




Hvem siger at man ikke kan få high tea på kongeligt porcelæn på festival? På Roskilde er alt efterhånden muligt og jeg er så imponeret over hvordan festivalen de seneste par år, har fået løftet niveauet og rykket grænserne for hvad festivalmad er og kan være. Har spist så godt de seneste par dage.
Jeg har fået lækre scones med lemon curd og smør til morgenmad. Og agurkesandwicher. Og citronkage, rabarberkage og petit fours. Og så lige et par macarons til dessert. Er netop blevet enig med pigerne om at vores liv peaker lige nu. Det bliver vist ikke meget bedre. Det mest overdådige tebord hos den gode Strangas på Roskilde, ovenpå den bedste aften i går i pitten til When Saints Go Machine. Top den. Tror ikke det bliver muligt, men vil alligevel give James Blake og Black Rebel Motorcycle Club en chance senere.
High tea hos Strangas foregik i ‘Stalden’ og var et af de arrangementer som More Than Eating står for. Husk at tjekke alle de seje mad-events ud (og reservere i god tid!) næste år :)
Håber at I der har været på festival, har haft det fantastisk (det har været SÅ hyggeligt at møde så mange af jer, tak for at I kom og sagde hej!) og at alle I andre har haft en dejlig weekend i det fine vejr.
ENGLISH RECAP: Who says you can’t have a proper high tea on Royal porcelain when at a music festival? At Roskilde everything is possible and I’m very impressed with how they’ve raised the bar for ‘festival food’.
-
Emily Salomon Haha... ja, der er bestemt også sket noget siden jeg var på festival første gang ..
-
Emily Salomon Haha... ja. Og ja gør da det! Om ikke andet så for en dag :) ..










I dag har jeg været på den dejligste pressetur rundt på festivalen med dennes Madformidling, der endnu engang havde arrangeret en super tur. Fokus lå på de nye spændende tiltag (derinblandt Food Court’en), økologi og bæredygtighed og selvfølgelig også med lidt rart at spise og drikke på vejen og afslutningsvis frokost fra Capo, et af de i alt tre backstageområder, der sørger for at kunstnerne får gode ting at spise og har det hyggeligt før og/eller efter at de skal på scenen. Skægt at komme en tur ind i noget af det inderste/hemmelige og se lidt om bag alting. Man må ikke tage billeder i Capo, desværre, for der var så fint og hyggeligt. Er alt i alt helt vanvittigt imponeret over Roskilde Festivals mange frivillige, især alle de mange mad-ildsjæle jeg er rendt på i dag, der hele tiden arbejder hen imod, at vi kan få bedre og bedre mad på festivalen og at der ikke går alt for meget til spilde. Meget af overskudsmaden bliver doneret til og afhentet af Kirkens Korshær, noget af det endda lavet til fryseretter af frivillige inden. Virkelig sejt.
Ovenfor er billeder af lækker ‘pulled lamb’ og falafel fra Københavns Madhus i Food Court’en ved Gloria, som jeg spiste i går sammen med Kia og ledsaget af en iskold og læskende ginger beer. Altsammen rigtig godt, dog var lammet suverænt bedst. Jeg har også været på Lizes lækre økobar, hvor jeg har nydt en ingefærdrink (har ingefærtema hehe) og forbi Mumbai (der serverer en lækker vegetarburger og meget populær morgenmad, at dømme udfra den lange kø) og Foodjam ude ved City Center Øst, der er et imponerende køkken hvor man for 50 kr. per næse kan komme ind at lave mad med lækre friske råvarer og tilmed med en guide, der hjælper med idéer og opskrifter. Ellers har turen i dag gået forbi Food Court’en hvor vi prøvesmagte Bolo fra Palæo (rigtig god), is fra KvalitIsme, grønkålsmuffins fra Milk and Shakes og Bygotto fra Grød (virkelig god!), forbi Malbeck vinbar hvor vi drak god vin og selvfølgelig også smagte på Roskilde Festivals ‘egen’ vin, der er 100% øko. Hvidvinen, der er en Chardonnay, er faktisk rigtig fin (når den er kold!) og tror jeg skal have sådan en under armen til koncerter i aften.
Billederne er taget med Nikon D7100
ENGLISH RECAP: I’m really enjoying the diversity and quality of the food and drinks here at the Roskilde Festival site. And listening to some music now and then ;)
-
Nej det var også en fejl ;) ..
-
Jeg har arbejdet som frivillig på Capo, men er nu gået over til skiburger. Capo ..







