Morgenmad på sengen

breakfast in bed3

Morgenmad på sengen, er for mig den vildeste luksus og noget der egentlig sker alt for sjældent, taget i betragtning af hvor hyggeligt, jeg synes det er.

Jeg er begyndt at unde mig det af og til, når jeg er ude at rejse. For selvom det sjældent er mere kostbart end at gå ud at spise morgenmad, så føles det lidt dekadent og som den bedste selvforkælelse sådan at få maden bragt op på morgenkvisten.

breakfast in bed1

Men jeg gad egentlig også godt blive bedre til at praktisere morgenmad på sengen derhjemme. Det går nok ikke an i hverdagene, men jeg ville gerne blive flinkere til det i weekenden.

breakfast in bed6breakfast in bed7

Måske jeg allerede skal indføre konceptet nu på lørdag. Tænker det går godt hånd i hånd med at lytte til Mads & Monopolet og ikke have nogen planer.

breakfast in bed2Dog er hele idéen med morgenmad på sengen, vist nok at der er nogen, der skal servere den for en. Ellers er det vel ret beset bare morgenmad i sengen?

Uanset hvad planlægger jeg at lægge ud her i weekenden og så må jeg jo krydse fingre for at Drømmemanden bliver inspireret ;)

breakfast in bed5

Ps. At vågne glad hver dag.

Seneste kommentarer
  • Emily Salomon Den er også så optur, enhjørninge og regnbuer og alt godt ;) Den er fra ..
  • Stine Jeg bliver simpelthen nødt til at spørge, hvor den smukke pyjamas bluse er fra? :-) ..

Små ting

Processed with VSCO with hb1 preset

{Kort gensyn med Penny-dyret inden jeg tog afsted igen}

‘Små ting’ lige på falderebet. Eller jeg ved selvfølgelig godt, at det er tirsdag for jer allerede, men her er det stadig mandag, så jeg leger, at jeg lige nåede det ;)

Hermed glimt af særlige øjeblikke og små, rare sager fra surf i Sydvestfrankrig og modeuge i New York. Sikke en uge den seneste har været altså. Så fantastisk. Men nu begynder jeg også så småt at savne mand og især hund (hun var jo ikke med i Frankrig, så er lidt i underskud på Penny-kontoen) og ser frem til at se dem igen på onsdag. Og til en weekend helt uden planer ikke mindst. Se det kan også være ren luksus.

Jeg håber, at I også får en dejlig uge <3

Processed with VSCO with hb1 preset

{Vores ‘hjem’ i Hossegor}

waves

{Sådanne bølger <3}

Processed with VSCO with hb1 preset

{Og solnedgange som denne}

Processed with VSCO with hb1 preset

{Frokost på Le Mango Tree i Hossegor}

new yorker

{Første aften i New York til Maybelline modeugefest. Helt bjergtaget}

rebekka minkoff

{Virak og summende stemning inden Rebekka Minkoffs show}

soho grand

{Fineste lånecykler foran vores hotel}

self portrait

{Lækkerier hos Self-Portrait}

Seneste kommentarer
  • Emily Salomon Det er helt vidunderligt! :D ..
  • Emily Salomon Haha... har heller ikke selv kastet mig ud i det, men kan godt lide tanken ..

Beet it!

annonce-u-baggrund11 beetit3

Nogle drømmer om at komme på jordomsejling, vinde i Lotto eller evig ungdom. Jeg drømte bare om at lave rødbedefarvet neglelak. Et ønske jeg var så heldig at få opfyldt i fredags.

Dér besøgte vi nemlig essie’s laboratorier udenfor New York og ikke nok med, at jeg lærte en masse nyt om et af mine yndlingsemner af nogle uhyre interessante negle(lak)eksperter, så fik jeg også lov selv at lege kemiker og farvetroldmand og lave min helt egen essie-lak fra bunden. Herunder også selv mikse mig frem til lige akkurat den farve, jeg stod og manglede i min (ellers ret imponerende) neglelaksamling. For jeg gik og drømte om en rødbedefarvet en af slagsen her til efteråret.

beet it

Det viste sig at være en overraskende svær farve at frembringe og det tog ikke så lidt tid at komme frem tid den. Den er blandet af rød og blå og så en del hvid og lidt sort. Dryppet i med pipette dråbe for dråbe. Så blande og se om nuancen var korrekt. Endnu en dråbe af dit og dat. Blande igen osv.

beetit5

Og til sidst var den der. Den rødbedefarvede drømmelak. Og i klassisk finurlig og vittig essie-ånd måtte den selvfølgelig hedde Beet it!

Nu må vi så bare håbe, at de ender med at sætte den i produktion. Hvis ikke, kan jeg tippe om at essie’s Bahama Mama er ret tæt på og noget så pæn også.

