1. Colorblock clutches. 2. Cool vandmelon-cover. 3. Aztec nail art stickers. 4. Fine ringe. 5. Mønstret washi tape. 6. Yndige fødselsdagslys. 7. Sej kamerastrop. 8. Huskeliste. 9. Taske i læder og uld. 10. Armbånd med perler og kvast. 11. Lækker, ternet uldplaid. 12. Inviation med kvaster.
Lidt hyggelige sager til ønskelisten eller hvis I planlægger lidt søndags-webshopping. Jeg har en langsom søndag, der skal bruges på at trække vejret helt ned i lungerne og få hovedet med ovenpå en mildest talt omtumlet uge med jetlag og meget omvæltende nyheder. Så sidder nu og fletter fingrene ind i Pennys pels, kigger ud i luften og på fine sager på Etsy og om lidt smutter jeg ud til mine forældre og bager fastelavnsboller og søndagshygger.
Har lige klikket vandmelon-coveret hjem. Det skal minde mig om sol og sommer og Thailand :) Og så overvejer jeg om nummer 11. skal hjem at bo i min nye lejlighed, som jeg overtager 1. april (det er en af ugens omvæltende, men GODE nyheder).
God søndag fineste!
ENGLISH RECAP: My current favorites from Etsy. Hi, I’m Emily and I’m a Etsy-holic…
-
Julie/Gane&Gaffel PS. Jeg tager én af hver af alle ovenstående etsy-sager, tak! ..
-
Julie/Gane&Gaffel Tillykke med din nye lejlighed! Så går det nok, at du kun fik to fastelavnsboller ..

kjole H&M// solbriller Prada// taske Balenciaga// sandaler Sofie Schnoor (gamle)
Det er en lillebitte smule pinligt at indrømme, men jeg gik usandsynligt meget med denne kjole på ferien. Som i næsten hver aften. Bare rolig, fik den vasket. Men den er simpelthen så behagelig og var på en eller anden måde helt, helt rigtig til Thailand og så blev det altså den, der kom på igen og igen. Og igen. Synes egentlig ofte, at det ender sådan. Altså at man har en masse sager med og det så bliver det samme, der hænger på én hele turen. Eller er det bare mig, der er vanvittigt feriedoven?
Glædelig fredag og Valentinsdag, hvis I er til sådan noget :)
ENGLISH RECAP: I wore this dress almost every single night during our vacation (no need to worry, I had it washed) as it was simply so comfortable as well as fitted my preferred holiday boho-ish look perfectly.
Have a great weekend and Happy Valentines btw!





-
Har du tilfældigvis et link til kjolen? Synes ikke jeg kan finde den på hjemmesiden, ..
-
Jeg er også sådan der. Bare på hverdagsbasis. Jeg går ofte i de samme få ..
Indlægget er udgivet i samarbejde med Magasin
Du kan shoppe mine favoritter lige her og på Kongens Nytorv, men vent lige til næste uge (uge 8) hvor du får 3 for 2 :)
For en rum tid siden blev jeg spurgt, om jeg havde lyst til at være en del af Magasins Beauty Weeks i uge 8 + blogge derfra. Det behøvede jeg ikke at tænke længe over, før jeg sagde ja. Ikke nok med at Magasin hører til blandt mine yndlingssteder i København, så er jeg i særdeleshed vild med deres skønhedsafdeling, hvor jeg kan bruge timevis (den og madafdelingen!). Den rummer ikke bare de fleste af mine egne favoritmærker, men har også har fingeren på pulsen og tager nye og interessante ting hjem og er først med seje beauty trends og mærker. Det føles lidt som at træde ind på skønhedssiderne i et stort internationalt magasin.
Jeg selv er at finde i Magasin på Kongens Nytorv torsdag, fredag og lørdag i næste uge fra kl. 16-18, hvor I er noget så velkomne til at kigge forbi at prøve mine skønhedsfavoritter og få en snak eller et tip. Eller give mig et. Der er også lidt godt til ganen, lækker musik og masser af andre seje happenings (se nedenfor) :)
Beauty Weeks starter nemlig allerede i denne uge med masser af skønhedsbegivenheder i Magasin. Og det er ikke kun i København det går løs. Se bare her:
Nail It
Få lakket neglene og hør om de nyeste negletrends fra Essies og OPI’s eksperter. OPI laver også gelnegle, men det er kun på Kongens Nytorv.
Hvornår
Torsdag, fredag og lørdag fra kl. 12-18
Uge 7: Kgs. Nytorv
Uge 7: Århus
Uge 8: Odense
Uge 9: Lyngby
Hair Styled
3 dage med lækre hårtips, inspiration til sæsonens hårlooks og vejledning i hvilke produkter, der passer til dig og dit hår. Mød bl.a. de dygtige frisører fra Gunbritt.
Hvornår
Torsdag, fredag og lørdag kl. 12-18
Uge 7: Lyngby
Uge 8: Kgs. Nytorv
Uge 8: Århus
Uge 9: Odense
Makeup
Magasins makeupartister lægger smuk forårsmakeup og giver inspiration til sæsonens looks. Du kan også få lavet en hudanalyse og blive guidet til hvordan du plejer din hud bedst muligt, samt møde eksperter fra bl.a. Rudolph Care, La Mer, MAC m.fl.
Hvornår
Torsdag, fredag og lørdag kl. 12-18
Uge 7: Odense
Uge 8: Lyngby
Uge 9: Kongens Nytorv
Uge 9: Århus
I kan også se hele kalenderen her, husk at vælge dit varehus ude til venstre.
Jeg glæder mig til at se jer i næste uge :)
-
[…] Jeg havde det selv noget så rart til Beauty Weeks i sidste uge, læs ..
-
Mange tak for svar! Så lærte jeg noget nyt igen i dag :-) Tror jeg må ..




