merry christmas everyone

Outfit details: blouse + jeans Zara// bracelet byBiehl (gifted)

Rigtig, rigtig glædelig jul allesammen! Jeg tjekker ud og går på ‘juleferie’ de næste par dage, kan forestille mig at en del af jer også skal spendere de næste par dage alle andre steder end foran computeren.

Men selvom julen handler om samvær og nærvær for mange, så er det desværre også en mere end almindeligt ensom tid for mange. Ligesom julen også kan være en lang række af konflikter og ballade i nogle familier. Hvis du hører til i en af de grupper så fortvivl ikke, det hele er slut lige om lidt og kravet om at ‘hygge på kommando’ frafalder. Hvis du hører til blandt de ‘juleresourcestærke’ kan det være at du har lidt overskud til lige at ringe til eller smutte forbi en af dem du kender, der måske ikke har en helt så idyllisk jul. Måske der endda er plads til en ekstra juleaften? Det er måske den største julegave du kan give til en i din nærhed (eller periferi, det behøver skam ikke at være en man kender vildt godt).

Uanset hvad så sætter jeg pris på hver og en af jer og er meget taknemmelige over at I følger med i min verden her. Rigtig god jul og kæmpe kram, klem og knus til jer alle <3

ps. Ved godt at jeg er helt uhyrligt bagud med kommentarer. Prøver lige at nå det i løbet af eftermiddagen ;)

I wish all of you a very merry Christmas <3

Seneste kommentarer
  • Mette breathtaking; både billederne af dig og selve indlægget. du er så smuk emily!! ..
  • Line Sofie Smukke smukke Emily! Du fortjener den bedste jul! ..

little things: x-mas style

Formiddagsthe med pebermyntestok (har sådan én egentlig et rigtigt navn på dansk? altså ligesom at det hedder en candy cane på engelsk). Bare lige lidt hyggeligere :)

Julebag til den store guldmedalje hjemme hos min mor i går, hvor vi bl.a. bagte min mormors ‘Pingkager’, vildt gode og ret så nemme.

Oprindeligt skal der en chokoladeknap på midten lige når de kommer ud af ovnen, men da vi ikke kunne opstøve ordentlige chokoladeknapper (og I ved jo at jeg er rædselsslagen for vekao), så endte det med ingenting eller frysetørrede hindbær som ovenfor.

Hvis I skulle have lyst at prøve kræfter med Pingkagerne (sorry, prøvede at komme på et bedre navn, men det hedder de altså bare), så er opskriften lige her:

En hel masse Pingkager
500g smør
500g lys farin
500g mel
korn af en hel stang vanille
reven skal af 1 øko citron
1 æg
1 strøgen tsk hjortetaksalt
125-150 g groft hakkede, smuttede mandler

  • Rør smør og sukker hvidt og luftigt, enten pr. håndkraft eller med en håndmikser.
  • Bland ægget og vanillekornene i.
  • Bland de tørre ingredienser og rør dem derefter lidt ad gangen i dejen.
  • Stil dejen på køl i et par timer eller til dagen efter.
  • Tril kugler af dejen – ca. en teskefuld ad gangen –  og sæt dem på en bageplade og tryk dem flade med håndfladen eller fingrene. De skal ikke ligge alt for tæt, da de også flyder lidt ud.
  • Bag dem i ca. 6-7 min. ved 200 grader til de er gyldenbrune. Hold øje med dem! Lige pludselig går det stærkt. Drys evt. med frysetørrede hindbær eller nødder LIGE når de kommer ud af ovnen. Alternativt kan man sætte en chokoladeknap i midten af hver (som herefter ‘smelter fast’), mens de er varme. Eller man kan lade dem være som de er.
  • Lad dem køle af på en rist.
  • Når de er helt kolde, lægges de i lufttætte dåser beklædt med bagepapir.
  • Opskriften kan snildt halveres, der er til ganske mange her :)

Vi fik også lavet lidt konfekt. Super simpelt, men en af mine favoritter: Store lækre dadler fyldt med marcipan og derefter rullet i perlesukker og drysset med lidt sølvstøv.

Til de af jer der smutter på juleferie nu, så vil jeg lige ønske jer rigtig glædelig jul og tusind tak for at I læser med <3

Morning tea with candy cane and making christmas cookies and treats with my mom is ranking high on my ‘things I like’-list this week :)

Seneste kommentarer
  • Mette ..
  • Glædelig jul ..

