
Jeg er usandsynligt dårlig til at være syg og tage det alvorligt. Denne uge er et klassisk eksempel. Jeg har skrantet og haft rigtigt ondt i halsen siden weekenden, men i stedet for at tage den med ro og lytte til kroppen, har jeg kørt på efter ferien, proppet kalenderen med aftaler og så snuppet et par panodiler og halspastiller for at det hele kunne glide. Og tænkt, at det nok gik over af sig selv. Mens jeg gik til møder og på arbejde og ud om aftenen.
Det gør det sjovt nok aldrig, går over af sig selv, og i går aftes mistede jeg stemmen og var helt klatøjet og skidtmads og blev lagt i seng af de to veninder, jeg havde til middag. Og af den ene, der er sygeplejerske, beordret til at blive hjemme fra arbejde i dag. Og til ikke at arbejde eller lave alt muligt andet, selvom jeg var hjemme. Vi har nemlig boet sammen, så hun kender mig (lidt for) godt.
Når det kommer til andre, er jeg ellers altid den første til at prædike, at man skal passe på sig selv, lytte til kroppens signaler og blive hjemme, når man er syg. Både så man kan blive hurtigt rask, men også så man ikke smitter andre.
Jeg ved ikke helt, hvorfor jeg ikke synes den regel gælder mig selv, men jeg tror, jeg vil have den som forsæt for resten af året. Og forhåbentlig også det næste og så videre, men det er godt at starte med et overskueligt delmål.
I dag skal jeg således bare se et par af mine yndlings-feel-good-film, nulre Pennys ører og så en tur til lægen, at kigges i halsen om lidt. Og ikke noget arbejde eller vimsen rundt. Jeg orker for en gangs skyld heller ikke andet, så det bliver ikke svært at overholde de skrappe (og kærlige!) formaninger.
Ps. Hvor er jeg bare glad for jeres dejlige respons på de sidste par indlæg! I kan tro, at jeg glæder mig til at svare på kommentarerne, når jeg er lidt friskere igen.
-
Den lille (løse) sorte | Emily Salomon […] (igen), men er blevet rigtig syg (igen, var åbenbart ikke dygtig nok til at ..
-
Rikke Åh, din stakkel! Alverdens gode bedring-ønsker sendes din vej :') ..
Jeg har en lidt dum vane med at se vemodigt tilbage på gode ting og være en kende trist over, at de er slut. Ferier, fester, fine oplevelser. Og (års)tiden såden helt generelt. I et forsøg på at vende tendensen og i stedet se frem til gode ting (ikke at man ikke må mindes alt det rare, det gør jeg også gladeligt i bl.a. ‘Små ting’) starter i dag en ny månedlig serie: 10 ting jeg vil lave i… Det bliver stort og småt, helt specifikke begivenheder eller steder jeg gerne vil besøge i den givne måned, men også små forslag til selvforkælelse, køkken- eller indretningseksperimenter og sikkert også mere endnu.
Jeg håber at I synes det er hyggeligt og ikke mindst, at I også har lyst til at tilføje til listen og inspirere med hvad I gerne vil lave i august!
Her er mine 10 ønsker for hvad jeg skal lave den kommende måned:
- På loppemarked på jagt efter et ‘nyt’ skrivebord og måske et spisebord.
- Spise masser af kirsebær, mens de er i sæson og måske bage denne brownie med kirsebær.
- Nyde at det stadig er sommer og cykle til Amager for at bade. Og spise is hos Ismageriet selvklart.
- På Ordrupgaard at se på Franske Fristelser og Finn Juhls hus.
- Hygge mig alene med lørdagsmorgenmad, Mads & Monopolet og en god bog i timevis mindst én lørdag.
- Se Magic in the Moonlight i biografen (premiere 14. august).
- Ud at spise meximad på Llama eller Condesa.
- Lege turist i egen by og gå på opdagelse i Brønshøj og på Nørrebro. Tyvstartede i går, hvor jeg satte jagten på Nørrebros bedste falafel ind.
- Til litteraturfestival på Louisiana. Det er 21.-24. august, se programmet her.
- Se at få bygget garderobestativ til walk-in-closet/soveværelsearrangement efter denne guide.
-
[…] listen for august her, for september her og for oktober […] ..
-
[…] forhold til august-listen, så nåede jeg kun igennem halvdelen af punkterne, men tog så ..

