
NEW HAIR – SHORT(ER) AND FRESH
Forrige uge var jeg til frisøren, at blive farvet. Skulle også have været klippet, men det tog for lang tid at opfriske kuløren i ponyhåret (det er altså enhver frisørs skræk at farve den manke, det tager en krig), så vi måtte gemme klipningen til ugen efter. Win! To gange frisørhygge, kaffedrikning, bladlæsning og people watching i Strædet til mig.
ENGLISH RECAP: I’ve just had my hair cut and colored and I’m really, really happy with the way it turned out.

Nu er hele molevitten i mellemtiden lykkedes og jeg er så glad for både farve og klip, at jeg varmt kan anbefale søde og dygtige Lillian hos Atmosphair. Der i øvrigt er norsk og ligner en lille fe. Og det stopper slet ikke der. For ikke nok med, at hun har HELT styr på farverne (hun har tidligere været underviser og tekniker hos Redken), så forstod hun sig også på at klippe kraftigt (pony)hår med masser af fald. Og det er langt fra alle frisører, der gør det, skulle jeg hilse at sige…

Synes farven er blevet så pæn. Ikke for lys, ikke for mørk og hverken for gul eller for kold. Der er lagt 4 farver i, i striber og såkaldte slides. Det er skisme lidt af en kunst og jo mere jeg lærer om hår, desto mere respekt har jeg for de dygtige frisører. Det er lige dele viden, erfaring og kunstnerisk talent.
Lillian farver med Redkens farver, som jeg synes fungerer rigtigt godt i mit hår. Som udgangspunkt ville jeg helst have ‘øko’-farver i håret, men har måttet sande (og har snart prøvet en hel del), at de trækker for gult op og er for uforudsigelige i mit hår til lysning.
I starten af sommeren blev jeg til et event farvet med Redken og blev så glad for resultatet, at jeg har holdt ved deres farver siden.

Lillian kan man bestille tid hos her (hvor man også kan se priser) eller på tlf: 42 83 22 02. Og det er altså hos Atmosphair i Kompagnistræde (Kbh. K), at man kommer i stolen.
Og ellers kan man finde Redken-saloner i hele landet her.
Har I selv en dygtig frisør I har lyst til at anbefale, så del endelig i kommentarfeltet :)
Jeg gik fra min egen hårfarve til en noget lysere i starten af året og er altså stadig helt hooked på det lyse. Men det er jo noget af en vedligeholdelsessag.
Hvad med jer? Er I også farve-junkier og bliver I farvet mørkere, lysere eller noget helt andet?
Og kommer I også til at betro frisøren alle mulige private sager? Ved ikke helt hvorfor man gør det, men på en eller anden måde er der noget tillidsvækkende over folk, der nusser en i håret. Hvis de har fået lov.


-
CHOP CHOP - nyt hår.. - Acie.dk | Stylista.dk […] havde fået hende anbefalet af en (kyndig) kollega og vidste iøvrigt at Emily også ..
-
Emily Salomon Av, nej det ved jeg ikke. Har ikke været der siden dette indlæg… :) ..

Kæmpede lidt med en meget langsom blog i går. Oplevede I det også? Det tog 10 minutter at uploade hvert svar til bogklubben (I kan stadig nå at deltage i diskussionen, den er i fuld gang) og dette indlæg ville slet ikke ske. Så derfor gav jeg op. Det er i øvrigt mit bedste råd til når teknik/internet/netbank osv. ikke virker: Gå væk. Lav noget andet. Lad være med at obsesse. Giv det til næste dag og hvis ikke det virker der, ring/skriv til noget support. Jeg læste en bog i stedet og så tager jeg revanche med både indlæg og svar nu :)
Og apropos svar hold nu helt op, hvor var I bare søde i går. Får da i alle tilfælde al den cyberkærlighed, jeg kunne ønske mig i det her fine fællesskab :)
Men nu til makronerne. Eller rettere: Chokoladekagen i Bounty-forklædning. Den som var med i TV-avisen (se klippet her) for nogle uger siden.
ENGLISH RECAP: This is just a regular chocolate cake dressed up on a stand with melted, dark chocolate and toasted coconut chips. It has a nice Bounty vibe and is very easy to make.

