










Den pop-up restaurant på Roskilde Festival, der hurtigst fik solgt alle pladser var Sønderjysk Kaffebord om søndagen. Tror allerede, der var udsolgt fredag morgen, så hvis man vil med på de spændende (og billige, dette arrangement kostede 50 kr!) pop-up restaurantoplevelser næste år, er det om at være vaks og hurtig fra festivalstart. Jeg havde heldigvis reserveret billet i forvejen hos den fabelagtige madformidling og kunne derfor sætte mig til et veldækket og mere end overdådigt kaffebord på festivalens sidste dag. Åh hvilken fryd altså. Gad virkelig godt en tur til :)
Jeg vil lade billederne tale for sig selv (jeg blev MEGET lækkersulten, da jeg lavede dette indlæg), men som I kan se, manglede der ikke noget og gutterne fra Det Danske Konditorlandshold, der stod for arrangementet, gjorde bestemt den fine sønderjyske tradition ære :)
Du kan læse lidt mere om hvorfor i alverden jeg dog var på festival for at spise lige her. Og så kommer der mere ‘Roskilde-mad’ her på bloggen fremover, oplevede og opdagede nemlig mange dejlige madsager, som jeg gerne vil dele med jer :)
Food porn from a marvelous cake event I attended at this years Roskilde Festival. Drool on ;)
-
Jeg tænkte præcist det samme, Anna! Jeg er lidt skuffet, vil jeg sige. Kaffebord, men ..
-
Jeg var også til det arrangement, og hvilket sødt og idyllisk afbræk <3 Var 5% ..


Da vi var i sommerhus bagte vi disse fine små tykke pandekager, der er en variation over denne opskrift på kokospandekage. Der er banan i disse og det gør at de bliver meget søde i sig selv og får (surprise) en lækker banansmag :)
En masse små tykke bananpandekager – 2 pers.
1 – 2 modne og moste bananer
1 dl kokosmel
2 æg
en slat mælk til konsistensen er perfekt
evt. 1-3 spsk boghvedemel/rismel/almindeligt mel til lige at binde det lidt bedre sammen
evt. lidt vanille, kanel, kardemomme eller hvad man nu kunne have lyst til
- Pisk ingredienserne sammen til en tyk dej i en skål og steg den til små, gyldne, tykke pandekager i smør eller kokosolie.
- Spis med græsk yoghurt, frugt, hakkede ristede nødder, lidt honning eller hvad der nu gør det for dig. Lidt revet mørk chokolade kunne også være lækkert :)
I love these cute little and almost healthy pancakes for breakfast. For two short stacks we used 1 ripe and crushed banana, 2 eggs, 1 dl grated coconut and a dash of milk. Whisk it all together and fry little pancakes in butter or coconut oil. Serve with greek yoghurt, fresh fruit, chopped nuts, a little honey and maybe some grated dark chocolate :)
-
[…] en fast weekendtradition fik vi boller til morgenmad lørdag. Som extra luksus kom der ..
-
[…] {Lørdagsmorgen-bananpandekager. Opskrift her} […] ..


