Less plastic • More bubbles

Jeg har fået en udfordring af Sodastream, som jeg prøvede kræfter med i forrige uge, inden jeg tog til Florida. Den lød på så vidt muligt at undgå at bruge plastik i en uge. 

Og især med fokus på ikke at købe flaskevand. Det har vi snakket om før. Lidt som at smide penge ud ad vinduet, når vi har så godt og rent vand i hanerne i Danmark. Og tumpet i forhold til miljøet. Både på grund af engangsplastikflasken og transporten.

Men hvad gør man så, når man elsker danskvand?

Man laver det selv, af vandet fra hanen. Og tager det med, når man er på farten.

Og så slipper man samtidig for at slæbe tunge flasker hjem.

Så det med flaskevandet blev egentlig ikke den svære del af udfordringen. Den del var skæg og jeg blev endda så glad for den, at jeg også tilsatte mit vand naturlig smag, for at gøre det endnu mere spændende.

Se opskriften på mine to nye yndlingsvarianter af ‘hjemmelavet’ danskvand med smag nedenfor :)

Til gengæld var det virkelig svært, at undgå plastik fuldstændig. Men en udfordring er en udfordring og jeg er konkurrencemenneske til benet, så det lykkedes, men det var bestemt ikke nemt. Jeg kommer ikke til at undgå plastik fuldstændig fremover. Det er slet og ret for svært og der var lidt for mange varer i supermarkedet, som ikke kunne komme med hjem, pga. plastikemballage. Men jeg fik virkelig øjnene op for, hvor jeg kan (og bør) undgå plastik.

Det skal I ikke snydes for, så her kommer mine tips til hvordan man kan leve mere plastfrit. Måske I også har lyst til at tage udfordringen op?

10 tips til at bruge mindre plastik

  • Undgå så vidt muligt syntetiske stoffer som eksempelvis polyester.
  • Madbeholdere af glas eller metal (rustfrit stål) i stedet for dem i plast. Gamle syltetøjsglas (eller de større fra eksempelvis acier eller rødbeder) er faktisk glimrende hertil.
  • Altid mulepose, shopper eller net med, når man handler. I stedet for dumme (og dyre) plastikposer. Og sig også nej tak til plastikposen, når du køber tøj, skønhedspleje, ting til boligen osv. osv.
  • Ungdå at købe flaskevand i engangsplastikflasker og tag i stedet vand med i en drikkedunk eller glasflaske. Hvis du holder af vand med brus, så lav det selv med vand fra hanen på en SodaStream.
  • Brug en karklud af (økologisk) bomuld. Undgå engangskarklude med mikroplastik.
  • Brug ligeledes en bionedbrydelig skuresvamp eller en loofah som skuresvamp. Undgå de klassiske ‘tofarvede’ skuresvampe, der også kan afgive mikroplast.
  • Styre udenom skønhedspleje med polyethylen (PE), nylon og polymethyl methacrylate (PMMA).
  • Lade være med at bruge engangsglas, -kopper og -bestik. Tag rigtigt service og bestik med på picnic’en i stedet :)
  • Brug madkasse eller førnævnte madbeholdere, når du skal have mad med. Poser i ubleget papir er også et godt alternativ til fryseposer i plastic, men det bedste er selvfølgelig noget, der kan genanvendes.
  • Støder man på plastik, når man er ude at gå tur, på stranden eller på ovennævnte picnic, så saml det op og smid det i skraldespanden.

Flaskerne fra SodaStream er genanvendelige og fri for BPA, polykarbonat-materiale, phtalater og PCB.

Hindbærbrus med superfoods
2 tsk chiafrø
1 tsk aroniapulver*
5 hindbær

  • Lav dit postevand til danskvand på en SodaStream.
  • Kom chiafrø, aroniapulver og hindbær i flasken. Vend den forsigtigt et par gange.
  • Sæt den på køl et par timer eller natten over.
  • Nyd.

* Lidt aroniasaft er også godt.

Vand med brus, lakrids, citron og ingefær
2-3 skiver øko-citron
3 skiver ingefær
1 laksridsrod

  • Lav dit postevand til danskvand på en SodaStream.
  • Kom citron- og ingefærskiver og lakridsrod i flasken.
  • Sæt den på køl et par timer eller natten over.
  • Nyd.

Tip: Lakridsrod og hindbær er også et fremragende makkerpar.

Seneste kommentarer
  • Emily Salomon Hej igen. Hermed svar fra Sodastream (der selvklart er deres udlægning af sagen, men interessant ..
  • Charlotte Hjemme hæklede karklude. Skønhed produkter som ikke indeholde mikroplast. Har min egen drikkedunk med alle steder, ..