En helt almindelig chokladekage i et lidt skæggere betræk. Her har jeg blot valgt at overtrække min yndlingschokoladekage (af bradepandeslagsen) med god, mørk chokolade og derefter dekorere den med ristede kokoschips, der giver en skøn smag. Det er næsten som en bountykage, især hvis man også erstatter noget af melet i kagen med kokosmel.
Jeg kan godt lide idéen om, hvordan man kan give en almindelig kage et lille twist ved at bage den i en springform, pynte den pænt og servere den på et fad. Og så få en kage, der er noget sjovere og kønnere og tilmed går an at servere for gæster eller til en anden komsammen.

CHOKOLADEKAGE MED KOKOS OG BOUNTY-OVERTRÆK
250 g hvedemel
3 æg
230 g sukker
200 g smør
2 tsk bagepulver
2 tsk vanillepulver eller -sukker
4 dl sødmælk
50 g god kakao (gerne raw, smager af mere)
100 g kokosmel
evt. 50 hakket chokolade/chokoladestykker
PYNT
150 g god chokolade (mørk eller mælk), smeltet over vandbad
ca. 2 dl ristede kokoschips
- Mål smør, mælk og æg af og lad det hele få stuetemperatur/lad smørret blive blødt.
- Forvarm ovnen til 200 grader (180 grader varmluft)
- Pisk smør og sukker luftigt og pisk herefter æggene i et ad gangen.
- Bland alle de tørre ingredienser og rør/fold dem i dejen lidt ad gangen sammen med mælken.
- Hæld dejen i en smurt bradepande eller springform og bag kagen i ca. 30-35 minutter. Dog typisk længere i springform, da kagen så er højere. Test om den er gennembagt ved at stikke en kødnål eller lign. ned midt i kagen, den skal komme op uden dej.
- Lad kagen køle helt af.
- Vend kagen ud på et fad (hvis den er i springform).
- Overhæld den afkølede kage med smeltet chokolade og drys med kokoschipe eller anden pynt.
Hvis kagen skal være ekstra fræk, så kan man evt. smøre den med et lag karamelcreme, inden man overtrækker den med chokolade :)


