Små ting

Processed with VSCO with f2 preset

{På stranden med Penny-dyret}

Det er altså lidt smart, at have et arbejde og kontor man stort set kan tage med sig hvorhen det skal være. Og således nød jeg nogle dejlige dage i Hornbæk hos mine forældre i sidste uge. Med strandture, havbad, morgenmad i haven, lyserøde solnedgange og hundedyr på græs. Det føltes næsten som ferie… Og om ikke andet fint med lidt luftforandring. Det var noget så dejligt at sidde og redigere billeder til ugens fredagscocktail og renskrive bl.a. venindebogen med udsigt til have og blomster i massevis.

Denne uge ser jeg frem til de (næsten) sidste møder inden ferien, grill-aftener på altanen og så forhåbentlig et smut på Roskilde på lørdag.

Jeg håber, at I også får en herlig uge <3

smoothie bowl

{Hindbærsmoothie-bowls med min mor}

vakst2

{Dejlig middag på Väkst med yndlings-Soffen}

(mere…)

Seneste kommentarer
  • Emilie Årh tak! Du er sgu så god til at hjælpe med anbefalinger og tips og ..
  • Emily Salomon Jeg har en hætte fra Arena (man er ikke flot med den på ;)) og ..

En rar lille urrabat

annonce-u-baggrund11
danielwellington5

TIK-TAK.

Jeg er alene hjemme her til aften og der er der gået ren søndagssofahygge i den. På pigemåden. Komplet med en virkelig god salat, mørk chokolade med havsalt, en kande te, de sidste kapitler af månedens bog, nyeste afsnit af Orange is the new black og så lidt netshopping. Skulle I også være til sidstnævnte, har jeg i dag en rar, lille rabatkode at dele med jer.

Den er til de pæne og minimalistiske ure fra svenske Daniel Wellington, som jeg har skrevet om tidligere og fortsat er lige så begejstret for. Jeg har netop fået deres nyeste ur, med diskrete, blå visere og en køn ‘kroko’-rem og holder af, at det er så clean og klassisk uden på nogen måde at være kedeligt. Og at det tilmed går til alt. Det er også det jeg har på her.

Brug koden EMILYSALOMON for at handle med 15% hos Daniel Wellington fra og med i dag og frem til d. 25. juli. Der er også fri fragt. God shoppelyst :)

daniel wellington4daniel wellington2daniel wellington3

 

Seneste kommentarer
  • Emily Salomon Jeg har dette: https://www.danielwellington.com/dk/dw00100118-conf i 34mm. Knus Emily ..
  • Marie Louise Kære Emily! Hvor fedt, det er så flot. Hvilken størrelse er det du har? ..

Weekend-tid

sleep

Jeg har brugt majoriteten af min weekend indtil nu på at have det varmt, være en kende nedtrykt over Brexit, på at fejre en sød 30-års-fødselar og på at sluge en bog. Men i dag bliver mere aktiv med løbeteknikkursus og siden svømning. Og drømmemandspizza i aften hvis jeg er heldig…

Her er lidt herligheder, mærkværdigheder og finurligheder at slappe af med:

SÅ sødt. 25 billeder af brudepar og deres hunde.

Hvorfor du skal huske at få din nattesøvn.

Nem sommermad? 15 forslag til hvordan du bruger den færdigstegte rotisserie kylling. Og køb gerne kyllingen fritgående/øko hos eksempelvis Chicks by Chicks.

Gwyneth Paltrows skønhedsrutine – ja, jeg er lidt besat af hende…

Piña Colada er altid godt. Jeg tænker at Piña Colada ispinde er dobbelt så godt.

26 små ting du burde starte på at gøre for dig selv. NU :)

Håber, I får en dejlig søndag, vi ses i morgen!

Klem
Emily

 

Seneste kommentarer
  • Elise S. Lækkert tusind tak! :) ..
  • Emily Salomon Ej selvfølgelig kommer her: http://food52.com/blog/17116-15-times-rotisserie-chicken-gets-you-halfway-to-dinner Er også rettet i indlægget nu, godt du skrev :) Klem ..

Fredagscocktail: Gin & Ginger Ale

Denne fredag vil jeg gerne byde jer på en cocktail med gin, ginger ale, lime, mynte og så et ekstra skud ingefær. Det er en frisk og ret enkel sommercocktail, der minder lidt om nogle af de bedste (gin & tonic og mojito), men som alligevel er helt sin egen.

Og så er det min lille hyldest til ginger ale. Det var nemlig min fars yndlingssodavand og jeg har ikke tal på hvor mange gange han og jeg har delt sådan en som vores egen lille ‘fredagsdrink’ til Disney Sjov, da jeg var barn.

