Amaryllis

amrylis3

I går købte jeg hvide, afskårne amaryllis hos min lokale blomsterhandler og nu går jeg og venter spændt på, at de springer ud. Synes de er så smukke og at der er noget helt magisk over dem. Det er klart, at magien er større, hvis man har dem som løg i en potte, fra de er ‘helt små’, men den ‘færdige’, afskårne version er nu heller ikke sådan at kimse ad.

english med grey2

Yesterday I bought white amaryllis at my local flower shop and now I’m waiting patiently for them to bloom. I find them so beautiful and a little magical. The magic is of course more apparent if you have them in a pot from a bulb in a pot and watch them grow from there, but this ‘ready made’ version isn’t that bad either.

amrylis2

Og så holder de fantastisk godt, hvis ellers ikke de står alt for varmt og man er flink til at skifte vand på dem. Jeg glæder mig til at vise jer dem igen, når de er sprunget fint ud og håber at de kommer til at holde hele julemåneden.

Rigtig god weekend :)

english2lyse

They last really long if kept rather cool and it you chance the water once in a while. I look forward to show them to you again when they’re all open and with big, white flowers. I hope they’ll last for all of december, fingers crossed.

Have a lovely weekend :)

amrylis1

 

Seneste kommentarer
  • Satina Wandel Åh, de er så flotte, når de er sprunget ud! http://satinawandel.dk ..
  • Nina Så fine! Må jeg spørge hvor du har fundet den sort/hvide kurv henne? :) /Nina ..

Black Friday hos SELECTED

Skærmbillede-2015-10-06-kl.-09.43.25blackfriday

Det er vist ikke gået nogens næse forbi, at det er Black Friday i morgen. Og selvom vi ikke fejrer Thanksgiving herhjemme (overvejer ellers for madens skyld!), så er det nu ikke så skidt endda med gode rabatter og nedsatte varer her op til jul. Jeg har her udvalgt mine favoritter fra SELECTED FEMME, der har 25% på ALT på shoppen hele dagen i morgen fredag d. 27. november :)

OG så kører de også med nogle seje timetilbud, hvor der er yderligere 10% på udvalgte varer oveni de 25%.

Timetilbuddene + deres rabatkoder er som følger:

  • 12-14 Tops – code: 10EXTRA
  • 16-18 Tailoring – code: 10MORE
  • 20-22 Dresses – code: 10FTW
  1. Printet sweatshirt
  2. Uldtørklæde 
  3. Loose fit top med korte ærmer
  4. Ruskinds pumps
  5. Slim fit lædernederdel
  6. Lang cardigan (findes i flere farver)
  7. Sort blondestroptop
  8. Blød, strikket pullover (findes i flere farver)
  9. Ruskinds clutch
  10. Mid-waist jeans med lynlåsdetaljer
  11. Uld- & læderjakke
  12. Kortærmet kjole med A-skirt

 

Seneste kommentarer
  • Emily Salomon Lige over :) ..
  • Stine Hej Emily. Det kan jo ske, og som du siger plejer det bestemt heller ikke at ..

Bordeaux cap & oilskin

bordeaux4

oilskinsjakke Barbour// tørklæde Black Lily// strik American Vintage// tee Anine Bing// jeans Selected Femme// støvler// Bianco by Camilla Pihl// kasket Poler// halskæde Louise Kragh// headphones Skullcandy// taske Goyard

På trods af at jeg var lidt skeptisk, da vi flyttede hertil, er jeg kommet til at synes mere end godt om Islands Brygge. Selvom vi bor i nybyg, hvilket jeg faktisk også er kommet til at synes om (hej kæmpe vinduer og vaskesøjle), så er vi lige ved siden af de hyggeligste, gamle, brostensbelagte gader. Og så er der vandet, der dagligt gør mig glad for slet ikke at tale om, at vi har natur, heste og Amager Fælled lige i ‘baghaven’. Nå ja, og 5 minutter til Kødbyen og Vesterbro og 10 minutter til Rådhuspladsen.

Hvad det var, der var mig så meget imod, kan jeg ikke rigtigt komme i tanker om længere. Det er skægt hvordan sådan noget langtfra er statisk og ændrer sig i takt med, at man føler sig hjemme.