Små ting

{Den gladeste lille polter-gris}

Jamen hvilken uge sidste uge var! Fra Florida til den vildeste polter-weekend. I dag er der kæmpestore smil fra øre til øre og en snert af andendagstømmermænd på menuen.

For ja, min polterabend var i lørdags og selvom jeg måske lidt havde forberedt mig på, at det var dér, så kunne jeg på ingen måde have forberedt mig på, hvor overrasket jeg alligevel blev. Og rørt. Og lykkelig helt ud i fingerspidserne. Det var en dag i eufori for mit vedkommende og jeg er uendeligt taknemmelig over at have så fabelagtige og betænksomme veninder. Og med den fest vi havde i lørdags, glæder jeg mig nu også (om muligt) endnu mere til selve brylluppet. Det tegner godt :)

Denne uge fortsætter i festivitasens tegn med ELLE Style Awards i morgen og fejring af denne her lille fødselsdagsmus på fredag. Og indimellem det skal jeg løbe lidt ekstra stærkt og nå alle hængepartier fra weekenden (havde planlagt at arbejde en masse i lørdags og søndags) og de sidste bryllupsforberedelser.

Men med lørdagen i frisk erindring, et par forbidte ben der er i absolut bedring og et smil der ikke er til at stikke, så kommer alt til at gå bedre end godt :)

Jeg håber, at I også får en glimrende ny uge ♥

{Kig op…}

{… og ned. Naturens egen konfetti}

{Souvenirs fra Florida}

{Captiva Island var på alle måder et hit}

{Bedste slags post. En venindeenhjørning og en “vi vil gerne komme til jeres bryllup tukan-snowglobe”}

{Flot udvalg i lufthavnen i Fort Myers. “En af hver tak”}

{Det sejeste nye årsmagasin om bæredygtig livsstil, Sustain Yearly af pigerne bag Sustain Daily}

{Happy feet}

{Altså. Flotteste shotglas nogensinde}

Seneste kommentarer
  • Ace Ih en fin tukan :D <3 ..
  • Emily Salomon Hejsa, de er herfra: https://www.flattered.se/da/ Kram E ..

Op og ned

HAPPINESS IS HOMEMADE

Selvom man er en jahat og prøver at tage det meste muntert, så betyder det jo ikke, at alting altid er fuldstændig fjong. Ugens op- og nedture.

Ned:

At jeg fik en utilsigtet souvenir med hjem fra Florida. Eller omtrent 100. De ondeste insektbid på benene. Der brænder og svier som ild og klør tifold af hvad et myggestik gør. Formentlig sandfluer og det skete i løbet af de 10 minutter vi tog de her billeder. Stikkene har udviklet sig til nogle byldelignende knolde og er nu under observation og binyrebarkhormonbehandling. Og nej, jeg overdriver desværre ikke. Har noget der ligner svær acne på benene.

Note to self: Husk insektspray i troperne.

Op:

At der trods alt er en måned til bryllup og ben forhåbentlig kan nå at se ok ud til da.

 København helt høj på godt vejr. Folk der pibler ud alle vegne.

Paddleboarding. Så sjovt og så afslappende på samme tid.

Søde venner der overrasker.

Ingen jetlag.

Seneste kommentarer
  • Emily Salomon Hej Anne Hvor er du bare sød <3 Det er lavet med glattejern, håret altså. Makeuppen ..
  • Emily Salomon Den er fra Sofie Lunøe: http://sofielunoe.com Kram Emily ..

Customized Haircare

Okay det her med at skulle giftes, har nu taget en helt ny drejning. For nok er der alt det, jeg havde forventet, men noget der er kommet helt bag på mig, er forventningen om at skulle have en polterabend (hvis jeg er så heldig). Og at jeg er lige dele drønspændt og dødnervøs hvad den angår. Altså egentlig glæder jeg mig bare, det der gør mig nervøs, er at jeg overhovedet ikke kan gennemskue hvornår det er. Og har derfor ubevidst taget en beslutning om, at det kan være alle lørdage fra nu og frem til brylluppet.

Så hver fredag skal nu bruges på at chille, gøre klar til potentielt at skulle på polter og så gå tidligt i seng. Så må vi bare håbe, at der rent faktisk er en. Ellers får jeg en lang næse ;)

I aften planlægger jeg derfor en lille hjemmespa à la Emily med tørbørstning, god hårpleje (se mere i guiden nedenfor), bog, lidt knas og et glas kølig hvidvin på kanten af det badekar, jeg ikke har. Og så tidligt i seng og være klar til polterabend i morgen. Alternativt de planer jeg egentlig har; planteskole og altanfikseri. Det kan kun blive en god weekend.

