Flere små ting

{Endnu en sukkulent til samlingen}

For at understrege vrimlen af små rarheder for tiden, så kunne jeg ikke holde mig til fem ting, som jeg ellers skrev i går, så her er hele otte små hverdagslykkestunder og -sager. Jeg samler på dem, gør jeg.

Og det er heldigvis en evne man kan opøve, så det er bare med at komme i gang. Uanset om man dokumenterer det på en blog, Instagram eller bare for sig selv, så er det anbefalelsesværdigt at lægge mærke til og sætte pris på det man godt kan lide. Så er der også mindre tid til at fokusere på det, man ikke bryder sig om ;)

ENGLISH RECAP: 8 nice things and stellar moments from the past week. I’m collecting them ;)

{Morgenmad for to hos Nordisk Brødhus}

{Jeg læser Martin Kongstads Han danser på sin søns grav for tiden og er overmåde begejstret}

{Shopping til væggene med Penny (hun er min indretningskonsulent) hos den cool plakatbiks Just Spotted}

{Fine notesbøger og kortholdere, også hos Just Spotted}

{Sødeste sweatshirt til pressevisning hos Edith & Ella. I butik til efteråret}

{Salade Niçoise på mine forældres terrasse}

{Rosé på Beau Marché i fredags med Mie og Katrine… og min taske…}

{Pæonerne igen. Tænk at noget kan være så pænt…}

Seneste kommentarer
  • Sara Det er jo lige det, og man tager ikke skade af at hjælpe andre - ..
  • Emily Salomon Dét vil jeg gøre! Tak for tippet :) ..

Små ting

{Frøken pletmås med til frisøren}

Er i den priviligerede situation, at der simpelthen var for mange ‘små ting’ til et indlæg, så vi tager fem i dag og de resterende fem i morgen. Dobbelt op på rare sager og fine øjeblikke – se dét er noget jeg kan lide.

I dag skal jeg til 1-års fødselsdag i det fine vejr. Og så ser jeg ellers frem til en dag helt uden planer i morgen. Satser på dejligt vejr og læsning og måske en lille fredags-cocktail eller -is i haven. Håber at I nyder fridagen(e) :)

ENGLISH RECAP: My hairdresser, peonies, a nice breakfast meeting, ELLE Style Awards, my ‘puppy’ and the first Danish strawberries of the season made the past week extra special.

{Hos min frisør får man pænt hår og kaffe af pæn kop}

{Pæoner i min stue}

{Morgenmøde på Atelier September med miss Beautyhero.dk. Min fine taske var selvfølgelig med}

{Jørgen Nørgaard hyldes til ELLE Style Awards, fineste afslutning på en fantastisk aften}

{De første danske jordbær}

Seneste kommentarer
  • Emily Salomon Jeg er SÅ enig ;) Og mange tak! ..
  • Emily Salomon Det har jeg. Mie hos Studio Cim Mahony (der er link oppe under billedet). Dog ..

Sneakers og striber

jakke Zara (gammel)// tee Minimum// nederdel Inwear// sneakers Diadora// taske Céline// solbriller Karen Walker

I går hang Penny og jeg ud på Islands Brygge med og hos vores bedsteste veninder. Med andre ord var det hedengangne pigekollektiv samlet, noget vi har en ambition om at gøre ugentligt, men som snarere bliver hver fjortende dag. Men jøsses hvor går sådan en uge efterhånden også bare lynhurtigt.

Uanset mødefrekvens og ugehastighed, så var det en mægtig hyggelig aften. Jeg fik pizza med salsiccia og kartoffel og så er min lykke næsten gjort. Når det toppes af med søde piger, is med kokos og saltkaramel og solnedgang over Amager, er det ret tæt på perfekt.

ENGLISH RECAP: Classy gone casual thanks to the sneakers (and bored border collie) for a beautiful spring night in Copenhagen out with the girls yesterday.