Hermed lidt billeder fra en gåtur i vores hood og ‘baghave’ :)

bordeaux5bordeaux1bordeaux6bordeaux7bordeaux2bordeaux8

Seneste kommentarer
  • Julie E. Så sød kasket - hvor har du købt den? Er vild med farven, der gør ..
  • Emily Salomon Tak! Den må prøves :) ..

12 adventsgaver til ham

adventham

Så blev det herrernes tur. Måske I skal lave adventskalender til kæresten, jeres bror eller far? Så er her (forhåbentlig) lidt inspiration. Mange af dem er også helt gode som julegaver :)

  1. Kraken rom – 200 kr. Mørk og krydret rom. Kan nydes som den er eller i en Darn ‘n’ Stormy.
  2. Skullcandy camouflage hovedtelefoner – 300 kr. God lyd, bløde hørepuder og mikrofon.
  3. Ruskindshandsker fra WESC – 350 kr. Til lune mandehænder.
  4. Jerry Can reservedunk/benzindunk . 160 kr. Fordi det er vigtigt med en sej reservedunk.
  5. A6 Memobottle – 155 kr. Pæneste vandflaske, lige til baglommen.
  6. Chokoladejulekalender fra Hotel Chocolat – fra 150 kr. Til 1. søndag i advent.
  7. Tørklæde i ribstrik – 300 kr. Klassisk no-nonsense halstørklæde.
  8. Bezzerwizzer Bricks – Fodboldens Stjerner – 60 kr. Findes i mange forskellige kategorier (mad, storbyer, sprog m.m.).
  9. Worker man beanie fra Poler – 250 kr. Kommer i flere farver.
  10. Body Fuel body wash fra Kiehl’s – 150 kr. 2-i-1 til krop og hår.
  11. Læderplejekit til bilen – 200 kr. Flere bilskønhedsprodukter her.
  12. Gastromand – spis og drik som en mand! – 260 kr. Titlen siger vist det hele. Super kogebog fra drengene bag Gastromand.dk

 

Seneste kommentarer
  • Heidi Skønt indlæg !! Står nemlig og mangler et par advents gaver til kæresten ..
  • Mette Årh en fed liste, den falder på et tørt sted, for jeg er i syv ..

Mine favoritter

Et helt rigtigt match

Skærmbillede-2015-10-06-kl.-09.43.25hunter3_zpsgge1zjlv

Min allerbedste og sødeste hundeven.

For snart 5 år siden mødte jeg Penny for første gang. Og selvom jeg nøje havde udvalgt opdrætteren og hendes mor, så var det hende, der valgte mig. Kuldets vildeste, lille laban, der stort set aldrig sov (der var webcam hos opdrætteren, så jeg kunne følge med), rullede sig sammen til en lille kugle og faldt i søvn i mit skød, da jeg første gang besøgte hvalpene og så blev jeg forelsket.

Og håbede at opdrætteren også var enig i at den lille, pletnæsede vildbasse, skulle bo hos mig.

my

Mit første møde med Penny. Benene og snudeskaftet er blevet noget længere siden ;)

Sådan endte det heldigvis og det er jeg mere end glad for. Måske det lyder underligt, men Penny er noget ganske særligt for mig. Min hundesjæleven og nok også min ‘once in a lifetime dog’. Den hund man har et helt specielt bånd med, der passer helt perfekt til en og hvor man forstår hinanden udover det sædvanlige.

pen1

Kan slet ikke forstå, at hun har været så lille <3

Det er klart at det altsammen er noget, der er blevet styrket henad vejen. Gennem al vores træning, gåture og løbeture. Ved at hun har været med mig overalt. Ved at være sammen og opbygge gensidig tillid. Ved at hun ved, at hun altid kan stole på mig og at jeg har hendes ryg. Men der er også noget ‘je ne sais quoi’ i det. Det dér man ikke lige kan sætte en finger på, men som føles helt rigtigt. Jeg kan slet og ret ikke forestille mig en hund, der ville passe bedre til mig.