I er nok helt med på, at jeg er frygteligt glad for smooties, shakes og friskpresset frugt- og grøntsagssaft. Så jeg blev ret henrykt, da jeg inden sommeren modtog Louisa Lorangs nye saftbog, Juice & Co. Bogen er propfuld af lækre opskrifter på juice, saft, shakes, smoothies og tilmed sunde ispinde og så indeholder den anvisninger på det Louisa kalder en Juicetur. Og det lød altså så spændende, at jeg måtte prøve det.
Hvilket jeg gjorde med stor succes og lige nu, ovenpå en herlig sommer med lidt for mange drinks og godter, har jeg virkelig lyst til at tage en tur til. For en juicetur handler ikke om at tabe sig eller udrette mirakler (det kræver trods alt mere end en dag), men om lige at give systemet en lille pause, kunne mærke sult og mæthed igen og nulstille lidt om man vil. Jeg følte mig meget let og fuld af energi dagen efter.
Nedenfor de 6 juicer og shakes jeg drak på min juicetur, men man kan sagtens kombinere de andre juicer i bogen, dog med en hovedvægt af de grønne for at få det fulde udbytte.
Hvis du er nysgerrig på hvilken blender og saftpresser jeg bruger, så kig med i dette indlæg.
ENGLISH RECAP: A one day ‘do it yourself’ juice cleanse I did before the summer which left me very happy, light and energized.

LORANGUTANG – ca. 1/2 liter
4 gulerødder
5 cm gurkemeje
2 blodappelsiner, eller alm appelsiner, u. skræl
1 pink grapefrugt, u. skræl
evt. 1-2 spsk. orangeblomstvand
- Kør det hele gennem saftpresseren og smag til med orangeblomstvand.

Det er helt klart nemmest at gøre det en dag, hvor man har fri. Dels tager det tid at presse alle de forskellige slags juice og dels er det rart at bruge det som en selvforkælelsesdag med et par lange gåture, et hyggeligt blad, lidt hjemmemanicure osv. Det gjorde jeg i alle tilfælde og syntes, at det var dejlgit at give både maven og hovedet en pause samtidig.
Min juicetur startede med ‘Lorangutangen’ ovenfor (vidste i at man kan få frisk gurkemeje og at det er en rod, der ligner ingefær, men er mindre og mere orange?) og en tur med Penny og derefter gik jeg hjem og lavede alle de andre juicer på én gang og satte dem (tildækket eller i flasker) på køl, således at jeg ikke skulle tænke mere over ‘madlavning’ resten af dagen.

GAZPACHO-JUICE – ca. 1/2 liter
1 rød peberfrugt
4 stilke bladselleri
1/2 agurk
3-4 modne tomater, ca. 350 g
et nip salt
evt. et nip cayennepeber eller en dråbe tabasco
- Fjern stilk og kerner fra peberfrugten og juice perberfrugt, bladsellerie, agurk og tomater.
- Smag til med salt og cayenne eller tabasco.
- Servér iskold.
GRØN LYKKE (i baggrunden i flaske) – ca. 1/2 liter
2 stilke bladselleri
1/2 citron, u. skræl
2 æbler
1 hjertesalat
1 broccolistok (ca. 75 g)
- Juice bladselleri, citron, æbler, salat, broccoli og servér iskold.

KIWI-GONE-GREEN – ca. 1/2 liter
2 kiwier, øko eller u. skræl
1/2 citron, u. skræl
1 æble
1 pose frisk spinat, ca. 250 g
- Skær enderne af kiwierne. Juice kiwi, æble, citron og spinat.