Look of the day: worn out

Outfit details: Shirt & jeans Zara// jacket second hand// scarf Dune// bag Balenciaga// booties Colors of California

Her er vi så, mig og mit svagelige side-kick. Er glad for at I (vist nok) ikke kan se de sorte rande under mine øjne og alle Pennys nyerhvervede skaldede pletter fra diverse undersøgelser de sidste par dage. Overvejer at købe en lille toupé til hende mave og side. Nå, det gror vel hurtigt ud igen. Både den berygtede Zara-voksbuks (de har givet sig helt voldsomt), min gamle mili-parka og jeg er lidt worn out, forhåbentlig går det over for mig ganske snart for skinny-Penny har det pludselig langt bedre. Af ganske uvisse årsager godt nok (julemirakel??), desværre ikke fordi dyrlægerne har fundet noget banebrydende de sidste par dage, men de gode dage kommer ikke dårligt igen, som min gamle mormor plejer at sige. Så jeg vil bare nyde det og håbe at vi får en rar jul. Nu smutter jeg hjem til min mor og bager julekager. Tjing tjing!

Seneste kommentarer
  • Lau caste I have seen this outfit, but with sendra biker boots instead. I prefer ..
  • Mette ..

armbåndsvinder

Vinderen har fået direkte besked. Tak til alle der deltog!!

 

Seneste kommentarer
  • Nikoline Jeg blev også lige snydt af navnet! haha sikke en skam :) rigtig godt nytår! ..
  • emilysalomon ..

Mine favoritter

Purely Professional

Sponsoreret indlæg

I går da jeg kom hjem, stod der en lækker pakke med ovenviste produkter og ventede på mig. Purely Professional er en serie af professionelle hårprodukter, der er ultra rene, parfumefri og meget skånsomme både for mennesker og omgivelser. Her til morgen har jeg brugt shampoo og conditioner nr. 2 og håret føles rart og ser pænt ud. Men skal altså lige vænne mig til, at de slet ikke dufter af noget. Kender dog rigtig, rigtig mange der ikke tolererer parfume særlig godt, så synes det er fedt med et lækrere alternativ til de mere gængse parfumefri produkter man bl.a. kan købe i dagligvarehandlen.

Jeg tester videre og kommer med en mere fyldestgørende anmeldelse snarest.

Indtil da kan I i dag vinde produkter fra Purely Professional ovre hos Sneglcille. Go go go :)

Følg Purely Profesionnal på facebook hvor du hver dag indtil jul kan vinde endnu flere lækre produkter.

Og så kan man læse meget mere om produkterne, hvad de indeholder og hvad de IKKE indeholder lige HER Rigtig god tirsdag!

Seneste kommentarer
  • emilysalomon Helt ok og forståeligt nok mht konkurrencer etc. Bare rolig, det var kun i forbindelse ..
  • Sofie ..

dit & dat

Sad og kiggede billeder igennem (det er i øvrigt en fed sidegevinst ved at blogge, har et helt uhyrligt stort billedarkiv fra stort set hver eneste dag de sidste to år) og fandt ovenviste billeder fra 1. juledag sidste år. Vanvittigt og egentlig lidt uhyggeligt med det ekstremvejr, der har været de sidste par år. Billederne er taget ved og på (!!) Esrum Sø.

Jeg har haft sådan en dejlig weekend. Lørdag var Kia og jeg ude at kigge på gamle møbler og spise falafler på Vesterbro. Fandt det helt perfekte sofabord, som J nu har fået i forskudsjulegave. Hvordan tumpe 1 og 2 fik bakset temmeligt stort bord ind i bil, lader vi ligge. Lad os bare sige det sådan, at der vist ikke er nogen af os, der var klassemestre i Tetris som små… Lørdag aften var J og jeg i Empire at se Tintin (endelig!), mega god var den omend lige lidt mere action-præget end jeg havde regnet med, men det var bare sejt. Er kæmpe Tintin-fan og var mere end tilfreds!

I går var jeg i det Kongelige Teater at se Nøddeknækkeren i en mægtig fin ny opsætning, jeg holder utrolig meget af ballet og synes at Nøddeknækkeren er sådan en sød og traditionsrig ballet, som jeg helst så hver eneste jul. Derefter var vi på Nyhavn 14 at spise lækker pizza, stedet og menuen er mere eller mindre identisk med Magstræde 16 (samme ejer også), som jeg har skrevet om her. Nom, nom, nom.

En rigtig god weekend og et rart break fra lange dage med prøver på Landbohøjskolens Dyrehospital, som fredag og i dag stod på og såmænd om vi ikke tager en tur igen i morgen. Lad os håbe at det snart bliver den sidste. Allermest selvklart fordi jeg gerne vil have at min vaps kan blive rask, men også fordi jeg vist snart bliver nød til at sælge ud af skosamlingen… Ekstremt-vokseværks-diagnosen viste sig desværre ikke at holde stik og den lille hund klaskede helt sammen i sidste uge. Det skal jo ikke udvikle sig til en hunde(sygdoms)blog, men en lille update til alle jer der har været så søde, deltagende og medfølende skylder jeg vist :) Krydser fingre for et julemirakel!!

