Mine er nok mest som citroner. Måske lidt større end de her små øko-basser, jeg sidder med her, men sådan ca. Måske dine minder mere om bananer? Eller meloner? Eller blommer?
Nå, det skulle egentlig ikke ende i frugtsalat, men handle om at uanset hvordan dine bryster ser ud, så skal du huske at kramme dem ordentligt igennem af og til. Og lige i denne her henseende så er det altså snarere at mase dem lidt end blide kærtegn.
I går spiste jeg frokost med to veninder og snakken faldt på bryster, rekonstruktioner af samme og genetisk kræft. Fordi vi allesammen havde været og er berørt af brystkræft i den nærmeste familie. Søstre og mødre.
Og dér slog det mig , at jeg aldrig tjekker mine egne bryster. Hvilket er helt absurd. Så i går mærkede jeg dem grundigt igennem. De føltes fine. Knudrede og brystvævsagtige, men ikke noget, der ikke plejer at være der. Og man bliver jo nødt til at vide hvordan de føles normalt, for at kunne regne ud, hvornår der er noget, der ikke er normalt.
Ikke at jeg nogensinde håber den dag kommer. Hverken for mig eller jer. Men hvis den gør, så er man formentlig bedre stillet, hvis man opdager det (og reagerer!) hurtigt.
Husk at bryster er forkellige og kan føles forskellige alt afhængig af hvornår på måneden/cyklus, man mærker efter. Derfor at det en god idé, at tjekke ca. samtidig hver måned.
Ps. Se lige hvilken ananas (i egen juice), der huserer på Støt Brysternes forside. Vidste det ikke, før jeg skrev dette indlæg og i den anledning var en tur indenom. Men hey, støt og tjek ♥
-
Emily Salomon Sikke en god idé, det vil jeg også gøre :) Kram Emily ..
-
Emily Salomon Modtaget og tak for rettelsen :) Knus Emily ..
Jeg er ikke en hurtiglæser fra naturens side. Nok heller ikke blandt de langsomste, men jeg kan godt lide at dvæle lidt ved det hele, læse frem og tilbage og smage lidt på ord og sætninger. Og det er ikke helt synonymt med at pløje sig igennem siderne.
Der skal bestemt også være plads til at bruge tid på en god bog, men det var altså ikke så hensigtsmæssigt, dengang jeg gik på universitetet og skulle have læst et gigantisk pensum. Jeg læste nemlig litteraturvidenskab på min bachelor og der skal man fortære ikke bare en heftig mængde faglitteratur, men også en hel masse skønlitteratur. Og ja, det er lidt af et drømmescenarie for en bogelsker, men hvis man skulle kunne følge trop, skulle man læse ganske hurtigt (eller tage lidt for mange nattetimer i brug). Så jeg satte mig for at lære at læse hurtigere og tog et kursus i læsehastighed, der hjalp helt gevaldigt.
Og mens jeg ikke skal kede jer med alle detaljer, så vil jeg gerne dele de 3 tips, der især hjalp mig til at læse hurtigere og som jeg stadig minder mig selv om og bruger, hvis jeg synes jeg atter læser lidt for langsomt. For jo hurtigere man læser, jo flere bøger kan man nå ♥
- Stol på din hjerne. Der er ingen grund til at læse tilbage eller springe op og ned i teksten. Læs fremad og stol på at din hjerne har opfanget det den skulle. Med mindre du er ekstremt ukoncentreret eller meget træt, er det nemlig som oftest tilfældet. Altså at du har fået det hele med. Og hvis det bliver ‘forbudt’ at læse tilbage, så gør man sig også ubevidst mere umage for at holde fokus. Start med at øve dig med skønlitteratur, hvor det ikke gør så meget hvis du misser en detalje, mens du lærer dig selv, kun at læse fremad.
- Lad være at ‘læse højt’ inde i hovedet. Gør du det? De fleste gør det, uden at være klar over det. Og hvis man gør det og så begynder at tænkte over det, så kan man slet ikke forstå, hvordan man kan lade være. Men man behøver faktisk ikke ‘tænke’ alle ordene ‘højt’ inde i hovedet. Det er nok at øjnene ser dem for at hjernen kan registrere og forstå sætningerne og vupti læser man dobbelt så hurtigt. Eksperimentér med det og øv dig i det. Hvis du er vant til at ‘læse højt inde i hovedet’, så kræver det gradvis afvænning at lade være, så start bare med at øve dig med en halv til en hel side, hver gang du læser.