Seneste kommentarer
  • Emily Salomon Beklager det sene svar :) De kan fås her: Invasion Flavour Le Fix Magasin Terminal A i Odense BA10 i ..
  • Emily Salomon Enig! Også selvom hun virkelig ikke gad fotosession ;) ..

At få rettet tænder som voksen

Tilbage i november sidste år stillede jeg jer et mærkeligt spørgsmål. Det spørgsmål var I over 100, der havde lyst til at svare og kommentere på, hvilket gjorde indlægget til et af de mest kommenterede ikke-konkurrenceindlæg i bloggens historie.

Jeg var med andre ord ikke alene om at tænke på tandregulering. Nogle af jer havde allerede fået rettet bisserne, andre overvejede.

Efter en konsultation hos Tandlægerne Brønshøj Torv (som jeg valgte fordi de havde god information om, samt mange muligheder indenfor tandregulering) og grundige overvejelser, besluttede jeg at slå hul på sparegrisen og få rettet tænderne med Invisalign. Jeg er nu halvvejs i forløbet og vil gerne dele mine overvejelser og erfaringer med jer, ligesom I er mere end velkomne til at stille spørgsmål til det hele.

Fortænderne er rettet meget allerede og den ene lapper nu kun lidt ind over den anden. Jeg har bøjlen på, på billedet ovenfor. Man kan kun se den, hvis man står helt tæt på og kigger meget godt efter.

Hvorfor Invisalign?
Ren forfængelighed! I forhold til hvordan mine tænder stod, havde det været markant billigere og gået lige så hurtigt, hvis jeg havde valgt klassiske togskinner. Og jeg overvejede det også kraftigt og tænkte at det tilmed kunne være lidt skægt, men en sød veninde mindede mig om, at jeg (og min ringe tålmodighed) nok lige akkurat ville synes det var morsomt i en uge, max. 2 og derfor endte jeg med at vælge de (næsten) usynlige Invisalign-skinner.

Men husk, at der findes mange forskellige måder at rette tænder på. Det afhænger meget af hvor meget og hvilke tænder, der skal flyttes, hvad der er den bedste løsning for dig. Tal med en dygtig tandlæge om mulighederne.

Hvordan fungerer det?
Man får taget aftryk af sine tænder og derefter bliver der (via smart software og tjekket algoritme) udviklet x antal skinner i klar plastik, der skal udskiftes hver 2. uge og som gradvist rykker ens tænder. I mit tilfælde skal der blot 12-14 skinner til, men det afhænger meget af, hvor meget der skal rettes og rykkes.

For at det hele bliver flyttet optimal og skinnen trækker der hvor den skal, placeres der små ‘knapper’ på ens tænder. De er tandfarvede og kan næsten ikke ses. Jeg valgte at få sat knapperne bag på tænderne (igen den forfængelige løsning), så de slet ikke ses, men vælger man den løsning, skal man være opmærksom på, at det er svært at tygge sammen.

Kan man se skinnerne?
Skinnerne er stort set usynlige, faktisk kan man kun se dem, når man er helt tæt på og kan se, der hvor de stopper op mod tandkødet.

Hvor lang tid tager det?
I mit tilfælde kunne skævhederne rettes på bare 6 måneder (fingers crossed, er jo ikke færdig endnu), men det er helt afhængigt af udgangspunktet.

Hvad koster det?
Det er en relativt kostbar måde at få rettet tænder på. Prisen afhænger af udgangspunktet og hvor længe tandreguleringen tager/hvor mange skinner der skal laves. Min tandlæge har en prisliste her.

Jeg sparede op til den første rate og har siden betalt resten pr. afbetaling (rentefrit) på månedsbasis.

Hvor ofte skal man til tandlægen?
Indledningsvis skal man til tandlægen at have taget aftryk, samt til kontrol hver anden uge med de første par skinner. Derefter får man skinner med hjem til et par måneder og skifter selv skinnerne hver anden uge.