CHOKOLADESHAKE – ca. 1/2 liter
1/2 liter hampemælk*
2 spsk. kakao
1 moden banan, u. skræl
1-3 bløde dadler, u. sten
evt. et par isterninger
- Blend hampemælken med kakao, banan og dadler.
*Hampemælk kan man let lave selv ved at blende 2 dl afskallede hampefrø (fås i helsekostforretninger) med 1 liter koldt vand i ca. 1-2 min. Smages derefter til med et nip salt og 1-2 spsk. agavesirup. Skal ikke sigtes. Kan holde sig 2-3 dage på køl i en flaske. Ryst inden brug.
GUACA-SHAKE (ikke på billederne) – ca. 1/2 liter
1 avocado, u. skræl og sten
1 lime, u. skræl
1/2 grøn chili, el. efter smag
1 agurk
1 håndfuld koriander
2 dl koldt vand
- Blend avocado, lime, chili, agurk og koriander i 1-2 min. med koldt vand i en blender og servér iskold. Kan spises som en ‘kold suppe’ med ske.

Gad virkelig godt tage en tur til snart. Det virker især oplagt her i varmen.

Bogen handler i øvrigt om meget mere og andet end ‘juiceturen’ (ja, faktisk fylder den kun ganske få sider) og jeg kan varmt anbefale den til alle der holder af at presse selv eller som gerne vil komme til det :)
Jeg presser selv saft ca. 2 gange om ugen og dertil kommer 2-3 smoothies og shakes, ofte med noget grønt i. Synes det er en rar måde at få noget af sit frugt og grønt på og noget der kan mærkes på sundhedskontoen.
-
Hej, Jeg er klar over dette indlæg efterhånden er gammelt, men lavede den første juice ..
-
Hej Susanne, er ked af det sene svar, den var lige svipset. Jep, man drikker ..
{Pause med iskold hyldeblomstlemonade i baghaven}
Fra i dag af er det slut med at være feriebarn for mit vedkommende og tilbage til virkeligheden. Og selvom jeg altid bliver lidt (ok, ret så meget) vemodig, når sommerferien er slut, så glæder jeg mig også en lille smule til hverdagens trummerum, som jeg egentlig holder ret meget af. Og nok er min ferie ovre, men sommeren er stadig på sit højeste, så i stedet for at blive trist, vil jeg se frem til endnu flere grillaftener, strandture, is og lange aftener ude i byen på opdagelse.
De sidste par dage har jeg trodset hedebølgen og modstået fristelsen til at tage tilbage i sommerhus (og/eller direkte på stranden) og i stedet fået pakket de allersidste flyttekasser ud, besøgt min mormor, ryddet op i kælderen, gjort grundigt rent, været til mani- og pedicure og pelsning af ben, lagt rent på sengen, luget i haven, ajourført kalender, vasket bil, handlet og lavet madplan. Afbrudt af hårdt tiltrængte pause med sodavandsis eller lemonade i haven, en tur på Assistens Kirkegård og rundt om Søerne med veninder eller gåture med Pletten i mosen, hvor vi plukkede blomster og hoppede i køligt mudder. For mit vedkommende mest det første, for Plettens vedkommende mest det sidste.
Nuvel, det lyder kedeligt og frelst og måske ikke som den allersjoveste måde at bruge de sidste feriedage på, men for mig er det helt perfekt. For sikke en lettelse at kunne starte efter ferien med styr på (næsten) det meste og (næsten) uden hængepartier. Jeg har det nemlig rarest, når der er orden i basen :)
ENGLISH RECAP: The small things that made the past week a little better. Ice cold lemonade in the back yard during the heat wave, finding some old favorites, a good book and loads of candy, fresh mani- and pedicure in bright colors, wild flowers and a cute summer book.
{Genfundne skatte – fundet i de flyttekasser, jeg først har pakket ud nu, ups…}
{Spændende krimi med Gossip Girl islæt og resterne af mit svenske slikeventyr}
{Neglene er gjort klar – hos bedste Beauty Avenue – til at starte på arbejde igen. Lysegrå og mintgrøn på fingrene…}
{… og lysegul på tæerne}
{Har plukket vilde blomster til mit soveværelse}
{Den fineste lille sommerbog af Mummis ‘mor’ Tove Jansson}
-
Dejligt indlæg! Men skal lige høre dig ad, du skriver at dine ben bliver pelset ..
-
De er fra Kinz Kanaan og jeg elsker dem: http://www.kinzkanaan.com/da er vild med at de ..