-
Du kan godt fryse selve kagen, men ville nok ikke pynte den inden :) Kh. ..
-
Hej Emily Jeg er ved at afprøve chokoladekagen :) Ved du, om den kan fryses ned? Det er ..
Vinderen af det smukke ur og armbånd fra Skagen er Maria H.
Mange gange tillykke og mange gange tak til alle jer der deltog :)
Vinderen får direkte besked.
-
Ih ævs, men ja, dem er I vist en del af i vores generation ;) ..
-
Troede sørme lige, at det var mig :-O Maven vendte og drejede sig og mit ..
{Vaffel, peanutbutter, dulce de leche, æble og kanel = himmerigsmundfuld}
Glædelig 1. december. Som I nok har gættet ud fra sidste uges juleamok her på bloggen, så bliver der julet igennem på min lille matrikel. Og har også allerede nydt både lakrids- og chokoladejulekalender i morges. Er lidt vild med, at det er helt legitimt at spise slik om morgenen (og småkager til mellemmåltid) i denne måned.
Sidste uge var en af de travlere og alle gode intentioner om at holde fri om aftenen røg mestendels i vasken. Men der blev trods alt plads til venindehygge (og trøstning af et knust hjerte, en venindes, ikke mit) i løbet af ugen, bøffer og rødvin fredag og tatar (så har jeg vist også fået dækket mit oksekødsbehov for den næste tid) og årets første gløgg på Taxa i lørdags.
Apropos knuste hjerter, så er I efterhånden et par vakse typer, der har spurgt om min kæreste er ude af billedet, siden jeg er stoppet med at nævne ham. Og ja, det er forbi (det var det jeg omtalte mellem linjerne her). Skal nok spare jer for detaljerne, men vil blot sige at mit hjerte altså langt fra er knust, men snarere meget lettet. Af og til passer livssyn og værdier simpelthen så dårligt sammen, at man ender med at blive dårlige for hinanden og man må give op. Også selvom man er en lille optimist, der helst vil se det bedste i alt og alle.
Den kommende uge byder på spændende møder, bl.a. et med mit forlag og den første omgang julearrangementer og -hygge og ellers ser jeg frem til weekenden hvor jeg skal til julebryllup :)
Jeg håber, at I også får en dejlig uge.
Ps. Så fedt at I er mange, der har deltaget i bogklubsdiskussionen i går, glæder mig til at læse alle kommentarerne og fortsætte ‘snakken’ i eftermiddag!
ENGLISH RECAP: The little things that made the past week extra precious. Mouthwatering breakfast waffle, flowers in jars all over the house, a beautiful new bag, writing Christmas cards and a great lunch with a friend.
{Vinterhvide ranunkler i syltetøjsglas over hele huset}
{Ny Leowulff taske. Er helt forelsket i den, på den der måde man (eller er det bare mig?) kan være i et par sko eller en taske}

{Adventshygge og julekortskrivning i går… og kaffedrikning}
{Tatarmad på Taxa i lørdags}

{Mit lille kontor. Her har jeg brugt rigtig mange timer den sidste uges tid på både årsregnskab og så alt det sædvanlige}
-
Så er Leowulff-tasken på lager igen og kan købes her: http://leowulff.com/top-handle-bag/1069-caiman-blue-silver-bag.html :) ..
-
[…] jeg har også gjort en temmelig ihærdig indsats med både gaveindpakning, juledekorationer, -lys, -kort og ..

Glædelig 1. søndag i advent! Om end det bliver lidt på falderebet. Jeg har traditionen tro et hold lækre adventskonkurrencer parat til jer og hermed den første i rækken. Hele Essies smukke vinterkollektion (behøver jeg at sige, at jeg var ved at dåne over den farvesammensætning?) bestående af 6 nye farver + 2 luxeffect glimmeroverlakker. Og sådan et sæt er der på højkant til hele 5 heldige vindere :)
Se hvordan du deltager længere nede.

Men først vil jeg lige vise mit bud på et festligt neglelook (til julefrokost, jul eller måske nytår?), der er ret nemt at lave, men som stadig er ganske flot og effektfuldt. Trin-for-trin lige nedenfor.


Arhmen se lige hvor pæne de farver er! Man har jo lyst til at have dem alle på, på én gang ikke?
Lige præcis! Så det satte jeg mig for at springe ud i. Er man lidt mere beslutsom eller farvekonservativ, så fungerer looket mindst lige så fint, hvis man nøjes med en enkelt bundfarve.

Efter et lag underlak (jeg bruger Essies Fill the Gap base coat) påføres lakkerne med den mørkeste på tommelfingeren og den lyseste på lillefingeren for en fin ombre-effekt.
Navnene på lakkerne er (fra tommel- mod lillefinger): Jump in my jumpsuit, Double breasted jacket, Bump up the pumps, Back in the limo og Tuck it in my tux.

Påfør endnu et lag og lad det tørre grundigt! Ca. 30 min. da tapen ellers hænger fast og trækker lakken med af i næste trin.
Jeg skyller neglene i iskoldt vand (og dupper derefter forsigtigt hænderne tørre i et håndklæde) efter at de har tørret i ca. 5 min. Det er med til at hærde lakken hurtigere, men hvis man synes, det lyder for underligt, så kan man også nøjes med at læse et blad i en halv time ;)

Sæt små stykker af washi-tape eller malertape diagonalt over neglene og tryk det ganske forsigtigt fast, så det slutter til langs kanten.

