Billede fra HOM
Her er julefreden så småt ved at sænke sig og jeg tror (og håber!), at vi har fået købt og forberedt det hele til i morgen. I aften skal vi hygge, pynte juletræ, spise sushi, drikke bobler og se Love Actually.
Jeg har haft en lidt spøjs dag, hvor jeg har været skiftevis euforisk glad og grådlabil. Lige så meget som jeg holder af jul, så er det også en spøjs tid, hvor man kommer til at mindes, dem man savner ekstra meget og hvor mange ting bliver sat lidt ekstra på spidsen.
Mange kram og tanker til de af jer, der synes juletiden (også) kan være lidt svær <3
Her er lidt herligheder, mærkværdigheder, vigtigheder og finurligheder fra www at slappe af med i weekenden og ventetiden:
Fire simple skridt til at hjælpe børn (og voksne) gennem de (for dem) store følelser.
Mangler du gavepapir? Så er det bare at printe det her.
En ret rammende personlighedstest mens vi venter. Ikke noget med at snyde ;)
Spiselige gaver og hyggelige godter du kan lave med børnene.
Hvorfor tv-serier er den nye parterapi.
Og husk lige at følge Piggy og Polly. De er stadig topnuttede.
Tre sjove festlege til juledagene eller nytår.
Hvis du har mod på at gå all in på nytårs(væg)pynt.
Mere søvn, mindre sukker eller noget tredje? 9 idéer til dit nytårsforsæt.
Jeg ønsker jer en helt vidunderlig weekend og jul <3
Klem
Emily
-
Emily Salomon <3 ..
-
Emily Salomon Lige over og selv tak <3 ..
Jeg kan slet ikke få armene ned over denne omgang fredagsslik. Jeg er jo lidt af en slikmås og mens min søde tand egentlig ikke er en overspiser, så vil den gerne tilfredsstilles hyppigt. Sådan ca. efter hvert måltid for at være mere præcis. Og gerne ind imellem også. Hvis jeg alligevel drikker en kop kaffe eller snacker lidt.
Chokolade er helt klart min foretrukne gift, men det er altså lige i overkanten at køre et stykke chokolade eller to ned 4-5 gange om dagen, så derfor er jeg blevet forfalden til Gajol og Läkerol (er lige vel begejstret for den med saltkaramel) og sådan.
Så I kan nok forstå, hvor glad jeg blev, da jeg fandt ud af, at Peter Beier netop har lavet æsker med små chokoladebidder i pastilstørrelse. Og det endda i en fiks lille æske, som man kan have i tasken. Så kan man lige nappe en eller to (eller tre) til lækkersulten. GENIALT!
Ps. Og i så pæne farver, at man bliver nød til at købe fem forskellige på én gang, tsk tsk…
-
Haha... ja du har så meget ret. Men jeg er nu også ret 70-årig indeni, ..
-
Vi kan jo ende med at blive de vildeste bedstemødre med små chokolader i tasken, ..
I 23. låge af pakkekalenderen er der en funklende, gylden nytårsflaske fra Moët & Chandon på højkant. Og en stor en af slagsen endda. Og med lys i bunden og guldbetræk.
Gårsdagens julekalendervinder af præmien fra Vichy er Lene T., stort tillykke!
Fra Moët & Chandon kan du vinde:
- Brut Impérial Bright Night magnum flaske (1,5 l)
Samlet værdi 1.199 kr.
For at deltage i dagens pakkekalender skal du blot lægge en kommentar til dette indlæg inden kl. 24.00.
Vinderen bliver trukket ved lodtrækning og offentliggøres allerede i morgendagens kalenderindlæg, samt får direkte besked via mail.
I morgen, i 24. låge af pakkekalenderen, gemmer der sig en lækker gave fra Ystad Saltsjöbad.
Held og lykke :)
-
??? ..
-
Sikke en dejlig julegave ..
Overskriften rimer måske ikke ligefrem på jul, men måske du har lyst til noget andet end julemad fra på mandag eller måske dit nytårsforsæt står på en ugentlig kødfri dag eller to. Hvis det ene eller det andet er tilfældet, så er her et par dejlige opskrifter at bogmærke.
De er begge fra Nadia Mathiasen aka. Foodfanatic‘s nyeste kogebog, Kødfri Mandag, der på fineste vis hylder og inspirerer til den snart så navnkundige Meatfree Monday. Og som især er til dig, der synes et måltid uden kød er lidt mangelfuldt, men gerne vil prøve at indføre en vegetarisk dag hist og her.
Nadia beskriver selv bogen som “en kødelskers guide til grøn mandag” for hun er nemlig selv ret glad for kød og mad med saft, kraft og masser af (umami)smag. Men derfor kan man godt leve grønt af og til og det endda helt uden at lide afsavn.
Lasagne med svampe og spinat & grøn karry med broccoli, gulerod og sød kartoffel af Nadia Mathiasen
LASAGNE MED SVAMPE OG SPINAT
– 4 personer
Selv den allermest stædige kødentusiast vil næppe savne noget,
når den her lasagne lander foran ham eller hende. Du kan sagtens
nøjes med at bruge helt almindelige champignoner eller en
blanding af flere forskellige svampe som eksempelvis portobello,
bøgehatte og shitakesvampe.
