
Joie sandaler i ruskind og læder
Mens jeg var syg i sidste uge, så prøvede jeg (lidt for meget) kræfter med lidt netshopping. Hvilket efterlod mig midlertidigt fattig, men med en ret så pæn efterårsgarderobe. Heriblandt de her sandaler, som er lige akkurat den sko, jeg har drømt om i flere år snart, men aldrig er stødt på. Og så var de endda på udsalg. Modellen er rigtig flatterende på foden (og tilmed med en super behagelig læst) og farven kan man kun blive glad af og lade tilføre ethvert outfit lidt ekstra (jeg havde dem på her i går).
Har I et par drømmesko, forestillede eller virkelige, som I er på jagt efter?
ENGLISH RECAP: Finally found the perfect pair of coral strappy sandals and I am in love.


Indlægget indeholder affilliatelinks
-
Emily Salomon :) ..
-
Emily Salomon Tak :) ..

sweatshirt Rika (på udsalg her i nude)// nederdel Perfectly Simple// taske Gucci// solbriller Karen Walker// halskæde Jane Kønig
Jeg er fuldstændig besat af koralfarvede ting for tiden, så da jeg fandt denne vidunderlige sweatshirt på udsalg i Nué, måtte den fluks med hjem. Og på sammen med den koralfarvede læbestift jeg tippede om i går her. Som om det ikke er nok, har jeg også lige klikket de perfekte, koralstilletter hjem. Overvejer næsten at dyppe håret i min nye yndlingsfarve også. Næsten…
ENGLISH RECAP: I’m obsessed with coral colored items (and lips) at the moment.




Indlægget indeholder affilliate-links
-
[…] er, som dokumenteret bl.a. her og her, ret så begejstret for det fine danske ..
-
Åh håber sådan at du bliver lige så glad for den som jeg er! Synes ..
Jeg fortæller om mine yndlingsfilm og -serier, hvilken fim der altid kan få mig til at græde, mine guilty pleasures og ikke mindst hvem jeg synes er den lækreste skuespiller (I gætter det aldrig!) henne hos Girls On Film i dag. Læs med lige her.
Kig ind forbi senere i dag, hvor der er noget nyt og pænt og meget neonkoral på tapetet.
Hav en rar onsdag så længe!
-
Crap, troede altså virkelig at han var min alene... ..
-
Bedste, bedste film! Jeg kunne egentlig godt lide bogen også, selvom den er lidt mindre ..

Fantastiske skønhedsprodukter behøver ikke at koste en formue og jeg har samlet tre yndlinge, som er en fast del af min skønhedsrutine for tiden. Især to af dem er uundværlige at have med på farten lige nu, hvis I spørger mig.
ENGLISH RECAP: 3 of my beauty favorites at the moment and some very budget friendly ones.

Jeg er ikke den store fan af pudder og synes nemt det giver et lidt tungt og meget ‘makeuppet’ look. Men jeg er heller ikke begejstret for at skinne i hele hovedet, så derfor har jeg som regel oil blotting paper med mig i tasken, som jeg forsigtigt trykker mod t-zonen i ansigtet (eller der hvor man har tendens til at skinne) efter behov. Som regel 1-2 gange om dagen, men lidt oftere i disse svedetider. Tidligere har jeg sværget til dem fra Shiseido og MAC, men disse fra Oriflame, der er noget mere budgetvenlige (lige nu på tilbud til 34 kr., normalpris 55 kr.), fungerer mindst lige så godt, men til en brøkdel af prisen. Og er helt uundværlige i håndtasken.

Først forstod jeg den slet ikke og turde ikke prøve den. Men da jeg først havde overvundet frygten og fundet metoden, blev jeg kæmpe fan. Brow Drama fra Maybelline (på tilbud til 60 kr. normalpris 80 kr.) kan nok bedst beskrives som en volumengivende mascara til øjenbrynene. Og en ret smart løsning til os, der ikke har så meget at gøre godt med på brynfronten, men gerne vil ligne Cara Delevigne, hvad det angår. Den fanger og lægger farve på selv de små lyse hår og gør generelt hele brynet mere markant og voluminøst. Læg 1-3 lag, som du ville lægge mascara. 1 lag for lidt farve og definition og flere hvis du vil opbygge bryn, der syner af mere.

Læbestift i den helt perfekte fersken-/koralfarve til solbrun hud er en evig vinder i min bog og selvom jeg gerne ville gå med den farve på læberne hele året (og gør det), ved jeg godt at det klæder mig allerbedst lige nu. Derfor har jeg også denne Moisturizing Lipstick fra elf i den helt rigtige nuance (Coral Cutie hedder farven) med mig i tasken hele tiden her i sensommeren, for lynhurtigt at kunne tilføje et farvekick til læberne. Den har en behagelig tekstur og masser af pigment og er ret holdbar for en læbestift, der også giver en del fugt. Den koster ca. 38 kr.

