


Der er ikke noget nyt i dette outfit, men har aldrig haft de her ting på sammen. Det er vel det, der er det fede ved at have en nogenlunde sammenhængende garderobe; at man efterhånden kan mikse den på kryds og tværs. På den måde kan man kreere mange forskellige looks, men samtidig genbruge en masse.
I går var jeg med Kia, min fineste CFW-buddy, ude i Terminal 2 og se på messen dér og besøge den vældigt nydelige, men meget stille Bloggercamp. Måske mange af de udenlandske bloggere, som camp’en egentlig er rettet mod, var til shows? Måske de bare ikke gad at tage til en afkrog af Sydhavnen for at hænge ud og blogge – forståeligt nok.
I dag skal jeg til en lecture om blogging derude, hvor bl.a. Yvan Rodic (Facehunter), Hanneli Mustaparta og Andy Torres skal fortælle om deres syn på mediet (så der bliver de vel nød til at tage derud), det bliver forhåbentlig spændende.
Efterfølgende byder dagen på brunch hos Friis og co. og et par receptioner og en fest. Synes det er skægt med alle de arrangementer der skyder op i den egentlige modeuges slipstrøm. Selvom det kun blev til et rigtigt show i denne omgang (og måske lidt i morgen aften, hvis jeg når det), synes jeg det er vanvittigt spændende og er taknemmelig over at få lov at snuse lidt til det hele.
Outfit details: jacket Zara// bustier + skirt + hat H&M// booties Topshop// bag Mulberry
What I wore yesterday. I love that it is fashion week and that you can dress up without anybody raising an eyebrow. I didn’t realize that this look is all highstreet (apart from the bag) until I did this post. Even though I absolutely don’t approve of just buying because it’s cheap, I find it wonderful that you can look chic for less.
-
Emily Salomon Tak hvor er I søde.Og jo Gunilla, det har du ret i, jeg er noget ..
-
Gunilla Rigtig fint og sødt outfit!! Ja, det er jo det der er fedt ved at ..


Blev temmelig betaget af Rützou showet og ikke mindst catwalken, der var et lille kunstværk i sig selv. Der var nogle virkelig smukke kjoler iblandt, og en fabelagtig dip-dye bluse (i yndlingsgul). Det var kontrasternes fest, men på en rolig og voksen måde. Der var mange farver; lilla, blå, gul, grøn, blomsterprint, men også mere afdæmpede nuancer af hudfarvet og sort til at holde det hele lidt nede.. Der var både draperinger og mere minimalistiske snit. Løse flagrende bukser og stramme silhouetter. Florlette transparante materialer, flagrende og tung silke og forede, patchwork-agtige jakker i noget der lignede hør og som gav et mere bastant look. Kæmpe guldsmykker eller slet ingenting.
Var helt syg med at der var så meget grønt og gult, så kan næste forår og sommer bare komme an
Og så til noget helt andet: Modeller! For det første må disse overjordiske væsener, være af en helt anden race end vi andre. Wow, siger jeg bare. Når de står der på et podie eller er i et blad, tænker jeg ikke så meget over det, men da de kom løbende forbi os, netop ankommet fra et andet show, mens vi stod og ventede på at komme ind til Rützou, så lagde man mærke til hvor meget de skiller sig ud.
Stor respekt til de piger, der bare knokler og flyver fra det ene show til det andet. Og til de hårstylister, der skal fikse deres hår, der måske har været touperet til ukendelighed til forrige show!
Dagen sluttede vi med drinks på SAS Radisson til Tina Haagensen event.
I dag holdt jeg slappeformiddag med løbe- og badetur og så har jeg været et smut forbi Bloggercamp i Terminal 2. I eftermiddag og aften skal jeg på arbejde. Havde ingenlunde planlagt efter modeugen på forhånd, så den står både på arbejde i dag og noget så ufashionabelt som dyrelæringsteori-seminar hele weekenden (det er dog et ret fashionabelt seminar i hundetrænerkredse og jeg glæder mig!). Så hopper lidt med på modevognen i morgen med og måske lidt lørdag aften, men her bliver altså ikke oversvømmet i modeuge. Ej, heller læringsteori, det skal jeg nok skåne jer for :)



Zarah Voigt holdt i går den fineste reception og visning af hendes nye smykkekollektion ‘Samurai’. Det var et af de arrangementer, der var åbent for alle og det var noget så fint og gennemført. Der var smukke geishaer til at varte én op og sake til de tørstige (og portvin til de mormortørstige, der ikke er til sake, ahem) og så nogle helt vidunderlige minicupcakes med henholdsvis passionsfrugt, lakrids og appelsin.
Kagerne var fra Gryberg Copenhagen og det er altså et sted jeg må have tjekket ud.
Undskylder i øvrigt for kage-billedspam (næ, jeg gør egentlig ikke helt, er de ikke flotte?), men det var svært at tage billeder af smykkerne inde i butikken, da de ligger i glasmontrer med spejlvæg.
Man kan dog sagtens fornemme udtrykket i kollektionen på den smukke geisha-pige (med kagefad!) og især øreringene var jeg fascineret af. Har selv nogle af Zarah Voigts ting og er altså glad for den eksklusive plexiglas. Hele kollektionen kan ses her.
Went to a reception for danish jewellery designer Zarah Voigt yesterday. It was held as a japanese garden party with geishas, sake and the most exquisite (and very japanese) little cupcakes. Check out her new collection here.
-
Hvad hedder model du har på af øreringene? ..
-
Hvad hedder den model du har på her? ..