Eller en sødere eller klogere hund. Hun er så sød og mild og samtidig noget af det kvikkeste.

natur1_zps8910a053

Dansk Kennel Klub har netop lanceret Købhund.dk, der hjælper dig til det helt rigtige hundematch.

Og selvom det er et helt særligt godt match (og nok egentlig også en masse arbejde, selvom det snarere har føltes som leg), så er det ikke rent held. Jeg havde sat mig grundigt ind i og overvejet hvilken hunderace, der passede til mig. Og brugt tid på at finde den rigtige opdrætter og de helt rigtige linjer.

(mere…)

Seneste kommentarer
  • Malene Sikker et dejligt indlæg! Har selv en bomuldshund, efterhånden en lidt ældre herre, som også ..
  • Linette Dejligt Penny-indlæg ❤️ Held og lykke til alle de kommende hvalpeejere..... Står selv med 5 mdr gammel ..

13 adventsgaver til hende

adventhende

Herhjemme har vi aftalt at give hinanden adventsgaver og jeg glæder mig ikke så lidt. Både til at få, men bestemt også til at give. Er virkelig et barn, når det kommer til alt med jul og gaver og er lidt spændt på, hvad der ligger i min julesok på søndag og om min kæreste kan lide det, jeg har fundet til ham.

Jeg har samlet lidt fine sager her som inspiration, hvis I skal lave adventskalender til jeres mor, søster eller veninde. Eller I kan selvfølgelig også sende linket til kæresten som en ønskeliste ;)

I morgen bringer jeg mine bud på gode adventsgaver til herrerne.

  1. Blonde-bh uden bøjler fra Femilet – 250 kr. En af mine yndlings-bh’er. Behagelig, støtter godt og er så pæn under en halvgennemsigtig top eller en bluse med dyb udskæring.
  2. Neglelak i farven ‘Wicked’ fra essie – 100 kr. Så mørkerød at den næsten ser sort ud. Min yndlingsfarve til vinter.
  3. Perlearmbånd fra ANNU LU – 299 kr. Jeg har altid et af dem på og de er gode til at tilsætte lidt farve.
  4. Blomstret sovemaske fra Inwear by Helena – 150 kr. Til søde, uforstyrrede drømme.
  5. Hverdagsglamour – en guide til skønhed, stil, mad, indretning og oplevelser – 150 kr. Min egen bog. En guide til at gøre lidt mere ud af alle de små ting. Smugkig i den her.
  6. Summerbird julekalender med fyldt chokolade, 2 bag hver låge – 320 kr. Chokoladekalender til at dele :)
  7. Gaveæske med rensevand og ansigtscreme fra Trines Wardrobe – 199 kr. To gode i fin, lyserød sampak.
  8. Glitterstrømper fra Custommade – 149 kr. Fineste strømper der kan pynte i pumps’ne til vinter.
  9. Cold Cream bodylotion fra Avène – 175 kr. God til tør og sensitiv hud i vinterkulden.
  10. Blonde-stroptop fra Selected Femme – 299 kr. Flot til at ‘kigge ud’ under en tee eller som festtop.
  11. Fine elastikker fra Kitsch Hair Ties – 80 kr. Kønne både i håret og om håndleddet.
  12. Rudolph Care Lip Balm Kit – 295 kr. Lav dine egne læbepomader, nok til 4 stk i kittet. Til børn og barnlige sjæle :)
  13. Hjertevedhæng fra byBiehl – 245 kr. Til at sætte i yndlingshalskæden alene eller sammen med andre vedhæng – fås også i guld.

 

Seneste kommentarer
  • Laerke Jeg giver min søster adventskalender i år, men hun ved det bare ikke endnu ;-) ..
  • Blue Ducklings Så mange fine ting. Desværre får jeg ikke rigtig kalender gave eller advents gaver af ..