Har lige været til den fineste koncert med den lige så fine og underfundige Marie Key. Desværre var der nogen der drak mig lidt fuld i går og tvang mig til at danse hele natten til fest ude i Vest. Så er en lillebitte smule træt i betrækket i dag. Fik det dog betragteligt bedre efter en flæskestegssandwich og kanelsnurre hos Meyers, der endnu en gang er repræsenteret på festivalpladsen. Og det er vist det eneste nævneværdige mad, jeg har indtaget siden vi ankom sent i går aftes. Altså, der var også lige det der magiske kl. 3 om natten pizzaslice, men al mad man spiser på det tidspunkt og efter en lille øl eller to plejer at smage magisk, så det er nok ikke en gangbar vurdering.
DERFOR må I endelig melde ind her eller på Instagram (jeg hedder @emilysalomon, så ¨’tag’ mig lige hvis I finder noget vildt lækkert) hvis I er stødt på noget jeg skal smage. Kan nemlig – desværre – ikke nå at spise mig igennem hele udvalget selv.
Og hvis I er på festivalen og ikke ved hvad I skal spise, så smut forbi den nye Food Court og spis en jordbærmad fra Lolland eller prøv Pulled Lamb. Eller spis bygotto eller meatza. Der er det hele og folk taler meget pænt om det, så der skal jeg helt sikkert spise et par måltider eller mere. Hvis det kunne være rart med en lille gastronomisk pause fra musikken, så kig forbi More Than Eating ved Dommertårnet i Gloria, hvor der er masser af små, skægge arrangementer (gastronomisk legestue, saftpresning m.m.). Det er også her man kan købe billetter til pop-up restauranter. Jeg har købt billetter til os til på søndag hvor vi skal til Afternnoon tea med masser af kage fra yndlings-Strangas.
ENGLISH RECAP: I’m eating my way through Roskilde Festival.
-
Ja, jeg tror heller aldrig rigtig at jeg bliver færdig med det :) ..
-
Haha... Ja dét er også lækkert, men musikken er nu heller ikke at kimse ad ..

Jeg har fået det yndigste undertøj fra Hoff by Hoff et dansk undertøjsmærke, som jeg ikke kendte hidtil, men som jeg er vældig glad for at have lært at kende. De laver nemlig det fineste undertøj, der er behageligt at have på, med fokus på små detaljer og med et stort udvalg af bh’er uden fyld, puder og bøjler og altså lige efter min næse (jvf. dette indlæg).


Der findes også virkelig fine badedragter og bikinier i sortimentet. Besøg Hoff by Hoffs webshop her.
ENGLISH RECAP: I’ve just got to now the delicate and pretty underwear from Hoff by Hoff – a very nice acquaintance though. See all of the collection and shop it here.
-
Meget flot retro :) ..
-
Haha det er det med at græsset altid er grønnere ;-) Men jeg er nu ..