Mal nu den del af neglen, der ikke er tape på med kontrastfarven. Jeg synes det bliver finest, hvis man vælger en metallic lak med masser af små glimmerpigmenter. Her er farven Jiggle hi, jiggle low.
Se et andet fint neglelook med tape, som Christina har lavet her.

Afslut med et lag topcoat (jeg elsker Let it Shine fra Essie) for at forsegle og beskytte de festlige negle.

Voilà!


Sådan deltager du i adventskonkurrencen om 5 sæt à 8 Essie neglelakker
For at være med i konkurrencen om Essies vinterkollektion 2014 (6 neglelakker) + 2 glimmeroverlakker (luxeffects Rock at the top og Summit of Style), skal du blot efterlade en adventshilsen i kommentarfeltet nedenfor. Der bliver trukket hele 5 vindere :)
Konkurrencen slutter på onsdag d. 3. december kl. 20.00.
Husk at følge Essie på Facebook, hvis du har lyst.


-
[…] Farverne er fra Essies vinterkollektion, som I kan se nærmere her. […] ..
-
[…] Se guiden til fine festnegle her. […] ..
Første søndag i advent og sidste dag i november. Og dermed tid til at tale om Maria Gerhardts Der bor Hollywoodstjerner på vejen, som var november måneds bloglæseklubsbog. Jeg håber sådan, at I har haft en dejlig læseoplevelse med den? Det havde jeg. Virkelig.
Uanset om I allerede havde læst den inden, har læst med pga. læseklubben her eller måske endda har hørt den som lydbog her, så håber jeg, at I har lyst til at deltage i diskussionen nedenfor :)
Og der er plads til alles besyv, man må gerne (både) være højpandet, abstrakt og banal. Og man må også gerne bare sige “Jeg synes den var god” eller omvendt.
Nedenfor fortæller jeg om min oplevelse med bogen (spoiler alert, hvis du ikke har læst den endnu og planlægger at gøre det) og efterfølgende har jeg nogle spørgsmål til jer, lige til at gribe og svare på. Og så svarer jeg igen i kommentarerne, ligesom I selvfølgelig også er mere end velkomne til at svare på hinandens kommentarer (I skal! ;)).
Ps. Kig ind senere, hvor der er adventsgaver på højkant til 5 læsere og en fiks lille negleguide.
Jeg vidste godt at Maria Gerhardt kunne skrive. Det har jeg bl.a. bevidnet i artikler i Cover og debatindlæg og klummer i Information. Alligevel blev jeg glad for hvordan sproglige finurligheder og litterære finesser for alvor kommer til udtryk i hendes skønlitterære/selvbiografiske debut. Ukunstlet og alligevel raffineret føltes hele bogen sprogligt begavet. Sproget flyder, det er lækkert og let og alligevel nuanceret. Og meget sanseligt.
Man stopper af og til op og må smage lidt ekstra på en sætning. Fordi den simpelthen ligger så rart i munden. “Du sidder og bader dig i mit blik for første gang”, står der eksempelvis på den første side. Eller hyldesten til Inger Christensen, der også citeres allerførst i bogen, der gav mig kuldegysninger på side 187: “Din seng findes. Din sofa findes. Dit gulv, din badeværelsesvæg, dit køkkenbord findes, hver tredje time, når han sover”. Er man ikke bekendt med Inger Christensens digtsamling, Alfabet, som der refereres til, så læs den endelig. Eller lad dig betage af Inger selv i filmen Cikaderne findes, som man kan se gratis lige her.
Jeg kan ikke lægge skjul på, at jeg både blev meget betaget og bevæget af den dygtigt fortalte, selvbiografiske roman. På den ene side kærlighedshistorie på den anden sygdomsberetning og alligevel hudflettes og forenes de to sider i en happy ending, hvor man som læser hepper og græder i flæng. Jeg gjorde i alle tilfælde.