Hvilken farve ville I lave?

Den lækre lipgloss-lyserøde, der også figurerer på billederne, lavede Sine, som jeg er herovre med. Den fik selvklart nanvet Danish Dandy

beetit2.

Seneste kommentarer
  • Emily Salomon Hej Mathilde Jeg er nemlig glad for Hanna hos Gun-Britt, men er (pga farvning) skiftet til ..
  • mathilde andersen Hej Emily. Jeg ved godt at dette er et gammelt indlæg og at det ikke ..

Love this place

ragny9

Jøsses hvor er New York altså bare helt og aldeles fantastisk. Og meget, meget varm i øvrigt. Jeg havde regnet med at blive begejstret, men hold op, hvor er her mere end formidabelt. Her er så meget energi, at man næsten kan gribe om den og jeg bliver imponeret og inspireret i overflod.

Jeg er helt høj og rig på oplevelser og glæder mig til endnu flere de næste par dage. I dag skal vi til Jenny Packham show blandt andet. Og hvem ved. Måske der er en brudekjolekandidat iblandt ;)

ragny1 ragny8ragny3ragny7ragny5ragny2

Seneste kommentarer
  • Sofie Tusind tak! Jeg kigger :) ..
  • Emily Salomon Hej Sofie, tak for alle søde ord <3 Jeg lavede aldrig en guide, da jeg ..

Mine favoritter

Skønhedsfavoritter august

beauty august9

Sidste måned bød både på nye favoritter og et gensyn med en gammel kending i min skønhedsrutine. Og jo, jeg er glad for, at vi har et stort badeværelse. Og at jeg hverken har en hud eller en mand, der flipper ud over alle de sager, jeg har i rotation ;) Men jeg elsker nu engang at agere forsøgskanin, prøve nyt og variere. I alle tilfælde når det kommer til sminke, cremer og deslige.

Så hvis det var noget med verdens bedste håndsæbe, et lille mirakel til håret (som jeg har måtte overgive mig til), den mest præcise eyeliner, fast og strålende hud i ansigtet, solbeskyttelse til det lange hår og/eller farvede hår, en ansigtsolie der er lige til at spise og en mere end nydelig creme blush og en ditto læbestift så er det bare at kigge med nedenfor.

Og tip mig meget gerne den anden vej, hvis I har et eller flere skønhedsprodukter, I har prøvet for nylig og kan anbefale :)

beauty august4

Resurection Aromatique Hand Wash fra Aesop
Jeg ønskede mig – og fik – denne i fødselsdagsgave og selvom den er svinedyr af en håndsæbe at være, så er hypen ikke uden årsag. Udover at pynte gevaldigt på vores badeværelse, så dufter den også så godt, at det virker som aromaterapi hver eneste gang, man vasker hænder og den virker ikke udtørrende.

Miracle Hair Treatment fra Eleven Australia
Det eneste jeg ikke kan lide ved denne her, som jeg fik i sidste måneds Goodie Box, er at den indeholder lidt silikone, noget jeg ellers helst undgår i hårprodukter. Men bortset fra det, er den fantastisk og derfor gør jeg en undtagelse. Og har brugt den hele sommeren. Den er et all-round hårprodukt, der kan bruges i vådt som tørt hår og som giver fugt, glans og lækkerhed, samler spidser og beskytter mod sol. Og så dufter den himmelsk af kokos og sender fluks tankerne på flugt mod varmere himmelstrøg.

beauty august2

Master Graphic eyeliner fra Maybelline
Denne er en gammel traver i min makeuppung, men har netop købt en ny og blev derfor mindet om hvor glad jeg er for den. Og hvorfor jeg har brugt den i snart to år. På trods af dens tykke udseende er den super nem at tegne snorlige, tynde streger med. Eller at lave det perfekte cat eye med takket være den vinklede, kaligrafiagtige spids.

Kan fås blandt andet i Matas og flere supermarkeder.

Age Defence face brush fra Karmameju
Jeg bruger flittigt en tørbørste på kroppen fra Karmameju, så da jeg hørte, at de også har lavet en blød og blid miniversion til ansigtet, måtte jeg prøve den. Tanken med den er at sætte gang i blodcirkulation og lymfedrænage og ikke at eksfoliere som man nemt kunne tro. Således ‘motionerer’ den huden, der gerne skulle blive fastere og mere strålende som følge og det synes jeg ikke er helt galt. Jeg bruger den cirka hver anden morgen på tør hud inden jeg renser mit ansigt.