Fotostorm fra den dejligste rejse i 100 år. Med de dejligste yndlingspiger, der efterhånden snarere er søstre end veninder. Som man kan tage på eventyr med. Og ud at drikke eksotiske drinks med. Eller bare snakke og sole sig og spise thai-pandekager med banan og Nutella med. Eller snorkle og blive reddet af i en mørk grotte, når man går i panik over imaginære hajer.
Som kender mig og driller mig og holder af mig, selv når jeg er umådeligt irriterende og snakker for meget og har for meget energi om morgenen. Og som lærer mig en masse om mig selv og om relationer. Og som jeg er meget taknemmelig, ikke bare for en fabelagtig ferie, men også for vores lille bofælleskabsprojekt det seneste år. Det har både været vanvittigt skægt, meget lærerigt og ikke mindst udviklende.
Pigekollektivet er så småt ved at komme til sin ende (det har hele tiden været planen, at det var for et år) og denne rejse blev således den bedst tænkelige afslutning på vores dejlige ‘projekt’ :)
Billederne i dette indlæg er primært fra skønne, afslappede og smukke Koh Lipe. I postkort nummer 2 kommer der masser af glimt fra Koh Lanta.
ENGLISH RECAP: Postcard from Paradise. Koh Lipe in Thailand.


tee Karen by Simonsen// shorts H&M// sandaler Tila March// solbriller Prada















sandaler Tila March







-
[…] den bedste tur til Thailand (her og her) i vinter. Og nej, man skal ..
-
Okay, tusind tak for svar - det er jo også oplevelserne, der er vigtigst:-) ..