Mit eksemplar af Der bor Hollywoodstjerner på vejen er fuldt af æselører og tilmed skriblerier hist og her. Og er blevet læst tre gange (det kan jeg altså ikke love, at jeg når med næste måneds bog). Jeg har ikke ‘mishandlet’ en bog sådan, siden jeg læste litteraturvidenskab og det var dejligt at gøre det igen og se hvordan flere lag foldede sig ud, efter hver gennemlæsning. Og hvordan den kloge, lille bog både var kærlighed, sygdom, rejser, København, maniske anlæg, musik, fest, kønsidentitet, selvindsigt, seksualitet, klasser, historie, samfund og system.
Men nu vil jeg rigtig gerne høre, hvordan I oplevede bogen.
1. Jeg slugte den selv på et par aftener første gang, jeg læste den. Fandt I den også letlæst? Og nem at komme ind i? Jeg synes af og til at det kan tage mange sider eller endda kapitler at komme ordentligt i gang med en bog, men det var ikke mit indtryk her. Det flød bare og blev lidt af en page-turner på trods af, at det hverken er en spændingsroman eller en krimi.
2. Hvilken del kunne I allerbedst lide? Jeg var helt vild med beskrivelsen af Bjørnstjernes fødselsdagsfest midt i et år, der ellers har været vanvittigt hårdt for den lille familie. Hvordan de gør sig umage og hvordan den dag bliver et vendepunkt og en forløsning (og en fest man selv har lyst til at holde eller deltage i):
- “Det er femogtyve grader, og jeg har lagt alle vores marokkanske tæpper og puder ud på plænen. Jeg har hængt kinesiske lanterner imellem træerne og inviteret omkring halvtreds. Vi har bagt boller med frisk kardemomme og lavet lagkager fra bunden. Du har taget din store bredskyggede hat på, en hvid gennemsigtig skjorte, røde højtaljede bukser, rød læbestift. Hvad får man, når man spiller en countrysang baglæns? Huset tilbage, konen tilbage, børnene tilbage, håret tilbage. Det vokser mit hår, folk komplimenterer det, og han får så mange gaver og opmærksomhed, at han render glad og forvirret rundt. Om aftenen er der hotdogs på grillen Pølserne sveder og popper op, flækker, som de skal, de sidste gæster bliver halvfulde i naturvin, og solen er længe om at gå ned.” (s. 135)
3. Hvilket tema tog I mest til jer? Jeg blev selv meget ramt af brystkræfthistorien på grund af min mors sygdomsforløb i foråret og det var både hårdt og terapeutisk at gennemleve en andens forløb på den måde. Men det gav mig også en udvidet forståelse af, og et nyt sprog til at tale om, brystkræft. Et andet emne, jeg fandt interessant, var fortællingen om at at være fanget mellem to køn:
- “At fjerne raske bryster er nemmere end at fjerne syge. Jeg har besluttet mig for at gøre det præventivt. Og for symmetriens skyld. Nu sidder der ikke noget i vejen. Jeg kan igen tæmme en fodbold, som da jeg var dreng.” (s. 179)
4. Hvad er jeres overordnede indtryk af bogen? Blev I berørt af historien og føltes den vedkommende? Var der noget, der irriterede jer? Noget I gerne ville have haft uddybet eller som var svært at forstå? Er det en bog I vil anbefale til andre? Og hvilken følelse sad I tilbage med, da I havde læst den færdig?
Fortæl mig hvad I synes. Der er ikke noget rigtigt eller forkert. Svar endelig på et eller flere spørgsmål eller fortæl om lige akkurat det I har bidt mærke i og har lyst til at dele :)
Og husk også at være med i læseklubben i december, hvor vi læser Stillidsen.
-
Den bog altså. Det er min yndlingsbog af alle bøger. Aldrig har jeg læst så ..
-
Dejligt at høre Merete, du skal være så velkommen :) ..

