kh. Emily ..

^^^ frakke Inwear// bluse by Malene Birger// nederdel by Malene Birger (findes også i sort)// taske Leowulff// støvler Storm & Marie// halskæder Jukserei & Jane Kønig// armbånd byBiehl ^^^
En nederdel der sidder til i taljen, går til over knæet og som har så meget volumen, at den næsten syner af et strutskørt, er vist min definition på nederdelsperfektion. Når den så også er den rigtige nuance af lyserød, så glæder det altså virkelig mit lille tøjhjerte.
Den fås også i sort, hvis ikke man synes lyserød er verdens sejeste farve.
Jeg har startet dagen med lang løbetur i mørke (lige dele spændende og scary) med Pletten og sidder nu med kaffe og overnight oats med tranebær og granatæblekerner, det er vel december, og ser frem til en halv kontordag efterfulgt af et besøg hos H&M og siden julehygge hos Rudolph Care.
Og så skal jeg også lige nå at mikse morgendagens fredagscocktail og købe ind til et (forhåbentlig) fint og nemt, men meget anvendeligt, lille DIY-projekt, der kommer på bloggen i næsten uge.
Ps. Kig ind senere i dag hvor min (mormors?) ønskeseddel kommer på :)
ENGLISH RECAP: The closest I’ve gotten to skirt perfection. A waist hugging, voluminous, over the knee, pretty pink dream that I’m happily frolicking around in, feeling just a tiny bit like a princess. If you’re not into pink (why?) it comes in black as well.








(indlægget indeholder affiliatelinks)
-
I like what you guys are up too. Such clever work and exposure! Keep up the ..
-
Tak fordi du har givet dig tid til at svare. ..

Ny måned er lig med ny månedsønskeliste. I december har jeg ikke proppet alt for mange store projekter på listen. Det skal være overkommelige og hyggelige sager, for denne lidt amputerede måned har det med at fylde sig selv op med masser af arrangementer. Og passer man ikke lidt på, bliver den mere trængsel og alarm end julefred.
Inden decemberlisten kommer, så er det på sin plads med en lille status over hvordan det gik med novemberlisten. Jeg følte at november FLØJ afsted (start som selvstændig og andre store omvæltninger, hjalp nok på det) og troede derfor egentlig ikke, at jeg havde nået noget af listen.
Men da jeg kiggede den efter nu, måtte jeg sande at jeg kunne sætte hak ved alle punkter undtagen nummer 7. Det er selvfølgelig en stor fejl, men det må jeg så råde bod på i denne måned ;)

^^^ Den fine lavesten ovenfor er i øvrigt fra en af mine yndlingsbutikker, Stilleben, der næsten lige har fået ny webshop. Dér skal jeg købe mange af mine julegaver ^^^
Her er mine 10 ønsker for, hvad jeg gerne vil lave den kommende måned:
- Spise masser af sæsonslik. Juleskum (den ægte fra Cloetta, de andre smager af sæbe) og snebolde især. Tough job…
- Bage Lucia-boller. Yndlingsjulebagværk! Og ja, kunne blive en god svensker.
- På Condesa eller Gorilla og ud at drikke cocktails (og kigge lidt på mænd) med hende her.
- Læse og efterleve kloge Sarahs Guide til stressfri jul. Hvert år er jeg til gløgg (og 117 forskellige hjemmebagte småkager, kager og kringle!) hos samme Sarah og hun er en beundringsværdig (jule)værtinde, så tager hendes ord for meget gode varer.
- Læse denne måneds bloglæseklubsbog. Tager et par kaptiler hver aften, det er min julekalender. Og så også gerne Helle Helles Hvis det er. Den napper jeg i juleferien.
- Genoplive min og min morfars juletur og invitere min mor på La Glace og i Tivoli.
- På Christianias julemarked med mine yndlingschristianshavnerdamer. Jeg har gået på Christianshavns Gymnasium og selvom det er 10 år siden (gisp, gisp, gisp!), så har jeg stadig et særligt tilhørsforhold til den bydel.
- Invitere til filmaften hjemme hos mig. Vi skal se Nightmare before Christmas og Love Actually. Kombineret med punkt 1 og resultatet af punkt 2. Og denne her hvide gløgg.
- Finde kjole til jul og nytårskjole. Overvejer denne her til jul eller denne (som jeg havde på her). Og så denne eller denne til nytår.
- Huske at slappe af og tage pauser. Man når det, man når. December skal være hyggelig.
Jeg GLÆDER mig til at høre jeres tilføjelser og hvad I går og drømmer om at bruge den kommende måned på?
Læs novemberlisten her, oktoberlisten her, septemberlisten her og augustlisten her.
-
Hvor er dit fantastiske dødningehoved fra?:) ..
-
Nope ikke Guadeloupe i denne omgang, men en sviptur til Dubai bliver det til :) ..























