Kan fås i Magasin, nogle Matas-forretninger og her.

beauty august7

Sun Protection Spray fra Balmain
Jeg har ikke været så dygtig til at praktisere det førhen, men langt, lysnet hår, der tilmed er groft i strukturen, bliver virkelig hærget af solen, så i år tænkte jeg at prøve at passe lidt bedre på det. Nu har det ikke været den varmeste sommer, så det spiller selvfølgelig også ind, men jeg synes nu alligevel at det har haft den ønskede, forebyggende effekt og mit hår virker ikke så sommertræt og -tørt, som det plejer.

Subtile Cushion blush fra Sonia Rykiel x Lancôme
Ikke nok med at det er den kønneste lille æske, så er creme blushen indeni også noget så pæn og giver ‘naturligt’ rosenrøde kinder, så man ser helt frisk og vindblæst ud på den lækre måde. Nem at påføre med den lille svamp der følger med, men man kan også duppe den på med fingrene.

beauty august3

Lipstick fra Nars
Jeg prøver fortfarende at øve mig i at blive bedre til at gå med læbestift og jeg synes især det er pænt med en mørk rød lige nu, hvor huden har fået lidt sol og man kan lade øjnene være bare bortset fra en anelse mascara. Denne nuance (Fire Down Below) er lige i øjet synes jeg og kommer også til at blive brugt flittigt i løbet af efteråret.

Blue Beauty Drops ansigtsolie fra Raw
Ansigtsolier kan jeg ikke få nok af og denne fra Raw er en ny favorit på badeværelseshylden, den trænger hurtigt og nemt ind (især når den bruges på let fugtig hud) og giver god glød og det der ‘dewy’ look, som jeg godt kan lide. Jeg bruger den lige efter en min facial spray fra Avène og efterfølgende kommer jeg evt. dag- eller natcreme over, afhængig af hvordan min hud føles den dag. Og så er der ikke noget i, som ikke kan spises, hvis man skulle få lyst til det.

beauty august6

Seneste kommentarer
  • Emily Salomon Hej Tanja, der må jeg være dig svar skyldig, men vil prøve at undersøge det. ..
  • Tanja Olesen Hej Emily. Hvor køber jeg balmain hårprodukter i København. ? Kh. Tanja ..

New York in a minute

stars1

Lige nu sidder jeg med morgenkaffen, som jeg skriver dette og har et hold flaksende sommerfugle i maven. For kufferterne står pakket i gangen og om et øjeblik er jeg på vej mod lufthavnen og så New York. For allerførste gang!

Jeg er så spændt, at jeg vågnede en time før mit vækkeur ringede. Og glæder mig sådan til at opleve NYFW i særdeleshed og The Big Apple i almindelighed med egne øjne.

stars3

Så spændt og nysgerrig på hvad der gemmer sig rundt om hjørnet ;)

Og jeg glæder mig til at have jer med i kufferten. Jeg kommer selvfølgelig til at opdatere derovrefra her. Men måske der lige går lidt (har dog også planlagt lidt), da vi har et ret mægtigt program de første par dage, så hæng også gerne med på Instagram (@emilysalomon) og Snapchat (emily.salomon), hvis I lyster.

Pssst… Jeg skal bl.a. til Alexander Wang og Jenny Packham show blandt mange andre fabelagtige (!) ting og sager, det bliver SÅ godt :)

stars2

Seneste kommentarer
  • Emily Salomon De er fra & Other Stories :) Kram ..
  • Irene Hvor er din nederdel fra? Elsker stjerner ❤️ ..

Opskrifter: 3 sunde smoothies

Super_berry_fennel_smoothie

Måske I allerede kender Green Kitchen Stories? Det er en af mine yndlingsmadblogs og det dansk-svenske par, der står bag bloggen, har tilmed begået to meget smukke og lækre kogebøger fra deres indbydende og primært grønne og sunde køkken. Et par bøger som jeg holder meget af og bruger flittigt. Hos dem er der ingen løftede pegefingre eller fanatisme, men masser af glæde over at spise god, hel og nærende mad, der gør én godt. Og det er noget så smittende og inspirerende.

I morgen er de aktuelle med endnu en kogebog. Denne gang dedikeret fuldstændig til blendermagi og smoothies. Green Kitchen Smoothies hedder den og den er propfuld af opskrifter på sunde smoothies og juicer.

Selv er jeg begejstret for at starte dagen med en smoothie (gerne i en skål og med lækre toppings), for at få masser af gode sager indenbords fra morgenstunden. Jeg synes det giver en fantastisk energi samtidig med at man føler sig let og frisk i kroppen efterfølgende.

Superbær & fennikelsmoothie, pink morgen-bowl og avocado- & mangosmoothie af Luise Vindahl & David Frenkiel.