Jeg elsker at modtage gaver, hvor der er gjort lidt ekstra ud af indpakningen. Og jeg kan egentlig også ret så godt lide at forære ekstra nysselige pakker væk. Men på en eller anden måde, så er det ofte meget, meget tæt på jul (d. 23.-ish), før jeg kommer i gang med at pakke gaver ind og så er der bare aldrig rigtigt tid til at kæle for detaljen.
Det skulle være anderledes i år besluttede jeg mig for, så da Ikea for nylig spurgte om jeg ville lege med deres indpakningsgear og dele mine idéer og tricks til gaveindpakning, var det en kærkommen mulighed til at gøre sig ekstra umage og for en gangs skyld være i god tid.
ENGLISH RECAP: I love to receive a thoughtfully wrapped gift. And to give one. Here are my take on and tricks for gift wrapping this years Christmas presents.

Jeg har lavet 4 forskellige indpakningstemaer, men med gennemgående elementer, så gaverne også ser fine ud i samlet flok.
Find stort set alt jeg har brugt her og her.

Sæt gerne noget på pakken, der giver en ledetråd om hvad modtageren kan finde indeni.
Der er i øvrigt en flaske mørk rom og der er selvfølgelig også vedlagt en opskrift på Dark n’ Stormy.

Pynt gerne med små kviste fra kristjørn, gran eller som her eucalyptus, der også dufter dejligt, når den tørrer.

Små æsker, der matcher det andet gavepapir, gør det nemt at pakke mindre ting med en mærkelig facon ind. Og gør det sværere at gætte for modtageren, hvad der er i ;)

Mønstermiks men holdt til to farve (+ lidt detaljer i lyserød og guld). Til og fra-kortene er hjemmelavede og klippet ud af et større kort med guldprikker. Sådan et kan man lave nemt hel selv med en guldtusch på hvid karton.

En tørret blomst i en kontrastfarve fungerer som flot pynt.

Og sukkerstokke og glimmerstjerner ligeså. Bruger man papir med mønster på begge sider som her, så ser det flot ud at pakke ‘omvendt’ ind (altså så man lukker papirer sammen ovenpå) og til slut folde noget af bagsiden udad, så en bane bliver synlig.

Samme effekt kan man opnå ved at lægge silkepapir ovenpå gavepapiret inden man pakker ind. Det ser i øvrigt også ret lækkert og gennemført ud, når gaven åbnes.

Voilà!


Skriv eller tegn på den færdigindpakkede gave med hobbylim og drys derefter glimmer på. Ryst det overskydende glimmer af (over skraldespanden) og lad tørre.

Læg et tyndere gavebånd over et tykkere for en flot effekt.

Brug Instagram-billeder som til og fra-kort. Og skriv også en lille hilsen bagpå. Kan bl.a. printes hos Polagram m.fl.

Brug matchende tape for et gennemført look.

Selvom man bruger gavepapir i forskellige farver/temaer, så kan man skabe sammenhæng ved at lade pynt, kort og andre elementer gå igen (så behøver man heller ikke at købe 117 ting). Glitterprikkerne er lavet med hobbylim og glimmerstøv.

Det orange bånd er et jeg selv har fået om en pakke tidligere på året. Gem gerne fine bånd og brug dem igen.

Alt gavepapir, tape, bånd, kort og æsker er fra Ikea (her og her), med mindre jeg har skrevet andet. Den flotte saks er også fra Ikea.

(Indlægget er udgivet i samarbejde med Ikea)
-
Super god ide! Den selvklæbende tape vil jeg helt sikkert undersøge og forsøge at udføre! ..
-
Tusinde tak Rita :) Tænker at du kunne beklæde dem med selvklæbende tapet. Det kan ..


