Findes der noget bedre end en traditionel jordbærkage med mørdejs- og mazarinbund dækket med chokolade, kagecreme og masser af friske, søde jordbær? Jeg tror det næsten ikke og det er en af vores foretrukne kager, når vi i kageklubben på arbejde køber torsdagskage. Jeg har altid forestillet mig, at det var vildt besværligt at lave sådan en bandit selv, men det viste sig at være langt nemmere end forventet på trods af, at det involverer en del trin. Og det usandsynligt lækre resultat gjorde, at det bestemt var det lille ekstra besvær værd!
Hvis du er til jordbærkage, så husk også at tjekke disse cupcakes!
Opskrift på jordbærkagen er nedenfor :)
ENGLISH RECAP: A traditional Danish strawberry pie with marzipan crust, dark chocolate, fluffy vanilla custard and loads of fresh strawberries.

JORDBÆRKAGE (4-6 PERSONER)
MØRDEJ
125 g smør
125 g hvedemel
25 g flormelis
kornene fra 1/2 stang vanille
MAZARINMASSE
50 g smør
50 g ren, rå marcipan
50 g sukker
2 æg
KAGECREME
3 æggeblommer
3 spsk sukker
1 1/2 vanillestang, kornene herfra
5 dl sødmælk
2 spsk Maizena
2 dl piskefløde pisket til skum (skal først blandes med cremen, når denne er kold)
PYNT
75 g mørk chokolade
500 g friske jordbær
- MAZARINMASSE: Ingredienserne blandes til en jævn masse (riv evt. marcipanen på et groft rivejern inden) og stilles til side.
- MØRDEJ: Hak det kolde smør ud i mel og flormelis med en almindelig smørekniv og saml det hurtigt med hænderne, når det er helt smuldret.
- Stil dejen koldt, evt. i fryseren i ca. 20 min.
- Rul dejen ud, så den passer til en tærteform på 25 cm i diameter.
- Læg dejen i formen (smør gerne formen inden), tryk den let ned og op ad kanterne og skær disse til.
- Hæld mazarinmassen over og bag tærten ved 200 grader (alm. ovn) i 15-20 minutter. Hold øje med tærten og dæk den evt. med sølvpapir, hvis mazarinen bliver for mørk.
- Lad tærtebunden køle helt ned.
- Smelt chokoladen forsigtigt over vandbad og fordel chokoladen over den afkølede tærtebund, der herefter stilles på køl i ca. 10 min.
- KAGECREME: Tag lidt af mælken fra og kom den i en meljævner sammen med maizenaen og ryst til det er jævnt.
- Æggeblommer, sukker, vanillekorn og mælk kommes i en gryde og varmes forsigtigt op under omrøring/piskning.
- Tilsæt maizenablandingen lidt efter lidt, til konsistensen er passende. Cremen varmes til kogepunktet og simrer et par minutter under konstant omrøring med piskeris.
- Tag cremen af varmen og fortsæt med at røre/piske i den, til den er kølet noget af (sæt evt. gryden ned i en vask, halvt fyldt med koldt vand, mens du rører), for at undgå klumper. Sæt herefter cremen på køl i ca. 10 min.
- Når cremen er helt kold vendes den piskede fløde forsigtigt i.
- Fordel cremen over tærtebunden og pynt med friske jordbær.
- Hvis kagen ikke skal serveres med det samme, sættes den på køl, indtil den skal serveres.
Husk at smage på mørdejen og spise masser af smeltet chokolade, kagecreme og jordbær undervejs :)


Den kønne og tilmed gode og praktiske (der er ikke noget der hænger fast i den) kagerulle i grøn marmor er en fødselsdagsgave fra Stilleben.
Pas i øvrigt på ikke at spise al for meget af dejen. Det havde jeg svært ved ikke at gøre og det var lige før der ikke var nok…

Og den uforlignelige tærteform med indbygget ‘skær bunden fri’-dims er en, jeg har fået fra min mormors gemmer. Det er den smarteste tærteform nogensinde!