Med undtagelse af første konsultation og den hvor man får taget aftryk, er det ikke noget der tager mere end 10 minutter pr. gang, ligesom det ikke er noget, der gør ondt. Jeg har netop fået slebet lidt af den ene fortand, så de kan blive samlet pænt og lige, og det var heller ikke noget, der gjorde ondt.

Det kan anbefales at vælge en tandlæge relativt tæt på, da man jo skal forbi en del gange. Jeg undersøgte eksempelvis at få det lavet i Malmø (hvor det kan være lidt billigere), men det ville ende med at blive det samme (og måske endda lidt mere), når jeg regnede rejseudgifterne med. Og så skal man huske, at tid jo også er en slags penge.

Hvordan opbevarer man skinnerne?
Man skal helst have skinnerne i 22 timer pr. døgn, så de skal være i munden det meste af tiden. Når man spiser eller børster tænder, kan man have dem i en lille æske. Man får udleveret to æsker til dem, når forløbet starter. Jeg har den ene hjemme på badeværelset og den anden med mig i håndtasken.

Er det nemt at tage skinnerne ind og ud?
Ja, meget! Den søde klinikassistent lærte mig hvordan, da jeg fik dem i for første gang og efter lidt øvelse var det en smal sag. Jeg blev i det hele taget sat grundigt ind i, hvordan jeg bedst passede på både skinner og tænder, da jeg startede forløbet. Generelt har jeg fået meget fin og tilstrækkelig hjælp og vejledning hos min tandlæge.

Gør det ondt?
Smerte er en pudsig størrelse og meget individuel, men jeg har kun oplevet meget let ubehag i de første par dage, efter jeg har skiftet skinne. Kun én gang har jeg måttet tage lidt smertestillende (panodil var helt tilstrækkeligt). Ellers mærker jeg det slet ikke.

Kan man spise og drikke det man vil?
Ja, så længe man tager skinnerne ud er der frit slag, dog har jeg været opmærksom på at holde mig lidt mere fra sukker samt kulsyreholdige drikke. For mig virkede det dumt at bruge meget tid og mange penge, på at få rettet tænderne og så ende med at få huller dem i stedet.

Hvordan holder man skinnerne rene?
Man børster dem morgen og aften i lunkent vand og almindelig håndsæbe (uden parfume kan anbefales, det andet smager grimt, uanset hvor længe man skyller efter) med en børste man får udleveret, når forløbet starter.

Det er måske ikke så meget I ser til det (fordi jeg har været ked af mine tænder og ikke ønskede dem på billeder), men jeg har af natur et ret stort tandsmil og jeg smiler (heldigvis!) meget som ovenfor (billedet tyvstjålet herfra). Bisserne bliver derfor set og luftet meget og det var bl.a. det, der fik mig til at beslutte at få dem rettet.

Hvor ofte skal man børste tænder?
Morgen og aften som man plejer og evt. efter man har spist. Jeg skyller som regel bare grundigt efter med vand, når jeg har spist og inden jeg sætter skinnen i igen, men af og til er det nødvendigt at børste også.

Hvad er skidt ved Invisalign?
At man ‘kun’ har ca. to timer pr. dag, hvor man ikke skal have skinnerne i. For så er det svært at sidde at spise (og snacke!) i lang tid. Det er især svært at være ude at spise eller i byen, fordi man nemt kommer til at have skinnerne ude i for lang tid.

Alternativt skal man skylle munden og sætte skinnen i mellem hver ret eller drink og det er lidt bikset. Men for et halvt år er det (for mig), det værd og det har nok også haft en positiv effekt på mine spisevaner = flere rigtige måltider og færre snacks.

Var det, det rigtige valg?
JA! For mig var det helt bestemt. Og jeg er faktisk lidt ked af, at jeg ikke har gjort det noget før. Havde jeg vidst, at det kunne være så nemt og tilmed uden at det kunne ses, havde jeg fået ordnet det for mange år siden. Men bedre sent end aldrig og jeg er så glad for at jeg ikke ventede 10 år til med at få gjort noget ved det :)

Seneste kommentarer
  • Emily Salomon Tak skal du have. Og det er jeg ja, det skal holdes ved lige (sover ..
  • Aslaug Super fint indlæg. Må jeg sprøge om du stadig er glad for resultatet? ..