1 løg
2 fed hvidløg
800 g svampe
400 g babyspinat
Olivenolie
2 tsk. balsamicoeddike
1 portion behamelsauce
6 friske lasagneplader
2 dl panko (kan erstattes med rasp – brug da lidt mindre)
1 håndfuld friske urter, fx bredbladet persille, oregano og basilikum
Salt, peber
- Pil og hak løget og hvidløgene.
- Hak svampene og babyspinaten groft.
- Varm lidt olie på en pande, og sautér løget og hvidløgene, til løgene er klare.
- Kom babyspinaten på panden med det vand, der hænger ved efter skylning, og sautér videre, til spinaten falder sammen, og væden fordamper. Sæt til side.
- Varm lidt ekstra olie på samme pande, og steg nu svampene, til de har afgivet deres væde og tager farve. Tilsæt balsamicoeddike, og lad det koge ind. Krydr svampene med salt og peber, og vend dem sammen med løgene og spinaten.
- Kom ⅓ af svampefyldet i et ovnfast fad og oven på det en smule bechamelsauce. Læg ⅓ af lasagnepladerne oven på, og gentag processen. Slut af med et generøst lag bechamelsauce.
- Hak urterne, og bland dem med panko, 2 spiseskefulde olivenolie, salt og peber. Drys blandingen på lasagnen, og bag den i en 200 grader varm ovn i 20-30 minutter, til brødkrummerne er sprøde, og det begynder at boble i siderne.
- Servér med en god salat
BROCCOLI, GULEROD OG SØD KARTOFFEL I GRØN KARRY
– 4 personer
Ligesom panangkarry finder du også den grønne karrypasta i
asiatiske supermarkeder, hos etniske grønthandlere og i supermarkeder.
Husk, at karrypastaer varierer i styrke. Generelt er supermarkedernes karrypasta mildere end dem, du køber i de asiatiske supermarkeder – så husk at prøve dig frem.
1 lille broccoli
200 g grønne bønner
3-4 søde kartofler
2 gulerødder
1 løg
8 kaffir-limeblade
2 spsk. grøn karrypasta
Olie til stegning
6 dl kokosmælk
2 spsk. fiskesauce
1 tsk. sukker
Sød basilikum til pynt
- Start med at skære broccolien ud i små buketter.
- Skær degrønne bønner i mindre stykker.
- Skræl de søde kartofler og gulerødderne, og skær dem i grove tern.
- Pil løget, og skær det i både.
- Kassér stilken på limebladene, og riv dem over en
gang eller to. - Steg karrypastaen i olie, og tilsæt løget, de søde kartofler og gulerødderne. Sautér et par minutter, tilsæt nu limebladene, kokosmælken, fiskesaucen og sukkeret.
- Bring gryden i kog, og lad karryen simre, til rodfrugterne næsten er møre.
- Tilsæt broccolibuketterne og de grønne bønner, og lad dem simre med, til de også næsten er møre, men stadig har bid.
- Smag til med lidt mere fiskesauce eller sukker, hvis det er nødvendigt.
- Pynt med sød basilikum, og servér med ris.
Tusinde tak Nadia! Jeg glæder mig meget til at prøve kræfter med opskrifterne, når jeg er retur fra juleferie :)
-
Det var bestemt så lidt og det er lige akkurat det jeg bedst kan lide ..
-
Tak for svar! Synes især du lavede mange gode grønne/vege-retter (på meatfree Mondays!) og inspirerende ..
I 22. låge af pakkekalenderen er der en gave fyldt med ferieselvforkælelse fra top til tå fra Vichy på højkant.
Deriblandt deres nye stjerneprodukt SLOW ÂGE, som jeg selv har været svært spændt på at få fingrene i, efter jeg så denne her fine film, ligesom jeg er helt vild med denne her side, når jeg har brug for en lille pause. Bliver helt salig af at trække vejret lidt tænksomt, kigge på de smukke billeder og lytte til de dejlige lyde fra skoven.
Gårsdagens julekalendervinder af præmien fra People’s Press er Louise E., stort tillykke!
Fra Vichy kan du vinde:
- Slow Âge dagcreme
- Purete Thermale 3-i-1 rensepleje
- Purete Thermale Rensegele
- Dercos shampoo
- Ideal Body serum-bodylotion
- Ideal Body Spa-Shower Gelé Crème
- Ideal Body guld-olie
- Déo Beaute
Samlet værdi 1.288 kr.
For at deltage i dagens pakkekalender skal du blot lægge en kommentar til dette indlæg inden kl. 24.00.
Vinderen bliver trukket ved lodtrækning og offentliggøres allerede i morgendagens kalenderindlæg, samt får direkte besked via mail.
I morgen, i 23. låge af pakkekalenderen, gemmer der sig en lækker gave fra Moët & Chandon.
Held og lykke :)
-
Krydser fingre ..
-
Ja tak ..