-
Gode tips :) Hmmm… ellers må du ty til elf's hjemmeside, er sikker på at de ..
-
Helt enig :) ..

tee Ganni/ nederdel Perfectly Simple// slip-ons Pavement// taske Emily Salomon x Markberg// shopper by Malene Birger// ur Michael Kors// armbånd byBiehl og Anni Lu
Jeg havde den rareste (og varmeste!) søndag i går, hvor jeg nød endelig, at være sluppet af med den omgang ondt i halsen, der plagede mig hele sidste uge. Det genvundne helbred blev fejret til barnedåb og efterfølgende brunch og sidenhen sammen med en hvis sød type. Eller det vil sige, han var egentlig med til det hele, men om aftenen var det kun os to, rundt på gader, stræder og café i Brønshøj. På sådan en helt perfekt sommeraften hvor man snakker og snakker og griner og føler sig meget ung og levende, og som om man har al tid i verden til bare at gå og holde i hånd og spise is.
Og så kan man jo passende gøre det i en blå, blå t-shirt og med lidt lyserøde detaljer. Sådan nydes urbane sommeraftener jo bedst, det ved enhver ;)
Tasken er jeg stadig meget glad for (og stolt over!) og lige nu, er der altså en på højkant på min Instagram (@emilysalomon) til en heldig én af jer. Så kig forbi dér, hvis en ‘pudderleopard’ (ej at forveksle med sneleopard) er noget for dig :)
I dag har jeg en totalt proppet dag med både tandlæge lige om lidt (forhåbentlig allersidste bøjletjek, kryds endelig fingre), et møde og siden et fotoshoot (af mit taskeindhold, ikke mig, tsk tsk), så almindeligt arbejde og derefter middag i anledning af modeugen på Llama (yes!, så kan jeg stryge et punkt fra august-to-do-listen) i aften. Det bliver en god dag, tror jeg.
Håber at I også får en alletiders mandag!
ENGLISH RECAP: A blue, blue tee and some pale pink splashes for a stroll on a hot, hot day in Copenhagen. Loads of ice cream were mandatory!







-
Jeg faldt lige over det her indlæg, og jeg har samme problem. Har haft 3 ..
-
Tak skal du have Cathrine. Nej, det har jeg ikke oplevet, det var da irriterende. ..
Indlægget er udgivet i samarbejde med Essie

Mine favoritter fra Essies sommerkollektion
Jeg har igen i år teamet op med Essie og vi har en masse seje ting på bedding, som jeg glæder mig noget så meget til at dele med jer henover de næste mange måneder. Lækre guides, fine videoer, et arrangement for jer og meget mere…
Men for at skyde det hele i gang med manér, så kommer her en ret så sej konkurrence, hvis jeg selv skal sige det.
Hele 3 heldige læsere kan nemlig vinde både hele Essies sommerkollektion OG neonkollektion i hver deres fine æske. Dvs. 12 negleakker i alt og altså alle dem der er vist herunder :)
Så kan man jo selv vælge, om man vil dele med en sød veninde eller om man vil beholde dem alle selv.
Essie summer collection 2014
For at deltage i konkurrencen om de mange lakker, skal du blot fortælle mig hvad der gør (eller har gjort) din sommer lidt bedre i en kommentar nedenfor.
Konkurrencen slutter på næste søndag d. 10. august kl. 10.00. Held og lykke :)
Essie neon collection 2014
Psssst….. kig også lige forbi Instagram (@emilysalomon) hvor du i dag kan vinde ‘min taske’. Og så er der heller ikke flere konkurrencer (hos mig) i dag ;)
-
Jeg har arbejdet hellllle sommeren- den studerendes lod, men at jeg arbejder i Hellerup har ..
-
Sol sommer og strand, dejlige aften gå ture ,lange lyse nætter, Abselut et af mine ..
I august for et år siden viste jeg fine billeder fra Bazar…
Så blev det august og selvom jeg stadig ligger i sengen og hoster (tak for alle råd og ønsker om god bedring. I er søde!), så ser jeg både frem til de ting, jeg skal lave i denne nye, friske måned og så er det ikke mindst tid til at mindes, hvad der skete i mit liv og på bloggen for et år siden. Håber at august i år bliver lige så rar :)
ENGLISH RECAP: My August a year ago.
… nød solnedgangen på Hornbæk Strand iført en mønstret kjole…
… lavede forfriskende vand med lækker smag (opskrift her) …
… lavede en guide til hvordan jeg laver bløde krøller og bølger…
… tippede om nogle af mine yndlingsolier til inder- og ydersiden…
… trak i boyfriend jeans og denimskjorte…
… lavede fersken-caprese (opskrift her)…
… hoppede i en fluffy, lyserød cardigan og lædernederdel under modeugen…
… og ét der var tone-i-tone og tilmed matchede søde Cindie…
… og det var også i august, at jeg for alvor begyndte at løbe igen. Og har gjort det hver anden dag lige siden, med kun ganske få undtagelser…
… under modeugen lavede jeg film (og masser af negle) med Essie, se filmen her…
… der blev også tid til at bikse en ustyrligt god brownie med cheesecake og kirsebær sammen (opskrift her)…
… og have verdens pæneste pailletnederdel på…
… holde af de små ting…
… og en rar lædernederdel og en sporty tee…
… denimskjorten igen igen og endnu et outfit-indlæg, dem var jeg flink til i august sidste år, må se om jeg kan være lige så flittig på den konto i år…
… det var også for et år siden at bloggens hidtil mest populære opskrift, på nemme, koldhævede boller, så dagens lys…
… og så hoppede jeg i et af mine yndlingsoutfit nogensinde, det må jeg snart kopiere.
-
Når du laver disse indlæg om, hvad der skete for et år siden, bliver jeg ..
-
Hej Emily (og andre interesserede), Tusind tak for en god blok, hvor jeg henter meget inspiration. ..




















