Små ting à la Cecilia

Copenhagen-Cakes-Copenhagencakes-Emily-Salomon-Cecilia-Fahlstrom{Cecilia fra Copenhagen Cakes}                          Foto: Sara Skytte

Jeg har lige en sidste gæsteblogger oppe i ærmet og rosinen i pølseenden, er af den allersødste slags. Bogstaveligt talt. Det er nemlig Cecilia Fahlström, der har bloggen Copenhagen Cakes og som i foråret udgav den smukkeste bagebog af samme navn. Cecilias univers er så delikat og gennemført, uanset om man ‘besøger’ hende på Instagram eller bloggen eller bladrer i hendes bog. Og så er hun også mægtig sød i virkeligheden. Men det gælder nu langt de fleste af mine ‘kollegaer’. Er stadig rørt og taknemmelig over at folk har været så hjælpsomme og at vi har så fint et fællesskab her i ‘blogland’ :)

Klem Emily

************************************************************************************************

Av hvor gjorde det ondt i sjælen da jeg hørte om Emilys hjernerystelse. Jeg ved hvor forfærdelig (og langtrukken) en oplevelse det er et komme igennem sådan en tilstand, så jeg sender mine varmeste tanker og ønsker masser af god bedring. Tak fordi jeg må få lov at vise lidt af, hvad jeg går og sysler med til hverdag.

Jeg hedder Cecilia, og blogger ovre på Copenhagen Cakes. På min blog deler jeg først og fremmest opskrifter fra den søde del af køkkenet – dvs. kager, desserter, is og deslige. Men rejseguides og små fortællinger er der heldigvis også plads til. Bloggen har tidligere i år også mundet ud i min fine kagekogebog, Copenhagen Cakes, som jeg er så stolt af.

Jeg er netop færdiguddannet cand.mag. i Islamiske Studier, og til daglig arbejder jeg freelance som opskriftsudvikler og madfotograf, jeg arbejder deltid med marketing og PR og så har jeg sammen med min kæreste webshoppen Copenhagencakeshop, som sælger de fineste ting til kagebagning og festfejring. Herunder vil jeg dele nogle små glimt fra min hverdag fra den seneste tid.

OLYMPUS DIGITAL CAMERA

{Var for nylig til launch på Magasinet Lækkeriers nye jule-/nytårsudgave med de lækreste desserter kreeret af dessertkokken Casper Sundin fra Søllerød Kro. Sikke en oplevelse! Første ret var et helt gennemført morgenbord hvor alle morgenretter simpelthen var desserter i forklædning. Så lækker en oplevelse!}

Copenhagen-Cakes-Copenhagencakes-Emily-Salomon-Marengspinde

{Marengs kan bages i mange former og farver. Her har jeg sat dem på ispinde – det synes jeg både er sjovt og noget så fint}

OLYMPUS DIGITAL CAMERA

{Er netop hjemvendt efter fem dage i Milano hvor jeg deltog som ambassadør for HOST2015, en kæmpe messe for hotel- og restaurationsbranchen. Der blev selvfølgelig også tid til sightseeing i den flotte by på bedste turisttype manér. Flere billeder fra den fine by har jeg delt på min Instagram}

OLYMPUS DIGITAL CAMERA

{Bar Luce i Milano. Café og Bar så gennemført designet af Wes Anderson (instruktøren bag bl.a. Moonligt Kingdom og Grand Budapest Hotel). I den kommende uge kommer der en lille guide til mine yndlingssteder i Milano på min blog}

OLYMPUS DIGITAL CAMERA

{Hjemme i Kbh igen og arbejdet kalder. Her laver jeg opskrifter med sommerbær til magasinet Isabellas. Opskrifter og billeder kommet i magasinet til sommer}

OLYMPUS DIGITAL CAMERA

{Når jeg kommer hjem fra arbejde bruger jeg et par timer på at arbejde lidt på Copenhagencakeshop. Elsker at pakke de fine ordrer}

Tak fordi I jeg måtte dele mine yndlingsglimt fra den sidste stykke tid med jer. Kig gerne med på min blog, hvor den næste måned selvfølgelig (blandt andet) kommer til at handle om julebagning og lækre nytårsdesserter.

Seneste kommentarer
  • Lisbeth Sikke dog nogle vidunderlige billeder du deler! Så yndigt - og mundsvandsprovokerende ;) Tror da helt ..
  • Danica Chloe Blog Cecilia er simpelthen så sød og dygtig <3 Og hendes Instagram profil er ren perfektion! ..

Bøger