Vind: Plakat fra Livink

livink

 1. Marmor 5-kant Original. 2. Marmor 5-kant Goldlock. 3. Marmor 5-kant Grunge.

Med en forestående flytning om bare to uger, er jeg gået helt i indretningsmodus og jeg er især ved at planlægge en fin gallerivæg i min nye lejlighed. Både med gamle kendinge fra mit nuværende køkken, men bl.a. også med nummer 1 ovenfor tror jeg. Eller nummer 3. Eller begge i to forskellige størrelser. Den søde designer bag, har under alle omstændigheder været så rar at sætte en plakat på højkant til en heldig én af jer. Det er en af de smukke marmorplakater ovenfor I kan vinde i størrelse 50 x 70 cm, til en værdi af 899 kr.

1507809_10152145994278080_492683565_n

Tanya, der er designeren bag marmorplakaterne, er i øvrigt en sej fighter, der på trods af en bilulykke med traumatiske psykiske og fysiske følger, har nægtet at give op og blive kastebold i systemet. I stedet knokler hun for at realisere sine plakatdesigns og er medstifter af Livink: Et jysk designkollektiv bosiddende i Holstebro. Herfra tilbydes en række grafiske designs i form af typografiplakater og smukke kollageplakater. Og så har de også nogle mægtigt nysselige sugerør. Se bare her.

Hvis du køber en plakat fra Livinks designere, gør du samtidig en god gerning.
Livink har nemlig sat en ære i at støtte bl.a. Gigtforeningen, da flere af designerne hos Livink har haft længerevarende sygdom tæt inde på livet.

Konkurrencebetingelser
For at være med i konkurrencen om en 50×70 Marmor 5-kant plakat, skal du lægge en kommentar nedenfor med et link til den plakat fra Livink du synes bedst om. Se hele udvalget her

Konkurrencen slutter fredag d. 21. marts kl. 12. 00 og jeg trækker en vinder umiddelbart derefter.

Held og lykke :)

Seneste kommentarer
  • Thor Hej Emily Er du interesseret i nye plakater til en konkurrence, så vil vi i BY ..
  • Simone Jespersen http://livink.dk/product/50-x-70-marmor-5-kant-grunge ..

G O D M O R G E N

For præcis 2 uger siden i dag, spiste Anne og jeg ovenviste lækkerier hos Atelier September i Gothersgade, som jeg gerne vil give mine varmeste anbefalinger. Ikke nok med, at det ikke skorter på biodynamiske grøntsagsherligheder til frokost og rigtig rar morgenmad, der både kan være sund eller sød (eller begge dele, som ovenfor), så er der også en butikshund (eller snarere en caféhund?). Og det er ikke hvilken som helst slags hund, næ det er den fineste af dem alle, nemlig en border collie (vil ikke høre nogen indvendinger fra alle jer, der har noget andet ;)). Og han hedder Skat. Og jeg pønser på, om ikke han skal være kærester med Penny. Skat og Penny. Det kunne også blive en fin børnebog…

Rigtig god weekend alle I rare mennesker. Jeg sidder (forhåbentlig) langt oppe i de svenske skove og nyder livet og roen.

Klem

Seneste kommentarer
  • kathrine Hvor er det lækkert! :). eller, det ser utrolig lækkert ud! Kig gerne forbi, knus! http://kaathrinejohansen.bloggersdelight.dk/ ..
  • Monique Lund Det er hav jeg kaller den perfekte starten på dagen! <3 Yum! ..

Striber og Lanvin

strik Inwear// jakke mbyM (gammel)// jeans Rag & Bone// solbriller Prada// sneakers Ganni// taske Céline 

Beklager snydeoverskriften, men i gården på mit arbejde (der også er Birger Christensens gård, hvilket er årsagen) er der de fineste tegninger som chefdesigneren for Lanvin, Alber Elbaz, har tegnet til og af familien Birger Christensen. Dem holder jeg ret meget af og trækker på smilebåndet over hver morgen, når jeg kommer på arbejde.

