
Morgenmad på Granola med min bedste ven.

Tine Lindhards yndige ‘Pomander’ halskæde, der kan indeholde ens yndlingsduft.

Hyggelige sy- og maleprojekter i kollektivet.

Virkelig, virkelig gode burgere og cocktails på Salon 39.

Tre yndlingsting: Ferskenfarvede nelliker, Figuier-duftlys fra Diptique og printet lædertaske fra By Malene Birger.
Efter en mere end travl uge, hvor sidste søndag også blev brugt på arbejde, fejrede jeg i fredags en tidlig weekend med morgenmad på Granola, lidt for meget shopping hos interiørbutikken Dora på Værnedamsvej og derefter hos By Malene Birger, med at hente min mormor på plejehjemmet og køre en tur ud i efteråret og ‘besøge’ min morfar på kirkegården og afslutningsvis på Salon 39 og derefter Lidkoeb med en kær veninde. Vejret var fabelagtigt og jeg havde det en lille smule, som om jeg var på storbyferie i den bedste by. Virkelig rart.
Lørdagen var lidt lige sådan med tidlig løbetur, hundetræning, indkøb og frokost med pigerne (efterfulgt at kaffe og Dagmar-tærte forstås) og derefter en tur i Bernstorffparken med Penny og hende her (og kaffe og brownies fra Emmerys) og afslutningsvis middag på den nye Madklubben i Admiralgade med gode veninder. Ret så dejlig weekend, håber også, at jeres har været rar!
ENGLISH RECAP: Some of the little things that made this week extra sweet.
-
Vind: Pomander smykke fra Tine Lindhard | Emily Salomon […] lagt mærke til, at jeg har fået et nyt yndlingssmykke. Hvis ikke så kig ..
-
Pigen & pomfritten Hej Emily Hvor er jeg glad for, at du også har fået øjnene op for burgeren ..









nederdel Mary Patton x Muuse// blazer Mary Patton x Muuse// halskæde Second Female// pumps Inwear (gamle)// taske Decadent// solbriller Prada// armbånd byBiehl og Marianne Dulong// ringe Kinz Kanaan
Jeg skulle lige til at skrive en masse om arbejdstøj, altså i betydningen ‘work wear’ og ikke som i Kansas-dragt, da jeg så, at jeg har taget nederdelen forkert på ovenfor. Og gået rundt sådan hele dagen i forgårs. Jeg har simpelthen konsekvent drejet den en halv omgang i den gale retning, sådan at slidsen, der skal sidde midt foran, er røget hen på siden. Hvilket også forklarer den lidt sjove bule på den ene side foran. Ups… Og meget skørt først at opdage det nu. Godt med billeddokumentation af egne tøjbommerter.
Nå, men hvis nu jeg ellers kunne finde hoved og hale i nederdelen, så er den mægtig flot og sammen med jakken et godt bud på ‘work wear’, der er pænt og formelt, men bestemt uden at blive kedeligt eller tantet. Jakken har jeg også haft på for sig med sorte jeans og pumps og jeg planlægger også at bruge nederdelen – ikke på sned igen, men sat rigtigt – alene med en strik og ankelstøvler.
Jeg er frygteligt bagud med kommentarer, dykker ned i dem i weekenden!
NU skal jeg holde weekend – eller en gang i eftermiddag i alle tilfælde – og slappe lidt af og lære at vende mit tøj den rigtige vej ;)
God weekend!
ENGLISH RECAP: I really like this Mary Patton x Muuse attire for work as it is formal and put together, but still fun and young with the color blocking and different textures.
-
[…] tog et sejt suit (forkert) på, på […] ..
-
[…] eller skjorte evt. med en cardigan eller jakke over og tilsat ankelstøvler eller pumps. ..

Tusinde tak til alle jer, der deltog i Rudolph Care konkurrencen, sikke en interesse! Det må vi vist snart gøre igen ;)
Desværre kan der kun være én vinder og det blev Mai Christensen. Tillykke!
DEN GODE NYHED er at rabatkoden emily stadig giver 20% på hele sortimentet i Rudolph Cares webshop. Den gælder til og med på søndag d. 22. september.
-
Godt at høre :) ..
-
Så virkede den ;0)) ..

