Hold nu op søde piger! Jeg har grint og grædt med jer, mens jeg læste jeres hårhistorier. De er skræmmende ens: Pænt hår som barn (pånær jer der var kede af krøller), der fuckes fuldstændig op i teenageårene og som siden forsøges reddet på adskillige måder. Og så er jeg kun blevet bekræftet i at frisører er farlige. En del af dem må i al tilfælde være det qua jeres historier :) Tænk engang om man kunne lære af andres fejl. Men det kan man sjældent og det lader til at det er en slags vestligt overgangritual at lære det på den hårde måde og eksperimentere med hårpragten, der som resultat bliver meget mindre pragtfuld.

Mi, der har skrevet hårhistorien nedenfor er vinderen af 10 valgfri produkter fra Purely Professional og bliver kontaktet snarest. Tillykke til Mi og tusind, tusind tak til alle der deltog!

“Jeg er datter af en mand med en mørk, bølget pragtmanke og en mor med en skandinavisk kasserolle, der smyger sig til hovedet, som var den magnetisk.

Derfor har det altid virket bedst for mig, når min fusionsparyk af en hårpragt blev sat op, så jeg kunne styre det viltre, og løfte det flade. Efter 19 år fik jeg nok, satte mig i frisørstolen hos byens meget smarte, meget dyre frisør.
Ja, ja. Jeg er sikker, sagde jeg, da hun med løftede øjenbryn spurgte til mit valg af frisure.
Tre og en halv time senere gik jeg derfra med kulsort, glat hår. Forretning forrest, fest bagved. Eller Vokuhila, som de siger i Tyskland; For kurz hinter lang. Svenskerfrisure siger vi i Danmark. Jeg sagde “sejt nok”. Den første dag.
Næste dag uden glattejern og voks lignede jeg én, der skulle til audition for at spille i Kiss…
Jeg lærte dog at håndtere det efter et par uger, men mit impulsive håreventyr tog fire år at undslippe 100 procent. Og det var med mellemlandinger på orange, affarvet ståluld. Tisgul krus og endelig blond og bølget.
Det bedste er, at jeg har lært at sætte pris på mit hår, som det var inden mit lille sidespring og som det er nu. Men det krævede det lille håreventyr at lære det. Og nu skal jeg bare lære at få det bedste ud af det, som det nu engang er. Måske Purely Professional kan lære mig det :)”