War and Lovecraft


Min søndag aften var helt anderledes end den plejer. Først og fremmest var jeg i teatret, hvilket jeg ikke har været i al for lang tid. Dernæst var jeg så langt ude på Refshaleøen, som jeg aldrig før har været. Så langt ude at der var helt mørkt og man kunne se lysene fra København på himlen.
Jeg prøvede også at sidde i en bus, der bakkede 50 m, hvilket også var helt nyt for mig.

Forestillingen jeg var inde at se hedder War and Lovecraft og er en interaktiv teaterforestilling, der starter med en bustur fra Christianshavns Torv til Refshaleøen, hvor man så bliver sendt ind i en art udstilling med hørebøffer på. Herefter starter den egentlige forestilling, der er en blanding af teater og dans. Hele oplevelsen var så fin og gennemført, om end selve historien måske hang lidt nogle steder.
Vildt spændende og relevant stykke om sociale medier og spil på nettet, toppet fint op med dygtigt skuespil og nogle for vilde dansere.

Læs mere på War and Lovecrafts egen hjemmeside her eller besøg deres facebookside her.

Sunday I attended a very interesting and quite spectacular theatre play called ‘War and Lovecraft’ on social media and internet games. Great young danish actors and dancers made this a very pleasant show. Apart  from the play the experience consisted of an exhibition as well as a rather long busdrive.

Seneste kommentarer
  • Emily Salomon Mia Luise - hehe, ja det burde jeg! Hvis bare man kunne nå det hele ..
  • sarafrank Wauw, syntes godt nok også det lyder specielt på den gode måde! :--DJeg følger din ..

Fruity chocolate truffels




Da jeg var på loppemarked i Jægersborggade i lørdags kiggede jeg også ind i flere af gadens spændende små butikker, bl.a. Ro Chokolade hvor jeg købte de her små himmerigsmundfulde. Især den med lime og den med solbær var mindeværdige (den grønne og den røde).

Divine little truffels from chocolatier Ro at Jærgersborggade.

Seneste kommentarer
  • Emily Salomon Nina Kristine - det er hvid chokolade ;)Charlotte - hehe, det kender jeg godt. Tak ..
  • Charlotte Lindhardt :-)Ja, efterhånden er blogging verdenen og den virkelige vel ved at smelte sammen for mig, ..

Look of the day: My favorite colors




Har haft sådan en dejlig weekend. Ikke mindst på grund af alle jeres helt fantastisk dejlige kommentarer på konkurrence-indlægget! Skal sætte mig i eftermiddag med en kop te og læse dem igennem fra ende til anden. Glæde og taknemmelighed smitter, hvor er det fedt! Og der er mulighed for at deltage helt indtil på søndag, hvis man ikke har nået det endnu.

I går aftes var jeg ude at spise med nogle veninder og bagefter i teatret på en helt anderledes måde. Begge dele fortjener faktisk deres eget indlæg – heldigvis, så mere om det senere eller i morgen.
Nu står den på læsning og boligsøgning. Hvis en af jer derude ligger inde med en 3-værelses lejelejlighed i København K, S, V, N eller på Frederiksberg til en rimelig penge så må I meget gerne skrive på [email protected] :D

Outfit details: cardigan + top Monki// cape + scarf ASOS// skirt Selected Femme // belt vintage// boots Dr. Martens// bag Mulberry


I’ve had such a pleasant weekend. Been to the theatre + out for dinner and have had a lot of fun with friends and family. Really got recharged and ready for this week :)

Seneste kommentarer
  • Emily Salomon Det er en oversized Alexa ;) ..
  • Cecilie Hvilken model er din mulberry taske? den er fantastisk! ..

Konkurrence – vind labre grønne hårprodukter


Du kan enten vinde denne pakke til tørt/kruset hår: Moisture Shampoo, Brushing Elixir (conditioner), Hydrating Paste (hårkur) + en Dust It (hårpudder)…

… eller denne pakke til farvet hår: Restoring Shampoo, Sealing Lotion (conditioner), Replenishing Balm, ligeledes med en Dust It som bonus :)

For et par uger siden blev jeg spurgt af Schwarzkopf om jeg var interesseret i at prøve nogle af deres produkter. Det var jeg, men kun hvis de havde nogle der var fri for skidt og kanel som mineralske olier og parabener og uden hokus pokus som silikone og kunstige duftmidler.
Og det havde de sørme i deres ret nye og grønne serie Essensity. Sejt at hårgiganterne også er med på den grønne bølge.

Jeg er indtil videre rigtig glad for plejeprodukterne (har fået dem til tørt/kruset hår), især hårkuren og synes mit hår virker bedre fugtet, eneste anke er at de dufter lidt spøjst (på den lidt urtede måde). Duften fortager sig dog hurtigt og efterlader en ren og neutral duft.
Allermest begejstret er jeg dog for stylingprodukterne Styling Juice og Smoothing Cream også fra Essensity serien. Førstnævnte er genial at kramme håret op med for at fremhæve fald og give et let og naturligt hold OG den er varmebeskyttende. Smoothing cream er bare lige den rette kombination af glans og voks til at samle spidser, som jeg længe har ledt efter. Men pas på, den er drøj!