Mine favoritter

Vinder: Nute og porcelæn

nute5_zps5ff2a1e6

Vinderen af den fine pakke med Nute og Keith Brymer Jones porcelæn blev Gitte. Tillykke til hende og tak til alle der deltog. SÅ hyggeligt at læse om jeres morgenritualer :)

Til de der har spurgt hvor man kan få fingrene i porcelæn og te, så oplyser Chokolade Compagniet nærmeste forhandler på telefon 38 11 12 11.

Vinderen får direkte besked.

Sennepsgul forårsfrakke

// frakke Y.A.S //

I bloggens ungdom var jeg kæmpe fan af sennepsgul se bare her, her (i ombre-perioden og her (jep, dengang var lokkerne også blonderede). Og selvom jeg troede at den kærlighedsaffære var ovre, så var jeg ikke i tvivl, da jeg så denne frakke. Og har man knap så meget hang til karry, så kommer den også i grå :)

Jeg har ferie fra job i denne uge og selvom den også skal bruges på en hel del praktiske og ikke mindst blogrelaterede sager, så er det iste og boglæsning i haven, der trækker mest lige nu.

Hav en dejlig aften :)

Seneste kommentarer
  • A+K/VenterPaaVin Waue, er helt helt vild med farven. Sådan en kunne jeg godt tænke mig. - Anne ..
  • Julie Du er super smuk! ..

15 fine sandaler + vind for 2.000 kr. sko

sandaler

Hvor er det altså bare helt vidunderligt, at det endelig (sporadisk) er vejr til bare ben og fødder. Jeg nyder det i alle tilfælde i fulde drag og drømmer om at supplere garderoben med et eller flere par sandaler denne sommer og de 15 par jeg har valgt ud her er gode bud. Især nummer 5, 6 og 11 lurer jeg på.

Men det skal handle om én af jer og ikke mig, for jeg udlodder nemlig et gavekort på 2.000 kr. til Sarenza – der har en trilliard fine sko og tasker fra mange forskellige mærker.

For at deltage skal du blot lægge en kommentar med et link til det par sko eller den taske, du ønsker dig mest fra Sarenza.

Konkurrencen slutter på fredag d. 30. maj kl. 12.00.

1. Sort/hvid stillet fra L.A.M.B., 1.864 kr.
2. Blå sandal med nitter fra Steve Madden, 597 kr.
3. Mintgrøn sandal med hæl i plexiglas fra Opening Ceremony, 2.456 kr.
4. Sort/hvid sandal fra Best Mountain, 328 kr.
5. Sort/koral stillet fra Buffalo, 390 kr.
6. Sort stillet med nittedetaljer fra L.K. Bennett, 2.924 kr.
7. Koralfarvet sandal fra Vanessa Bruno Athé, 1.989 kr.
8. Lyserød, gul og naturfarvet sandal fra Tila March, 1.794 kr.
9. Hvid sandal fra Georgia Rose, 694 kr.
10. Sort stillet fra Guess, 1.287 kr.
11. Koralfarvet sandal med perler fra Minnetonka, 585 kr.
12. Metallic sandal fra n.d.c., 1.365 kr.
13. Nude, sort og abrikosfarvet stilet fra Studio TMLS, 850 kr.
14. Hvid/blå/sølv/mint sandal fra Bruno Premi, 850 kr.
15. Hvid/blå elastiksandal fra Mellow Yellow, 461 kr.

Seneste kommentarer
  • Fifi http://www.sarenza.dk/guess-mistry-s332-p0000096852 - her er så linket som var forsvundet ..
  • Fifi Denne smuke Guess sandal vil passe perfekt til de kommende sommerfester jeg skal til ..

Bøger