a year ago

Gang i Emily for et år siden. Hun var i Malmø, havde en smuk hund i pleje, arrangerede georginer, fascineredes af de old school sugerør hos Pam’s Lovely Mealbox (og selve ‘madkasserne’), lavede lilla smoothies… og lyserøde, købte de vildeste støvler, gik tur på Fælleden med plejehund i fint sensommervejr, bagte ‘eksotiske’ pandekager, farvede hår og gik i grøn kappe og så fotograferede jeg en hvis J, der sad i min sofa og læste og som endnu ikke var flyttet ind. Hold nu op hvor sker der meget på et år. Lige om lidt flytter vi i en større lejlighed (for yes vi har fundet en!!). Glæder mig uendeligt meget til atter at have plads til en sofa. Og glæder mig helt ustyrligt til at skulle have opvaskemaskine og vaskemaskine. Måske åndssvagt, men de af jer, der har vasket på vaskeri i 5 år (og skændtes med kæresten om opvasken) ved hvordan jeg har det ;)

Rigtig god søndag allesammen. Penny og skal til Fyn og mødes med hendes opdrætter og kuldsøskende og hyrde får, så vi får det sjovt. Tak til alle jer der spørger til hende. Hun har det meget bedre, dog stadig med lidt sløje dage af og til, men der er ikke så mange af dem heldigvis.

I was busy busy a year ago. I visited Malmö, fostered a dog, made a lot of smoothies and pancakes, bought expensive boots, arranged flowers, hiked at the Copenhagen countryside, colored my hair and adored old school striped straws.

Seneste kommentarer
  • Emily Salomon TAk for alle jeres søde lykønskninger ang. lejlighed!! ..
  • Emily Salomon Amager ftw! Ej, det er også på Amager, men vi var også åbne over for ..

DHL stafet

Sidste fredag løb jeg DHL stafet sammen med nogle af mine Bloggers Delight ‘kollegaer’ og det var så skægt og hyggeligt. Og lidt hårdt. Men blev positivt overrasket over at jeg snildt kunne løbe de 5 km på under en halv time, selvom jeg ikke har løbet i over et halvt år. Da jeg var yngre løb jeg en del motionsløb og havde det ret skægt med det og har virkelig fået blod på tanden mht. at løbe løb igen. Og begynde at løbetræne. Løb og vandreture er klart mine foretrukne motionsformer, skarpt forfulgt af diverse former for holdfitness, men jeg har godt nok været en sløv kartoffel på det seneste. Altså har gået mange og lange ture med Penny, men mangler lidt at lave noget hvor pulsen kommer op. Det kan der jo heldigvis laves om på :)

Og jeg har været ude at løbe på alle billederne. Det havde min forfængelighed lige brug for at fortælle. Forfængeligheden tabte dog mht. de første par billeder, alt for sjovt, var lige kommet i mål og fortalte og gestikulerede og var vist lidt oppe at køre ;)

Mit søde og seje hold bestod foruden mig af Simone, Trine, Katrine og Mikkel. Og tak til Kia for billeder!

I participated in the 5 kilometers DHL run with some of my blogger colleagues last week, we had so much fun and I surprised myself as I could actually run all 5 kilometers in less than 30 minutes.

Seneste kommentarer
  • Emily Salomon Haha tak for jeres søde kommentarer! Totalt selvtillidsboost :D ..
  • Line ..

dry shampoo

Modtog for noget tid siden OSMO tørshampooen til test og havde kort forinden købt den fra Schwarzkopf. Den fra Klorane er fast inventar på badeværelseshylden og har været det i mange år, så med 3 gange tørshampoo i huset var det oplagt at teste og sammenligne.

De er alle tre gode, men den fra Klorane er og bliver min favorit (sammen med OSIS+ fra Schwarzkopf, men den er ikke med her), fordi den gør lige præcis det jeg ønsker af en tørshampoo/hårpudder: Løfter let, matterer let og giver lidt struktur + sparer en dags hårvask. Og så gør den ellers ikke så meget væsen af sig hverken mht. duft, hold eller tyngde. De to andre dufter meget kraftigt og det er selvfølgelig rart hvis man gerne vil have at håret dufter ‘rent’, desværre dufter de begge mere af toiletrens end shampoo i min næse og har generelt en meget skrap og syntetisk duft. Det trækker altså ret meget ned i min bog, omend duften forsvinder relativt hurtigt.

Bortset fra duften er Schwarzkopf’en flink til at leve op til mine førnævnte krav, selvom den ‘klistrer’ en lillebitte smule (sammenlignet med Klorane, der føles som pudder/talkum i håret). OSMO’en klistrer også lidt og giver lidt mere hold, så den er glimrende som styling i rent hår for at give det mere volumen og hold ved rødderne, men fejler lidt i forhold til at redde en hårvask på 2. eller 3. dagen.

Jeg planlægger et par hårpleje/-produkt indlæg i den nærmeste fremtid, da det vist er ved at være på tide at følge op på mine omdiskuterede ‘Curly Girl’ indlæg: Curly Girl og Curly Girl products I use , for selvom jeg stadig lever temmelig meget efter Curly Girl filosofien, så er det blevet med egne modifikationer og tilpasninger. Skriv endelig hvis der er noget specifikt I gerne vil høre om :)

My all time favorite dry shampoo is the one from Klorane. Recently tested the two other ones, but they have a very strong scent and tends to get a little sticky, so I’ll stick to Klorane.