Nå, men nok om mig og nu til det væsentlige: I skal jo også forkæles, så jeg fik Schwarzkopf med på at udlodde to pakker med plejeprodukter til jer. I hver pakke er også den moderne klassiker, den vanvittigt populære hårpudder Dust It fra OSIS serien. Begge pakker har en værdi af 646,- kr.
Alt du skal gøre for at være med er at efterlade en kommentar til dette indlæg. 
I kommentaren skal du skrive om noget der gør dig glad, en solstrålehistorie du vil dele eller slet og ret noget du er taknemmelig for. Det kan være tre ord eller tre linjer – det er ligemeget.
Husk også at skrive din emailadresse og om du vil have pakken til tørt eller farvet hår.

Konkurrencen slutter på næste søndag d. 3/10 kl. 12.00, hvorefter jeg trækker lod mellem alle jeres glade kommentarer :)

Produkterne forhandles i øvrigt hos professionelle frisører, ring evt. til Bella Vista på 86804811 for at få oplyst nærmeste forhandler.

Seneste kommentarer
  • Line ..
  • Michelle ..

Mine favoritter

Lyst









I formiddags var jeg på den nyligt åbnede café Lyst på hjørnet af Jægersborggade og Stefansgade med min smukke gravide veninde Gry.
Det var en lidt blandet oplevelse. På plussiden skal det nævnes, at der er noget så hyggeligt og pænt indrettet (med mintgrønne vægge), at priserne er rimelige og at maden også var ganske udmærket (herunder en topdollar hummus). Og at de lavede en rigtig god soja latte til mig. På minussiden var servicen gennemgående dårlig og totalt mangelfuld. Det virkede lidt som om det var en flok teenagere med tømmermænd, der kørte biksen. Og det var altså ikke fordi de var underbemandede (tvært imod) eller fordi det er et gigantisk sted, så der var ikke rigtig nogen undskyldning. Æv. Forhåbentlig var det bare en svipser, men når man selv skal rydde op efter de forrige gæster, ikke kan få en serviet ej heller få bordet tørret af, når halvdelen af ens bestilling mangler og det i øvrigt er umuligt at fange den zombi-agtige tjeners opmærksomhed (og derfor gentagne gange selv må op til bardisken for at få hjælp dér) så trækker det lidt ned i min bog.
Der skulle dog mere til at gøre os ilde til mode, så vi havde en alletiders hyggelig formiddag alligevel og sluttede af med at kigge på loppemarked i Jægersborggade :)

Had brunch at new café Lyst at Nørrebro in Copenhagen. Pretty decor and nice food, but the service was poor.

Seneste kommentarer
  • Emily Salomon Ja service er vist desværre ikke danskernes stærkeste side. Æv for det :(Linda - lige ..
  • Katrine Viberg Smukke smukke Gry.. -dejligt billede med maven og hjertestolen :-) ..

Miss Sweety



Er helt vild med min nye neglelak fra Gosh. Kan utroligt godt lide det ‘rene’ og pæne look man får med sådan en hudfarvet lak (at der så er nogen der har grønne neglebånd af for meget grøn lak, er en anden sag). Miss Sweety hedder den og i øvrigt er jeg ret varm på Gosh’s lakker generelt. De holder godt, fås i nogle cool farver (red coral er en af de pæneste røde) og så er de prismæssigt til at have med at gøre.

New nail-varnish from Gosh in the color “Miss Sweety”, love the clean and neat look of nude nails.

Seneste kommentarer
  • Emily Salomon Rikke og Cider - Enig :D ..
  • Tigeren aka Chau Sikke en fin farve!Det må jeg lige tjekke ud./Chttp://thetigerakachau.blogspot.com/ ..

Happy b-day blog


Bloggen fylder et år –  well, fyldte i går… Jeg er en notorisk fødselsdagsglemmer (bare spørg mine venner, det er virkelig ikke en af mine heldigste sider), men kom faktisk i tanker om det i går eftermiddags lige inden jeg skulle til DANSK og A.O. tam tam i DANSK butikken på Istedgade. Så jeg fik fejret det med White Russians, miniforårsruller, pænt tøj og søde bloggerkolleger, men hvad fik bloggen? Og hvad fik I? Nada… Sorry.
Da der allerede var cupcakes på ‘menuen’ igår, bliver det balloner i dag til bloggen (og måske en lille fødselsdagshilsen fra jer?).
Til jer, fineste læsere som gør det her så sjovt, har jeg et par konkurrencer på vej, hvor I kan blive forkælet lidt.

Et år. Tænk engang. Har stort set blogget hver dag, så har også den mest fantastiske visuelle og virtuelle dagbog. Og hvor er der sket meget. Både for mig personligt, så mange glædelige begivenheder og desværre et par helt ufatteligt ulykkelige, men også med bloggen generelt.
Det allerydmygeste og dybtfølte tak for at I følger med og er så fabelagtige.
Jeg glæder mig til endnu et år!

Yesterday it was the blogs birthday… And I forgot… But anyhow: Thank you lovely readers for a wonderful year. I’m looking forward to the one to come :)

Seneste kommentarer
  • Emily Salomon Tak tak tak tak tak allesammen!! Er helt høj på jeres søde kommentarer :)Tilden - ..
  • Anonymous Faldt lige tilfældgvis over din blog, og ville bare lige sige jeg synes den er ..

Bøger