skjorte Part Two
Efter en hjemrejse fra Koh Lanta til København, der tog godt og vel 30 timer (bil, båd, færge, bus, indenrigsfly, taxi, fly til Danmark),er jeg hjemme på min lille (og rare!) danske pind igen. Efter den dejligste tur med det dejligste selskab. I kan tro, at jeg glæder mig til at fortælle og vise jer en masse derfra, men først er der (også) et arbejde, der skal passes. Men jeg kigger ind igen i aften (eller i morgen, hvis jeg besvimer af jetlag og træthed senere i dag).
I går eftermiddags kæmpede jeg bravt med at holde mig vågen og sejrede og kom tilmed et smut til frisøren (håber, at I kan lide blondiner ;)), så tror jeg har nogenlunde hånd i hanke med min jetlag, men man ved jo aldrig.
Kan i mellemtiden sige tusinde tak til alle de seje gæstebloggere, der har passet på bloggen, mens jeg var væk og tak til jer søde læsere, for at I tog så godt imod dem :)
-
Så giver det mening, tak!! ..
-
Og den er fra Part Two og ikke Inwear som jeg skrev først: http://www.parttwo.com/dk/item/mavy-printed-shirt-e53390001/ ..
Da søde Emily spurgte, om jeg ville gæsteblogge her i hendes skønne online univers, skulle jeg ikke tænke længe over, hvad jeg gerne ville byde ind med. Inden jeg kommer alt for godt i gang, må jeg dog hellere lige fortælle lidt om, hvem jeg er. Mit navn er Nadia, til dagligt arbejder jeg som journalist, madskribent og opskriftsudvikler. I det danske bloggerlandskab har jeg normalt hjemme på www.foodfanatic.dk, hvor jeg blandt andet deler ud af mine autentiske asiatiske opskrifter nedarvet fra (thai)mor til datter. Selv om jeg elsker et utal af køkkenretninger, så ligger det thailandske køkken af gode grunde mit hjerte særligt nært, så derfor er det oplagt, at I her får opskriften på en af mine absolutte favoritter blandt mange gode thailandske retter.
Larb er navnet på denne thaiklassiker, som I måske har spottet på menuen på thailandske restauranter herhjemme eller måske endda smagt under en ferie i Thailand. Det er en uhyre sund og afsindigt lækker salat bestående af kød (typisk okse, kylling, gris eller and), en masse friske urter og chili vendt i en på én gang sød, syrlig og salt dressing på fiskesauce, lime- eller citronsaft og sukker (her kan low carb- og palæofolket med fordel benytte palmesukker). Salaten kan både laves med hakket kød eller kød i skiver som her. Benytter man sidstnævnte, hedder retten “larb namtok”. Lavet på et godt og mørt stykke oksekød er denne ret noget af det bedste, jeg ved. Især serveret med en håndfuld sticky rice eller bare lidt spidskål til at skovle retten ind med. Helt almindelig jasminris er nu også godt til.
Den hemmelige og uundværlige ingrediens i larb er ristet rispulver. Det er denne ingrediens, der især adskiller retten fra den thailandske oksekødssalat yam nua. Selv om jeg til tider er tilhænger af at springe over, hvor gærdet er lavest, så er det en meget vigtig ingrediens i denne ret, som ikke ville være den samme uden. Rispulveret bidrager blandt andet med en let nøddeagtig smag, og så er den med til at samle retten, da den har en let jævnende effekt. Det er ganske nemt at lave, hvis man har en morter, minihakker eller blender.
Larb namtok (thailandsk salat med friske urter)
(2 personer)
- 2 spsk. klisterris (kan erstattes med jasminris)
- 2 gode oksebøffer
- Olie til stegning
- 1 rødløg eller en lille håndfuld asiatiske skalotteløg
- 2 forårsløg
- ½ bdt. koriander
- 2 spsk. citronsaft
- 1 spsk. sukker eller palmesukker
- 1 spsk. fiskesovs
- Groft chilipulver, evt. ristet på en pande og blendet let
- Mynte (valgfri)
Rist de ukogte klister- eller jasminris på en pande, til de er godt gyldne og blend dem til groft pulver i en minihakker, blender eller lignende (de kan også stødes i en morter). Sæt til side.
Varm olie på en pande og steg bøfferne efter smagogbehag. Jeg foretrækker medium eller medium-rare. Lad hvile. Halver rødløg på langs og skær i tynde skiver, snit forårsløg og hak koriander groft. Kom i en skål, skær bøfferne i tynde skiver og kom ligeledes i skålen sammen med sukker, fiskesovs, citronsaft, rispulver og chili. Smag til og server med jasmin- eller klisterris samt evt. hvid- eller spidskål.
Velbekomme.
-
[…] Thailandsk salat med friske urter – gæsteblogget af Food Fanatic […] ..
-
Det er en skøn Thai ret du har tryllet frem her på Emilys blog:-) Jeg synes ..