Hav en dejlig fredag <3

Customized hårpleje med Aura Botanica
Ligesom jeg på tørre dage, holder af at tilføje nogle dråber olie til min dagcreme eller bodylotion, så gør jeg det nu også til min hårplejerutine, takket være Kérastases nye Aura Botanica-serie. Der udover at være fuld af naturlige, plejende ingredienser også er en en serie af produkter, man netop kan customize, så den passer lige akkurat til ens hårtype og behov. Både i almindelighed og når der opstår variationer fra dag til dag. Se dét er smart.

For mit hår ændrer sig i alle tilfælde i takt med både ydre omstændigheder som vind, vejr og påklædning (uldtørklæde jeg kigger især på dig!), men også indre faktorer, som cyklus, kripstemperatur og hvad jeg spiser og drikker, spiller ind.

Pssst… Læs mere om de nye produkter i mit første indlæg om Aura Botanica.

Derfor er det smart at have et sæt af gode hårprodukter, som jeg så selv kan tilføje mere pleje og næring til et eller flere af – eller lade være selvfølgelig – alt afhængig af hårets dagsform. Olien Aura Botanica Concentré Essentiel kan nemlig tilsættes og dermed berige både shampoo og balsam, ligesom den kan bruges inden hårvask som en kur eller efter til de tørre spidser. Kig med i guiden nedenfor.

Forkur, tørre spidser
Brug Concentré Essentiel inden hårvask hvis du har meget tørt eller medtaget hår. Kom et par pump (der skal ikke så meget til!) i længderne i tørt hår en times tid inden hårvask og sæt det op i en knold. Du kan også gøre det om aftenen inden og sove med det natten over. Vask som sædvanligt, evt. med customized shampoo og balsam, se nedenfor.

Forkur, tør hovedbund
Massér et pump olie ind i hovedbunden og giv den tid til at virke, eller lad den sidde natten over inden håret vaskes som normalt.

Ekstra plejende shampoo
Til tykt, tørt hår eller hvis hovedbunden er meget tør. Kom shampoo ud i håndfladen og tilsæt 1-2 pump olie, bland let og vask håret som du plejer.

Ekstra plejende balsam/hårkur
Tryl balsamen til en nærende hårkur ved at tilsætte 1-3 pump olie (afhængig af tykkelse og længde) og lad den sidde og virke i 5-10 minutter i nyvasket hår inden den skylles ud.

Tørre spidser, styling
Til tørt, kruset og groft hår. Kom lidt olie i håndfladen og brug den til at samle tørre spidser. Vær dog opmærksom på at den er meget rig, så prøv dig frem med lidt ad gangen. Har du normalt eller fint hår, så er den fugtgivende oil-mist, Essence d’Eclat ligeledes fra Aura Botanica-serien bedre, da den ikke tynger. Den er i øvrigt også varmebeskyttende, så den bruger jeg under alle omstændigheder, hvis jeg føntørrer eller glatter mit hår.

Kombinér på kryds og tværs
Jeg har både tørt, farvebehandlet, tykt og groft hår. Nå ja og lidt tør hovedbund. Sagt med andre ord, så er det en omgang, der kræver masser af pleje og jeg tilsætter derfor olien til både shampoo, Bain Micellaire og conditioner, Soin Fondamental, fra Aura Botanica, hver gang jeg vasker hår (2-3 gange om ugen) og bruger den som forkur på længderne 1 gang om ugen. Og som styling i spidserne efter behov.

Dog er der dage hvor mit hår er mindre tørt eller min hovedbund fedter lettere jvf. ovenstående om ydre og indre faktorer, der spiller ind. De dage udelader jeg at tilsætte olien til et eller flere trin.

  • Har man fint/medium hår, anbefales det at bruge shampoo, og conditioner, som de er.
  • Har man hår af medium tykkelse, der er let skadet/tørt, anbefales det at bruge shampoo som den er, men tilsætte olien til conditioner.
  • Har man hår af tykt hår, der er let skadet/tørt, anbefales det at bruge shampoo og balsam, hvor der er tilført olie til begge.

TIP: Den rene olie – der ligesom resten af produkterne i serien, er helt uden silikone – kan også også bruges på krop og hænder, hvilket gør den til alletiders multiprodukt at have med på rejser eksempelvis.

TIP: Som en ekstra godbid til jer (der er nået helt herned i indlægget), kan I få 20% på alle Aura Botanica produkter i alle saloner, der har Kérastase. I skal bare nævne indlægget her. Se alle saloner der forhandler Kéraste her.

Seneste kommentarer
  • Emily Salomon Åh det er jeg så glad for at høre ;) Bliver af og til i ..
  • Pia B Hansen Emily, jeg elsker simpelthen dine parenteser med "jeg kigger på dig xxx" - de giver ..