- Det skrå bogmærke. Det er ikke fordi bogmærket skal have en særlig facon (faktisk kan det snildt være et postkort som på billedet ovenfor), men man lægger det skråt og kører det i en langsom og glidende bevægelse ned over siden. Man flytter det så hurtigt, at man lige akkurat kan nå at læse med, men at man samtidig presser læsehastigheden. OG så har det den bonuseffekt, at man ikke kan læse tilbage jvf. tip 1. Det er ikke en rar måde at læse på i længere tid, men det er godt som en konkret øvelse, der presser hastighed og forhindrer øjnene i at glide tilbage.
Og ja, fulgte mit eget tip og var ude at snolde bøger i eftermiddags.
Boghandel eller slikbutik? Jeg ved faktisk ikke helt, hvad jeg foretrækker. Eller jo, det må altså næsten være boghandel… Sorry slikbutik.
-
No problemo :) ..
-
Ah, jeg kiggede på det øverste af kortet på dit billede og blev derfor forvirret;-) ..
1. Franske Sezane
Jeg har længe haft et meget godt øje til Sezane på Instagram og nu hvor det franske tøjmærke tilmed har vores egen Nadja Bender som model for deres efterårskampagne, så må det være. En fin blondebluse og et par røde pumps med snører s’il vous plaît.
2. Nyt morgenmadsspot
Og for nu at blive (en anelse) i det franske, så serverer Les trois cochons på Værnedamsvej nu også morgenmad. Jeg havde hørt så pænt om stedet, så der måtte jeg forbi i fredags. Kæmpe hit. Var der nogen der sagde Croissant?
3. Ny/gammel roman
Jeg læser som en gal for tiden og er sulten på spritnye romaner såvel som ældre modeller. Så hvad er bedre end noget nær en klassiker fra 1949, i en frisk oversættelse og pænt nyt betræk. Jeg har aldrig tidligere læst Genet, hvilket jeg betragter som lidt af en fejl. Især fordi mange af de forfattere, jeg er allermest betaget af, er betagede af Jean Genet. Tyvens dagbog skildrer Genets unge år på Europas landeveje og New York Post har kaldt den: ”En af de stærkeste og mest vitale livsfortællinger, der nogensinde er skrevet”.
-
Men selv hvis det skulle gå galt var der intet problem med at returnere :-) ..
-
Du må øve dig ;) ..
{Sofamorgenmad i går}
På trods af at det tordnede helt vanvittigt i weekenden (og jeg er helt absurd og bange for tordenvejr), så er det altså lige nu det er allerbedst. Vejret, sæsonen, stemningen i luften. Det der sprøde lige midt imellem vejr. Når sommer og efterår smelter sammen. Og det gør mig sådan helt grundglad. Hvis bare man kunne fastfryse midtseptember og strække den lidt.
Men vi forsøger i alle tilfælde at få det meste ud af det og i slutningen af ugen drager vi således til Klitmøller for at surfe med søde venner. Håber på høj sol og (medium) høje bølger.
I mellemtiden er der et par ugedage, der byder på noget skægt, næsten hver aften. Teater, museum og onsdagsdate.
Jeg håber, I også får en helt vidunderlig septemberuge ♥
{Når man passerer et hold glade stole}
{Bedste clutch. Huîtres er østers til de ikke-franskkyndige}
{Ny yndlingste. Er sikker på det også er en favorit hos Daenerys Targaryen ;)}
{På besøg i et spændende hjem. Hold øje med venindebogen, der snart er tilbage}
{Hjemmelavet knækbrød og æble/figenkompot. #wifeymaterial}
{Fine København}
{La Glace. Altid en god idé. Anne og jeg har startet en kageklub, hvor vi går ud og ja, spiser kage}
-
Tak søde Camilla :) Klem Emily ..
-
Takk for inspirerende innlegg, og god tur til Cold Hawaii! Var der i sommer, og ..
Efterår er lig med dybrøde negle for mig. Nå ja og en masse andet. Smørstegte svampe, stearinlys, hjemmebag, ture i skoven og kastanjedyr bl.a. Men lige her skal det handle om negle. Og leder du efter den helt rigtige, dybrøde lak med lilla undertoner, så indstil søgningen. Knee-high life hedder den og den er at finde i essies 90’er-inspirerede efterårskollektion, der netop er kommet.