Seneste kommentarer
  • Dry Shampoo » [...] For nogle uger siden investerede jeg i den dry shampoo fra Klorane, som den skønne Emily ..
  • Emily Salomon Næ, jeg får det bare vasket almindeligt. Skriver et nyt hårindlæg snart, er nemlig ikke ..

Mine favoritter

look of the day: water

Outfit details: Tee Luella (and it says GEEK!)// knit Diane von Furstenberg// shorts n’ sandals Topshop//bag Balenciaga

På vej på Diamanten i morges. Med lidt for lidt tøj på. Men synes bare ikke det allerede skal være slut med sandaler og bare ben. Synes til gengæld at København er noget så pæn og bliver glad når jeg cykler ud af Langebro og hjem over Knippelsbro (er stadig ikke sikker på hvilken vej, der er kortest, så det er mit kompromis), pæn by med masser af pænt vand. Har sikkert nævnt det før, men var tæt på at blive helt skør fordi jeg savnede havet, da jeg boede i Bruxelles. Har hørt at folk, der er vokset op i bjergegne har det på samme måde (altså bare med bjerge selvfølgelig) og tror også det er derfor jeg er så glad for at bo på Amager omkranset af masser af vand og med 10 minutter til stranden.

On my way to the library. I really like that Copenhagen is so close to the shore with water, islands and harbors everywhere.

Seneste kommentarer
  • Emily Salomon Den er købt i Rue Verte sidste vinter, kan desværre ikke huske hvad den hedder... ..
  • Birgitte ..

2 in 1

Jeg har en tilståelse. Jeg er ret stor fan af sådan noget færdig dej man kan købe i supermarkedet. Både det til tærter og det til pizza. Altså sådan noget man bare lige ruller ud af pakken og så er man klar. Fandt lige to ‘beviser’ for min glæde for sådan noget på mit kamera.

Tærte med fyld af porrer (3 stk. skåret i ringe og stegt hurtigt) overhældt med 3 æg pisket sammen med hytteret, salt og peber, så nemt på en travl dag.

På det andet billede er det lyn-samosa, samme tærtedej skåret i trekanter og fyldt med feta og frisk spinat. Gør lykke som forret/snack inden maden og er lidt morsommere end de sædvanlige chips og nødder.

Seneste kommentarer
  • Ditte Andersen ..
  • Elena ..

rodfrugt/spinattærte + salat med nødder og blåbær

Er en lille smule ramt i dag ovenpå 3 fødselsdage i træk de sidste par dage + DHL stafet, men kan lige overskue at diske op med et lille madindlæg. I torsdags fik vi en ‘tærte’ med kartofler, søde kartofler og spinat og dertil en salat med ristede hasselnødder og blåbær. Jeg efterstræber at have et par vegetariske dage hver uge, både for egen, pengepungens og miljøets skyld og dette er et eksempel på et lækkert vege-måltid. Begge dele er inspireret af den glimrende kogebog ‘Bare spis – Mad med power’.

Rodfrugt/spinattærte
1 kg frisk spinat eller 500 g frossen
1 løg
2 fed hvidløg
50 g smør
2 små bægre creme fraiche
100 g parmesan
en knivspids revet muskatnød
1 æg
500 g kartofler
500 g søde kartofler (og/el gulerødder, pastinak, knoldselleri)
salt
parmesan til at drysse toppen med (jo mere jo bedre)

  • Damp spinaten og pres derefter al væden ud af den i en sigte. Skær løg og hvidløg i små tern og steg det i smørret. Kom spinaten ved og kom creme fraiche i når den er helt varm. Lad det simre til det er tykt og cremet (husk at røre!). Kom herefter muskat og parmesan i og tag af blusset. Kom et sammenpisket æg (eller to) i og rør.
  • Skær alle rodfrugterne papirtynde – nemmest på maskine eller juliennejern. Smør en springform eller en bradepande med smør. Læg skiftevis rodfrugter og spinatcremen i en fint lag. Hvert lag skal være ca. 1 cm højt. Husk salt mellem lagene. Slut af med rodfrugter og drys med parmesan (og evt. et par smørklatter hist og her eller lidt olivenolie) og bag så kartoffeltærten i ovnen på 190 grader i 1 time og 15 minutter. Tag tærten ud ca. 10 min. før den skal serveres, så den lige kan nå at sætte sig.

De søde kartofler giver tærten en helt fantastisk smag og konsistens, så hvis du kan opdrive dem er de klart værd at bruge.

Som I kan se blev min tærte ret flad, da jeg lavede halv portion og så i en stor bradepande. Laver helt klart fuld portion næste gang, da den også smager fantastisk kold dagen efter.

Salaten består af grønne blandede salater, en håndfuld hasselnødder ristet på en pande og en masse blåbær, det hele serveret med en dressing af olie og balsamicoeddike.

Seneste kommentarer
  • Mad til baby // 9 måneder | mamanam blog […] jeg vil anbefale jer at prøve at lave til de små: Rodfrugtetærte! Opskrift af ..
  • Emily Salomon 4-5 personer som tilbehør. 2-3 personer som hovedret :) ..

Bøger