Foto: Nordisk Film/ Jiri Hanzn Jeg var inde at se En Kongelig Affære i går – ærgerligt navn egentlig, kunne bedre lide den ikke helt så ordspilsramte arbejdstitel Dronningen og Livlægen. Men bortset fra titlen og en ganske pæn mængde små skønhedsfejl, så var jeg stort set ret bjergtaget og om ikke andet rigtig godt underholdt. Men når der er mænd med halsbind og skødefrakke, er jeg også ret nem at begejstre. Mr. Darcy*, host host. Hvis det er gået nogens næse forbi, kan jeg kort opsummere, at filmen handler om den sindssyge Kong Christian d. 7., hans dronning Caroline Mathilde og hvordan de begge forføres af den (i filmen ganske glorificerede) tyske oplysningsmand og læge Johann Struensee. På plussiden skal hovedrolletrekløverets aldeles glimrende skuespilpræstationer nævnes. Især gør Mikkel Boe Følsgaard det mesterligt og pinagtigt som den vanvittige konge og svenske Alicia Vikander (en ny Noomi Rapace?) stråler som den stakkels unge dronning. Mads Mikkelsen er dygtig som vanligt, omend ikke helt så appetitlig at se på som nogen kunne have ønsket. Men folk så nok bare lidt fedtede og snavsede ud i 1700-tallet og det skaber også den helt rigtige og formodentlig intenderede effekt, hvadend det så huer undertegnede eller ej. Og så er filmen virkelig, virkelig flot. Synes det er vældig imponerende, at man fra dansk side kan stable et historisk drama på benene af den kaliber. Tør slet ikke tænke på hvor kostbart det er og hvad det kræver af kostumer, statister og efterbehandling. Det er desværre ikke kun kongen der er pinlig. Det er en hel del af smårollernes og statisternes levering af replikker også. Der er virkelig nogle skolekomedieagtige øjeblikke og der er desværre en del af dem. Så mange at jeg undres over om det er med vilje. I så fald forstår jeg ikke intentionen. Filmen er en anelse langtrukken med sine lige knap 2 1/2 time og virker af og til forceret, udpenslet og ugennemtænkt i sit forløb. Der kunne snildt være skåret 20-30 minutter væk og det havde formentlig kun gjort filmen bedre og mere flydende. Men på trods af at jeg ikke kun er tilfreds og måske mest af alt synes at historiens iboende nerve og magi slet ikke udnyttes til fulde, så er det en god film, der stadig ‘sidder i mig’ i dag. Og er man til historiske dramaer og pompøs ulykkelig kærlighed, så er den altså absolut pengene værd. Også selvom det efterhånden er uhyggeligt dyrt at gå i biografen… *Angående Mr. Darcy så SKAL man læse Stolthed og Fordom hvis man ikke har gjort det. Og man SKAL se BBC’s miniserie med Colin Firth som Darcy. Man skal til gengæld gå en stor bue uden om den nyeste Stolthed og Fordom-film med Keira Knightley. Den er noget hø.]]>