Mine favoritter

Fredagsslik

Den bedste slags souvenirs? Dem man kan læse og dem man kan spise ;)

Nå ja, er egentlig også glad for dem, man kan spise af.

Denne omgang fredagsgodter er bragt hjem fra Amerika og jeg må nok indrømme, at de er udvalgt primært på grund af deres yndige ydre. Hvilke viste sig at have en succesrate i forhold til smag på 50%.

M&M’s med peanutbutter, favoritten over dem alle, burde selvklart også have været repræsenteret her. Men jeg havde allerede spist dem. Og måtte ifølge selvbestaltede regler kun købe 1 pose. Alt muligt andet slik kan jeg nøjes med et par stykker af, men ikke M&M’s med peanutbutter. Min absolutte akilleshæl…

Har I en yndlingssliksouvenir, som I må have med hjem fra rejser?

Junior Mints kendte jeg i forvejen og dem vidste jeg, var et hit. Tænk After Eight i pastiller. Og i verdens fineste pakke. Kæmpe tommel opad.

5th Avenue baren var også ren kræs. Men igen, man kan næsten ikke gå galt i byen med ‘crunchy peanutbutter covered in rich chocolate’. Oplevelsen er lidt et kryds mellem Daim og Kit Kat og så med peanutbuttersmag forstås. Det bliver ikke sidste gang.

Goo Goo Cluster der i princippet er bygget op som vores egen P-Tærte skuffede dog. P-Tærten vinder med hestelængder for sin seje franske nougat og smager alt i alt bedre. Den amerikanske pendant var lidt for sød og anonym. Men i pænere pakke, det skal den have.

Og det samme galdt for Big Cherry, som jeg ellers havde meget høje forventninger til. Både fordi den er pakket ind i det pæneste slikpapir, jeg nogensinde har set, men også fordi jeg elsker kirsebær. Og både den ægte vare og den syntetiske kirsebærsliksmag. Der var dog ikke så meget at spore af nogen af delene i Big Cherry. Bare en masse pink fyld med spøjs konsistens og alt for lidt pang på kirsebærsmagen.

Seneste kommentarer
  • Emily Salomon Den må jeg da vist prøve ved først givne lejlighed! :) ..
  • Caroline TONY's chokolade fra Holland (jeg har boet i Amsterdam ;)). Nogen burde seriøst begynde at ..

Weekly Wanted

SÅ kom det gode vejr endelig. Og endda i tifold. Hurra!

Min weekend skal derfor bruges på at gøre altanen forårs- og sommerklar. Plante nyt, rydde op, gøre rent og opdatere lidt med tæpper, krukker og lyskæder.

Og sidde og nyde altanlivet og arbejdet efterfølgende.

  1. Loungesofa fra Serax
  2. Hvid krukke fra House Doctor
  3. Lyskæde fra Star Trading
  4. Opbevaringskurv i søgræs fra Bloomingville
  5. Cafésæt fra IKEA
  6. Potteskjuler med mønster fra Bloomingville
  7. Hængekøje fra Lene Bjerre
  8. Figentræ fra Greenify
  9. Lanterne fra Ellos Home
  10. Flower Pot fra HAY
  11. Plaid i hør og bomuld fra Tell Me More
  12. Stribet tæppe fra Nordic Nest
  13. Vandkande i metal fra H&M Home
  14. Transportabelt bålsted fra Menu
  15. Lavt bord i metal fra Urban Outfitters
  16. Hynde fra H&M Home
  17. Beoplay A1 højtaler fra Bang & Olufsen

indeholder reklame i form af affiliatelinks

Seneste kommentarer
  • Emily Salomon :) ..
  • Emily Salomon Jo, men har en kæmpe altan, så overvejer at supplere med en til. Der skal ..

Happy Dress

Denne her kjole er helt og aldeles for meget. På den gode måde. Og man kan ikke andet, end blive i godt humør af at kigge på den, såvel som have den på. Det føles som om den er lavet til farverige Florida, men jeg glæder mig nu også til at lufte den hjemme i løbet af sommeren.

Jeg er lige kommet hjem og er en kende ramt, men håber på, at holde øjnene åbne så længe som overhovedet muligt og få vendt op og ned på nat og dag igen i et snuptag. For der er ikke tid eller lyst til jetlag, når det er så dejligt vejr. Måske jeg bare skal hoppe i happy-kjolen, den virker næsten som en vitaminindsprøjtning i sig selv.

Reklamelinks:

Dress | H&M
Mules | & Other Stories
Clutch | Truss NYC

Seneste kommentarer
  • Emily Salomon Tak søde Satina :) Klem E ..
  • Emily Salomon Tak og den var i alle tilfælde perfekt dér i Florida og mon ikke jeg ..

Bøger