Jeg har dog spiced og spiked den lidt op til lejligheden og vil man servere den for gæster, er det også en cocktail, der er let at ‘samle selv’, hvis man sætter en lille bar op med de fornødne ingredienser. Plus lidt snacks. Snacks er altid godt. Så kan gæsterne hygge sig med at mikse deres cocktail, mens man selv gør det sidste færdigt i køkkenet.

Opskriften finder I nedenfor.

Skål og rigtig, rigtig god weekend fine mennesker <3

Frisk, syrligt-sød og med et delikat ingefærspark.

Og så er det tilmed en drink, der scorer højt på ‘drinkability’-skalaen. Et bedømmelsesparameter jeg opfandt til lejligheden sammen med mine meddommere til Schweppes Drink Lab 2016 i sidste uge. For det er altså en kvalitet ved en cocktail, at man rent faktisk har lyst til at drikke den op.

(mere…)

Seneste kommentarer
  • The CockTail Skøn drink. Min fredagsCockTail (og mange andre af ugens dage, især i ferien og når solen ..
  • Morten En lækkerbisken af en drink. Tak for opskriften - den sol der manglede, glemte man helt ..

Mine favoritter

Venindebog: Sine Gerstenberg

sine1

I denne måned har jeg lokket Sine Gerstenberg, der er Nordic PR Lead hos L’Oréal, til at være med i min venindebog.

Sine er cand.mag. i litteraturvidenskab og lukkede i 2005 (skægt nok det år jeg startede på samme studie) døren til KUA med et speciale om eksistentialisme i den moderne roman – hvor Kierkegaard og Sartre fik lov til at debattere med Milan Kundera, Richard Ford og Siri Hustvedt.

Med Sines egne ord var specialet: “Pop møder high-brow – et tema der har forfulgt mig lige siden, og definerer min person, min stil og min faglige tilgang til opgaverne foran mig.”

sine3

Sine bød for et par uger siden indenfor på kaffe, vandmelon, lakrids, medjool-dadler (de bedste!) og så snakkede vi ellers om børn, makeup, notesbøger og bøger i almindelighed, Chanel-tasker, løbeture og mad. Blandt andet. Og så udfyldte Sine selvfølgelig venindebogen. Læs med nedenfor.

Tanken med venindebogen er, som skrevet tidligere, at jeg vil præsentere jer for nogle seje kvinder, som jeg finder inspirerende og interessante og invitere jer med indenfor i deres univers. Forhåbentlig I også bliver inspirerede :)

(mere…)

Seneste kommentarer
  • Alex Super fine indlæg i venindebogen, kudos til dig Emily! Og hvilke skønne svar og tanker ..
  • Emily Salomon Mange tak Caroline, så fedt at I tager så godt imod det. Hygger mig også ..

Festivalpakkeliste

festivallook2_zps6w1lircsfestivallook4_zps1tr9rf8j

Roskilde festival i hhv. 2014 (da jeg mødte min kæreste) og 2011 (da jeg var mere hår end menneske).

Skal du på festival?

Så tjek lige min festivalpakkeliste fra sidste år. Og ikke mindst alle de gode kommentarer til den, for der er der også guldkorn at hente i dem.

Selv skal jeg, for første gang i 13 år, kun afsted på Roskilde om lørdagen, så pakningen bliver lige til at overskue for mit vedkommende.

Rigtig god festival både til de af jer, der så småt drager mod Roskilde nu og helt bestemt også til de af jer, der skal nyde nogle af sommerens andre festivaler store som små :)

Og sving endelig ind forbi senere, hvis I har lyst. Der kommer først venindebog med en sej dame med en imponerende (notes)bogsamling og siden en sommerlig fredagscocktail.

 

Seneste kommentarer

Weekly Wanted

ww25

Denne uge drømmer jeg bl.a. om den pæneste charity-tee, sommerlakrids, løse bukser, flade sandaler med snører, en dip-dye skål til mine smoothie-bowls og salater og alletiders løbebog.

  1. Summer peach/hvid choco lakrids fra Johan Bülow
  2. Plettet dip-dye skål fra Urban Outfitters
  3. Solhalskæde, guldbelagt fra Ileana Makri
  4. T-shirt med tryk, overskud går til Red Barnet fra Samsøe Samsøe
  5. Løse, printede bukser fra Ganni (på udsalg)
  6. Flade sandaler i ruskind fra Sézane (de har SÅ mange pæne)
  7. MK Løbecamp af Michelle Kristensen
  8. Yoda vækkeur fra LEGO

kan indeholde reklame i form af affiliatelinks

 

Seneste kommentarer
  • Emily Salomon Haha... tænker du at det er på tide at skifte det? ;) I næste uge ..
  • Emily Salomon Yup, they look pretty awesome to me as well :) ..

Bøger