Om en dags tid ringer klokken ind til juleferie for mit vedkommende og juleferie er lig med læsetid for mig. Sædvanligvis foregår det i sofaen indhyllet i tæppe eller dyne, med striksokker forneden og pyjamas foroven, te på kanden og rester af al juleknasen (og en tiggehund) indenfor rækkevidde.
I år bliver det i bikini og med en kokosnød på sidelinjen, men læses skal der under alle omstændigheder. Og valget på juleferie- og januarbog til læseklubben er faldet på Jussi Adler Olsens Selfies.
Jeg er stadig Jussi-jomfru, men det skal der laves om på nu. Og jeg glæder mig til at blive bekendt med Afdeling Q og se om Adler Olsens krimier også er for mig.
Og så håber jeg, at I også har lyst til at læse med? :)
I så fald er det blot at købe eller låne bogen og læse den i løbet af januar. Og så ‘snakker’ vi om den her på bloggen i begyndelsen af februar.
I starten af januar diskuterer vi december måneds bog, Harry Potter og det forbandede barn. Det glæder jeg mig også mægtigt til.
Se mere om hvordan læseklubben fungerer lige her.
Fra bogens bagside:
Opklaringsprocenten i Afdeling Q ligger langt under det forventede, og det bliver nu Roses opgave at bevise det modsatte. Rose er dog i store problemer og sunket ned i en psykotisk sump, som trækker tråde ind i en mørk fortid, som muligvis har forbindelse til en forbrydelse.
Samtidig har en gal bilist indledt en jagt på unge kvinder, og så findes en ældre kvinde myrdet i Kongens Have. Carl, Assad og Gordon står nu over for et puslespil for at finde ud af om der en sammenhæng i forbrydelserne eller om det helt urelaterede hændelser?
Den gamle firkløver har mistet et blad, men betyder det også, at heldet helt har forladt dem? Vil mordene i København fortsætte og kan en lukning af Afdeling Q undgås?
-
Hej Louise, nå blev lige lidt yderligere forsinket, men den kommer på i morgen aften! ..
-
Hej Louise, jeg glæder mig også, den kommer lige så snart jeg er hjemme fra ..
Westworld
Western og robotter? Måske det også klinger lidt hult hos dig, men lad dig ikke narre. Det her er ikke bare en stjernespækket serie (danske Sidse Babett inklusiv), men også noget af det bedste og mærkeligste, jeg længe har set. Det er forvirrende og fascinerende og lige som man tror, man har regnet den ud, twistes twistet igen og alt bliver endnu engang vendt på hovedet. Og man kommer til at sætte spørgsmålstegn ved en hel del i ens egen verden og virkelighed.
Tip: Giv den et par afsnit. Jeg var der ikke helt efter 1. afsnit, men så blev jeg til gengæld fanget som aldrig før.
– Kan ses på HBO.
SKAM
Hvis ikke du allerede er i gang, så er det bare om at komme med på vognen. For der er altså en grund til al hypen og så kan du også lidt bedre forstå, hvorfor alle dine voksne venner pludselig taler som norske teenagere. Serien er serr god og den er som en tidsmaskine tilbage til gymnasiet. Dengang man oplevede alle de store følelser for første gang og dengang alt føltes som liv eller død.
– Kan ses på DR3 og på NRK.
Gilmore Girls – a year in the life of
4 afsnit à 1,5 times gensyn med vores allesammens Gilmore Girls. Det er lidt (for) fluffy, Lorelai ser lidt spøjs ud i ansigtet og det ender lidt fladt, men jeg elsker hele molevitten alligevel. For det er nu engang dødrart at de er tilbage og så hyggeligt at se ‘hvad de laver nu’ allesammen.
– Kan ses på Netflix.
The Affair
Tredje sæson af The Affair er netop nu i gang og serien er (heldigvis!) ikke bare gået i ring om sig selv. I anden sæson gik den fra romantisk drama, til noget mere krimi/thriller-orienteret og i tredje sæson er alt atter nyt og rusket godt og grundigt op. Men serien har alligevel den samme nerve som før. Pirrelig, intens, skurrende og lidt ubehagelig. På den gode og interessante måde. Nu vil jeg ikke spoile for meget, hvis I ikke er så langt eller endda slet ikke er gået i gang med The Affair. Læs evt. mere her, hvor jeg skrev om den, da vi begyndte at se den.
– Kan ses på HBO.
The Crown
Vi har først lige slugt tredje afsnit af The Crown, om den nuværende engelske dronnings første tid som regent, men jeg er allerede fanget og kan godt lide det adstadige tempo og at der samtidig ligger masser af potentielle intriger og rænker lige under overfladen. Jeg spår stort drama og er begejstret over også at få lidt (modificeret) historie ind under aftenens seriekigning.
– Kan ses på Netflix
-
Åh ja, Westworld, SKAM og de nye Gilmore Girls afsnit er bare fantastisk TV! The ..
-
Tak for tippet. Jeg tror, vi skal i gang med The Affair. Jeg har været helt ..




















