Hej fineste folkens. Så er bilen ved at være pakket med telt, proviant og oppakning (gypsy-mobilen kalder vi den nu, skal prøve at forevige vores sindrige pakkesystem til jer der følger med på FB og Instagram), Penny ligger klar foran døren og er ganske bekymret for at blive glemt (det bliver hun ikke, bare rolig) og vejrudsigten for næste uge ser tilmed tilforladelig ud. Hvilket er en stor fordel – og ganske heldigt -, når man nu er så meget optimist, at man planlægger 10 dages telttur i Danmark i juli ;)
Computeren får lov at blive hjemme og derfor kommer jeg heller ikke til at svare på kommentarer og mails, før jeg kommer hjem igen. Håber at I vil være gode at hjælpe hinanden imens :) MEN her bliver bestemt ikke stille, for jeg har været en flittig lille bi og planlagt en hulens masse lækre indlæg til jer: Nogle ‘dagens’, opskrifter, ‘little things’, en konkurrence og andet godt :)
Der kommer dog nok lidt opdateringer på bloggens FB og min Instagram, må jo dele mit liv lidt ud på sociale medier omend bare light-udgaven ellers får jeg nok abstinenser, hehe ;)
Har endnu ikke helt besluttet om I skal have frilufts-Emily at se her på bloggen, men vi har i al tilfælde et kamera med, så mon ikke I får en lille reportage fra vores tour de Jylland og Fyn, når jeg er hjemme igen :)
Tusind tak for at I altid er så søde, rare, støttende og opmuntrende og for at I læser med! Det betyder rigtig meget for mig <3
Jeg glæder mig til at vi ‘ses’ og skrives igen.
Klem
I’m off for the roads and forests of Denmark for the next couple of weeks. We’re going hiking and camping in Jutland and Funen. I’ve planned a lot of nice posts for you while I’m gone, but I will not be able to answer your comments nor emails before I get back :) Have a lovely July!
-
Rigtig god tur :) ..
-
..
Ok, det plejer at handle om små ting, der gør mig glad, men undtagelsesvis får denne magnumflaske champagne lov at være med. Champagne og yndlingslagkage (masser af friske hindbær, hjemmelavet (!) creme, makroner og flødeskum) er blandt noget af det godeste jeg ved :)
Champagne and a lovely birthday cake made my week :)
-
Lækker, lækker, lækker fødselsdag, ser det ud til :) ..
-
Tak allesammen <3 ..

Tusind tak for alle jeres søde hilsner i går!!! Det var så dejligt, når der tikkede rare fødselsdagskommentarer ind i løbet af dagen og aftenen. Jeg havde en mægtig dag og aften og har en lillebitte smule ondt i skallen i dag ;) Kjolen jeg havde på i går er fra H&M, er købt i forrige uge og så koster den endda kun 79,95 (!!!) :)
I er også en del, der har spurgt om hvor de neglelakker jeg har haft på, på det sidste er fra. De er såmænd også ‘bare’ fra H&M og hedder henholdsvis Chica Boom Boom (den orange, temmeligt ærgerligt navn, men farven er pæn) og I’m Not a Kiwi. De har også en flot blå, der ligeledes har lidt neon over sig, som jeg pønser på at erhverve. Og så er jeg fuldstændig blæst bagover H&M-lakkernes kvalitet. Med en god underlak (jeg bruger en over-/underlak fra OPI) holder de på mig i op mod en uge! Normal neglelak holder max 2 dage på mig, så det er altså lidt vildt. Tilgengæld er de en krig om at gennemtørre, men den lange holdbarhed taget i betragtning, tager jeg det gerne med.
Desværre er der jo ingen garantier. Jeg har efterhånden en teori om, at det med neglelaks holdbarhed er MEGET individuelt og at det der fungerer for den ene ikke nødvendigvis holder for den anden. Jeg kan eksempelvis ikke have Chanels neglelakker på i mere end et par timer før de nærmest rasler af mine negle (og derfor køber jeg ikke dem længere), mens jeg har veninder, der sværger til Chanel og synes de er super holdbare…
I’m so fond of my two new nail varnishes from H&M. The orange one is Chica Boom Boom (I’m not too fond of the name though) and the yellow is called I’m Not a Kiwi (better name ;)). On me they last for approximately 5-7 days (compared to Chanel’s polishes that doesn’t even stand a day on me), so I’m really pleased with this inexpensive and fun manicure option :)
-
Det er ca. 2-3 uger siden :) ..
-
Hej Emily :-) Er det lang tid siden, du har købt H&M kjolen? ..


Outfit details: Dress H&M// cardigan COS// heels Zara// bag Balenciaga// sunnies Karen Walker
I dag fylder jeg hele 27 år og har indtil videre haft en mægtig dejlig dag, med morgenbord, fine gaver, dejligt vejr (i alle tilfælde heroppe) og lækker frokost. Om lidt smutter vi mod København igen og i aften skal jeg fejre dagen med gode veninder :)
I’m celebrating my 27th birthday today and so far it has been really pleasant. For now I’m looking forward to a fun night out with the girls :)
-
Lææækre sko! ..
-
Det er 'bare' en bred elastik. Købt i stof 2000 :) ..


