Den chokoladeovertrukne mazarinbund er også et hit til alle mulige andre slags bær- og frugttærter. Eller som den er med en kugle god is.

Åh, søde jordbær. Kan I ikke være i sæson lidt længere? Kommer til at savne jer!


Beklager, at der ikke er nogle billeder af hele tærten færdig, men havde nogle meget sultne mænd til middag, der ikke kunne vente på desserten. Til gengæld fik kagen ret mange stjerner og tommelfingre opad. Og er allerede blevet ‘bestilt’ igen.

-
Den ser bare god ud :) Skal smørret smeltes til mazarinmassen eller også være kold? ..
-
[…] haft, ved at Iave sommermiddag med lokale herligheder. Og så kan man jo passende ..

For et par uger siden var jeg til ispinde- og -vaffelfest hos Maja, der har den fabelagtigt fine blog Chocolat. Og det var simpelthen så skøn en idé, at jeg lige måtte dele den med jer. For selvom dygtige Maja selvfølgelig havde lavet både ispinde, vafler og is at fylde i dem selv, så er idéen værd at snuppe, selv for de der ikke kan eller gider lave det hele selv.
Jeg synes nemlig det er alletiders anledning til at samle veninderne og om ikke andet i stedet for kaffe og kage her i de varme sommermåneder. Eller med en byg-selv-isvaffelbar, som en skæg og nem afslutning på et sommermiddagsselskab. Og således vil jeg købe lækker is, vafler, toppings og drys, så jeg snart kan invitere til isvaffelfest i min have måske allerede her i weekenden.
Hvis du har lyst til at give dig i kast med at lave en eller flere ting selv, så er Majas opskrifter at finde her: Glutenfrie isvafler her, karamelispinde med knas her, små hindbærispinde her og en hel masse anden is her.
God weekend allesammen!
ENGLISH RECAP: Why not make an ice cream bar for dessert at your next dinner party? Whether you make everything by yourself or use store bought ice cream, cones and toppings, everyone will have fun customizing their own treat.





-
Ja, det er altså lidt herligt at få lov at være barn igen på den ..
-
Sandalerne og jeg takker :) ..
tee Second Female// shorts Second Female// taske by Malene Birger// slip-ons Vans// armbånd Anni Lu, Charlotte Wendes, Lola’s Love og byBiehl// ringe Kinz Kanaan// halskæde Jane Kønig
Noget af det allerbedste jeg ved, er strandture med min firbenede ven (der er ekstra glad og hoppende, så snart hun rammer sand og vand) og når sådan en tilmed involverer en køn solnedgang, så er der ingen klager herfra. Det er for mig den bedste måde at glemme alle bekymringer og bare være til stede i øjeblikket.
Jeg savner Amager Strandpark og vores daglige gåture dér lidt, efter vi er flyttet til Brønshøj. Jeg er ellers meget glad for Utterslev Mose og for nu at være tæt på Hareskoven, som begge er blevet nye turfavoritter. Men jeg savner altså stadig at have havet tæt på. Det tror jeg også Pletten gør. I alle tilfælde sørger hun for ekstra meget badning og efterfølgende sandpanering, her mens vi ferierer i Hornbæk :)
Og apropos ferie, så er sæt mit foretrukne ferieoutfit næst efter kjoler, fordi man slet ikke skal tænke over, hvad man skal have på. Er også lidt lun på de fine sæt fra Cecilie Copenhagen og selvom de har været her, der og alle vegne, bliver jeg ikke træt af at se på dem og tror det skal være mit næste køb. Jeg er vist en notorisk ‘late bloomer’.
ENGLISH RECAP: Playing at the beach with my dog might be a very simple thing none the less it makes me oh so happy and is the best cure against any worries.










-
Det er et alt for fedt sæt tøj du har på :) ..
-
Det vil jeg gerne :) ..
