Da min mor bad mig om at lave en kage til hendes Sankt Hans-fødselsdag, var det med et par ønsker og benspænd. Kagen måtte meget gerne indeholde jordbær og rabarber, men helst ikke flødeskum (skægt, at det er det bedste jeg ved og at min mor ikke kan udstå det). Jeg har tidligere lavet jordbærkager med mascarponecreme, men i denne har jeg gjort cremen endnu lettere, ved også at blande ricotta og creme fraiche i. Bundene er med masser af rabarberstykker og marcipan og inspireret af Foodfanatics rabarberkage. Synes det fungerer rigtig godt med en lagkage, hvor der også sker lidt i selve bundene og jordbær og rabarber er jo de bedste venner. Kagen gjorde heldigvis lykke hos fødselaren, også i dagene derpå. Og den blev faktisk kun bedre af at stå lidt, så lav den endelig i god tid.
Hver kage/bund bliver ret høj, så det er en mulighed blot lave en og så dele den eller slet og ret nøjes med at komme creme og bær ovenpå én kage og helt droppe den anden, hvis det skal være ekstra nemt. Kagen er også meget lækker i sig selv eller med en kugle vanilleis til.
JORDBÆRLAGKAGE MED RABARBERBUNDE OG RICOTTACREME
BUNDE (til 1, der er 2 på billederne ovenfor)
160 blødt smør
150 g sukker
3 æg
1 stang vanille, kornene derfra
150 g hvedemel
100 g marcipan, revet groft
2 tsk bagepulver
250 g rabarber, renset og skåret i 1 cm stykker
CREME
1 bæger ricotta
1 bæger mascarpone
2 dl creme fraiche (18-38%)
reven skal fra 1 øko-citron
2 tsk vanillesukker eller vanillepulver
evt. sukker/flormelis efter smag
PYNT
500 g friske jordbær
Tørrede eller friske spiselige blomster
- Husk at gange opskriften på bunde med 2 og bage i to springforme, hvis du ønsker to høje bunde, som på billederne ovenfor.
- Pisk smør og sukker cremet og tilsæt et æg ad gangen, mens der fortsat piskes.
- Tilsæt vanille og marcipan og rør grundigt. Bland mel og bagepulver og rør det i dejen, som hældes i en smurt springform.
- Tryk rabarberstykkerne ned i dejen og bag kagen i cirka 30 – 35 minutter i en 180 grader varm ovn. Kagen er færdig, når man kan stikke en stegenål eller træspid i den og den kommer op ren.
- Lad kagen/kagerne køle af.
- Pisk/rør mascarpone, ricotta og creme fraiche med citronskal og vanille og smag evt. til med sukker.
- Del kagen, så du har to bunde (hvis ikke du har bagt to) og læg den sammen med halvdelen af cremen og jordbærrene og pynt med resten ovenpå.
ENGLISH RECAP: Rhubarb layer cake with lots of fresh strawberries and mascarpone/ricotta cream I made for my mom’s birthday last week.
-
Av nej, det har jeg desværre ikke prøvet, men det tror jeg snildt du kan ..
-
Kære Emily Jeg har nydt denne kage mange gange gennem tiden. Nu overvejer jeg at ..








nederdel og halskæde H&M// tee Westhill Redbird // sandaler købt på Santorini// armbånd Massimo Dutti// taske Balenciaga// solbriller Prada
Fjollerier og et mislykket hop. Men havde det skægt alligevel. Nederdelen ovenfor må være et af mine bedste sommerkøb (hvor end sommeren så er blevet af), synes den har hængt på mig og den kan kombineres med næsten hvad som helst. Ligeledes med ovenviste plateau-wedges som jeg købte på Santorini. Vildt behagelige på trods af højden og har allerede vist sig at være et hit til både strand- og havefester, hvor man ellers ville synke i med en stillethæl. Og til dem der læste mit interview i Bazar (inkl. især min mor): Der er altså forskel på plateau og platform (samme højde fra tå til hæl). Jeg elsker plateau, platform not so much.
Rigtig god tirsdag allesammen!
ENGLISH RECAP: Two of my summer favorites – a white lace skirt and coral plateau wedges.
-
den nederdel er så flot! var så heldig at få fingrene i den på udsalg, ..
-
Mange tak Katrine :) ..

