SUPERBÆR- & FENNIKELSMOOTHIE (billedet ovenfor)
Vi bor i et land med klart definerede årstider, men kan købe importerede frugter og grøntsager hele vinteren. Derfor sørger vi altid for at have fryseren fuld af lokale bær, så vi kan fremtrylle lækre smoothies hele året. Bær indeholder ikke meget sukker, men til gengæld masser af antioxidanter (de beskytter kroppens celler mod skader fra frie radikaler), og så er de nogle af vores favoritingredienser – ikke kun i smoothies. Her bruger vi simpelthen en pose blandede bær (ofte et mix af jordbær, hindbær, blåbær og solbær) sammen med avocado, der gør det hele dejligt cremet, ingefær, der pifter op, appelsin, der søder, og fennikel, der renser og forfrisker. Men bare rolig – drikken smager overhovedet ikke ‘sund’! Du kan tilsætte en banan, hvis du vil have ekstra sødme.

– 2 portioner eller 1 stor
1 appelsin (gerne blodappelsin), skrællet
½ lille fennikel (50-70 g), trimmet
½ moden avocado, uden sten
150 g frosne blandede bær
½-1 tsk friskrevet ingefær eller ¼-½ tsk stødt ingefær
2½ dl mandelmælk eller anden usødet mælk

  • Hak appelsin og fennikel groft og kom dem i blenderen sammen med avocado og resten af ingredienserne.
  • Kør dem ved høj hastighed, til drikken er helt glat. Smag til med ingefær, så drikken bliver så stærk, som du kan lide den.
  • Hæld drikken i to mellemstore glaskrukker eller en stor (som vist på fotoet) og server med sugerør.

Pink_breakfast_bowl

PINK MORGEN BOWL
Smoothies serveres ofte i glas, flasker eller kander, men de kan også hældes i skåle og spises med ske. På den måde virker de også mere som et rigtigt måltid, og det giver desuden en større overflade at fordele drys og pynt på, hvilket altid er godt. Denne smoothie er lidt tykkere end de klassiske og indeholder proteinpulver, så den kan gøre det ud for et rigtigt morgenmåltid. Endda et smukt et af slagsen.

– 2 portioner eller 1 stor
2½ dl havremælk (eller mandelmælk)
1 frossen banan (side 22)
120 g frosne hindbær
60 g frosne eller friske ribs eller tyttebær
2 spsk proteinpulver (af brune ris, hamp, ærter eller valle)
1 spsk nøddesmør (side 26)
1 spsk macapulver
1 spsk citronsaft
TIL PYNT
hampefrø eller bipollen
hørfrø
ristede kokosflager
friske brombær, ribs og solbær
spiselige stedmoderblomster (valgfrit)

  • Kom halvdelen af mælken i en blender sammen med resten af ingredienserne.
  • Kør dem ved høj hastighed, til drikken er helt glat. Tilsæt mere, eventuelt resten af mælken.
  • Hæld drikken i to små skåle eller en mellemstor skål (som vist på fotoet). Drys med frø og kokosflager, et par bær og blomster og server.

Avocado_mango_lime_smoothie

AVOCADO- & MANGOSMOOTHIE MED LIME
Avocado optræder i mange af bogens opskrifter, da den giver en glat og cremet konsistens, uden at man behøver gribe til bananer eller mælkeprodukter. I denne smoothie bidrager avocado dog ikke kun med konsistens – den er faktisk stjerneingrediensen! Den er kombineret med limejuice for friskhed og mango og dadler for sødme. Resultatet er en ultralækker og blød smoothie med en smag, der minder om klassisk citronmarengstærte.

– 2 portioner
1 moden avocado, uden sten
½ moden mango, uden sten (100 g mangokød) eller frossen mango*
2-4 bløde tørrede dadler, uden sten
2½ dl vand
saften af 1-2 lime

  • Kom avocado og mango i blenderen sammen med resten af ingredienserne.
  • Kør dem ved høj hastighed, til drikken er helt glat.
  • Smag til og tilsæt om nødvendigt ekstra dadler og/eller limejuice, så drikken bliver præcis så sød og frisk, som du kan lide den.
  • Hæld drikken i to mellemstore glas (et af dem ses på fotoet) og server den kold.

*Hvis du bruger frossen mango, kan du tilsætte et skvæt appelsinjuice (usødet og ikke fra koncentrat), så drikken bliver sødere.

green kitchen smoothies

Tusinde tak Luise og David! Jeg glæder helt vildt til at lave smoothies fra jeres bog til morgenmad, mellemmåltider og dessert lige så snart jeg er hjemme fra New York :)

Seneste kommentar
  • Rena Now I would love to have this bowl immediately! Thanks for sharing the recipes! xx from ..

Bøger