
bluse Magali Pascal// taske Passions for Fashion x Markberg// nederdel Inwear// støvler Sam Edelman
I får lige en ‘uden jakke’-version af fredagens indlæg også. Og så er der vist også kogt nok suppe på det ben ;)
I stedet kan vi tale om hår. For der er en del af jer, der har spurgt til blondineriet og det fortæller jeg gerne om. Som barn var jeg (meget) lyshåret. I bloggens barndom var jeg også lyshåret. Se bare her (sjovt) eller her (endnu sjovere) eller her (strømpebuks og shorts var the shit, siger det bare). Min mor synes bedst om mig, når jeg er lyshåret. Det sidste passer selvfølgelig (forhåbentlig?) ikke, men hun synes at det klæder mig bedst og så tror jeg, det minder hende om, da jeg var lille og det er vist rart.
Jeg er selv mægtig, mægtig glad for det. Og tænker, at det er kommet for at blive, selvom det er en noget kostbar affære at slå sig på, når nu det hår der vokser ud, er ret mange toner mørkere.
Til de interesserede kan jeg fortælle, at det er Mie Harritz fra Palma Aveda i Ny Østergade, der har æren af at klippe (og tynde ud i) og farve min ustyrlige manke nu. Min elskede frisør hos Beauty Avenue rejste nemlig hjem til Sverige. Men Mie er heldigvis mindst lige så god! Og så populær, at man skal bestille tid temmelig lang tid før, man gerne vil til. Og så må jeg også advare om, at det koster spidsen af en jetjager. Men jeg synes, det er det værd. Og så er Avedas farver også langt mere skånsomme og mit hår er slet ikke så ødelagt, som når jeg har fået det lysnet tidligere.






-
Henriette Hej Emily Det ser bare så fint ud med dit hår! Jeg har længe ledt efter en ..
-
Laura :-) ..

{Fabelagtige doughnuts, som jeg fik af Anne i går}
På trods af at sidste uge startede med sygdom, så var den god ved mig. Weekenden i særdeleshed, idet den bød på masser af yndlingsmennesker og godt selskab. Og lige dele produktivitet og afslapning, tilsat bl.a. drinks på favoritsted med nye favoritter, gode grin med min 88-årige alleryndlings, løbetur med Pletten og afslutningsvis doughnuts, pizza og House of Cards hjemme i pigekollektivet. Hvilket vist nok er opskriften på en perfekt weekend for mig.
I næste uge flytter jeg. Hvilket både er vemodigt og spændende. Jeg glæder mig til nye tider, men kommer også til at savne at bo under samme tag som nogle af de bedste veninder, en pige kan ønske sig. ‘Projekt Pigekollektiv’ har hele tiden været en 1-årig aftale og det føles rigtigt at stoppe mens legen er god. Så i stedet for at blive ked af, at det er slut, vil jeg glæde mig over at vi tog chancen og gjorde det, og ikke mindst, at det var så vellykket. Vi har skabt mange gode minder sammen og haft det virkeligt, virkeligt skægt det seneste år :)
ENGLISH RECAP: Doughnuts from a sweet friend, a stripy knit, avocado and PB & banana toast, a spicy Bloody Mary, pale pink manicure and fresh flowers made the past week for me.

{Striber og pletter bliver jeg aldrig træt af}

{Yndlingsmadder for tiden: Flødeost med avocado, chili & havsalt og peanutbutter med bananskiver, kanel, flødeost, akaciehonning, havsalt og pistacienødder}


{Mit ‘nye’ lyse hår, virkelig vild Bloody Mary hos Salon 39 lørdag aften og fine lyserøde shellac-negle lavet hos Beauty Avenue}

{Ugens blomster}
-
tak skal du have Emma :) ..
-
Det lyder som en vidunderlig weekend! Og sikke nogle fine stemningsbilleder! Emma www.thecasualcliche.blogspot.dk ..
Det her er uden tvivl de bedste chocolate chip cookies, jeg nogensinde har fået. Det er også de mest tidskrævende, jeg har lavet, men de er al ventetiden værd. Det lover jeg. Også selvom man som jeg, er drønende utålmodig. Dejen skal nemlig helst stå mindst 24 timer i køleskab og gerne længere. Jeg lod den stå i 48 timer og resultatet var en helt karamelagtig smag og ‘chewy’ tekstur. Sprøde og gyldne udenpå og bløde på en helt rigtig, lidt sej måde i midten. I kan næsten smage og dufte det ikke?
Den samlede arbejdstid er dog kun omtrent en lille time, så det handler bare om at planlægge den næste cookie-craving lidt ;)
Opskriften er nedenfor.
ENGLISH RECAP: I made the most divine, chewy, toffee-like chocolate chip cookies last weekend, following this recipe. Warning: They’re quite addictive!

