
tee Madewell// jeans Rag & Bone// kimono Munthe (her som kjole)// pumps Bianco// taske Emily Salomon x Markberg// solbriller Ray Ban
Det er yderst sjældent, at jeg hopper helt i sort og det lykkedes da heller ikke rigtigt forleden dag, selvom jeg var godt på vej med sorte jeans og sort t-shirt. Men vips, blev der suppleret med en kimono og accessories med forskelligt dyreprint i matchende nuancer og så, så det slet ikke så sort ud længere ;) Beklager humor der tenderer onkelniveau, det er vist bare sådan en dag.
Håber at jeres onsdag også er rar!
ENGLISH RECAP: I rarely wear an all black outfit and this might be as close as it gets. You can always add a little animal print here and there right?






Indlægget indeholder affiliatelinks
-
Vind: De smukkeste støvler | Emily Salomon […] og jeg er kæmpe fan – og storforbruger – af sko og støvler fra ..
-
Line Fede pumps. Er de gamle? ..
Selvom det er mere end to år siden, jeg blev færdig med universitetet, så får jeg en ubændig trang til at købe skolesager, når kalenderen siger september. Jeg bliver ramt af en nostalgisk følelse og mindes shoppeture, hvor der blev købt kontorartikler, kuglepenne og notesbøger, lidt pænt til læsehjørnet og ikke mindst nyt tøj. Altsammen for at kunne starte skoleåret bedst muligt. Sådan føltes det i alle tilfælde. Måske lidt ligesom, at det er mere motiverende at træne, hvis man har noget lækkert træningsgear. Her er de ‘studiestartsting’, som jeg har i kikkerten. Og tænker, at de nok også godt kan bruges på arbejde og til hjemmekontoret ;)
- LucyCelebrates personlig notesblok til lange to do-lister (94 kr.)
- Zara loafers i lak med kvaster – pæne fødder til forelæsning (329 kr.)
- Herschel rygsæk med color block detaljer, funktionel men fashionabel (999 kr.) Denne her er også ret lækker.
- Nomess ‘Office Organizer’ i plexiglas holder orden på skrivebordet (595 kr.)
- Ganni uldnederdel med leopardmønster, vil være sød med en kabelstrikket sweater til (1.099 kr.) Her i tweed (899 kr.)
- Ellos skrivebordslampe, klassisk lampe til de mørke aftener (699 kr.)
- Kasette i kobber til papirer, magasiner eller kompendier (205 kr.)
- Faunascape YES-plakat – motivation på hjemmekontoret eller kollegieværelset (349 kr.)
- Ellos skrivebord i metal – pænt og enkelt (899 kr.)
- My Little Pony overstregningspenne, der gør læsning til en leg (30 kr.)
- Casio digitalur, kom til undervisning til tiden ‘+/- akademisk kvarter’ (449 kr.)
- Selected Femme ternet frakke, der ser perfekt ‘preppy’ ud (1.295 kr.)
- Penalhus i læder med franske sætninger, fås i flere fine farver (149 kr.)
ENGLISH RECAP: Even though I haven’t been in school for the past few years, september reminds me of the beginning of a new semester and going back to the university. Here are some of my ‘back to school’ faves and they easy translate into ‘back to work’/’supplies for the home office’.
[show_shopthepost_widget id=”242646″]
Indlægget indeholder affiliatelinks
-
Ja, måske det er noget for ham. Det er meget enkelt i alle tilfælde :) ..
-
Enormt flot skrivebord! Min kæreste er ude i, at han skal have et mindre skrivebord ..
{Skægge, lodne, vilde blomster, plukket på skovtur}
Sidste uge var temmelig hektisk med arbejde, aftaler og en tur til Odense, men der blev alligevel tid til små, rare stunder, lidt køkkensyslerier, gode ture med hunden og ikke mindst grønne glæder, både i haven og stuen. Og så fyldte en helt særligt dejlig mand 30 og weekenden gik således med at fejre ham til stor fest lørdag og med brunch og hygge på selve dagen, i går. Festen var i øvrigt virkelig skæg og jeg er så glad for at være blevet indlemmet i min kærestes kreds af venner, der tæller mange søde mennesker, som jeg er taknemmelig over at have lært at kende.
ENGLISH RECAP: The past weeks little things that made me a little happier. Green plants, wild flowers and harvesting my own rhubarbs, a sticky pastry, gorgeous laser cut shoes, some hours in the forest with my dog and homemade bread for my boyfriends birthday.
{Vindersæt til togturen hjem fra Odense: Smørbagt marcipansnegl og te}
{Mine yndlingssko for tiden, der var ude at danse i weekenden}
{Skovtur med pletnæsen}
{Hjemmebag til fødselsdagsmorgenmad i weekenden. Opskrift på boller her}
{Sidste rabarberhøst i min have}
{Nye, grønne venner på matriklen}
-
Det er Essie i farven Tart Deco :) ..
-
Så dejligt at høre! Den er såmænd bare fra Ikea :) ..