Andrea Elisabeth Rudolph behøver vist ingen nærmere introduktion. Ikke bare er jeg vild med og afhængig af Rudolph Care produkterne, Andrea er som person en kæmpe inspiration og et stort forbillede for mig. Og jeg er så glad for at hun ville være med til at passe min blog. Hun er også sød, rigtig sød og tilmed gavmild og i festhumør. Læs bare med i slutningen af dette indlæg.
Klem Emily
ANDREAS FØDSELSDAGSGÆSTEBLOG
Min baby fylder år, 5 år her i februar til Rudolph Care.
Jeg elsker fødselsdage, måske fordi de kun kommer en gang om året, måske fordi vi ikke selv har bestemt, hvilken dag det er og helt sikkert fordi, det er legitimt, at dagen er MIN!
Jeg har de dejligste minder fra mine fødselsdage. Da jeg var barn, måtte jeg bestemme, hvilke gæster der skulle komme og størst af alt, hvad vi skulle spise. Hverken dengang eller den dag i dag kommer jeg gennem min fødselsdag uden en stor, snasket og halvsmeltet marengskage, fyldt med flødeskum, vaniljeis og friske jordbær. Det er et absolut musthave!!! Til selve middagen blev det som oftest til grønlandske pilrejer til forret og lammekølle med flødekartofler til hovedret. Underligt miks og måske lidt tungt på den første dag i juli måned, men sådan var det.
Ren idyl…næsten…for ét fødselsdagstraume har jeg dog med mig. Et traume som nu er endt med at sende mig langt, langt ud i suppedasen.
Det stammer tilbage til min tid i børnehaven, jeg tror det må været min 5 eller 6 års fødselsdag. Jeg havde naturligt meget store forventninger og havde glædet mig så afsindigt til denne dag. Jeg glædede mig særligt meget til at dele ud til de andre i børnehaven, det kunne være slik, kage, popcorn, chokolade eller noget andet lækkert fødselsdagsguf, som uden tvivl var med til at give én lidt ekstra point hos kammeraterne. Men så var det, at det gik galt. Op gik døren til blå stue og ind kom mine forældre, helt glade og smilende, syngende med et stort kagefad imellem sig. Man kunne næsten ikke se deres ansigter for bare lys og flag. Jeg var så stolt og SÅ glad, men det var kun indtil de satte fadet foran mig og jeg skulle til at puste.
Det jeg havde regnet med var en stor, glinsende, sukkerfyldt kage overpyntet med glasur og slik viste sig at være rugbrød! Ja rugbrød…altså madder…rugbrødsmadder, godt nok lagt i mønster som en kagekone bevares, men lakridshåret var skiftet ud med revet gulerod, bunden var rugbrød…groft endda, belagt med spegepølse, leverpostej, agurk og æg!! Der blev pladen revet af…alt gik i stå. Jeg var flov, så flov. Jeg glemmer det aldrig!!
Men nu har traumet i sin jagt på hævn kreeret et monster eller rettere jeg har kreeret et monster i ren modreaktion. Det startede med, at jeg til min datters første fødselsdag lavede én lagkage, året efter lavede jeg to for hun blev to år osv. Det var rigtig sjovt i starten og Isolde syntes, det er dejligt med kager og hun synes også, at det er festligt at være med til at lave dem. Men i sommers kollapsede det hele, da vi i forsøget på at lave 7 helt særlige og unikke kager stod med pynt, glimmer, flødeskum og Hello Kitty til langt over begge albuer. Jeg syntes, vi skal stoppe, mens legen er god. Isolde syntes først, at vi lige er begyndt…hun fylder 8 til sommer.
Nu må tiden vise om mor eller datter får sin vilje. Men fødselsdage det elsker jeg. At det er så er min virksomhed, som nu fylder år, er noget helt særligt. For 5 år siden stod jeg skælvende med sommerfugle i maven foran hele den danske skønhedsbranche for at præsentere min baby. Jeg havde arbejdet 3 år på Rudolph Care inden lanceringen, havde satset alt og nu skulle det briste eller bære. Der har været bump på vejen, der er blevet grint og grædt og knoklet benhårdt, men det har været 5 uforglemmelige år, som jeg er pavestolt af. Og heldigvis bar det….
Det skal fejres! Og det skal være med jer. For ingen fødselsdag uden gaver – og derfor udlodder jeg hele Rudolph serien til 5 heldige vindere. Alt du skal gøre, er at skrive dit bedste fødselsdagsminde i kommentarfeltet og så trækker vi 5 vindere, når Emily er tilbage fra eksotiske Thailand.
Glæder mig til at læse om jeres minder!
Masser af flødeskumshilsner,
Andrea
-
Jeg er selv altid spændt op til min egen fødselsdag selv om jeg nærmer mig ..
-
Jeg har ingen gode fødselsdags minder, men kunne godt tænke mig at vinde Rudolph Care ..



