I dag er i øvrigt en mægtig god dag, for i eftermiddag stikker jeg på forlænget weekend i sommerhus i Sverige med en sød én. Og tilmed et sommerhus uden internet, hvilket betyder gode betingelser for afkobling, bage- og køkkenprojekter, masser af gåture i skoven (Pletten skal selvfølgelig med) og så har jeg også en bog eller to og et par magasiner, der skal pløjes igennem.

Jeg har planlagt lidt hyggelige indlæg til jer, så her bliver bestemt ikke helt stille. Håber at jeres weekend også bliver rar, hvad end den skal være offline eller online eller lidt af begge dele :)

ENGLISH RECAP: I adore the cute Alber Elbaz/Lanvin drawings in the court yard at my work. Well those and my pink glitter sneakers.

Seneste kommentarer
  • Emily Salomon Jeg har købt mit ene par hos Stig P på Gl. Kongevej og det andet ..
  • Ellen Hvor kan man købe Rag & bone jeans i Danmark? Det er altid rart at ..

Taknemmelighed

Endnu engang tak for jeres helt overvældende og utroligt rørende engagement i mig og mine. Og jeg tror at alle jeres rare tanker og krydsede fingre virkede. Det og dygtige læger. Som jeg også er taknemmelig for. Og et dejligt system, der både reagerer og fungerer hurtigt. Det håber jeg også, at det har gjort for de af jer, der skrev og fortalte om lignende historier. Og i særdeleshed for de af jer, der selv er syge. Det berørte mig meget og jeg har jer i mine tanker.

Vi har fået den fantastiske besked at kræften (tilsyneladende, der er selvfølgelig ingen garantier) ikke havde spredt sig og min mor kan derfor ‘nøjes’ med strålebehandling og skal således hverken opereres igen eller have kemoterapi. Jeg er så glad, SÅ glad og meget lettet. Det var den mest uhyggelige forskrækkelse, jeg kunne tænke mig. Og selvom det langtfra er slut og selvom der helt bestemt kommer nogle psykiske efterveer – alt er gået så stærkt, at jeg dårligt har forstået det – så vil jeg være glad, glad, glad lige nu.

Og kigge endnu mere efter al den skønhed og alle de små rare ting, som hver dag bringer.

Tak og klem fra mig

Seneste kommentarer
  • Malou Hold op, hvor er det skønt at høre :) er helt lettet på jeres vegne ..
  • Ann-Christine Kære Emily Hvor er det altså bare virkelig dejlige nyheder! <3 Kram fra AC ..

Mine favoritter

Garderobeklassikere

jakke Inwear (gammel)// skjorte Zara// pumps Dune (gamle)// solbriller Karen Walker// jeans Rag & Bone// taske Céline// pung Saint Laurent// armbånd byBiehl// øreringe Fragment og Kinz Kanaan

Blå skjorte, læderjakke, sorte skinny jeans og leopardpumps. Hvis man kunne have det samme på hver evig eneste dag uden at skele til temperaturer eller vasketøj eller andre trivialiteter, så ville dette være et godt bud for mig. Yndlingsskoene (der kører på 5. forsålning og nye hæle) blev luftet i weekenden og det endda med bare tæer i. Hvilket nok var en kende for koldt, men foråret skal fejres og forårsforkølelser kommer ikke af sig selv.

Udover leopardpoterne er resten også mere eller mindre gamle kendinge, med undtagelse af min pung, som jeg købte i Singapore i efteråret, men som jeg vist aldrig har vist jer, omend jeg har brugt den flittigt siden.

ENGLISH RECAP: Blue shirt, leather jacket, black skinny jeans and leopard pumps. If not to think about laundry nor temperatures I’d be wearing this uniform every day.

Seneste kommentarer
  • Pia Kristoffersen Hvor høje er dine leo´er ?? De er så fine :-) ..
  • Emily Salomon Det er mig der takker for din dejlige kommentar <3 Glæder mig til at se ..

Perfekt sweat

653421_main

Se nu lige engang hvor fin den er, den sweatshirt. Med klare Acne-referencer, men i utroligt  Emily-likable farver og til en brøkdel af prisen. Den er fra River Island og den er at finde lige her. Jeg burde virkelig ikke købe noget som helst, før efter jeg er flyttet, men er lidt fristet, når den nu er i verdens pæneste farvekombi. Men hvis jeg skulle købe noget, burde det være denne tee, der desværre passer umådeligt godt på mig ;)

ENGLISH RECAP: I’m really tempted to buy this Acne-inspired (but in prettier color combo) sweatshirt from River Island. Find it here.