Må lige se om jeg ikke kan få taget et dagens snart. Ligner en hængt kat, men er til gengæld gået minimum en buksestørrelse ned, så det er vist bare om at nyde tynde lår, så længe det varer ;) Håber julen kan rette lidt op på det, har bestemt ikke råd til at købe nyt tøj lige nu. Nå, mon ikke det kan klares med et bælte…

Nu vil jeg forlade den synkende skude og smutte ud at købe julegaver. Det er lige pludselig blevet den 19. december, forstår det ikke, men sådan er det vist bare ;)

Vinder af adventskonkurrencen
Jeg har trukket en vinder, men venter lige på at få clearet med byBiehl at vedkommende har husket at tilmelde sig nyhedsbrevet. Vinderen får besked pr. mail så snart jeg ved det :) Og jeg skal selvfølgelig også nok offentliggøre det her, når jeg ved besked.

Pictures from last winters very white Christmas. No snow yet this year. It’s actually kind of warm… Crazy weather situations, somewhat scary…

Seneste kommentarer
  • Kia Er det MIG du kalder tosse2? Jeg er ude af mig selv! :) ..
  • Guld.log Vi krydser fingre og tær herhjemme for at din lille vaps bliver fit igen! Håber ..

Cranberries and spice cupcakes

Kopkager The Jule-edition. Til en kop the i juledagene eller til ‘venindekomsammen-drik-et-glas-gløgg-og-sig-god-jul’ en aften i ugen. Syntes det var længe siden jeg havde bagt og hvad var bedre til at indvie min nye ovn med end en gang kopkager? Cupcake-haters’ne skal bare flette ;) Besluttede at lave en julekopkage med honningkagesmag og hakkede friske tranebær. Friske tranebær er meget syrlige, også når de er bagt, jeg synes det giver fint modspil til alt det søde, men man kan bruge tørrede tranebær i stedet. For at få den rette honningkagesmag tilsatte jeg simpelthen blot et brev honningkagekrydderi, men man kan snildt blande sig frem selv. Og så er der for første gang i bloggens historie en cream cheese frosting på kagerne. Jow jow, det er helt crazy ;)

12 kopkager à la honningkage med tranebær
2 æg (husk nu fra en høne, der har haft det pænt)
200g rørsukker
100g majsolie eller anden smagsneutral olie
135ml creme fraiche
230g mel
1/2 tsk bagepulver
1 brev honningkagekrydderi (eller 1/2 tsk natron, 1 tsk kanel, 1/2 tsk stødt nellike, 1/2 tsk stødt ingefær og 1/4 tsk stødt allehånde)
en knivspids salt
140 g friske eller frosne tranebær, hakket fint (ca. 50g hvis man bruger tørrede)

  • Forvarm ovnen til 150 grader og kom papirforme i en 12-hullers muffinplade
  • Pisk æg og sukker sammen i en stor skål med en håndmikser til det er lyst og luftigt. Hæld langsomt olien i og pisk den grundigt i. Gør det samme med creme fraichen.
  • Bland de tørre ingredienser og bland dem i dejen lidt efter lidt.
  • Fold til sidst tranebærrene forsigtigt i.
  • Fordel dejen i formene og bag dem i ca. 25 min. til de er gyldenbrune. Tjek evt. med en strikkepind eller kødnål om de er gennembagt.
  • Lad dem køle i muffinpladen i 10 min. inden de sættes på en bagerist for derefter at køle fuldstændig af.
  • Når de er helt kolde kan man komme nedenstående glasur på.

Cream Cheese Icing
175g flødeost
450 g flormelis
125 g smør (tag det ud i god tid inden)
1 tsk vanillepulver eller vanillesukker

  • Kom alle ingredienserne i en stor skål og pisk med en håndmikser til det er fuldstændig blandet og glasuren er blød og fluffy. Det tager ca. 5 min.
  • Skal opbevares på køl hvis den ikke skal bruges med det samme, da den indeholder flødesost. Tag den dog ud i god tid inden den skal bruges, så den får stuetemperatur. Pisk den herefter igennem og så er den klar til brug.

Christmas cupcakes with spice and fresh cranberries and cream cheese icing.

bloglovin

Seneste kommentarer
  • 7 lækre juleopskrifter | Emily Salomon […] i forklædning. Cupcakes med honningkagekrydderi og tranebær med cream cheese frosting. […] ..
  • Julefred og ildebrand | It's Fashion, Baby! […] af eftermiddagen og aftenen julehyggede vi med julekopkager a la Emily Salomon, gaveindpakning og ..

Bøger