Og mens den nok er min yndling, blandt de seks nye lakker, så er jeg også ret lun på den mørklilla dressed to the nineties og den enhjørningfarvede lyslilla shimmer girly grunge.
Følger du mig på Instagram og følger du med i mine stories, så kan du måske genkende farven her, som den jeg lagde i bilen i onsdags. Neglelak on the go ;) Jeg fik intet mindre end 150+ forespørgsler på, hvad det var for en, så jeg er ikke alene om at synes den er fin.
Hav en herlig søndag aften søde piger ♥
-
Den er fra Ganni :) Klem Emily ..
-
Hvor er din fine fine trøje fra? Kh linsen ..
Jeg ved godt det lyder utroligt irriterende, men siden jeg sluttede fred med mit hår og fandt ud af hvad det kunne lide (og ikke kunne lide!) for snart mange år siden, har jeg ikke rigtig haft en dårlig hårdag. Altså der er helt klart dage, der er bedre end andre. Men dem hvor det går helt i spagat og man har lyst til at klippe det hele af med køkkensaksen (hov, vent slet lige ‘lyst’, for det har jeg rent faktisk gjort, som 19-årig, kan ikke anbefales), de dage er der aldrig længere.
Men så kan man jo godt blive doven. Når det hele er lidt for nemt og man ikke skal anstrenge sig. Og det er jeg altså blevet. Så i et forsøg på at stramme lidt an og bare gøre lidt ud af frisuren af og til, købte jeg i sidste uge en pose bland-selv-spænder. Hårpynt altså. Med glimmer og stjerner og jeg skal komme efter jer.
Og nu vil jeg bestræbe mig på, at sætte håret lidt mere op, og om ikke andet få det lidt væk fra ansigtet med et lille, fint spænde. Så må vi se hvordan det går.
Alle spænderne er købt i Pico og det blev lige omtrent 150 kr. for dem alle, så et noget billigere alternativ til de noget så fine, men lidt pebrede, fra Kanel. Om de så holder lige så godt, skal jeg ikke kunne sige endnu.
-
Jeg kan varmt anbefale de smukke hårspænder i høj kvalitet, som kan købes på www.franceluxe.dk ..
-
Var de mon på tilbud? For jeg kan ikke finde den fine samling på nettet ..
Gin & tonic? Yes please! Gin & tonic med figen og vanille. Oh yes!
Forleden lavede jeg en simpel sirup af friske figner og kornene fra en stang vanille og mens den blev lavet med tanke på denne drink, så skulle jeg hilse at sige, at den også er mægtig god på vafler eller pandekager. Så synes man det er lige lovlig voldsomt at lave en sirup, bare for at kunne mikse et par drinks, så har den altså flere anvendelsesmuligheder end som så.
Den gør det også godt sammen med danskvand eller tonic uden gin, hvis man af den ene eller anden årsag føler mere for en virgin cocktail.
Skål og god fredag fine mennesker ♥
Cocktail med figen, vanille og gin
4 cl gin
1-2 cl simpel sirup med figen og vanille (opskrift nedenfor)
2 skvæt orange bitters
6 cl tonic (eller mere efter smag)
Isterninger
- Fyld en shaker med is og hæld gin, sirup og bitter i. Rør godt.
- Strain det op i et glas med isterninger og top op med tonic efter smag og behag.
- Pynt med en skive frisk figen. Nyd!
Hvis ikke man gider at komme det op i en shaker, kan man tage en smutvej og blot blande direkte i glasset.
Figen- og vanillesirup
– nok til ca. 10 cocktails
6 friske figner, uden stængel og skåret i halve eller kvarte
1,5 dl sukker
1,5 dl vand
Kornene af 1/2-1 stang vanille
- Kom alle ingredienser i en lille gryde og lad det koge op og boble ved medium varme. Sænk varmen og lad det simre i ca. 5-7 minutter (husk at røre jævnligt) til fignerne begynder at blive bløde og falde lidt fra hinanden.
- Lad det køle lidt af og sigt det så. Brug gerne fignerne til ost, på yoghurt eller lignende.
- Opbevar siruppen på køl i en lufttæt beholder eller flaske.
-
Tak:) Glæder mig til at prøve det:) ..
-
Velkommen til :) Og dejligt at høre. Jeg redigerer i Photoshop, men hvad og hvor meget ..































