Seneste kommentarer
  • Emily Salomon Det er et stykke tid siden jeg har købt noget derfra, men mindes at de ..
  • Kat Hvordan er River Island i størrelserne? Jeg har aldrig bestilt noget derfra, men bliver nødt ..

De bedste kanelsnegle

Jeg har et meget blødt punkt for kanelsnegle og alt i den dur. Min kærlighed til kanelbagværk blomstrede for alvor op, da jeg i starten af mine teenageår konsumerede adskillige kanelbrød og -gifler sammen med mine klassekammerater. Jeg aner ikke hvorfor, men det var det vi købte, da vi ellers var gamle nok til at få lov at gå ud i frikvartererne. Kanelgodter, hvidløgsbrød og træstammer. Ikke så meget pjat. Og jeg har ellers gået i grundskole lige midt på Gammel Kongevej på Frederiksberg, så man skulle synes, at der var rig mulighed for lidt mere interessante kulinariske oplevelser. Vi ville bare have kanel.

Og selvom jeg generelt (ahem, eller af og til) har fået lidt mere sofistikerede spisevaner end dengang i 7./8. klasse, så er der stadig ikke meget, der kan gøre mig så glad som en kanelsnurre eller endnu bedre en klistret, hjemmebagt kanelsnegl. I weekenden forsøgte jeg mig med en ny opskrift og bagte sneglene sammen i et fad og begge dele var sådan et hit, at hele molevitten var væk i løbet af et par timer (ok, havde også både brunch-gæster og gæster til eftermiddagskaffe).

Opskriften finder I nedenfor :)

Ps. Hørte tilfældigvis Lana Del Reys Radio (…’my life is sweet like cinnamon…’) imens jeg skrev dette indlæg. Lidt morsomt. xoxo Cinnamon Girl

ENGLISH RECAP: I made these lovely and indulgent sticky cinnamon buns this weekend. Similar recipe here.

SKØNNE, KLISTREDE KANELSNEGLE – 12-14 stk.
25 g gær
1 dl mælk
1 spsk sukker
1/2 tsk salt
1 æg
100 g blødt smør
ca. 300 g mel

FYLD
150 g blødt smør
150 g brun farin
1 1/2 spsk kanel
lidt friskrevet muskatnød

  • Lun mælken til den har lillefingertemperatur (må endelig ikke være for varm).
  • Smuldr gæren i en stor skål, hæld den lune mælk ved og rør til gæren er opløst.
  • Kom salt og sukker ved og rør ægget ud i det også.
  • Smuldr smørret ud i melet og når det er helt fint grynet, samles det med de våde ingredienser. Ælt grundigt.
  • Dæk dejen til med et viskestykke og lad den hæve 1 1/2 time et lunt sted.
  • Bland smør, farin, kanel og muskatnød til fyldet.
  • Ælt dejen og rul den tyndt ud til en firkant (ca. 20 x 40 cm). Smør fyldet på og rul dejen sammen til en pølse på den korte led.
  • Skær pølsen ud i ca. 12 stykker og læg dem i et fad eller en form med lidt luft imellem (de hæver en del). NB! Min form var lidt for lille, så gerne en der er større end min på billedet eller to lidt mindre (to almindelige springforme ville være et hit).
  • Lad sneglene efterhæve i ca. 30 minutter
  • Bag dem i ovnen ved 200 grader (175 grader varmluft) i ca. 20 minutter. Hold øje med dem!
  • Lad dem køle lidt af og nyd dem gerne mens de endnu er lune.
  • Kan evt. pyntes med glasur (gerne rørt med ahornsirup) og ristede pecannødder.

Seneste kommentarer
  • Pernille Bidrager til det kor der allerede lovpriser disse kanelsnegle? Dejen er så nem at arbejde med. ..
  • Rikke Mums jeg giver dem et skud! Dejen hæver lige nu. 1,5 time er lang tid ..

Bøger