Så er den fine Dråbe, som jeg fortalte om her, landet hjemme hos mig. Og den er helt perfekt. Den er allerede blevet testet af både venner, kæreste, familie og naboer og alle er enige om, at den er rar at sidde i.
Jeg skal egentlig bruge stolene i mit spisekøkken, men mens jeg venter på, at mit nye spisebord (det her) bliver leveret, så får de lov at stå at pynte rundt omkring og agere stand-in for hjemmets øvrige stole, der får en lille pause i mellemtiden.
ENGLISH RECAP: I’ve got new chairs for my kitchen, but as I wait for my new dining table to arrive, the chairs are temporarily exhibited in various places of my apartment.
Skrivebordsdråbe…

Mit farvvalg kommer (i alle tilfælde jævnført jeres gæt her) nok lidt bag på nogle, men jeg synes at den grå-blå Storm Blue passede perfekt ind i mit efterhånden ret sort/hvide (og lidt lyserøde) hjem.

Stolene skal bo her i køkkenet (dog midt på gulvet) rundt om et sort spisebord (det her), som jeg købte forrige uge og glæder mig helt vildt til at få leveret, håber sådan at det kommer denne uge. Endelig kan jeg have mere end én gæst igen :)
Dråben er designet af Arne Jacobsen, bliver produceret af Fritz Hansen og kan forudbestilles lige her.
-
Ja, det var også lidt udenfor min komfortzone, men synes virkelig at de fungerer og ..
-
Mange tak, ja, synes også at de er lige i øjet og er så glad ..

Her er mine 10 ønsker for, hvad jeg gerne vil lave den kommende måned:
- Bruge en formiddag på café med mig selv og en stak magasiner og al den kaffe, jeg kan drikke.
- På Designmuseum Danmark (som jeg stadig helst vil kalde Kunstindustrimuseet) at se Wegner-udstillingen og ellers bare lure rundt i den faste samling, som jeg holder meget af.
- Lave hjemmelavet müsli. Efter denne opskrift eller denne.
- Lære selv at bore huller i en væg og hænge ting op. Har fået tilbudt kyndig assistance. Skal have hængt lamper, hylder og billeder op.
- På planteskole at købe en fingerfilodendron. Fik den af min kæreste i fødselsdagsgave, men de er ikke til at opstøve i juli, så nu skal ‘gavekortet’ indløses.
- Invitere veninderne på tapas og rødvin. Og snak i timevis.
- I drive-in bio i Lynge at se Kapgang (eller måske Sex Tape? Har I set den, er den sjov?).
- På lang skovtur med Plet og mand og måske samle svampe (det er sidstnævnte god til) og kastanjer (dér er førstnævnte en sand mester).
- Spise hjemmebagte boller og drikke varm kakao under et tæppe i sofaen (inkl. Plet og mand). Og se Amélie. Gerne efter førnævnte skovtur.
- Ud at spise på Pastis Fishmarket (som jeg har hørt så meget pænt om, men aldrig besøgt) og/eller Paté Paté, der næsten lige har fået nyt menukort.
Se mere: Læs om de 10 ting jeg ville lave i august og konceptet for ‘10 ting jeg vil lave i…‘ her.