Jeg går ikke med særligt meget makeup til hverdag, men hver morgen bruger jeg ovenviste tre små tryllestave (og lidt BB cream og en blush) til at se lidt mere vågen og pænere ud. Noget jeg holder meget af ved at blogge, er at jeg får muligheden for at prøve en hel masse produkter, jeg måske ellers ikke ville blive præsenteret for.
Ovenviste tre er nogle af de bedste jeg har prøvet indenfor deres kategorier, så dem skal I selvfølgelig tippes om.
False Lash Wings Mascara fra L’Oréal er så afgjort den bedste mascara, jeg har haft i hænderne rigtig længe. Jeg er nu på min tredje og jeg er fan fordi den giver længde, definition, en anelse volumen og det hele uden at klumpe. Min ene roomie bliver spurgt, om hun har fået lavet øjenvippe-extensions, når hun har den på.
Kohl Pencil i Nude fra Oriflame påføres på den nederste, våde kant og får øjeblikkeligt øjet til at syne større og friskere. Har skrevet om den før, men den fortjener at blive nævnt igen. Jeg har prøvet lignende øjenblyanter, men de har alle været kridhvide og set kunstige/lidt for Twiggy-agtige ud, men denne er perfekt i farve og har god holdbarhed. Kan købes her (husk at vælge ‘nude’).
Brow Wiz pen til øjenbrynene fra Anastasia er en ‘skru-op-blyant’, der derfor altid er tynd og spids og nem at påføre i lette strøg for at fylde brynene ud. Den har en smart lille børste til at rede brynene på plads og tone farven ud i den ene ende. Jeg foretrækker blyant fremfor skygge til brynene, men det er nok lidt en smags sag. Husk blot at anvende lette små strøg og at tone ud, hvis du bruger blyant. Anastasia forhandles hos Beauty Avenue på Frederiksberg. Jeg har den i farven Medium Ash.
ENGLISH RECAP: My three eye makeup favorites for everyday use – False Lash Wings by L’Oréal, Kohl Pencil in nude by Oriflame and Brow Wiz pen from Anastasia.
-
[…] fald 2 for 1 på denne L’Oréal mascara i Matas, og den er GOD. ..
-
[…] fald 2 for 1 på denne L’Oréal mascara i Matas, og den er GOD. ..
{ Rabarberkage med marcipan og frisk ingefær }
{ Lakri-licious }
{ Klassisk amerikansk fødselsdagskage }
{ Forfriskende vand med smag }
{ Fersken-caprese }
{ Cheesecake-brownie med kirsebær }
{ Gulerodskage med flødeostglasur }
{ Salat med figner og valnødder }
Så er bloggens opskriftside opdateret med alle de nyeste opskrifter, bl.a. nogle af dem, der er vist ovenfor. Ligesom det også er dér alle opskrifter, der har været bragt på bloggen gennem de seneste snart 4 år (Hvor vildt er det lige? 4 år!), er at finde.
Jeg blev mere end sulten, da jeg lavede dette indlæg i morges og måtte straks lave en lækker lille ‘morgendessert’ (inspireret af hende her): Bagte figner med Dulce de Leche og hakkede mandler på en klat skyr. Det kan anbefales. Mums!
ENGLISH RECAP: The recipe site of the blog is updated with all of the latest recipes featured here.
Billeder taget med Nikon D7100// Pictures taken with Nikon D7100
-
Det ser nu lækkert ud.. Tror jeg skal prøve at lave det en dag :) Marc ..
-
Jeg lavede din banan/hvid chokolade/citronkage i sidste uge, både til familien og til skolen, og ..

