“Hvor er det priviligeret, at du kan leve af det“, “Hvor er du heldig” og “Du har jo det bedste job“, således lyder det ret ofte, når jeg taler med folk. Såfremt de altså (nogenlunde) forstår hvad det egentlig er, jeg laver, men det er en helt anden snak, vi kan tage en helt anden gang ;)

Jeg er slet ikke uenig i de udsagn. Tvært imod. Jeg er kun halvanden måned inde i mit liv som selvstændig og jeg ELSKER det. Virkelig. Og det går godt.

Men der er altså ikke pludselig kommet en lille nisse forbi, der har foræret mig en stor blog, spirende forretning og en bogkontrakt.

Heldigvis!

For det er helt uffatteligt tilfredsstillende at knokle for noget og så rent faktisk opnå det. Også selvom at jeg i lang tid egentlig ikke arbejdede målrettet mod det, det er endt med, men ‘bare’ brugte rigtig meget tid på noget, jeg syntes var skægt.

Jeg har blogget 1-3 gange dagligt i mere end 5 år og hele tiden efterstræbt at hæve barren for mig selv og gøre det bedre og bedre. Det ville aldrig have været en mulighed, hvis ikke jeg elskede det, men det har også krævet både stamina og ofre. Det kan man bl.a. læse om i dette interview.

Jeg har efterhånden mødt rigtigt mange vanvittigt seje og inspirerende mennesker, der lever af deres hobby og/eller har deres drømmejob. Og ved I hvad? De har arbejdet benhårdt, for at nå dertil hvor de er. Og de knokler stadig. Mange af sådanne typer, mig selv inklusiv, arbejder nemt 60-70 timer om ugen. Og det skriver jeg bestemt ikke for at nogen skal have ondt af mig. Jeg elsker det stadig og det ER også min hobby, så grænsen mellem arbejde og fritid er alligevel lidt udvisket.

“Dreams don’t work unless you do“, sådan postede en af mine venner på Instagram i går. Og det har altså sin rigtighed. Betyder det så, at alle skal have en eller anden drøm at forfølge? Og at alle skal have et drømmejob? Ikke hvis I spørger mig. Først og fremmest er det altså også ok og dejligt ‘bare’ at være helt almindeligt tilfreds, med det man laver.

Vi er lidt en generation af lykkejægere og vi vil både gerne være nyforelskede hele tiden og lande drømmejobbet, som det første efter vi er færdige med vores uddannelse. Og glemmer måske, at det scenarie enten ikke er realistisk eller er noget man må arbejde for.

Måske vi også glemmer at flyde lidt med strømmen og udnytte de muligheder, der opstår hen ad vejen. Tage chancerne.

Da jeg startede med at læse, var det, der er mit job nu, slet ikke en mulighed. Jeg troede, at jeg skulle arbejde på et forlag eller et magasin.

Hvad med jer? Drømmer I jer i en bestemt retning? Eller er I der allerede? Eller er I bare glade for en ‘almindelig’ hverdag med plads og rum til at dyrke fritidsinteresser, der hvor de egentlig hører til; i fritiden?

^^^Halskæden der er en favorit for tiden, er i øvrigt fra Glitter og koster bare en flad halvtredser.^^^