Hvis man bliver alt for utålmodig (som jeg gjorde), kan man altid smage lidt (meget for mit vedkommende) på dejen, mens man venter. Jep, jeg har et cookie dough-misbrug. Og jeg skammer mig ikke rigtigt over det.
Vil man have mere end rå dej, og kan man slet ikke vente, kan man bage en plade med det samme. De er stadig virkeligt gode, de bliver bare endnu bedre af, at man venter. Men portionen er stor nok til at man gør begge dele, så giv los!


Opskriften er herfra (hvor der er meget god chocolate chip cookie-viden at hente), men I får den lige herunder med lidt mere europæisk spiselige mål og småændringer.
CHOCOLATE CHIP COOKIES – CA. 24. STK.
480 g mel*
1 ¼ tsk natron
1 ½ tsk bagepulver
1 ½ tsk groft salt
280 g smør, blødt (ikke smeltet, bare ved stuetemperatur)
280 g lyst, brunt moscovadosukker eller lys farin
240 g sukker (alm. hvid melis)
2 store æg, ved stuetemperatur
2 tsk vanilleekstrakt eller kornene fra ½ stang vanille
550 g mørke ‘chocolate chips’ eller stykker (kan med fordel hakkes selv, de fleste færdige chokoladeknapper er af for dårlig kvalitet) gerne med et kakaoindhold på omkring 60%
Havsalt til pynt/topping
* gerne 240 g almindeligt hvedemel og 240 g ‘cake flour’, hvis du kan opdrive sådan noget
- Tag smør og æg ud af køleskabet ca. en time før, så de får stuetemperatur.
- Bland mel, natron, bagepulver og salt i en skål og stil den til side.
- Med en håndmixer eller endnu bedre en røremaskine, mixes smør og sukker (begge slags) til det er lyst og luftigt, ca. 3-5 minutter.
- By the way: Brug en stor skål, det er noget værre gris…
- Tilsæt æg et ad gangen og mix godt efter hvert æg.
- Tilsæt vanillen. Skrab siderne af skålen ned med en dejskraber, når det er nødvendigt.
- Ved lav hastighed mixes de tørrer ingredienser i dejen. Der skal kun rører til det lige akkurat er samlet.
- Bland chokoladeknapperne/-stykkerne i.
- Kom plasticfilm over dejen så det slutter helt tæt med hele dejens overflade og stil det i køleskabet i 24-48 timer.
- Dejen kan bages i små hold, når trangen lige melder sig, og kan holde sig i op til 72 timer på køl.
- Når du er klar til at bage forvarmes ovnen til 175 grader (varmluft) og tag dejen ud af køleskabet.
- Kom bagepapir på en bageplade (eller 2) og brug en almindelig isske til at lave kugler af dejen.
- Sæt 6 kugler på hver bageplade med god plads mellem hver. De skal IKKE trykkes flade!
- Drys dem med lidt havsalt (det gør virkelig noget lækkert for smagen!), og bag dem til de er let gyldne, men stadig bløde, i ca. 15-20 minutter.
- Tag dem ud og sæt bagepladen på en rist i ca. 10 minutter og kom derefter cookies’ne direkte over på risten for at køle endnu mere af.
- Forbered dig på en tur i Himlen!