-
[…] revanche med mange af de resterende i september. Og apropos september, så nåede jeg ..
-
Skal derhen i næste uge og GLÆDER MIG :) Selv tak, dejlig det kan bruges <3 ..

skjorte, cardigan, nederdel, tørklæde, armbånd og sko By Malene Birger// taske Céline Trio// solbriller Karen Walker
Det her er et af mine personlige yndlingsoutfit, der har været på bloggen i år. Det er et sæt, jeg stylede for by Malene Birger i foråret i forbindelse med en ELLE Style Awards. Og eftersom tøjet ikke var i butik dengang, men er det nu og det i det hele taget er et look, der emmer af sensommer og efterår-lige-om-lidt, så fik jeg lyst til at poste det igen.
Jeg synes at et pencilskirt hører til noget af det pæneste. Og så synes jeg også, det er noget af det allermest sexede, man som kvinde kan hoppe i. På en god, gammeldags facon. Hvis man så ikke ønsker, det skal blive fuldstændig Mad Men (selvom jeg til hver en tid ville takke ja til, at ligne Christina Hendricks!) og man gerne vil holde looket opdateret omend hofteklyngende, så kan den stramme underdel kombineres med en løs skovmandsskjorte i flanel (denne er lidt ekstra vaks og med indbygget kontrast i form af similiudsmykningerne) og en lang, ulden cardigan.
Hav en rigtig dejlig weekend allesammen!
Ps. Jeg er blevet interviewet hos Alt for Damerne, om hvordan jeg får arbejdskabalen til at gå op og for- og bagsiden af blogmedaljen. Læs interviewet her.
Pps. Håber at se en masse af fynbo-læserne i Magasin i Odense i dag 16-18 til skønhedsspas :)
ENGLISH RECAP: In pencil skirt and ready for fall!





Indlægget indeholder affiliatelinks
-
<3 på dig!!! ..
-
Kære Sara, Jeg har desværre ikke været ude i Monets have (endnu), har blot kigget på ..

I lørdags havde jeg nogle helt vildt hyggelige timer i Magasins skønhedsafdeling på Kgs. Nytorv og jeg glæder simpelthen så meget til (forhåbentlig) at gentage succesen i Odense i morgen.
Det er kl. 16-18 i morgen (fredag d. 29. august), at I kan finde mig i skønhedsafdelingen i Magasin i Odense og få en snak om skønhedstricks (eller noget andet, jeg er også altid frisk på at tale om sko eller hunde), teste mine skønhedsfavoritter, shoppe med rabat og så er der også goodiebags til de 10 første.
Og der er også masser af andre stande, hvor man kan prøve, lære og dufte (plus drinks og dj) i skønhedsafdelingen i Magasin i Odense i morgen, så tør godt love, at det er besøget værd og en fin måde at skyde weekenden i gang på :)
I det hele taget sker der en masse på skønhedsfronten i Magasin (i hele landet) i forbindelse med deres Beauty Weeks i disse uger, se programmet for din Magasin her.

Mine 10 favoritter lige nu fra Magasins skønhedsafdeling, der er ‘3-for-2’ og du kan læse mere om dem og hvordan jeg bruger dem i dette indlæg. Jeg har også mine yndlingsdufte med, som man kan prøve.

Det var så hyggeligt at møde og tale med så mange af jer i lørdags. Og nørde lidt omkring påføring af læbestift, hårpudder, hvordan man får neglelak til at tørre og andre små beauty-herligheder. Og så var det altså også en fornøjelse at ‘være tilbage på gulvet’ i Magasin. Jeg havde nemlig (også) sådan en god oplevelse dér i vinter. Det – og hvad jeg skal være i mit næste liv – kan man læse mere om i det her indlæg fra februar.


Fredag d. 5. september er jeg i Århus, så hvis I er derfra eller i nærheden, må I endelig kigge forbi skønhedsafdelingen i Magasin i Århus mellem kl. 16-18 :)
-
Der er link til den i dette indlæg: http://emilysalomon.dk/2014/08/pink-plisse/ :) ..
-
Hvor kan man købe din fine trøje?? Den er SÅ lækker! ..
