KONKURRENCEN ER SLUT
Der er ikke rigtig noget, jeg ikke kan lide ved Rudolph Cares produkter. Faktisk er jeg mere end begejstret for både indhold, virkning, udseende, den milde duft, filosofien og tankerne bag og ikke mindst über seje Andrea Elisabeth Rudolph, der er kvinden bag de pastelindpakkede øko-lækkerier spækket med bl.a. brasilianske acai-bær, som jeg med glæde smører i mit ansigt og på min krop dagligt.
Tre af mine alleryndlingsskønhedsprodukter er fra Rudolph Care, nemlig Acai Body Oil, Acai Body Balm og Acai Facial Scrub Mask (den skal I prøve, den er både en scrub og en fugtmaske i én og helt genial). Og så er rejsekittet altid med mig på ferier, ligesom håndcreme og håndsæbe pynter på mit badeværelse og holder mine hænder bløde.
Her er gaveregn for tiden, men I fortjener også om nogen at blive forkælet. Bliver dagligt så glad over, at I tager jer tid til at kigge forbi og for nogles vedkommende endda lægge en lille kommentar. Det skal fejres og det skal det også at Rudolph Care har fået ny, lækker webshop. Derfor har vi teamet op om en konkurrence hvor én heldig læser kan vinde et gavekort på hele 2000 kr. at shoppe amok for blandt alle de skønne produkter til ansigt og krop.
Men ikke nok med det, I får nemlig alle sammen muligheden for at handle med 20% rabat med rabatkoden emily , der gælder fra i dag og til og med på søndag d. 22. september i Rudolph Cares webshop. Happy shopping!
For at deltage i konkurrencen om et gavekort på 2000 kr. til den redesignede webshop skal I blot lægge en kommentar herunder, med linket til det produkt i ønsker jer allermest. Se alle produkter her.
NB! Konkurrencen slutter på torsdag d. 19. kl. 16.00 og jeg trækker en vinder umiddelbart efter, men rabatten på 20% gælder hele ugen :)
ENGLISH RECAP: Sorry, this give away is for Danish residents only.
-
http://www.rudolphcare.dk/produkter/34-facial/acai-lip-balm klar til en vinter med tørre læber ..
-
Det er svært at vælge en ting blandt alle de lækkerier. Men allerhelst kunne jeg ..









strik Envii by Sofies Blog// tee Helmut Lang// boyfriend jeans Esprit// pumps L. K. Bennett// solbriller & Other Stories// taske Balenciaga// armbånd byBiehl// ringe Kinz Kanaan// signetring Kranz & Ziegler
Efter at have brokket mig gevaldigt over mit held – eller mangel på samme – i forhold til boyfriend jeans (læs brokkeindlægget her) for nogle måneder siden, så er det heldigvis vendt. Og nu vælter jeg mig i fabelagtige drengebukser. Eller – jeg har i alle tilfælde to par nu. Nogle lidt mørkere, som jeg har på her. Og så ovenviste superjeans, som jeg fik til et Esprit-arrangement forrige uge. De er fantastiske. Intet mindre. Passer perfekt og er bløde og dejlige. Har vist nok (host host) haft dem på hver dag den seneste uge. Ikke hele dagen, hver dag (så ville jeg nok få spørgsmål på arbejdet), men to hele dage og så en hel masse halve. Og aftener. Findes der egentlig noget bedre end at komme hjem fra arbejde og tage alle smykkerne af (er jeg den eneste der gør det?) og det stramme tøj af og så hoppe i noget lidt mere afslappet?
Men nok om jeans, for der er to andre stjerner at tage hensyn til: Den lækre grønne strik, som dygtige Sofie, har designet for Envii og som hun har været så rar at forære mig. Og som jeg næsten har haft på lige så meget som ovennævnte jeans. Og så er der pæne sko med blondekanter (hvad hedder scallops/ scalloped edges på dansk?) og sløjfer og en lille hæl, der på bedste vis tryller et måske lige vel tilbagelænet og drenget ouftfit om til chikt og feminint. Elsker den slags skomagi!
ENGLISH RECAP: I adore how a pair of pumps with bows and scalloped edges can make a laid back tomboy outfit appear chic and feminine. Almost shoe magic…
-
[…] en ting for ‘tungekanter’ (som jeg lærte det hed i forbindelse med dette indlæg) ..
-
[…] der gladeligt har mere eller mindre det samme på i længere perioder. For nogle ..








