Således blev det i går. Lædernederdelen og t-shirten fra H&M røg på sammen med skiftevis lakballerinaer (lak og læder, jow jow) og ovenviste Burberry’er. Og så min militærfrakke til at tone lidt ned og til når det regnede.
For at være helt ærlig var jeg pænt overdressed. Ikke at det generer mig. Men havde måske forventet at folk gik lidt mere amok, når det nu er mode der skal hyldes.
Hehe, men så kan man lære det, for det her er jo lille hyggelige Danmark, på godt og ondt. Og bare fordi den står på catwalk og champagne, betyder det jo ikke at jeans’ne, den hyggelige trøje og de rare flade sko skal blive hjemme vel?
Alting er i al tilfælde meget afslappet og hyggeligt og der var ingen grund til præstationsangst.
Sjoveste aktivitet for mig i går blev kendisspotting. For dem var der altså en del af. Både ‘rigtige’ kendisser som Pernille Rosendahl, Jean Ahlefeldt og Szhirley, men også hobevis af modekendisser. Mere eller mindre navnkundige bladforlæggere, stylister, journalister og redaktører og udenlandske stjernebloggere som Caroline Blomst, Hanneli Mustaparta og Yvan Rodic. Blev på den ene side lidt starstruck og på den anden side bragte det også det hele lidt ned på jorden. ‘Nå, jamen Caroline Blomst har sin egen prof fotograf med, no wonder hendes billeder bliver så gode’ og ‘hov, der er hele Eurowomanredaktionen, de ser faktisk ret søde og helt almindelige ud’, blev sætninger jeg vekslede med Kia. Allersødest virkede Malene Malling og Andrea Nielsen, de havde virkelig en fest sammen med nogle andre Cover-folk og heppede og piftede og var klart på ‘Team Rützou’, det var en fornøjelse at sidde et par pladser bag ved dem (tak til Preben Toft, der aldrig dukkede op!).
Selvom jeg kun var til et ‘rigtigt’ show, havde jeg virkelig en dejlig og sjov dag. Fedt at opleve hele dette herlige modecirkus lidt mere indefra.
Outfit details: skirt & t-shirt H&M// heels Burberry Prorsum// bag Black lily// earrings Zarah Voigt.
Had a really fun day at CFW yesterday.
-
Tak piger, hvor er i søde ;) ..
-
Du er så flot! ..






Til alle jer, der allerede er ved at brække jer over modeugehalløj, kommer her et kunstindlæg (modetosser må dog også gerne læse med).
I søndags var jeg på yndlingsmuseet Louisiana for at se udstillingerne ‘Warhol after Munch’ og ‘Sophie Calle’. Begge udstillinger var absolut seværdige, dog fandt jeg Sophie Calles værker mere interessante end Warhols, men jeg har heller aldrig været Warhol-fan.
Især blev jeg betaget af Calles ‘Anatoli’ der er tekst og billeder (rigtige fotografier man må røre ved og bladre i), som handler om en mand hun delte kupé med på den transsibiriske jernbane.
Louisiana har også for nylig hængt en del fotografier op fra deres egen samling og de er i sig selv et besøg værd, synes jeg.
Went to my favorite danish museum Louisiana last sunday to see the exhibitions ‘Warhol after Munch’ and ‘Sophie Calle’. I really like how Sophie Calle incorporates text in most of her work.
-
Jeg har selv lige været inde at se udstillingerne, begge med stor begejstring. Men var ..
-
Line - jamen så er det jo bare en tur til Humlebæk. Beautyblock - hehe, ..

Sprængte hele august-budgettet i går i H&M. Men deres nye lædersager var ikke til at stå for, så endte med at købe både t-shirt, nederdel og kjole. Godt at jeg skal arbejde meget denne måned.
Det er virkelig pænt og lækkert og så sad det helt perfekt. Den brune, kjole og t-shirten har stof bagpå, selvfølgelig for at spare, men det er også meget rart, da det på den måde ikke er så varmt.
Bought some lovely genuine leather pieces at H&M yesterday.
-
Tak for dit svar! Det lyder fornuftigt;) Var lidt i tvivl om jeg sku' ned ..
-
Jeg har købt en 36 i nederdel og en 34 i t-shirt. Er normalt 36-38 ..


I anledning af at modeugen starter i dag, har jeg ladet Karl Lagerfeld bade i min te.
I dag skal jeg til noget Zarah Voigt spas og til Rützous show i aften på rådhuset, glæder mig helt vildt, men er også lidt nervøs. Hvad tager man på og hvordan gør man? Nå, vil tage det hele oppe fra og ned, hvor farligt kan det lige være…
I forbindelse med CFW er der også en festival med en masse arrangementer, der er åbne for alle. Dem kan man læse meget mere om i ovenviste pamflet eller her.
Tror det bliver en skæg uge. Skal desværre på kursus lørdag og søndag om dagen, så det bliver ikke til så meget for mit vedkommende, men lidt har også ret.
As Copenhagen Fashion Week starts today I’m having my tea with Karl Lagerfeld in it. Looking forward to a fun week :)
-
Hehe fuldstændig genialt at lade Karl Lagerfeld bade i en tekop.. Det klær' ham sgu ..
-
Ja, jeg overvejer også at smutte forbi Zarah Voigt senere!Glæder mig til at se hvad ..
