-
Det er ikke lykkedes mig, at have nogle tilbage efter 3-4 dage, men så lang ..
-
Hej Hvor lang tid kan de holde sig efter man har bagt dem ? Altså ..
Vinderen af en smuk marmorplakat fra Livink er Katrine. Tillykke med plakatherligheden :)
Tak til alle der deltog!
Vinderen får direkte besked.
-
Nej, desværre det er Livinks billede, men du kan evt. skrive til dem og høre ..
-
Hej Emily. Lige noget helt andet - ved du, hvor den sorte stol på billedet er ..

jakke mbyM (sidste sæson)// nederdel Inwear// bluse Magali Pascal
Jeg har en dag foran mig med møder, efterfulgt af en rar negledate hos Beauty Avenue og siden de bedste veninder til fredagstamtam. Weekenden skal bruges på obligatorisk lørdagsmorgenhygge (som her eller her), hundetræning, lidt begyndende pakning og planlægning inden flytteræset for alvor går i gang næste uge igen, og så skal jeg også ud at drikke en cocktail eller to lørdag aften. Elsker hverdag, men elsker virkelig også weekend.
Håber, at I får en skæppeskøn weekend!
Ps. Jeg har læst alle herlige kommentarer og spørgsmål, men er lidt bagud med svar. Det bliver der forhåbentlig også tid til denne weekend :)
ENGLISH RECAP: I wish you all a very happy weekend! Mine is going to be filled with friends and fun things.



-
[…] får lige en ‘uden jakke’-version af fredagens indlæg også. Og så er der vist ..
-
Lækkert outfit :-) ..
Da jeg lavede listen over Mine bedste køb i 2013, blev jeg pludselig bevidst om, hvad der (for mig) virkelig er værd at bruge mine penge på og hvad der lynhurtigt går i glemmebogen. Det var en ret fin øvelse og derfor besluttede jeg at bruge min nye viden (ja, ja ved godt at det ikke er hjernekirurgi) til at planlægge dette års køb, større som mindre, og derved forhåbentlig styre fri af en masse om ikke alle fejlkøb. Og i stedet ‘investere’ (let’s face it: Med mindre det er fast ejendom eller en kulttaske, der går ud af produktion eller lignende, er det jo aldrig rigtigt en investering…) i noget, jeg kan have glæde af og glæde mig over dagligt.
9 TING JEG SPARER OP TIL I 2014
- Min meget gamle, brugte (den er fra 1993, købt for 400 kr.) cykel synger på sidste vers og med en hel del længere på arbejde fra april, er en ny cykel førsteprioritet. Denne her er er et godt og (måske vigtigere) lyserødt bud.
- Love-tag halskæde fra Jane Kønig (måske med endnu et bogstav ;)). Jeg havde den, elskede den og mistede den. Og savner den.
- Pæn, pæn, flaskegrøn Savannah Wild-taskelækkerhed.
- Drømmer om marmorbordplader, -gulve og -vindueskarme. Men skal bo i en skotøjsæske, så nøjes med fade og plader, som dette fra Hay.
- En dekadent hårbørste i naturhår, gør efter sigende underværker for manken og jeg skal have fingrene i denne fra Moroccanoil.
- Rockstuds’ne fra Valentino har jeg sukket efter i umindelige tider, og i år skal det være.
- Jeg har skambrugt min shopper fra By Malene Birger og den kunne godt bruge lidt aflastning fra en klassisk, men costumized Goyard.
- En anden ting som jeg med stolthed har drevet rovdrift på er min gamle saftpresser og derfor vil jeg gerne opgradere til Wilfas slow-juicer.
- Nyt spisebord til mit nye spisekøkken. Jeg drømmer om det her fra Malling + Living med messingstel (på bestilling) og sort bordplade.
Sparer I op til noget fint?
ENGLISH RECAP: 9 things I’m saving for and plan to add to my home and wardrobe this year.
-
Jeg sparer op til en telefon..er ikke kommet med på iPhonebølgen endnu (har været Samsungbruger ..
-
Ja, den er lidt dum den s-lås omend den er pæn. Måske man skulle få ..
Ovre på Eurowoman.dk, kan I læse en lille guide til 10 af mine yndlingsspisesteder i København og omegn. Guiden finder I lige her og der er både til den lækkersultne, øko-hippien, den juicetørstige, gourmeten og den frankofile.
I samme åndedrag må jeg lige tippe jer om Ditte fra The Food Clubs Guide til København, som jeg er noget så enig i (der er også et par overlap) og som har mange herlige steder, som også kunne have været på min liste. Så tjek også lige den :)
-
Åh, hvor lyder det bare som helt vildt lækre madoplevelser! Vi har selv besøgt flere ..
-
Hej Anne, Nu du selv nævner, at der er lidt til den frankofile, kunne det ..







































